LANDET RUNDT

TØRNÆS PÅ ROADSHOW

Ulla Tørnæs i tre provinsbyer for at diskutere udviklingsbistand med Bubber, danske gymnasieelever og andet godtfolk.

Af Lars Krøldrup

Lyset er dæmpet, søjler og kuppelloft sender hurtigt tankerne til antikkens Sydeuropa, men klirrende kaffekopper og mobiltelefoner kalder dem tilbage til virkeligheden. Vi befinder os i Nordjyske Stiftstidendes konferencesal, som er et af tre stop på udviklingsminister Ulla Tørnæs’ tur rundt i Aalborg den 1. og 2. september.

     Omkring 100 aalborgensere har valgt at lade grill være grill på denne første efterårsaften og bruge tiden på udviklingspolitik.

     Emnet er FN’s 2015 Mål, der blandt andet handler om halvering af verdens fattigdom, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af korruption.

     Aftenens vært, Stiftstidendes chefredaktør Ulrik Haagerup, indleder med en kort introduktion og præsentation af panelets fire deltagere. Foruden Ulla Tørnæs er det tv-værten Bubber, Søren Brix Christensen fra Læger uden Grænser og Vagn Bertelsen fra Ibis.

     Ministeren lægger ud med en kort gennemgang af 2015 Målene.

     – Det er kun ni procent af befolkningen, der ved, hvad målene går ud på. Vi er nået et godt stykke vej med at bekæmpe fattigdommen i Asien. Desværre er Afrika ikke fulgt med, så der er masser at tage fat på endnu, siger hun.

     Herefter overtager u-landsorganisationen Ibis og Læger uden Grænser talerstolen. De kommer let og elegant uden om udviklingsministerens forslag om at skære i Danidas Oplysningsbevilling og fokuserer i stedet på, hvor og hvordan den bedste hjælp ydes.

     Og så er det Bubber. Den livlige tv-vært viser sekvenser fra flere af sine tv-programmer fra udviklingslandene, og krydrer fremvisningen med levende historier fra sine rejser i de varme lande.

Spørgsmål fra Ghana
Debatten og spørgelysten er efterfølgende ivrig, og bærer præg af et stort fremmøde fra forskellige lokale ngo’ere. Efterhånden kommer der dog mere afveksling, og flere debattører har de lidt mere kritiske briller på. Ghanesiske Shani Mahana studerer ved Aalborg Universitet. Han siger:

     – Først vil jeg sige, hvor meget det betyder for mig, at så mange danskere bruger en aften på at debattere problemerne i Afrika. Det rører mig dybt. Men meget få mennesker i Afrika kender 2015 Målene, og det er et kæmpe problem. For når folk ikke kender deres rettigheder, er det nemlig svært for dem at kræve deres ret. Derfor vil jeg opfordre til, at man gør mere for at udbrede kendskabet til målene hos de afrikanske befolkninger.

Mens diskokuglen venter…
Dagen efter er der besøg på to af Aalborgs gymnasier.

     Ministeren lægger ud på Hasseris Gymnasium, hvor 75 velforberedte elever er rustet til tænderne med masser af spørgsmål som for eksempel: Bør verdenssamfundet gå ind og fjerne korrupte, uduelige og undertrykkende diktatorer?

     Derefter går turen videre til Aalborghus Gymnasium og HF. Her er 400 elever linet op i skolens teatersal, der om aftenen skal lægge gulv til dans og introfest for de nye elever.

     Selvom elevernes tanker måske allerede befinder sig i discokuglens skær, kommer der alligevel gang i spørgsmålene. Specielt enkelte elever, som tydeligvis er involveret i græsrodsarbejde, er fremme i skoene og giver Ulla Tørnæs kamp til stregen.

     Regeringens forslag om at skære i støtten til u-landsoplysning fylder meget hos de unge, og det samme gør bekymringen for om Operation Dagsværk overlever. Besøget varer blot 45 minutter, men det har været en succes.

