FADDERSKABER

FADDER SKABER UDVIKLING?

Et stigende antal danskere bliver sponsor for et barn i Den Tredje Verden. Men er fadderskaber den bedste form for hjælp at give?

Tekst: Suzanne Skærbæk Nielsen

Et sæt tøj, et par sandaler, tre skåle ris, en skål fisk, en gryde, lidt salt, tre stykker sæbe og noget slik.

     Det er, hvad man får for hundrede kroner i en lille landsby i Togo.

     Kvitteringen for indkøbet er et fingeraftryk i blå sværte sat af en 8-årig dreng i Afrika. For 175 kroner om måneden er jeg sponsor for det 8-årige barn, som bor i en lerhytte dækket af bliktag langt ude på savannen. Jeg havde sendt en ekstra gave, da drengen havde fødselsdag. Det faste månedlige bidrag går til uddannelse, sundhed og generel udvikling af familien.

Fadderskaber sælger – men...
BØRNEfonden, SOS-Børnebyerne og Plan Danmark er de tre største organisationer, som har succes med denne type indsamling.

     Eksempelvis havde SOS-Børnebyerne en fremgang på tre millioner kroner fra 2002 –2003 (øvrige: Se boks s.11).

     Men Unicef, som beskriver sig som verdens førende børneorganisation, tilbyder ikke fadderskaber: – Overordnet set mener vi, at det er mere effektivt at hjælpe bredere end kun et enkelt barn eller familie, siger informationschef Karin Aaen.

     Red Barnet har tidligere tilbudt enkelte fadderskaber, men gik fra det igen, da administrationen forbundet med at formidle breve til og fra et enkelt barn var for dyr. I dag tilbyder organisationen temafadderskaber, hvor alle sponsorer følger det samme barn fra en gruppe udsatte børn.

     Ellen Schmidt-Jensen, fundraisingchef hos Red Barnet, siger: – Det er ærgerligt, hvis man er den eneste i en landsby, der kan læse og endnu værre, hvis en fadder pludselig ikke kan støtte sit barn længere, fordi der ikke er råd. Derfor støtter Red Barnet altid bredt.

De færreste faddere er klar over, at ’deres’ barn måske også støttes af én eller flere faddere i andre lande. Foto: Jørgen Schytte.

Karin Aaen fra Unicef er enig.

     – Det er ikke os, der skal tage os af børnene. Det, de skal have, er hjælp til selvhjælp, forklarer informationschefen.

     Det får de også, understreger BØRNEfon-dens markedschef, Knud Flensted-Jensen. Fonden involverer forældrene igennem en forældrekomité, som bestemmer, hvad de månedlige bidrag skal bruges til. Knud Flensted-Jensen understreger, at korrespondancen er en lille udgift for fonden.

     – Det er kun mellem femten og tyve procent af vores sponsorer, som rent faktisk skriver med barnet, og vi aflønner oversætterne i barnets land efter lokale forhold.

     Men det sker rent faktisk, at en fadder stopper sin støtte. SOS-Børnebyerne kender til problemet: – Det er selvfølgeligt ærgerligt, når en fadder vælger at stoppe sin støtte, men det vil aldrig gå ud over det enkelte barn. Dels fordi et barn, som SOS-Børnebyerne tager sig af, har flere faddere, og dels fordi barnet er integreret i vores lokale børneby og derved sikret en langsigtet hjælp, fortæller marketingschef André Hansen.

     Med andre ord er et SOS-barn sikret ved, at barnet har mere end én sponsor. Ingen af sponsorerne er dog fra samme land.

Peter og Ulla får ikke det samme
Det er nødvendigt at vurdere, hvordan bidraget bliver brugt, hvis kvaliteten skal vurderes. Knud Flensted-Jensen forklarer, at BØRNEfonden ikke plukker enkelte børn ud.

     – I de områder vi arbejder i, vil 75 procent af samtlige familier have et sponsorbarn. De resterende 25 procent er de mest velstående i området eller ønsker ikke at deltage af forskellige grunde. Vi udvikler ikke et enkelt barn, men hele lokalområdet i en 15–20-årig periode.

