AFRIKA

FLYT FOLK TIL ET VÆRDIGT LIV

Etiopien er i færd med at flytte to millioner bønder til mere frugtbare områder. Men donorerne bakker ikke ubetinget op om initiativet. Af Poul Kjar

Millioner af mennesker i Etiopien – et af de tre lande, der er i finalen om at blive nyt dansk programsamarbejdsland – befinder sig konstant i eller på grænsen af hungersnød.

     Derfor iværksatte Etiopiens koalitionsregering sidste år et storstilet program for at flytte to millioner bønder væk fra tørkeudsatte områder i højlandet.

     – Vi har etableret ’Koalitionen mod Sult’ i samarbejde med en række bistandsdonorer. Planens mål er at gå løs på de bagvedliggende årsager til sulten, og det går blandt andet ud på at flytte to millioner mennesker. Men det har ikke fuldt ud kunnet lade sig gøre på grund af manglende økonomisk opbakning fra donorerne, siger Etiopiens premierminister, Meles Zenawi, i et interview i avisen Bistandsaktuelt, det norske svar på udvikling.

 
Fødevaresikkerhed er målet, siger Etiopiens premierminister, om ’Koalitionen mod Sult’ – et program, hvor op mod to millioner etiopiere skal flyttes til mere frugtbare dele af landet. Foto: Polfoto/PA/Boris Heger.

– Visse donorer foretrækker at give fødevarebistand til landsbyer, hvor folk ikke kan brødføde sig selv. Hvorimod de straks stopper for fødevarebistanden, hvis befolkningen frivilligt flytter til mere frugtbare egne. Det er som om, at man ikke ønsker at give folk en chance for at opnå tilstrækkelig fødevaresikkerhed, siger Meles Zenawi til Bistandsaktuelt.

Sund skepsis
– Det er ganske utilbørligt af Meles Zenawi at sige, at donorerne ser en interesse i at holde folk i fattigdom, bare fordi de har en rimelig skepsis over for regeringens valg af strategi, som i adskillige tilfælde beviseligt har ført til meget dårlige resultater, siger Lars Jørgensen, Folkekirkens Nødhjælps programkoordinator i Etiopien.

     Der er eksempler på tvangsflytninger, konflikter i og mangelfuld forberedelse af de nye områder – og rapporter om folk, der foretrækker at vende tilbage til deres oprindelige jord. Derfor er det internationale samfund skeptisk over for Meles Zenawis flytning af fattige bønder fra udsatte egne af landet.

     – I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi med fødevaresikkerhed, blandt andet i det etiopisk-danske fællesinitiativ i North Wollopro-vinsen i det nordlige Etiopien. Vi har gode erfaringer med, at landbrugsproduktionen og dermed levevilkårene kan øges kraftigt ved hjælp af kunstvanding, bedre dyrkningsmetoder, nye afgrøder etc., siger Lars Jørgensen.

Historien skræmmer
Men hvad siger Meles Zenawi til donorernes skepsis overfor, at forflytningen måske ikke foregår helt frivilligt og helt uden problemer? Premierministeren i Bistandsaktuelt:

     – Det er som om, at donorerne har noget imod, at folk flytter fra én landsby til en anden. Selvsagt har vi historiske erfaringer med tvangsmæssig flytning af mennesker i Etiopien (Haile Mariam Mengistus 17-årige militærregime, der sluttede i 1991, tvangsflyttede 600.000 bønder og mange tusinde mistede livet under forflyttelserne, red.) – Vi var også forbeholdne i starten. Men vi har ændret syn, fordi vi blev klar over, at titusinder af fattige bønder var i færd med at flytte på egen hånd. Det skabte etniske spændinger og miljøødelæggelser. Derfor er det bedre, at flytningen styres og tilføres ressourcer fra myndighedernes side.

     Lars Jørgensen fra Folkekirkens Nødhjælp er enig i, at mange etiopiere reelt set ikke er i stand til at leve et værdigt liv der, hvor de bor nu. Folkekirkens Nødhjælp kan derfor godt bakke op om flytningen, hvis det vel at mærke foregår ad frivillighedens vej og under menneskelige forhold. Lige nu sidder tusindvis af etiopiere, som var rejst væk fra de udsatte områder, i midlertidige lejre og venter på at få tildelt ny jord. Fra lejrene rapporteres om miserable forhold i form af sult og sygdomme.

Etiopien har brug for mere bistand
Lars Jørgensen mener, at det internationale samfund svigter Etiopien. Det skyldes, at det store land på Afrikas Horn kun modtager omkring halvt så meget bistand pr. indbygger som gennemsnittet for Afrika syd for Sahara. Folkekirkens Nødhjælps udsendte siger:

          – Der findes langt dårligere regeringer i Afrika end den nuværende regering i Etiopien. Store dele af Meles Zenawis politik er ganske fornuftig, og regeringen er ikke så korrupt som i mange andre lande. Men man kan ikke se bort fra, at regeringen vil gøre alt for at bevare sin magt, og at dette motiv i vidt omfang driver Zenawis politik.

     Det sidste kan i Lars Jørgensens fortolkning forklare regeringens iver efter at flytte fattige bønder fra én del af landet til en anden. Ved det seneste valg i maj måned vandt regeringspartierne (i hvert fald ifølge den officielle optælling) i landområderne, hvor staten ejer al jorden, og regeringens folk står for fordelingen af parceller til bønderne. Mens oppositionen vandt i byerne, og blandt andet har fuldstændig flertal i hovedstaden Addis Ababa.

     – Regeringens politik er, at folk skal blive på landet på deres kvarte hektar eller flytte til en anden kvart hektar i et landområde, så længe det er under regeringens kontrol, slutter Lars Jørgensen.

(Redaktionen afsluttet 30/10)

Meles Zenawi Meles Zenawi har ledet Etiopien siden 1995, blandt andet gennem årene 1998–2001 med krig mod tidligere venner og kampfæller i Eritrea. Meles Zenawis koalitionsregering er domineret af den tidligere frihedsbevægelse Tigray Peoples Liberation Front. Frihedsbevægelsen, der bekæmpede Haile Mariam Mengistus militærregime, kom til magten i 1991. Den nye regeringskoalition var i sine første regeringsår præget af en stærk centralmagt, planøkonomi og marxistiskleninistiske holdninger. Med tiden har Meles Zenawi liberaliseret dele af økonomien og etableret en mere decentraliseret styreform (en form for etnisk føderalisme). Meles Zenawi er en velanset statsleder i både vesten og i Afrika. Han har modtaget en række internationale priser og var medlem af Tony Blairs Afrikakommission, der tidligere på året lancerede en plan for at bringe ny fart over udviklingen i Afrika.