NYHEDER

HØJRISIKO-BISTAND

Af Bo Simonsen

Hvis Danida var en investeringsforening, ville investorer med stærke nerver her kunne få afløb for deres risikovillighed.

     Nu er Danida jo ikke en sådan forening, der skal sikre det bedste afkast til investorer. Alligevel blev ’højrisiko’ – et udtryk fra investeringsbranchen – benyttet flere gange ved oktobermødet i Danidas styrelse.

     Største bevilling, der blev tiltrådt ved dette styrelsesmøde, var 500 mio. kr. til genopbygning, nærområdeindsats og humanitær bistand i Sudan. Pengene skal de kommende fem år bruges til at understøtte en skrøbelig fredsaftale og sikre, at flygtninge og fordrevne kan vende tilbage (læs mere på forsiden).

     En af milepælene de kommende år bliver en folketælling i 2007. Det lyder jo fredeligt, men kan være en krudttønde fyldt med udetonerede konflikter. Folketællingen skal blandt andet danne grundlag for valglisterne til et efterfølgende lokalvalg. Men hvad med de millioner af internt fordrevne? Ønsker de overhovedet at rejse tilbage, og hvis ikke, hvor skal de så tælles med? Og hvad med flygtninge, der bor uden for landet? Og hvad i øvrigt med fredsprocessen i Afrikas største land? Er der udsigt til, at den holder, eller vender kæmpelandet tilbage til normalsudansk krigstilstand?

     Kort sagt: En nødvendig bevilling, men hvor risikopilen let kan nærme sig de højrøde områder.

     Heller ikke en bevilling på 350 mio. kr. til fase 2 af et sektorprogram for drikkevand og sanitet i Bangladesh er uden risiko.

     25 millioner mennesker i landet risikerer sygdom og for tidlig død, fordi en stor del af landets drikkevand er forurenet med naturlige forekomster af arsenik i jorden.

     Hertil kommer, at en stor del af befolkningen ikke har adgang til latriner. En af de mere spektakulære statistikker oplyser, at 20.000 ton menneskelig afføring efterlades i fri luft eller i vandløb – dagligt.

     Fortsættelsen af den danske indsats inden for vand og sanitet skal medvirke til at sikre rent, arsenikfrit drikkevand for 2,2 millioner mennesker og latriner til brug for syv millioner mennesker.

     Også en tredje sag på styrelsens dagsorden kan med en vis ret betegnes som risikobetonet: En bevilling på 13,9 mio. kr. til kulturprogramstøtte i Vietnam. Konkret drejer det sig om støtte til undervisning i kreative fag i grundskolen og udvikling af vietnamesisk børnelitteratur. Og så skal den danske støtte også styrke mulighederne for at unge kunstnere kan udfolde sig – herunder udstillinger af moderne kunst uden censur. Vietnam har som bekendt en imponerende økonomisk vækst, men landet ledes af et kommunistisk styre, hvis livret næppe er alt for eksperimenterende unge kunstnere.

     Og endelig det sidste eksempel på risikovillighed, som i Berlingske Tidendes Businesstillæg den 27. oktober blev beskrevet således:

’Pensionskasserne PKA og PBU vil sammen med Danida satse en halv milliard kroner på højrisikable investeringer i ulande. Pensionskasserne satser på et højt afkast – Danida på bedre udviklingsbistand.’

     Initiativet er et såkaldt offentlig-privat partnerskab til fremme af bæredygtige og socialt ansvarlige investeringer i udviklingslande som for eksempel Tanzania og Vietnam. (læs mere på side 4) Højrisiko og højrisikable investeringer. Jo, udviklingsbistand er forbundet med risiko: Men trods risikoen har det krigs- og sulthærgede Sudan netop brug for udenlandsk støtte for at en skrøbelig fredsaftale ikke blot bliver en parentes i årtiers krigshistorie. Og hvad er alternativet i Bangladesh: At afføringen hober sig op langs veje og vandløb og de nationale kræfter, der kæmper mod korruption og menneskerettighedskrænkelser, lades i stikken? Og i Vietnam er den danske ambassade gået ind i løvens hule: Samarbejdspartneren i kulturstøtteprogrammet er kultur- og informationsministeriet – ud fra devisen om, at hvis ucensureret og eksperimenterende kunstnerisk udfoldelse skal fremmes, så må man i dialog med de nationale institutioner, der er med til at fastlægge fremtidens politik.

