DEBAT

LANDEVALGET: VÆLG ETIOPIEN OG BRUG PENGENE PÅ OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER

Af Mads Kjær

Regeringen skal inden udgangen af 2005 vælge et nyt programsamarbejdsland for Danmark, og udviklingsminister Ulla Tørnæs har udpeget tre mulige kandidater: Etiopien, Niger eller Mali.

     Ulla Tørnæs har peget på fattigdomskriteriet, god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder som væsentlige kriterier for valget, samt ønsket om synergieffekter.

     Kjaer Group har i de seneste 20 år solgt biler i udviklingslandene, og igennem de sidste 10 år været fysisk tilstede i Afrika igennem vores datterselskaber MotorCare. Med dette indlæg vil vi gerne slå til lyd for, at regeringen vælger Etiopien, og samtidig er modig nok til at tænke nye tanker.

     Muligheden for at opnå synergieffekter er der rigeligt af.

     Danmark er i forvejen meget engageret i det østlige Afrika og på Afrikas Horn. Der er allerede etableret et lokalt kontor og dermed et brohoved for et egentligt programsamarbejdsland.

     Igennem mange år har ikke kun danske, men også andre nordiske organisationer været engageret i Etiopien.

     Det foretrukne sprog er engelsk i modsætning til Niger og Mali, hvor det franske alt andet lige vil være en større udfordring for dansk erhvervsliv, hvilket leder mig frem til min pointe. FN’s generalsekrekretær Kofi Annan har erklæret, at hvis vi nogensinde skal indfri verdenssamfundets 2015 Mål, så skal det private erhvervsliv i langt højere grad involveres.

     Denne holdning kan vi nu mærke som tendens! Donorer, organisationer, FN-programmer og det private har smidt paraderne og går nu i tættere dialog med hinanden. Kjaer Group selv har gjort sig overordentlig gode erfaringer igennem samarbejde med Danidas kontor for offentligprivate partnerskaber (OPP), UNDP og folkelige organisationer. Og efterhånden som vores erfaringer vokser, ser vi offentlig-private partnerskaber som nøglen til en interessant udvikling, der kan knække kurven og øge sandsynligheden for, at verdenssamfundet når de otte mål i år 2015.

     Jeg var for nylig inviteret til New York af Verdensbanken og Global Compact (FN’s program for virksomheders sociale ansvar, red.) som oplægsholder. Emnet var, hvorledes det private erhvervsliv kunne indarbejde de otte 2015 Mål i sin praksis. Her kom det frem, at den tyske regering nu overvejer at gøre al sin udviklingsbistand til offentligprivate partnerskaber. Tanken er da spændende! Også den danske regering bør overveje at gå nye veje med sin udviklingsbistand.

 
De fattige i Etiopien vil få af gavn af offentligeprivate partnerskaber, hvis indsatsen sker i samarbejde med ngo'er, FN og andre programmer, mener Mads Kjær, direktør i Kjær Group A/S. Foto: Per-Anders Petterson/Polfoto

     Når Danmark nu skal vælge et nyt programsamarbejdsland, har vi alle tiders mulighed for at forsøge med et nyt design i blot et enkelt land og efterfølgende vurdere, om det nye design kan løse nogle af de udfordringer, vores udviklingsbistand historisk har haft svært ved.

     Næst efter Nigeria er Etiopien det største afrikanske marked syd for Sahara, og rummer dermed det største potentiale for danske virksomheder. Det kunne være interessant, om den danske regering har mod på at tænke nye tanker i forbindelse med vores udviklingsbistand, som på det seneste har været meget omdiskuteret.

     Hermed vil jeg gerne opfordre til, at regeringen vælger Etiopien som det kommende programsamarbejdsland og seriøst overvejer at allokere sin udviklingsbistand gennem offentlig-private partnerskaber.

     Kjaer Group har gjort sig konkrete erfaringer igennem et offentligtprivat samarbejde med Danida, Dansk Industri og Aids-Fondet/Humor Mod Aids. Og vi kan således dokumentere, at det er muligt at opnå store synergieffekter i et samarbejde på tværs af sektorer med udgangspunkt i fælles interesser.

     Det private erhvervsliv skal bidrage med det, vi er bedst til – nemlig at drive forretning og sikre vækst. Jeg tror, at når dette gøres i samarbejde med ngo’er, FN og andre donorers programmer, så har vi de bedste muligheder for udvikling af en ny viden, der skal gavne os i forsøget på at nå 2015 Målene.

Mads Kjær er direktør i Kjaer Group A/S og Etiopiens konsul i Danmark.

HOV, HVOR BLEV ERITREA AF?

Kære redaktør,

Vi er noget forundrede over, at Eritrea igen er slettet af landkortet i sidste nummer af udvikling, se s. 7 med Afrika-kort.

     Danmark har anerkendt Eritrea som selvstændig nation, og for at råde bod på jeres fejl vil vi foreslå, at Eritrea får lidt mere opmærksomhed i udvikling.

     Således er der siden 1998 gennemført et ngo-projekt med udsendelse af danske jordemødre: Uddannelse af traditionelle fødselshjælpere. De udsendte jordemødre Susanne Houd og Dorthe Taxbøll samt pædagogisk konsulent Jørn Eskildsen fortæller gerne om projektet, som er målrettet fødende kvinder ude i landsbyerne, hvor der er høj mødre - og børnedødelighed.

     Endvidere er der for nylig blevet bevilget penge til et kystfiskerprojekt ved Det røde Hav, hvor vi er samarbejdspartner med foreningen Levende Hav.

Vi er godt klar over, at Etiopien er ’hot stuff’, selvom landet både overtræder FN’s krav om at anerkende grænsen til Eritrea og skyder folk ned i gaderne.

Det samme kan man ikke anklage Eritrea for!

Med venlig hilsen
John Graversgaard,
Den Eritreanske Støtteforening.

Svar:
Vi beklager dybt fejlen, som flere har gjort os opmærksom på. Udvikling har her jokket godt og grundigt i kassavabedet. Vi lover fremover at give alle vores landkort et ekstra tjek, inden avisen går i trykken.

Redaktionen.