INTERNATIONALT

MODERAT GLÆDE OVER GÆLDSAFTALE

Når vesten giver de fattige lande gældslettelse, skal Verdensbanken og IMF kompenseres for deres tab. Men pengene tages fra udviklingsbistanden.

Af Poul Kjar

Årsmøderne i Verdensbanken i slutningen af september gav tilslutning til G8-landenes plan om at slette gælden til verdens fattigste lande.

     Og efter pres fra blandt andet den danske regering indvilgede G8-landene – verdens otte førende industrinationer – i at kompensere Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) for deres indtægtstab i form af tabte renter og afdrag på u-landenes gæld.

     Et tab, som vil løbe op på mellem 42 og 56 milliarder dollars de næste 40 år.

     Gældslettelsen finansieres imidlertid over den stigning i udviklingsbistanden, som de rige lande forpligtede sig til tidligere på året. Der er altså tale om nye penge fra G8-landene til IMF og Verdensbanken – men ikke nye penge samlet set til udviklingslandene.

     Vagn Berthelsen, generalsekretær i u-landsorganisationen Ibis, der arbejder med gæld, siger: – Det er positivt, at det er lykkedes at få opbakning til gældsaftalen til trods for stor modstand i IMF og Verdensbanken mod 100 procent gældslettelse til de fattigste lande. Men det er beklageligt, at det internationale samfund – trods gentagne løfter – fortsat finansierer gældslettelsen over udviklingsbistanden.

     Ibis har for nyligt sat fokus på, at vi fra dansk side trækker gældslettelsen i vores udviklingsbistand. Dermed falder udviklingsbistanden, når vi fra dansk side hen over de næste ti år giver gældslettelse til blandt andet Sudan på to milliarder kroner og til Nigeria på 1,5 mia. kroner.

”Inden vi falder i svime over gældsplanen, skal det understreges, at det kun svarer til 55 øre pr. person i de 18 lande som får gældslettelse. Det er helt utilstrækkeligt”. Ibis’ generalsektretær Vagn Berthelsen. Foto: Ibis.

Skal selv lægge ud
En anden problemstilling ved gældsaftalen indgået i Washington er, at de fattige lande i første omgang selv skal lægge ud for regningen.

     Det vil sige, at et land, der får slettet sin gæld til Verdensbanken og andre udviklingsbanker, vil få det beløb, landet sparer i afdrag og renter, fratrukket udviklingsbistanden fra de samme institutioner.

     Efterfølgende kompenseres Verdensbanken og de andre udviklingsbanker af G8-landene. Men kompensationen vil ikke gå direkte til de udviklingslandene, der har fået gældslettelse. De vil i stedet gå ind i en fælles pulje og blive fordelt efter Verdensbankens almindelige kriterier for gavebistand.

Ingen sikker kompensation
Dertil siger Vagn Berthelsen fra Ibis:

     – De lande, der har fået eftergivet deres gæld, kan altså ikke være sikre på at få andel i kompensationen. Det kommer an på, hvordan pengene fra fonden bliver fordelt. Derudover er det umuligt at tjekke, om G8-landene i praksis leverer kompensationen. Bidragene til IMF og Verdensbanken er nemlig frivillige, og der er ingen garanti for, at kompensationen samlet set vil betyde øgede bidrag.

     Vagn Berthelsens pessimisme næres af, at det har været mere end svært at få G8-lan-dene til at overholde løfterne om at finansiere gældslettelsesinitiativet HIPC til 100 milliarder dollars.

     – I praksis gives gældslettelse ikke på baggrund af en behovsanalyse, men udfra hvor mange penge de rige lande er parate til at give. Derfor har de fattigste lande endnu ikke fået en bæredygtig gældslettelse, slutter generelsekretæren i Ibis.