     Men nogle af de mindre organisationer har ikke så stor en procentdel af børnene inde i programmet. Eksempelvis har fadderskaborganisationen Inter Aid Danmark cirka 1.000 børn fordelt på tre lande. Projektleder Hanne Skak fortæller, at kun ét ud af tre børn i organisationens skoler har en fadder.

     – Men vi bruger det månedlige bidrag til at renovere klasseværelser og lave projekter. Derved kommer det alle børnene til gode, at nogle af dem har en fadder, forklarer Hanne Skak.

     Mellemfolkeligt Samvirke tilbyder ikke fadderskaber ud fra argumentet, at langsigtet bistand handler om, at hele landsbyer og lande får et løft blandt andet igennem uddannelse.

     – Jeg tager slet ikke afstand fra fadderskaber, men for mig ville det ikke appellere. Rent personligt synes jeg, at det er forkert af mig at støtte Peter og ikke Ulla ved siden af. Det er mit grundsyn, udtaler Søren Hougaard, som er formand for Mellemfolkeligt Samvirke.

Fadderskaber supplerer bistandsarbejdet
Er fadderskaber kort- eller langsigtet bistand? Der findes ingen uafhængige undersøgelser af fadderskabers indvirkning på et lokalsamfund. Men efter en præsentation af konceptet stillede udvikling spørgsmålet til udviklingsforsker Simon Bolvig fra Det Danske Institut for Internationale Studier (DIIS).

     – Fadderskaber øger mængden af uddannede på landet og bidrager på den måde til udvikling på langt sigt. I disse år oplever bønderne i u-landene øgede krav til fødevaresikkerhed, kvalitet og forsyningsstabilitet på eksportmarkederne samt øget konkurrence derhjemme fra importerede fødevarer. Disse nye forhold stiller store krav til deres uddannelsesniveau, forklarer Simon Bolwig.

     Danida vurderer, om en udviklingsindsats er langsigtet eller ej, når der bevilliges penge til en ngo. Her kan ngo’er ikke søge støtte til fadderskaber. Bistand gennem danske ngo’er sker på grundlag af Udenrigsministeriets Civilsamfundsstrategi (en strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene –herunder samarbejdet med de danske ngo’er). Strategien lægger vægt på, at serviceydelser (eksempelvis konkrete sundheds- og uddannelsesaktiviteter) ikke står alene.

     – Det er vigtigt, at partnerne i u-landene ikke alene er administratorer af projekter, men reelt er repræsentanter og talerør for deres medlemmer lokalt og nationalt. For at danske organisationer kan opnå støtte fra Danida, skal de samarbejde med partnere, der ikke kun arbejder med det enkelte barn, men mere bredt med børns problemer i lokalsamfundet. Men hvis organisationer, der arbejder med fadderskaber, kan engagere danskerne ved at formidle et ansigt, så er det godt og et supplement til det bredere bistandsarbejde, forklarer Jens Kåre Rasmussen, som er souchef i Udenrigsminsteriets kontor for Humanitær Bistand og Ngo-samarbejde.

Bistanden skal have en ny form
U-landorganisationen Ibis arbejder bredt med samfundsudviklingen i u-landene, men tilbyder ikke fadderskaber på nuværende tidspunkt. Informationsmedarbejder Morten Emil Hansen kan dog ikke afvise, at det ville være relevant i fremtiden.

     – Fordi vi har satset på den langsigtede udvikling, tilbyder vi ikke fadderskaber. Men langsigtet støtte til uddannelsesprojekter baseret på principperne i fadderskaber, ville måske være interessant for Ibis i fremtiden, funderer Morten Emil Hansen.

     Søren Hougaard fra Mellemfolkeligt Samvirke mener, at tiden er inde til nye former for sponsorstøtte til u-landsprojekter. Private mennesker, organisationer og virksomheder vil gerne støtte konkrete projekter i eksempelvis en landsby, hvis udvikling de kan følge med i. Allerede til efteråret vil Mellemfolkeligt Samvirke lancere sådanne muligheder for støtte til MS-partnerorganisationer og konkrete MS-udviklingsprojekter.

Den personlige kontakt er central i fadderskabet. Her brev til en fadder i Danmark, der redegør for, hvad en ekstra julegave på 100 kroner er blevet brugt til.