Bo Simonsen er journalist i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. bosimo@um.dk

Projekter og programmer tiltrådt af Danidas Styrelse: Sudan: Genopbygnings-, nærområde- og humanitær bistand (500 mio. kr.) Bangladesh: Sektorprogram for drikkevand og sanitet (350 mio. kr.) Centralamerika: Regionalt miljøprogram (250 mio. kr.) Vietnam: Fiskerisektorprogram (245,7 mio. kr.) Irak: Gældseftergivelse (185 mio. kr.) Indonesien: Miljøprogram (90 mio. kr.) Sydafrika: Støtte til reform af faglige uddannelser (80 mio. kr.) Rammeaftale med IWGIA (60 mio. kr.) OPP mellem danske pensionskasser og Udenrigsministeriet (47 mio. kr.) Kina: Udvikling af vindenergi (45 mio. kr.) Burkina Faso: Udfasning af støtte til energisektoren (41,8 mio. kr.) Mellemamerika: Lighed og stabilitet (24 mio. kr.) Mekong River-kommissionens fiskeriprogram, 2. fase (30 mio. kr.) Vietnam: Kulturprogramstøtte (13,9 mio. kr.) Støtte til Institute for Security Studies (12 mio. kr.)  Vietnam: Reparation af rismøller (8 mio. kr.)

 

NGO PÅ REKORDTID

Af Morten Seifert

Jordskælv. I løbet af få dage fik dansk-pakistanske læger dannet en NGO, skaffet penge og sendt et lægehold til Pakistan.

Mozammil Iqbal: – Det var forfærdeligt ikke at
kunne gøre noget. Jeg ville yde noget, svede,
ofre mig selv. Foto: Hjælp Pakistan.

– Folk var traumatiserede. Ved de små efterskælv gik alle patienter i panik og styrtede uden for med brækkede ben og arme, selvom et telt ikke styrter sammen ved jordskælv. De råbte og skreg, og man kunne ikke berolige dem, når det skete.

     Den dansk-pakistanske læge Mozammil Iqbal er netop vendt hjem fra Pakistan, hvor han har deltaget i hjælpearbejdet efter jordskælvet.

     Det hele startede med tv-billederne af jordskælvet i Pakistan. Billeder, der rystede Mozammil, men også gjorde ham frustreret. For hjemme fra Danmark kunne han ikke hjælpe. Derfor henvendte han sig til Røde Kors og Læger uden Grænser. Han mente, der måtte være brug for ham; han var kirurg, talte sproget, og havde et stort netværk i Pakistan.

     Men organisationerne kunne ikke uden videre sende folk af sted, de ikke kendte. Han kunne i stedet blive skrevet på en venteliste for frivillige.

     – Det var forfærdeligt ikke at kunne gøre noget. Jeg ville yde noget, svede, ofre mig selv, fortæller den 29-årige reservelæge fra Rigshospitalet. Han fortsætter: – Tsunamien var også en slem katastrofe, men gav ikke samme frustration hos mig. Da det skete, tænkte jeg på, at jeg ikke kunne sproget og ikke kendte kulturen. Der havde jeg nok samme følelse, som en dansk læge har over for Pakistan. Man bliver berørt, men man tænker ikke umiddelbart på, at man må gøre noget. I Pakistan vidste jeg, at jeg kunne gøre en forskel.

En NGO etableres
De følgende dage byggede frustrationerne sig yderligere op for Mozammil Iqbal. Hver dag bragte nye og værre rapporter fra Pakistan. Han fortæller: – Der var gået tre dage, da jeg i TV-Avisen så, at nogle andre dansk-pakistanske læger ville forsøge at hjælpe. Jeg ringede straks og sagde ’Her er jeg, jeg vil gerne hjælpe’. Dagen efter holdt vi møde et sted i Rødovre. Alle bød ind med, hvad de ville, hvad de kunne, og hvad de havde af kontakter. Hvem kunne holde fri og tage af sted, og hvem ville gerne blive hjemme.