Gribbene kommer I kølvandet på u-landenes gældslettelse følger de kommercielle banker. Verdensbanken og IMF har gennemført et studie, der viser, at et stigende antal kommercielle kreditorer kører retssager i de lande, der har fået gældslettelse, for at få deres udeståender hjem. Det drejer sig ifølge studiet blandt andet om kreditorer, der har købt gælden billigt i private banker, og som nu ser deres snit til at stille krav om at få pengene udbetalt, nu da u-landene har fået eftergivet offentlig gæld. En liste over kommercielle kreditorer, der kører sager i HIPC-landene, findes i Verdensbankens HIPC-statusrapport fra august. http://siteresources.worldbank.org/INTDEBTDEPT/ Resources/081905.pdf Kilde: Bistandsaktuelt.

ÅRETS KORRUPTIONSINDEKS ER PÅ GADEN

Samlet set er der tale om status quo for Danmarks programsamarbejdslande på årets korruptionsindeks. Ny FN-konvention giver anledning til optimisme.

Af Poul Kjar

Det årlige korruptionsindeks fra organisationen Transparency International er på gaden.

     På en skala fra 0 til 10 opnår mere end to tredjedele af indeksets 159 nationer mindre end karakteren ’5’, og det indikerer alvorlig korruption.

     For Danmarks programsamarbejdslande er der tale om moderat frem- eller tilbagegang, som dog i alle tilfælde kan tillægges korruptionsindeksets relativt usikre målemetoder.

     Ifølge indekset er Ghana det mindst korrupte af Danmarks programsamarbejdslande med en score på 3,5. Det placerer det vestafrikanske land som nummer 65 på listen, der toppes af tvserien ’Ørnens’ bundhæderlige hjemland, Island, med en score på 9,7. Og med Danmark på fjerdepladsen med 9,5.

Debut til Burkina Faso
Sammen med Egypten er Burkina Faso det næstmindst korrupte af Danmarks programsamarbejdslande. Det er første gang, at Burkina Faso optræder på korruptionsindekset, og landet får scoren 3,4 – væsentligt bedre end gennemsnittet for de afrikanske lande.

     Ifølge Transparency International er det et udtryk for, at Burkina Faso er i gang med at gennemføre vigtige reformer. Men der er stadig store udfordringer, og regeringen har endnu ikke indfriet en lang række løfter om for eksempel at etablere en institution, der skal kontrollere administrationen af de offentlige finanser.

     Det tredje vestafrikanske programsamarbejdsland, Benin, er gået tilbage med 0,3 point, og ligger på en delt 88. plads med blandt andet Tanzania i det østlige Afrika, der er noteret for en marginal fremgang.

     Herefter følger blandt de afrikanske samarbejdslande Mozambique som nummer 97, Zambia som nummer 107, Uganda som nummer 117 og endelig Kenya – med en score på 2,1 – som nummer 144.

Blandt de tre kandidater til at blive ny dansk samarbejdspartner i Afrika ligger Mali som nummer 88, Niger er nummer 126 og Etiopien nummer 137. Og mens Etiopien og Niger rent faktisk er gået lidt tilbage, er Mali gået 0,3 point frem på listen.

Bolivia går frem
Blandt Danmarks programsamarbejdslande i Latinamerika og Asien står Bolivia for en pæn positiv forbedring på korruptionsindekset, fra 2,2 til 2,5. Mens Nepal er gået tilsvarende tilbage.

     Situationen er status quo for Nicaragua og Vietnam, mens bundskraberen blandt de danske programsamarbejdslande, Bangladesh, faktisk har forbedret sig, men stadig ligger nummer næstsidst på indekset, kun overgået af Tchad på jumbopladsen. Det lille buddhistiske bjergrige, Bhutan, optræder slet ikke på listen.

Ny konvention mod korruption
Ifølge Transparency International er der grund til at se på fremtiden med fortrøstning. Optimismen baseres blandt andet på, at FN’s konvention om antikorruption træder i kraft i december i år.