Mere konkurrence, mere markedsføring
Alle organisationerne fortæller om en stigende konkurrence på fadderskabsområdet. Flere organisationer begynder at tilbyde fadderskaber i en eller anden form, og nye organisationer kommer til. I dag er der mindst 22 organisationer i Danmark, som tilbyder fadderskaber. Tallet er dog uden tvivl noget højere, da mange mindre organisationer er tilknyttet en søsterorganisation og derfor står registreret under et andet navn hos ToldSkat.

     – Vi ser et større ønske fra befolkningen om at målrette deres støtte omkring fadderskaber, fortæller André Hansen fra SOS-Børnebyerne.

     – Jeg tror, at det medfører en form for afmagt, at man netop har indbetalt til en kampagne og pludseligt, i nyhederne ser et endnu større behov. Ved et fadderskab har du mulighed for at sætte navn og sted på din støtte.

     Morten Emil Hansen fra Ibis ser dog et problem i produktets popularitet:

     – Der er en fare ved den øgede konkurrence, som opstår, hvis vi alle bevæger os ind på samme boldgade. Det kræver mere markedsføring, og så stiger administrationsomkostningerne. Derved bliver der færre penge til de fattige.

     Men der er glæde når 8-årige Bantouguine i Togo modtager breve fra mig – og i Danmark når jeg får breve fra ham.

Suzanne Skærbæk Nielsen er sponsor for Bantouguine fra Togo igennem BØRNEfonden.

FADDERSKABER ALLE VEGNE

Mange organisationer tilbyder fadderskaber i dag. Men betegnelsen fadder, fadderskab og sponsorbarn dækker dog ikke nødvendigvis over det samme produkt.

Gyldendals Den Danske Ordbog skriver følgende: At tegne et fadderskab: Forpligte sig til regelmæssigt at understøtte nogen økonomisk – især et barn i den tredje verden.

     Og her må nøgleordet være ´nogen´. Ordet ’fadderskab’ indikerer ikke, at produktet skal indbefatte sponsorering af et enkelt barn.

     Men er nogen også alle? Organisationerne er ikke enige, når det gælder brugen og ikke mindst retten til brugen af ordet fadder.

Fadder a la Dansk Røde Kors
”(…) Bliv fadder for Barnelandet. For 100 kroner om måneden er du med til at give Zimbabwes forældreløse børn en fremtid.”

     Sådan skriver Dansk Røde Kors på deres hjemmeside.

     Taster man ordet ’fadder’ op på internetsøgemaskinen Google, er det Dansk Røde Kors, Red Barnet, International Børnehjælp og SOS Børnebyerne, der dukker op først.

     Ok – fat i pressechef Helge Kvam fra Dansk Røde Kors:

     – Hvorfor har I valgt at ligge øverst under ordet fadder på Google?

     - Det vidste jeg faktisk ikke, at vi gjorde.

     - Er det en tilfældighed?

     - Nej, det er selvfølgelig noget, vores it-afdeling arbejder med.

     I hvor høj grad mener du, at det, I tilbyder, er et fadderskab?

     – Det er det jo ikke i traditionel forstand. Vi er som organisation ikke gearet til at køre enkelte fadderskaber.

     – Hvorfor beder I ikke bare folk om et fast bidrag på 100 kroner om måneden i stedet for at bruge ordet fadder?

     – Det er selvfølgelig et forsøg på at knytte folk lidt tættere til projektet. Vores hovedformål er jo at engagere almindelige mennesker i langsigtet udviklingsarbejde. Vi bruger ordet fadder til at skaffe nye kunder. Det er ikke meningen, at vi vil ind og konkurrere på fadderskabsområdet.

     Men ved at bruge ordet fadder er I da gået ind i konkurrencen?

     – Ja, men det handler som sagt om at knytte folk tættere til projektet.

     - Har det været en succes?

