NYHEDER

NGO’ER HOLDER VEJRET

’Kvælertag på dansk u-landsoplysning’ kalder frivillige organisationer udviklingsministerens forslag om, at de ikke længere skal kunne søge penge fra Danidas Oplysningsbevilling. Hvis forslaget vedtages, må MS fyre 10–15 medarbejdere.

Af Stefan Katic

I slutningen af september sendte 92 større og mindre uddannelses- og udviklingsorganisationer et fælles brev til udviklingsminister Ulla Tørnæs og undervisningsminister Bertel Haarder. Sammen opfordrede de regeringen til at trække forslaget om omlægning af midlerne til u-landsoplysning tilbage.

      En omlægningen der betyder, at danske ngo’er ikke længere kan søge statsmidler til u-landsoplysning. Pengene skal i stedet gå til projektaktiviteter i u-landene.

      Udviklingsministeren har flertal for forslaget i Folketinget, der i løbet af efteråret sandsynligvis bliver vedtaget som en del af Finansloven for 2006. Ikke desto mindre sender de organisationer, som udvikling har talt med, igen i år en ansøgning ind om støtte til ulandsoplysning:

      – Vi satser på, at forslaget ikke bliver vedtaget. Vi ansøger om en bevilling på 2,2 millioner kroner i projektrelateret oplysning (se boks), siger en optimistisk informationschef Thomas Ravn-Pedersen i Folkekirkens Nødhjælp (FKN). Ifølge informationschefen er der endnu ikke taget stilling til, hvordan FKN eventuelt må sadle om:

      – Vi vil hellere bruge kræfterne på at ændre det, vi synes er et rigtigt dårligt forslag, siger Thomas Ravn-Pedersen.

Sort udsigt for de små ngo’er
       De to største oplysningsaktiviteter hos Folkekirkens Nødhjælp er dels undervisningsmateriale for konfirmander om u-lande og et voluntørprogram, hvor unge danskere efter højskoleforberedelse rejser til u-lande, hvor de bor og arbejder tæt på FKN’s lokale folk i felten.

       – Sådanne aktiviteter vil være truet, påpeger Thomas Ravn-Pedersen og tilføjer:

       – Vi er heldige, da vi har egne midler at lave u-landsoplysning for. Vores bekymring er mere på det danske u-landsmiljøs vegne; altså hele underskoven af mindre ngo’er. Biavlerne, spejder- og idrætsorganisationer og så videre laver alle u-landsoplysning, siger Thomas Ravn-Pedersen.

       – Men hånden på hjertet, tror du, I har en chance for at få omstødt beslutningen?

       – Jeg tror, det er fifty-fifty. Man undrer sig i Venstres og Konservatives bagland, for det er ikke en saglig beslutning. Man skal være meget selvsikker, hvis man med ét snuptag ændrer 40 års tradition, slutter Thomas Ravn- Pedersen.

Danskernes viden om u-landene vil på sigt tørre ud, frygter u-landsorganisationer.
Foto: Heine Pedersen.

10–15 fyresedler i MS
Også hos en anden stor u-landsorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, er der stadig håb:

       – Oplysningsbevillingen har for MS udgjort det mere stabile element og dermed grundlaget for at gå til andre donorer og søge bidrag til aktiviteter. Dette vil komme til at lide en alvorlig skade, siger generalsekretær Lars Udsholt. Han frygter, at MS’s samlede, brede indsats vil blive væsentligt mere sporadisk:

       – Der vil blive tale om at ’hoppe fra tue til tue’. Vi må blive meget mere kontante, og se om aktiviteterne giver indtægt, inden vi siger ja til dem. Det bliver ikke særligt folkeoplysende, og det er brandærgerligt.

       Hvis forslaget går igennem, ser Lars Udsholt ingen vej uden om at nedlægge ’flagskibe’ som u-landsmagasinet Kontakt og ungdomsbladet ZAPP. Også Skoletjenesten, foredragsordningen Levende Ord og MS Biblioteket må lukke.

