MULTILATERALT

LET BARBERING AF DEN MULTILATERALE BISTAND

Nedjustering af den multilaterale bistand. Og så skal oplysningspenge fremover bruges til projekter i u-landene. Ellers er der kun få ændringer i u-landsbistanden i finanslov 2006 i forhold til 2005.

Af Morten Seifert

Når Folketingets partier går til forhandlinger om finansloven for 2006, bliver ulandsbistanden næppe den store slagmark.

     Udviklingsbistanden på finanslov 2006 ligner i store træk den fra 2005. Også til næste år vil Danmarks bistand ligge på knap 11 mia. kr.

     Steen Gade, udenrigspolitisk ordfører for SF mener dog, det er forkert at tale om at fastholde niveauet: – Fastfrysningen af bistanden er reelt set en nedskæring, fordi bistandens størrelse bør måles i procent af BNI. I 2006 vil bistanden nå ned på 0,81 procent af BNI, altså meget tæt på regeringens bundgrænse på 0,8 procent. Vi mener i SF, at det er et helt forkert signal at sende i den finanslov, der følger FN-topmødet om 2015 Målene i 2005 og den konsensus om, at der er behov for mere u-landsbistand i verden, siger han.

     Fra den anden side af folketingssalen lyder kritikken, at Danmarks u-landsbistand er for høj: – Vi vil gå til forhandlinger med et krav om, at Danmark skal ned på 0,7 procent af BNI, siger Søren Espersen, udenrigspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti. Han fortsætter: – Helt konkret vil vi foreslå at sløjfe bistanden til Egypten og Vietnam med øjeblikkelig virkning. Der er tale om to lande, som er stærkt militaristiske med forsvarsbudgetter, der er helt ude af proportioner. Vi kan ikke være med til indirekte at finansiere sådan en oprustning.

Stryg bistanden til Egypten og Vietnam, mener Søren Espersen, der helst ser Danmarks bistand sat ned til 0,7 procent af BNI. Foto: Dansk Folkeparti.

Mindre multilateral bistand
En af det betydeligste ændringer er regeringens forslag om at barbere 150 millioner kroner af den multilaterale bistand og bruge pengene bilateralt. Beskæringen er et resultat af en kritisk gennemgang af Danmarks multilaterale bistand og regeringens ønske om at bringe Danmarks multilaterale bidrag på niveau med andre ligesindede lande.

     I valget af hvilke poster, der skulle beskæres, har regeringen taget hensyn til, at den multilaterale bistand mere end hidtil skal afspejle Danmarks egne udviklingspolitiske prioriteter. Blandt de vigtige enkeltposter er, at Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling, IFAD (se herunder) beskæres med 30 millioner kroner og Det Internationale Handelscenter, ITC, med 10 millioner. Den multilaterale miljøbistand, som gives til en række små internationale miljøorganisationer reduceres med 50 millioner kroner og andre 50 millioner tages fra den multilaterale regionalbistand.

Om denne ’barbering’ siger Steen Gade: – Det er ikke de værste steder, de har skåret ned, det skal de have. Men selve tendensen, at man skærer ned på den multilaterale bistand, kan jeg ikke lide. Danmark bør fortsat give en meget stor del af sin bistand multilateralt gennem FN.

Gadehververe og græsrødder
En af finanslovens mindre, men mindst lige så omtalte ændringer er beskæringen af NGO’ernes oplysningsbevilling. Her foreslår regeringen at fjerne 31 mio. ud af i alt 44 mio. kr. i 2005, der i stedet skal anvendes til udviklingsarbejde.

     Søren Espersen siger:

     – Vi har fuld sympati for denne omlægning. NGO’erne har masser af midler til informationsarbejde. Det ser man jo på de mange gadehververe. Vi mener, at arbejdet i Danmark skal være græsrodsarbejde. Det må ikke professionaliseres.

FORSKER: SYND AT SKÆRE I IFAD

Landbrugsorganisationen IFAD får frataget en stor del af sin danske støtte med den nye finanslov. En nedprioritering af landbruget, som er svær at forstå, siger forsker.

Af Suzanne Skærbæk Nielsen

Der blev færre penge til de internationale organisationer – 150 millioner helt præcist – da regeringen fremlagde finanslovforslaget den 25. august. Det går blandt andre ud over IFAD (International Fund for Agricultural Development), som netop har gennemgået en uafhængig evaluering.