Karakter for korruption De danske programsamarbejdslande listet ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks 2005. Parentes angiver, om landet er gået frem eller tilbage siden 2004. 65. Ghana 3,5 (-0,1) 70. Burkina Faso 3,4 (ny) 70. Egypten 3,4 (+0,2) 88. Benin 2,9 (-0,3) 88. Tanzania 2,9 (+0,1) 97. Mozambique 2,8 (uændret) 107. Nicaragua 2,6 (uændret) 107. Vietnam 2,6 (uændret) 107. Zambia 2,6 (uændret) 117. Bolivia 2,5 (+0,3) 117. Uganda 2,5 (-0,1) 117. Nepal 2,5 (-0,3) 144. Kenya 2,1 (uændret) 158. Bangladesh 1,7 (+0,2) Kilde: http://www.transparency.org

     Konventionen skal være med til at fremskynde eftersøgning af stjålne fonde, opfordre banker til at gøre noget ved hvidvaskning af penge og give mulighed for, at myndigheder kan forfølge udenlandske selskaber og individer, der har foretaget korrupte handlinger.

KUN EN DRÅBE I HAVET

Mindre end en halv procent af vores samlede import kommer fra Danmarks programsamarbejdslande. Heraf tre fjerdedele fra Vietnam og Bangladesh, som vi primært køber tøj og tekstiler hos.

Af Lars Krøldrup

Nødder, kaffe, tøj og sko er bare nogle af de produkter, danske virksomheder køber i de danske programsamarbejdslande.

     Og det er regeringens politik, at dansk erhvervsliv involverer sig mere i erhvervsfremme i de pågældende lande. Det har vi blandt andet PrivatSektorProgrammet til.

     Men hvor meget køber vi egentlig fra disse lande? Ikke ret meget viser tal fra Danmarks Statistik.

     I 2004 importerede vi for lige knap to mia. kr. i de 15 lande ud af en samlet import på mere end 400 mia. kr.

     Og af de knap to mia. kr. køber vi for mere end 1,5 mia. kr. i bare to lande. Nemlig Bangladesh og Vietnam.

     Ser man kun på de ni samarbejdslande i Afrika, importerer vi for 391 mia. kr. Af dem 201 mio. i Ghana alene.

Hård konkurrence med Asien
En stor del af forklaringen er egentlig lige til. Afrika ligger i hård konkurrence med Asien, om de lukrative aftaler med vestlige firmaer og forbrugere, og indtil videre er det Asien, der er kommet sejrrigt ud af denne ’duel’.

     Direktør for Danmarks næststørste erhvervsorganisation, Handel Transport og Serviceerhvervene (HTS), Michael Svane:

     – Der er nogle forskellige ting, der skal leves op til med hensyn til priser, kvalitet og leveringssikkerhed. Og her er virksomhederne usikre på, om afrikanske samarbejdspartnere er lige så gode som de asiatiske. Vores medlemsvirksomheder er for en stor dels vedkommende meget importtunge, og er derfor meget interesserede i at høre om nye markeder. Men de afrikanske lande er altså oppe mod hård konkurrence fra Asien, siger han.

Afrika ikke et emne
Stort set den samme melding kommer fra Dansk Handel & Service.

     – Det er først og fremmest de store forretningskæder, som importerer fra de mere eksotiske lande i Asien og Syd- og Mellemamerika. Og det er min klare fornemmelse, at Afrika på nuværende tidspunkt ikke er et emne for vores medlemmer. Jeg kender i hvert fald ikke eksempler på nogen, der importerer fra afrikanske lande, siger fagchef for international handel, Linda Jakobsen.

Hvorfor tage chancen?
Men der er heller ikke meget fokus på handelsmulighederne i Afrika. Som oftest er det de mere triste historier om hungersnød, borgerkrige og aids, der finder vej til de danske medier.

     – Det handler meget om usikkerhed omkring korruption, leveringsdygtighed, kvalitet og logistik. Ja faktisk hele infrastrukturen. Og samtidig spiller folks fordomme ind. Mange har jo en bestemt opfattelse af, hvordan tingene foregår i Afrika. Med netop korruption og så videre, siger Linda Jakobsen.

     Hun peger desuden på, at ingen har lyst til at være de første på et nyt og meget usikkert marked.

     – Og når ingen kan se, at konkurrenterne er tilstede, hvorfor skulle man så selv tage chancen?, spørger hun.

     Hun fortæller også, at der generelt mangler oplysninger om mulighederne i Afrika. Man kan dårligt åbne en avis, uden at der står noget om Kina, men aldrig om Afrika, og der bliver sjældent holdt arrangementer, hvor markedsmulighederne i Afrika bliver drøftet, som man ser det med Asien.