       Lars Udsholt vurderer, at MS må afskedige 10–15 medarbejdere. Det endelige omfang af fyringer kendes dog først medio november.

Slut med de store kampagner
Hvis forslaget realiseres, vil 80 procent af Ibis’ informationsarbejde stå uden finansiering. Det vil betyde fyringer i Ibis, fastslår René Jacobsen, som er informationschef i organisationen.

       – Rigtig meget af vores oplysningsarbejde har handlet om 2015 Målene. Går forslaget igennem, vil vi ikke længere kunne gennemføre Ibis’ store kampagner, der alle er en del af internationale kampagner. Det gælder Den internationale Lærerdag, Humor mod Aids, Make Poverty History og ikke mindst Hele verden i Skole, hvor der i år deltog 110.000 elever.

       – Danmarks strategi i u-landene er at inddrage civilsamfundet, men det vil man åbenbart ikke gøre hér, påpeger René Jacobsen. Ibis har endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvad der nu skal ske på oplysningsfronten, hvis forslaget vedtages.

Det bliver mere besværligt
U-landsorganisationerne er langt fra alene om at oplyse om u-landene. Børne- og ungdomsorganisationen FDF (Frivilligt Drengeog Pigeforbund) producerer materialer om vilkårene for verdens fattige, primært til landets 28.500 FDF’ere og deres familier.

       – Traditionen i FDF er, at vi ikke bruger indsamlede midler til oplysning. Det har været dejligt at kunne sige, at alle penge man samler ind, også går til det projekt, man oplyser om, siger Morten Skruppeltrang, der er international sekretær i FDF.

       Selvom han udtrykker en vis optimisme med hensyn til at finde finansiering andetsteds, så forudser han dog, at det fremover bliver mere besværligt for FDF at lave ulandsoplysning:

       – Fordelen ved oplysningsbevillingen er, at den har været så stor, at vi ikke har behøvet at søge supplerende midler, tilføjer Morten Skruppeltrang.

I 2005 afsatte Udenrigsministeriet 44 millioner kroner til u-landsoplysning, heraf 20 millioner kroner til projektrelateret oplysning – penge øremærket til at oplyse om projekter, danske ngo’er driver i Den Tredje Verden – og 24 millioner kroner til generel oplysning. Regeringens forslag til Finanslov for 2006 afsætter i alt 13 millioner kroner til u-landsoplysning, en pulje som privatpersoner kan søge. De folkelige uddannelses- og udviklingsorganisationer afskæres i forslaget fra at søge.

GULVTÆPPET TRÆKKES VÆK UNDER KULU

U-landsoplysning – og ikke projekter – er rygraden i KULU’s arbejde. Derfor rammes KULU hårdt.

Kvindernes U-landsudvalg (KULU) står over for sin alvorligste krise nogensinde.

     KULU, der i dag altovervejende er en oplysningsorganisation, rammes derfor hårdere end andre danske ngo’er, der ved siden af oplysningsarbejdet også driver projekter i Den Tredje Verden. Bliver forslaget om omlægningen af oplysningskronerne vedtaget, må KULU’s aktiviteter helt ned på vågeblus. KULU – som er en paraplyorganisation for 23 medlemsorganisationer – har i øjeblikket en 3-årig rammebevilling fra Danida på én million kroner til aktiviteter og til løn til to medarbejdere på deltid. Den udløber til nytår.

     - Er KULU truet på sin eksistens?

     - Ja, det er vi. Vi sidder lige nu og lægger sidste hånd på en ny 3-årig ansøgning til Danida, siger cand. jur. Pernille Bischoff, som er næstforkvinde i KULU. Problemet er, at vi ikke kan nå en omstilling. Vi prøver på alle måder at få forslaget taget af bordet, også på grund af forslagets vidtrækkende konsekvenser for ulandsoplysningen generelt. Lykkes det ikke, håber vi på en eller anden form for alternativ, eventuelt en overgangsordning. Vi prøver i øjeblikket at komme i dialog med ministeren om dette.