     Inden lægerne kunne komme af sted, skulle der skaffes penge og udstyr. De ringede til mulige sponsorer. Mozammil Iqbal blev overrasket over velviljen: – Alle gav positiv feedback. Det var som om, nogen lukkede deres hus op og sagde: ’Alt, hvad der er her, er til din rådighed. Tag, hvad du har brug for’. Det gav virkelig én lyst til bare at fortsætte.

Det kraftige jordskælv i Pakistan har indtil nu kostet mindst 73.000 mennekser livet, anslår de pakistanske myndigheder. Foto: Richard Vogel/AP/Polfoto.

Hel by klappet sammen
Få dage senere var Hjælp Pakistan en rigtig NGO med bestyrelse, vedtægter og hjemmeside, og Mozammil Iqbal var sammen med tre kolleger på vej til Pakistan.

     Oven i iveren og glæden ved gruppedynamikken og velviljen var ankomsten til Muzafarrabad, hovedbyen i Nordkashmir, et chok.

     Hele byen var nærmest klappet sammen, og der lå tusinder af lig under ruinerne. Alle hospitaler var styrtet sammen over patienter og læger.

KATASTROFEN I SKYGGEN AF KATASTROFEN     De fire dansk-pakistanske læger skulle arbejde på et felthospital bestående af telte. Operationerne foregik på samlebånd og i døgndrift. Det var komplicerede benbrud og alvorlige infektioner. Operationerne foregik under nødtørftige og uhygiejniske forhold. For eksempel måtte de bruge almindelige elektriske boremaskiner til at bore i knogler. Mozammmil Iqbal siger:

     – Under de forhold er det svært at undgå komplikationer. En mand kom tilbage tre dage i træk, og hver dag måtte vi amputere endnu en finger. Han blev aggressiv og sagde:

 ’Hvorfor dræber I mig ikke bare med det samme?’, beretter den dansk-pakistanske læge.

     – Man kan ikke udskrive patienter til ingenting. Det havde vi ikke forberedt os på. Men der var jo ingen huse eller steder at gå hen. Så oprettede vi en teltlejr til de udskrevne. Jeg opererede en lille pige med en meget alvorlig læsion i benet. Men hvad gør man bagefter? Der var ingen forældre eller nogen, der kunne tage sig af hende. Heldigvis var der en anden NGO, der tog sig af forladte børn og mange voksne havde meldt sig til at være adoptivforældre.

Intuitiv organisation
Mozammil Iqbal er dybt rystet over det, han har set i Pakistan. Men han hæfter sig også ved den positive ånd, der opstod under arbejdet: – Det var fantastisk at se den indforståede organisation af menneskelig følelse, der opstod. Vi havde ikke altid fast vagtskema. Men lægerne kiggede bare på hinanden og vurderede – ’hov, ham her kan ikke stå på benene mere’. Så afløste de. Det foregik pr. intuition. Vi arbejdede sammen med et hold af læger fra Singapore. Vi kendte ikke hinanden, og vi talte ikke samme sprog. Alligevel dannede vi grupper uden at aftale noget. Det var som et puslespil, hvor alle kan se hvilken brik, der mangler. Så finder man ud af, om man kan fylde hullet. Jeg tror, det er et instinkt, når alle er opfyldt af idealisme og bare vil hjælpe, siger han.

     Hjælp Pakistan vil i de kommende måneder sende flere hold læger af sted. Andet hold tog af sted til Pakistan den 2. november.

http://www.hjaelppakistan.dk

Morten Seifert er freelancejournalist. morten@uncial.dk

85 MILLIONER KRONER TIL PAKISTAN KATASTROFEN I SKYGGEN AF KATASTROFEN

Den danske regering har bidraget med 85 millioner kroner til ofrene for jordskælvet i Pakistan – og udviklingsminister Ulla Tørnæs fulgte med pengene, da hun besøgte Pakistan i oktober for ved selvsyn at danne sig et indtryk af katastrofens omfang.