     – Folk driver jo ikke forretning for deres blå øjnes skyld. Selvfølgelig kan man føle et socialt ansvar, men der skal først og fremmest være et indtjeningsgrundlag. Og det er mange usikre på, om findes i Afrika, vurderer Linda Jakobsen.

Mest fra Vietnam og Bangladesh Ud af en samlet import på mere end 400 milliarder kroner, udgør importen fra programsamarbejdslandene omkring en halv procent. Importen fra Vietnam og Bangladesh udgør langt hovedparten. Sådan er importen fra de 15 lande fordelt: Kilde: Danmarks Statistik Læs mere om Danmarks import og eksport hos Danmarks Statistik: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a

NEDTÆLLING TIL HONGKONG

Af Lars Krøldrup

WTO-forhandlinger i Genève i oktober vakte tilsyneladende den næsten døde Doha-runde til live. Og således blev skepsis for en stund afløst af let optimisme forud for WTO-top-mødet i Hongkong i december.

     USA er nemlig kommet med et udspil om at afvikle statsstøtte og toldtariffer på landbrugsvarer, som er langt mere ambitiøst end både EU og de øvrige handelspartnerne havde forestillet sig. Noget der kan gøre op med den udstrakte protektionisme, der har forhindret en lang række udviklingslande i at få foden ind på det amerikanske marked.

     Amerikanerne kræver dog, at europæerne gør det samme.

     EU’s handelskommissær Peter Mandelson har svaret, at EU vil matche, og endda gå betydelig længere end de nedskæringer af den mest handelsforvridende støtte, som USA foreslår. Hvilket flere europæiske lande dog ikke synes er en god idé.

Hongkong. Næste stop efter Doha, Cancun, Montreal og andre i rækken af WTO-konferencer. Foto: Paul Hilton/EPA/Scanpix

DI: Afskaf toldmurene
Spillet er komplekst, og i visse tilfælde mere røget end speget, ingen tvivl om det.

     Og på det seneste har der endda været tale om en fuldstændig aflysning af mødet i Hongkong. Specielt Frankrigs præsident Jacques Chirac har været fremme og truet med et veto, da franskmændene mener, at Peter Mandelson har overskredet sit mandat.

     Derfor har blandt andre udenrigsminister Per Stig Møller udtalt, at det vil blive betegnet som en succes, hvis bare ikke forhandlingerne bryder sammen. En udmelding Dansk Industri (DI) er enig i.

     – Jeg tror den generelle opfattelse er, at alt andet end et sammenbrud er en succes. Trods amerikanernes udmelding. Det har jo senere vist sig, at der internt i EU er splid. De sydeuropæiske lande er langt mere protektionistiske, end vi er længere nordpå, og de anklager EU's forhandlere for at have overskredet deres mandat. Men Dansk Industri støtter op om den linje, forhandlerne har lagt, som også er den linje den danske regering støtter. Nemlig afskaffelse af toldmurerne, siger chefkonsulent

Landbruget fylder ikke meget
– Der er sket meget de sidste uger, og meget kan naturligvis nå at ske endnu. Men det er glædeligt, at USA er kommet med denne udmelding. Vi er optimister i DI og regner da med, at der kommer fremskridt på ministerkonferencen i Hongkong, siger Peter Thagesen.

     Han peger samtidig på, at landbruget ikke udgør mere end omkring otte procent af verdenshandlen, mens handel med ikke-landbrugsvarer er på over 90 procent.

– DI støtter, at EU udviser den nødvendige fleksibilitet i landbrugsforhandlingerne, der er en af hjørnestenene i WTO-debatten. Men vi må altså ikke glemme alt det andet, der også handles med, siger han.

     Peter Mandelson har da også sagt, at efter EU’s seneste udspil har man nået grænsen for, hvad der er socialt acceptabelt i Europa. Dermed mener han, at EU har foretaget alle de indrømmelser, der er mulige, og nu forventer at se andre lande bevæge sig på de områder, hvor EU har såkaldte offensive interesser. Nemlig områder som industri og service.

http://www.wto.org