     – Kan I dokumentere, at der har været efterspørgsel på den u-landsoplysning, som KULU producerer?

     – Ja, vores seneste kampagne ’Kvinder betaler med livet’ førte eksempelvis til at Jordemoderuddannelsen henvendte sig til os for at få gang i et samarbejde. Vi får også mange henvendelser fra unge og studerende, fordi vi har arbejdet med kvinders rettigheder i 30 år – et emne, der samtidig jo er en af regeringens prioriteter. Jeg ser en tilgang af nye mennesker, og det er en proces, der stoppes. Det er som at få gulvtæppet trukket væk under sig.

Hvilke andre finansieringskilder søger I nu?

     – Vi skal aflevere ansøgningen nu, og så ser vi os omkring. Problemet med funding – både i Danmark og internationalt – er, at der er en forventning om, at man allerede har en basisfinansiering på plads. Der er ikke en kultur med store pengetanke i Danmark, og derfor er en omstillingsproces på tre måneder vældig kort, slutter Pernille Bischoff.

     KULU forudser i øvrigt øget konkurrence på indsamlingsmarkedet fra næste år, hvis forslaget om, at organisationer fremover ikke vil kunne søge oplysningsbevillingen, vedtages. /SK

ULANDS-SNYDT

I den forgangne måned er miljøet omkring dansk udviklingsbistand blevet rystet af to sager om svindel med udviklingsbistand. Én i Tanzania og én i Danmark.

Af Lars Krøldrup og Poul Kjar

Først blev internetportalen Global.dk og Mellemfolkeligt Samvirke ramt af sagen om en regnskabsmedarbejder, som havde overført penge til sin egen konto.

     Siden fulgte nyheden om den danske ambassade i Tanzania, hvor en lokalansat har begået bedrageri og stjålet knap 3,8 millioner danske bistandskroner.

     Global.dk er en fælles internetportal for 68 danske udviklingsorganisationer, der på fem år har modtaget seks til syv millioner kroner i tilskud fra Danida.

     Det er Mellemfolkeligt Samvirke, der administrerer Global.dk’s regnskaber, og her kommer sagen om underslæb for omkring 900.000 kroner som en stor overraskelse.

     – Det var en ansat fra Mellemfolkeligt Samvirke, der stod for at betale Global.dk’s regninger. Jeg ved ikke, hvorfor Global.dk og Mellemfolkeligt Samvirke tilbage i 2001 undtagelsesvist valgte at tillade en enkelt medarbejder at gennemføre betalinger alene. Men det skyldes nok ønsket om en ubureaukratisk regnskabspraksis for et mindre foretagende uden det store administrative apparat, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Udsholt.

     Han understreger samtidig, at der siden er blevet lavet en intern undersøgelse, der viser, at denne praksis i Mellemfolkeligt Samvirke er en enlig svale.

Ikke bestormet af kreditorer
Ifølge Lars Udsholt har regnskabet været pletfrit de sidste fire år, og ingen kreditorer har henvendt sig på grund af manglende betalinger.

     – Vi er derfor ikke helt sikre på omfanget af svindlen. Og så kan man måske tro, at hovedparten af pengene alligevel er havnet de rette steder. Dog har de været en tur forbi medarbejderens private konto, en slags udvidet kassekredit. Men det ved vi først, når vi med myndighedernes bistand får adgang til kontooplysningerne, siger han.

     Mellemfolkeligt Samvirke har sat en uvildig undersøgelse i gang, der skal klarlægge omfanget af svindlen, og om ansvaret skal placeres hos revisor eller internt i organisationen.

     Hos Global.dk er man ikke meget for at komme med udtalelser, før resultaterne af den uvildige undersøgelse foreligger. Men formand for portalens bestyrelse, Suzette Frovin, er mindst lige så overrasket over svindlen som alle andre.

     – Det er naturligvis meget uheldigt, men vi købte en regnskabsydelse hos Mellemfolkeligt Samvirke, så vi har egentlig ikke haft så meget med det at gøre. Indtil nu er det hele meget spekulativt, siger hun.