     35 millioner af det danske bidrag gives til Forsvarsministeriet, hvis indsats er et C-130 Hercules transportfly og to civilt chartrede transportsskibe, der er tilknyttet NATOs indsatsstyrke ved katastrofer.

     De resterende 50 mio. kr. bliver fordelt til organisationer som FN’s Verdensfødevareprogram (WFP), Internationalt Røde Kors og UNICEF.

     WFP tager den største bid af kagen på 10 mio. kr. Derudover har Beredskabsstyrelsen fået syv millioner til at oprette en ’base-camp’, som WFP vil benytte til at koordinere de logistiske udfordringer, der er forbundet med at distribuere fødevarerne.

     Få opdatering om katastrofen på:
http://www.risepak.com.
/SSN

KATASTROFEN I SKYGGEN AF KATASTROFEN

I oktober sendte orkanen Stan en rasende storm ind over Mellemamerikas kyster med oversvømmelser og jordskred som katastrofale følger. Det er den værste naturkatastrofe i Guatemala i knap 30 år. Myndighederne i Guatemala forventer, at det samlede antal omkomne stiger til flere end 2.000 mennesker, og 3,5 millioner er berørt af katastrofen. – Der er hverken generel eller offentlig interesse for katastrofen i Guatemala, da al medieopmærksomhed er rettet mod katastrofen i Pakistan. Det vil sige, at der ydes meget få penge til Guatemala. Vi har rettet henvendelse til den danske ambassade i Nicaragua

og Udenrigsministeriet med en appel om, at Danmark forhøjer sin indsats til katastrofen, som Sverige har gjort, siger programkoordinator Katja Levin fra Folkekirkens Nødhjælp. Udenrigsministeriet har igennem den danske ambassade i Nicaragua bevilget 300.000 kr. til Guatemala. Derudover har Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp afsat sammenlagt 1,1 mio. kr. af Danidas varehjælpsbevilling til ofrene i Guatemala. Orkanens ødelæggelser ramte også nabolandet, El Salvador, der har modtaget tre mio. kr. fra Udenrigsministeriet. /SSN

DANSKE PENSIONSKASSER INVESTERER EN HALV MILLIARD KRONER I U-LANDENE

Et nyt og innovativt samarbejde mellem Udenrigsministeriet og danske pensionskasser skal bane vejen for socialt ansvarlige investeringer i en række u-lande.

Af Poul Kjar

Danskernes pensionsopsparing vokser med mere end 25 milliarder kroner om året. Tænk, hvis de penge blev investeret i den tredje verden!

     Utopien er rent faktisk ved at blive til virkelighed, idet to store pensionskasser indskyder 470 mio. kr. i en kapitalfond, der skal investeres i lokale virksomheder i Vietnam og Tanzania – og muligvis i andre lande som Ghana, Bangladesh og Kenya.

     Det er PKA (Pensionskassernes Administration A/S) og PBU (Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger), der har indgået et såkaldt offentlig-privat partnerskab (OPP) med Udenrigsministeriet om private investeringer i u-landene.

     – Det er vores faste overbevisning, at investeringer på disse markeder indeholder muligheden for et godt afkast og dermed en god udvikling for pensionerne. Men uden samarbejdet med Udenrigsministeriet ville vi aldrig gå ind i investeringer i udviklingslande af denne type, siger administrerende direktør, Peter Damgaard Jensen fra PKA, som er en fælles administration for otte selvstændige pensionskasser inden for social- og sundhedssektoren.

     Udenrigsministeriets bidrag på 47 mio. kr. går til at dække de ekstra omkostninger, der er ved at investere i udviklingslande. Udviklingsminister Ulla Tørnæs siger:

     – Samarbejdet viser, hvordan vi ved at tænke nyt og ved at samarbejde aktivt med den private sektor kan få flere penge til udvikling. Behovet for risikovillig kapital i ulandene er lige så stort som behovet for støtte til uddannelse, veje og sundhedssektor.