     – Det er synd og skam, at vi skærer i støtten til IFAD. IFAD er den organisation, der står nærmest 2015 Målene og tættest ved Danidas tanker om landbrugsudvikling. At skære i støtten er svært at forstå, mener Esbern Friis-Hansen, seniorforsker på det Danske Institut for Internationale Studier.

     Dertil svarer Danidas multilaterale chef, Ole Moesby: – IFAD er ikke ineffektiv og det er heller ikke på baggrund af evalueringen, at valget netop faldt på IFAD. Men det var en afvejning af, hvor vi havde mulighed for at skære. Han tilføjer, at regeringen forventer at skære Danmarks årlige bidrag fra de nuværende 50 mio. kroner til 20 mio. kroner.

Nedprioritering af landbruget
– Beskæringen er en nedprioritering af landbrug og støtten til de fattigste bønder, siger Esbern Friis-Hansen, som er tidligere medarbejder for IFAD.

Ole Moesby er dog ikke enig:

     – Jeg syntes ikke, at man kan se beskæringen af IFAD som et opgør med fattigdomsorienteringen eller en nedprioritering af landbrugssektoren. Når regeringen i dag lægger vægt på erhvervssektorprogrammer i programsamarbejdslandene, så handler det jo også om landbrug og på den måde er landbrugsområdet opprioriteret, forklarer Danidas multilaterale chef.

     – Jeg mener desuden, at Danida igennem det bilaterale arbejde kan løfte den opgave, IFAD varetager. Og hvis ikke, er der jo intet i vejen for, at vi kan løfte opgaver sammen med IFAD.

IFAD har en begrænset merværdi
IFAD har netop gennemgået en uafhængig evaluering. Evalueringen konkluderer blandt andet, at to tredjedele af projekterne er tilfredsstillende, men samtidig at der er en beskeden sandsynlighed for, at de forbedrede fattigdomsforhold for bønderne er vedvarende.

     – Jeg kan godt genkende mange af kritikpunkterne i evalueringen. IFAD kan sagtens stramme op, men det kan alle projekter. Jeg mener dog, at IFAD har en merværdi i forhold til Verdensbanken, da IFAD i de sidste ti år har været langt mere innovativ inden for landbrugsudvikling, siger Esbern Friis-Hansen.

     Udenrigsministeriet har også vurderet IFAD i forbindelse med et kritisk eftersyn af den multilaterale bistand i august 2005 og har konkluderet, at selvom fonden udfører en god og målrettet indsats i forhold til de fattigste befolkningsgrupper i landdistrikterne, så kniber det med at få IFADs projekter integreret i de enkelte landes fattigdomsstrategier. Ministeriet vurderer blandt andet, at IFAD kun har en begrænset merværdi i forhold til andre organisationer på området såsom Verdensbanken.

Et produkt af oliepenge – som udeblev
IFAD blev startet i 1970’erne i håbet om, at de arabiske lande ville donere flere penge til fattigdomsbekæmpelse efter oliekrisen. Sheik Abdelmushin Al-sudeary blev fondens første præsident i 1977, og det signalerede, at styringen af fonden kom, hvor pengene skulle komme fra. Men det arabiske bidrag blev ikke så omfangsrigt, som det internationale samfund havde håbet. Et rigt olieland som Saudi Arabien gav cirka 60 mio. kroner ved den sidste genopfyldning af fonden, mens Danmark bidrog med 170 mio.

     Og i dag sidder svenske Lennart Båge som fondens første vestlige præsident og har gjort det siden 2001.

     – De arabiske lande har ikke betalt i forhold til, hvad forventningerne var, siger Ole Moesby.

     – Og det var jo et af formålene med at oprette fonden. Man kan håbe på, at beskæringen af det danske bidrag vil blive kompenseret ved, at de arabiske lande forhøjer deres bidrag.

     Men Esbern Friis-Hansen mener, at nedskæringen betyder noget.

     – Selvfølgelig har det konsekvenser. IFAD lukker ikke, men de mere innovative og spændende ting bliver skåret fra. At fravælge IFAD er en direkte nedskæring af støtten til fattigdom, mener seniorforskeren.

http://www.ifad.org