FRA DANIDA

DANSKE BØRN HJÆLPER SHAN-BØRN

Overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender 2005 går til skolegang for shan-børn i det nordlige Thailand. De er børn af flygtninge fra delstaten Shan i Burma. Flygtningene opholder sig illegalt i Thailand - de er fattige, og de taler ikke thai.

Den Danske Burma Komité, der i mere end 10 år har beskæftiget sig med konflikten i Burma, vil i samarbejde med Shan Women’s Action Network, SWAN, forbedre forholdene for shan-flygtninge i Thailand. SWAN har oprettet 14 skoler for flygtningebørn i det nordlige Thailand, hvor shan-børn kan få basal undervisning på deres eget modersmål.

Bogforside 
I forbindelse med salget af Børnenes U-landskalen-der udgiver Danida undervisningsmateriale om shan-drengen Sai Ku.
Læs mere på http://www.u-landskalender.dk  

Med overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender 2005 vil yderligere 2000 børn få mulighed for fem års skolegang. Børnene vil blive transporteret til skole, og midt på dagen vil de få et måltid mad, som de på skift skal være med til at tilberede. Der vil blive udarbejdet læsebøger skrevet på shan og udviklet videreuddannelseskurser for lærerne.

Børnenes U-landskalender koster 35 kroner og kan - fra 17. oktober 2005 -købes i pengeinstitutter landet over og på http://www.dr.dk/netbutik

Reklame

 

NYE DANIDA-PUBLIKATIONER

Klimasikring af bistanden
Den danske bistand skal nu klimasikres. Derfor har Udenrigsministeriet udsendt Danish Climate and Development Action Programme, et handlingsprogram, som kan hjælpe danske samarbejdspartnere med at få udviklet en klimavenlig udviklingspolitik.

Bogforside

Handlingsprogrammet er et værktøj, som blandt andet skal hjælpe medarbejderne i landene med at udpege de områder, hvor de skal være særligt opmærksomme på klimaforandringer. På den måde kan de lave forebyggende indsatser, som forhindrer at infrastrukturen bryder sammen – eksempelvis ved oversvømmelser. Da handlingsplanen henvender sig til profesionelle i u-landene, er den skrevet på engelsk.
Læs også artikel side 9.

To foldere fra Udenrigsministeriet med regeringsstrategier, nemlig Nærområdetintiativet (januar 2005) og regeringens globaliseringsstrategi Globalt Fremskridt i Fællesskab (august 2005), foreligger nu på engelsk.

Titlerne er henholdsvis The Regions of Origin Initiative og Globalisation – Progress through Partnership. Begge er udkommet i september.

Download publkationerne fra http://www.danida-publikationer.dk  eller kontakt Danidas nye distributør DBK Logistik Service på telefon 32 69 77 88.




Denne side er kapitel 12 af 14 til publikationen "Udvikling nr. 07/2005".
Version nr. 1 af 21-12-2005
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/6122/index.htm

 

 
 
 
  © | www.um.dk