Se mod syd – og investér! Foto: Linda Hansen, BAM. Scanpix

En god bankforbindelse
Pensionskasserne har allieret sig med Bank-Invest, som er Danmarks største forvalter af risikovillig venture-kapital på nye og hurtigt voksende markeder inden for bioteknologi, it, vedvarende energi og lignende.

     BankInvests administrerende direktør, Niels B. Thuesen, siger: – Vi administrerer et beløb på over 100 milliarder kroner, både i Danmark og i udlandet. Vi var nogle af de første herhjemme til at investere i Fjernøsten, Centraleuropa og Latinamerika. Nu er turen så kommet til nye markeder i blandt andet Afrika.

     Ifølge Niels B. Thuesen er rammebetingelserne afgørende for, hvilke lande, der bliver investeret i. I samarbejde med Udenrigsministeriet har pensionskasserne og BankInvest været på såkaldte fact finding missioner for at få et generelt indtryk af investeringsklimaet og mulighederne i blandt andet Vietnam, Kenya og Tanzania.

     – Et land som Kenya har sådan set de bedste rammebetingelser i form af relativ velstand, infrastruktur og uddannelse. Men der er simpelthen for meget korruption, og derfor går vi i første omgang uden om Kenya og ser i stedet for på mulighederne i Tanzania.

     I Tanzania kan det komme på tale at investere inden for finanssektoren, turisme, agroindustri, forarbejdning og it.

     Nogle af investeringerne skal muligvis foretages sammen med andre finansielle partnere, som for eksempel Verdensbankens privatsektorprogram, IFC, der arbejder ud fra de samme principper som den danske investeringsfond. Eller også i samarbejde med andre private investorer.

Snyd og svindel
Investeringerne retter sig mod lokale ikke-børsnoterede virksomheder.

     Med en investering på omkring 20 procent af en lokal virksomheds aktiekapital vil pensionskasserne blive medejere af de lokale virksomheder og dermed komme til at indgå i virksomhedsbestyrelsen.

     – Snyd og svindel er en af svøberne ved at investere i de her lande, og derfor er det ikke nok at sætte sig for bordenden i nogle virksomheder og hjælpe med at udvikle forretningen. Vi får i høj grad også en kontrolfunktion. Og når det går godt, skal vi for eksempel sikre os, at vores udbytte ikke bliver udvandet ved, at en direktør forærer sig selv aktiver, siger Niels B. Thuesen.

     Løbetiden for investeringerne vil være otteti år, en ganske lang investeringshorisont i udviklingslande. Og ifølge BankInvests administrerende direktør kan investeringerne gå hen og blive en katalysator for langt større investeringer i Danidas programsamarbejdslande. Han siger: – De her lande oplever pæne vækstrater, og timingen for investeringerne er rigtig god. Og hvis vi med denne her fond kan være med til at bryde isen, så ligger der altså rigtigt store muligheder for, at landene kan tiltrække langt større investeringer fra professionelle investorer. Uden støtte fra Danida og andre donorer.

Kort om OPP Partnerskabet mellem pensionskasserne og Udenrigsministeriet er affødt af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002. Her understregedes offentlig-private partnerskaber (OPP) som et vigtigt supplement til traditionel donorfinansieret udviklingsbistand. Det danske OPP-initiativ blev lanceret i 2004 og lægger vægt på at inddrage nye partnere i arbejdet med at fremme økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene.

TOPMØDE OM IT-KLØFTEN MELLEM RIG OG FATTIG STUDERENDE VIL SKABE UDVIKLING I U-LANDENE

Den digitale kløft mellem industrilandene og u-landene bliver stadig mindre.

     Det konkluderede en rapport fra Verdensbanken tidligere på året. Rapporten redegjorde blandt andet for, hvordan udbredelsen af mobiltelefoni har mindsket manglen på teknologi i u-landene. Men en talsmand for World Summit on the Information Society (WSIS) påpeger, at den digitale kløft eksisterer og må tages alvorligt.

     Af samme grund mødes repræsentanter fra regeringer og erhvervsliv den 16-18. november til topmøde i Tunis.