     – Det er rigtig godt, at Ulla Tørnæs kommer herop, og det har været et godt møde. Vi kan bruge det her til noget, for der er mange, som ikke ved meget om udviklingsbistand, siger Line Jakobsen fra 3.b på Aalborghus Gymnasium. Den samme melding kommer fra Morten Juhl fra 3.x: – Udviklingsbistand er et spændende emne, og jeg håber da, at det her arrangement kan få flere på min alder til at få øjnene op for problemerne i Afrika. For der er ikke mange i

Danmark, som kender 2015 Målene, siger han.

Udlændingepolitik og kommunalreform
Ulla Tørnæs’ roadshow har bragt hende til Odense, Esbjerg og Aalborg. Og udviklingsministeren har fået inspiration til det videre arbejde.

     – Det er næsten altid sygehuse, udlændingepolitik og kommunalreformen, der bliver talt om. Så på den baggrund vil jeg gerne have mit område længere frem i folks bevidsthed, og så er det her en god måde at gøre det på, lyder det fra ministeren.

SOCIAL ANSVARLIGHED UNDER LUP

Forskere undersøger nu, om det gavner bundlinien hos virksomhederne, at de udviser social ansvarlighed.

Af Lars Krøldrup

Alle taler om social ansvarlig hos virksomheder.

     Men ingen ved, om virksomhedernes sociale engagement reelt er med til at forbedre arbejdstagerrettigheder og mindske forurening i udviklingslande. Eller om det indvirker positivt på virksomhedernes egen bundlinje. Det er dog tydeligt, at forbrugere og forretningspartnere i dag lægger langt mere vægt på bæredygtighed end tidligere.

     Også i FN-regi er der kommet fokus på emnet. Med det såkaldte Global Compactinitia-tiv forsøger man at gøre virksomheder opmærksomme på den rolle, de spiller i lande og samfund, hvor de er involveret.

     Men spørgsmålet er, om det overhovedet virker. Der er nemlig aldrig lavet undersøgelser, der entydigt viser, om det er tilfældet eller ej. Det er ud fra antagelser og fornemmelser, at virksomheder og udviklingsorganisationer drager deres konklusioner.

     Derfor blev der i starten af september måned på Handelshøjskolen i København (CBS) afholdt et seminar, hvor en række af disse problemstillinger blev debatteret.

     – Man kan i dag komme ud for, at store tobaksvirksomheder kan få internationale priser for den bedste bæredygtighedsrapportering, selvom de producerer sundhedsskadelige produkter. Så vi vil nu se på dette område med kritiske øjne og skabe det vidensmæssige grundlag, der mangler for en mere saglig diskussion, siger Peter Lund Thomsen, der er Assistant Professor på Copenhagen Business School, og medarrangører af seminaret.

     Han er desuden en del af en gruppe forskere fra flere lande, som er gået sammen om at se nærmere på Corporate Social Responsibility – eller virksomheders sociale ansvarlighed.

Det virker for os
Den tvivl har man imidlertid ikke hos den danske virksomhed Brødrene Hartmann, der laver emballage til en række internationale virksomheder. Hartmann har været en del af FN’s Global Compact initiativ siden 2003.

     – Vi mener det virker. Vi har nogle af verdens største elektronikvirksomheder som kunder, og de går meget op i social ansvarlighed. Så det betyder derfor meget for os, at vi kan sige til vores kunder, at der er orden i vores måde at gøre forretning på, siger bæredygtighedsdirektør – sådan en har de nemlig i Hartmann – Claus Stig Pedersen.

     Samtidig understreger han dog, at det er utroligt svært lige at sætte tal på, om det gavner bundlinien eller ej.

     – Men det kan godt være, at en eller anden handelshøjskoleprofessor kan lave en smart udregning, der viser, om det virker eller ej, men det får ingen indflydelse på vores holdning. Vi synes, det er den rigtige vej at gå. Nemlig at tage ansvar for udviklingen i de områder, hvor man driver forretning, siger han.

     Han siger desuden, at når Hartmann er ude og lave præsentationer og tilbud, nævner virksomheden altid Global Compact. Det er nemlig en rigtig god reference.