     - Vi har kunnet mærke en stor interesse for det her. Vi har fået cirka 1.800 faddere i år og 3.200 over tre år. Så det har været succesfuldt. /ssn

Produktbeskrivelse Et udpluk af nogle organisationer, der tilbyder fadderskaber. Fælles for alle organisationer er, at de sikrer skolegang for de involverede børn gennem et fast månedligt bidrag. Plan Danmark Hjælp: Tilbyder hjælp til sponsorbarn og barnets familie. Man er fadder for et barn. Korrespondancen: Kan gå begge veje mellem fadder og barn. Langsigtet arbejde: Giver blandt andet 250 millioner dollars til uddannelse af børn i Asien fra 2005–2015. Pris: 185 kroner om måneden. Indtægt: 20 millioner kroner i 2003–2004 – en øget omsætning på 2,4 millioner i forhold til regnskabsåret før. Organisationerne har 9.109 sponsorbørn i juni 2004. Globalt set har Plan International over en million sponsorbørn. Admin.: 27,3 procent, hvoraf fundraising udgør 13 procent. Og det er inklusive udgifter til brevudvekslingen. BØRNEfonden Hjælp: Tilbyder hjælp til sponsorbarn og familie. Man er sponsor for et barn. Korrespondancen: Kan gå begge veje. Langsigtet arbejde: Arbejder eksempelvis med mikrokreditter og bygger skoler. Der arbejdes især med sundhed og skolegang. Pris: 175 kroner om måneden. Indtægt: Siden 1972 har BØRNEfondens indtægter været 1,2 milliarder kroner. Fra 2000–2003 øgede de deres omsætning fra 84–113 millioner kroner. Har 57.000 sponsorbørn. Admin.: 17 procent i Danmark. Det er uden udgifter forbundet med brevudvekslingen. SOS-Børnebyerne Hjælp: Tilbyder hjælp til forældreløse børn, som ikke har mulighed for et trygt familieliv. Bygger SOS byer, hvor der som regel bor 10–15 børnebyfamilier med en moder og 6–10 børn. Man er fadder for et barn i byen. Korrespondancen: Går begge veje. To gange om året får alle faddere brev ud, og derudover vælger de selv, om de vil have korrespondance med deres barn. Langsigtet arbejde: Der er bygget over 1.000 skoler, børnehaver og sundhedsklinikker i forbindelse med SOS-Børnebyerne. Pris: 150 kroner for at sponsorere en børneby eller 200 kroner pr. måned for at sponsorere et SOS-barn. Indtægt: Der var en fremgang i 2003 på tre millioner i forhold til året før til 57,9 millioner kroner. Der er over 440 børnebyer i verden. Organisationen sponsorerer over 14.000 børn. Admin.: I forbindelse med fadderskaber bruger SOS-Børnebyerne otte procent på administration i forbindelse med børnene og korrespondance. Samlet er organisationens udgifter 14 procent. Dansk Røde Kors Hjælp: Støtte til projekter rettet mod forældreløse børn i Zimbabwe igennem Barnelandet, som er en del af Dansk Røde Kors’ hiv/aids-projekt i Zimbabwe. Man er ’fadder’ for 57.000 forældreløse børn i Zimbabwe. Korrespondancen: Man kan ikke kontakte børnene, men sponsor får løbende information om, hvordan det går med projektet. Langsigtet arbejde: Arbejder med at give udsatte børn en fremtid igennem uddannelse, fødevarehjælp og kontakt med voksne. Pris: 100 kroner om måneden. Indtægt: 375 millioner i 2004. Danida og EU’s humanitære kontor ECHO står for omkring halvdelen af indtægter og udgifter. Den har 1800 faddere. Admin.: Cirka syv procent. Udgifter til brevudveksling er lille, da det er ét medlemsblad, som alle sponsorer får ud. Red Barnet Hjælp: Tilbyder temafadderskaber rettet mod udsatte børn. Eksempelvis kan man tegn et fadderskab rettet mod børneprostitution. Man er fadder for en gruppe. Korrespondancen: Man kan ikke kontakte børnene i den gruppe, man er fadder for. Men fra 2006 kan alle fadderne følge ét barn som repræsentant for hele gruppen. Langsigtet arbejde: Skolegang og projekter for udsatte børn. Pris: 175 kroner om måneden Indtægt: 122,8 millioner kroner i 2004 og 1.408 antal fadderskaber. Red Barnet forventer en markant fremgang på fadderskabsområdet i 2006. Admin.: Otte procent alt inklusiv.