     Et af hovedformålene med topmødet er at skaffe u-landene bedre adgang til internettet og andre informations- og kommunikationsteknologier. Topmødet er organiseret af ITU (Den Internationale Telekommunikations Union), som er en specialorganisation for telekommunikation under FN.

     Læs mere på http://www.wsis.org
/SSN

STUDERENDE VIL SKABE UDVIKLING I U-LANDENE

At være vidne til et stort fejlslået udviklingsprojekt i Nigeria, hvor industrimaskiner står og ruster fordi lokal befolkningen ikke har fået den rette vejledning, kan skabe ærgrelse, men også igangsættere. Fire danske studerende fra Handelshøjskolen i København har på baggrund af deres erfaringer i udviklingslandene startet organisationen Develop.

     Develop er en studenterorganisation, som ønsker at skabe information for studerende samt virksomheder om mulighederne for at involvere sig i u-landenes udvikling. Develop ønsker at nedbryde barriererne mellem erhvervssektoren og udviklingsorganisationerne og skabe grobund for en opblomstring af virksomheder i u-landene. De mener, at mange af de fejlslagne industriprojekter kunne have været undgået, hvis erhvervslivet i større grad var indblandet.

     Det nye ved initiativet er, at Develop sætter fokus på det potentiale, som ligger hos de studerende verden rundt.

Læs mere på http://www.develop.nu
/SSN

PRINS JOACHIM: DET VÆRSTE ER LIGEGYLDIGHED

Rally-bil dedikeret FN’s 2015 Målene. Sådan skal u-landsoplysning ifølge Mads Kjær (Kjær & Kjær Biler) se ud, hvis budskabet skal nå ud. Foto: udviklings egen ’mamarazzi’.

En hvid Porsche Coupe 911 med startnummer 2015.
Pindemadder, havneudsigt, B.T.’s Bodil Cath – og en rigtig prins. Udvikling var med, da oplysningskampagnen ’Rally med mening – på vej mod 2015 Målene’ blev lanceret.

Af Poul Kjar og Stefan Kati´c

Udviklings redaktion vovede sig væk fra Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads og ned for enden af Strandgade, da det humanitære oplysningsprojekt ’Rally med mening – på vej mod 2015 Målene’ blev søsat en smuk oktoberdag ved en presseevent på færgen Grønsund.

     Nu skete der noget i gaden! At det hele lugtede af orkestreret PR-event; det valgte vi så at se bort fra. Næsten alle kneb gælder i den gode sags tjeneste – og desuden lovede pressematerialet funky pindemadder fra den trendy restaurant NOMA.

     FN’s udviklingsorganisation UNDP er gået sammen med brødene Mads og Søren Kjær (førstnævnte er den udviklingsengagerede bilforhandler fra Kjær & Kjær Biler i Svendborg), CARE Danmark og andre danske NGO’er, ti danske virksomheder og et par mediebureauer om at lave en oplysningskampagne, der skal informere danskerne om FN’s otte udviklingsmål.

     Den samlede informationskampagne løber op i et par millioner kroner, hvoraf Danidas oplysningsbevilling betaler 800.000 kroner. Resten af pengene kommer fra de private sponsorer.

     Kampagnens motor er de bilglade brødre fra Svendborg, der fra den 1. til den 10. december stiller op i East African Safari Rally, som går gennem landene Kenya, Uganda og Tanzania. I løbet af rallyets otte etaper vil brødrene Kjær sætte fokus på de otte udviklingsmål i form af forskellige aktiviteter, der publiceres i en weblog – det er en dagbog på nettet – og deles med Go’Morgen P3’s lyttere, da også radioværten Kanonkongen rejser med til Afrika.

En hjemmevant skibs-cath
I sit indlæg talte Prins Joachim – som er protektor for CARE Danmark – med stort engagement om 2015 Målene, herunder mål 5, der handler om at nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder. Prinsen nævnte også mål 7, der handler om at sikre et bæredygtigt miljø, hvor han valgte at fokusere på adgangen til rent vand.

     Prins Joachim sagde, at vi i den vestlige verden tager det for naturgivent at stå op om morgenen og åbne for vandhanen for at få noget at drikke. Mens mange kvinder i Afrika først skal vandre i flere timer for at hente vand.

     B.T.’s Bodil Cath, Danmarks vel nok mest kendte hofreporter, færdedes som en hjemmevant skibskat på færgedækket og interviewede Hans Kongelige Højhed, der demonstrerede lige så stor interesse og viden om substansen i 2015 Målene, som for den specialbyggede hvide Porsche Coupé fra 1971 med 2015-logo på døre og kølerhjelm.

     Og selv om udviklings udsendte har interviewet svævende buddhistiske nonner og været i enerum med mordanklagede mellemamerikanske militærgeneraler, så fik redaktionen gummiarm og royal præstationsangst, da muligheden opstod for at tale med Hans Kongelige Højhed.

     Vi lyttede i stedet med over skulderen hos Bodil Cath. Hun spurgte blandt andet Prinsen, om det ikke er svært at sætte fokus på et bestemt område, når vi hver dag bliver mødt med katastrofer. Dertil svarede han, at det da er rigtigt, men at ’det værste er at vise ligegyldighed’.

     Det blev til overskriften dagen efter i B.T., og således fik udvikling en journalistisk lektion. Og en pindemad.

http://www.rallymedmening.dk

Tekniske specifikationer for 2015-bilen Porsche Coupé 911 fra 1971 6 cylinder boxermotor Udboring: 95 mm Slagvolumen: 70,4 mm Homologation: 3053 0–100 km/t: 5 sek. Ophæng – front og bag: Tuthill Porsche Safari trevejs justerbare dæmpere med hydrauliske bumpstoppere

NEDLÆG RÅDET FOR UDVIKLINGSFORSKNING

Lovforslag. Fremover skal ansøgninger om u-landsforskning vurderes af Det Strategiske Forskningsråd, der også vurderer forskning for andre ministerier.

Af Morten Seifert

Udenrigsministeriet foreslår at nedlægge Rådet for Udviklingsforskning (RUF).

     RUF blev oprettet helt tilbage i 1968. RUF er det organ, der gennemgår ansøgninger om penge til u-landsforskning og indstiller til udviklingsministeren; både danske forskningsprojekter og projekter til støtte for u-landenes egen forskningskapacitet. RUFs medlemmer udpeges af ministeren og har repræsentanter for forskningsrådene, erhvervslivet, u-landsorganisationerne og fra Udenrigsministeriet.

     Baggrunden for at nedlægge RUF er ønsket om at ensrette proceduren for forskningsbevillinger. Når RUF er nedlagt, skal ansøgninger om udviklingsforskning derfor i stedet vurderes af Det Strategiske Forskningsråd, der også vurderer forskning for andre ministerier.

     Som erstatning for RUF vil ministeren i den nye konstruktion udpege et rådgivende forskningsfagligt udvalg. Det skal supplere vurderingen fra Det Strategiske Forskningsråd. Det nye udvalg skal bestå af fem forskere, tre medlemmer af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde og to embedsmænd fra Udenrigsministeriet.

     En af hensigterne med lovforslaget er at forenkle sagsgangen. Forslaget har været i høring i dele af bistands- og forskningsmiljøet. I de fleste høringssvar lyder der positive toner om forslaget. Flere er dog skeptiske overfor, om sagsgangen bliver forenklet.

     Udenrigsministeriet ønsker med forslaget også at styrke sammenhængen mellem forskningen og det praktiske bistandssamarbejde.

Det hilses velkommen i flere høringssvar, men Handelshøjskolens rektor Finn Junge-Jensen, er stærkt kritisk overfor at lade praktiske hensyn styre forskningen. Han skriver blandt andet: ”Balancen mellem frie forskningsmidler og strategisk, politisk styrede midler til forskningen kan yderligere blive forskubbet med lovforslaget til ugunst for produktionen af nye dybere indsigter.”

     Lovforslaget førstebehandles i Folketinget den 23. november.