     Regnskabsmedarbejderen er blevet bortvist fra Mellemfolkeligt Samvirke og meldt til politiet for underslæb.

Politiet i Tanzania holder kortene tæt ind til kroppen i bedragerisagen, hvor en lokalansat på Danmarks ambassade i Dar es Salaam har stjålet knap 3,8 millioner danske bistandskroner.
Modelfoto: Jørgen Schytte.

En større sammensværgelse
Endnu større er sagen fra Tanzania, hvor en tidligere ansatte på den danske ambassade i Dar es Salaam også meldt til politiet.

     Udviklingsminister Ulla Tørnæs har i et brev til Folketingets Finansudvalg oplyst, at svindlen på 3,8 millioner kroner har fundet sted fra august 2003 til maj 2004 og foregik ved hjælp af forfalskede breve fra Tanzanias finansministerium.

     Brevene var led i en fingeret korrespondance mellem Finansministeriet og den lokalansatte på Danmarks ambassade i Dar es Salaam. Han var ansvarlig for Danidas engagement i en investeringsfond, der har til formål at styrke det private erhvervsliv i landet. Det er afkastet fra disse investeringer, som den nu politianmeldte har svindlet sig til.

     Ifølge myndighederne i Tanzania kan der være tale om en større sammensværgelse mellem den ansatte på ambassaden, ansatte i Finansministeriet og i den bank, hvortil ambassaden overførte bistandspengene.

     Politiet har anholdt den hovedmistænkte i sagen, men holder kortene tæt ind til kroppen.

TV-AVISAND OM DANSK UDVIKLINGSBISTAND

’Ulla Tørnæs vil sende bistandsprojekter til folkeafstemning’, fortalte TV-avisen. Historien holdt bare ikke helt vand.

Af Poul Kjar

Man ser det for sig. Danskerne til folkeafstemning om dansk udviklingsbistand.

     Hr. Jensen, der stemmer for, at alle pengene skal bruges på briller til fattige mennesker. Fru Jensen, der hellere vil støtte biavlere – og onkel John, der stemmer for flere penge til Guinea Bissau.

     Men sagen er, at dansk udviklingsbistand ikke skal sendes til folkeafstemning, som et indslag i TV-avisen på DR den 17. september ellers forkyndte.

     – Jeg synes ikke, at TV-Avisens dækning af forslaget om en projektkonkurrence yder ideen fuld retfærdighed. Der er ikke tale om en ’folkeafstemning’ om bistandsprojekter, eller om at en stor del af den danske bistand fremover skal fordeles på baggrund af konkurrencer, siger Ulla Tørnæs.

Fakta: Ideen med forslaget er at lave en konkurrence, hvor de fattige selv og ngo’er i u-landene inviteres til at indsende projektforslag, der kan modtage støtte fra Danida. Forslagene skal vurderes i en offentlig proces i Danmark, hvor danskerne får mulighed for at deltage i udvælgelsen af projekterne.

     De udvalgte projekter vil herefter blive vurderet af Danida i forhold til bæredygtighed, finansiel styring etc.. Det er derfor ikke givet, at vinderprojekterne føres ud i livet.

     – Projektkonkurrencen er ikke mindst en ny måde at engagere de fattige i udviklingslandene direkte i formuleringen af bistandsprojekter. Det er et forsøg på at gøre bistanden endnu bedre, og samtidig få en dialog i gang om, hvad god bistand er, udtaler udviklingsministeren.

     Forslaget udspringer af Copenhagen Consensuskonferencen i maj 2004 og fokuserer på de højest prioriterede emner fra Copenhagen Consensus – hiv/aids, malaria, fejlernæring, adgang til vand og sanitet samt uddannelse. Konkurrencen er begrænset til fem af Danmarks afrikanske samarbejdslande –Kenya, Ghana, Tanzania, Uganda og Zambia.

Ringe lyst til medindflydelse
Ifølge en meningsmåling lavet af analyseinstituttet Instant Answer for Ugebrevet A4, der udgives af LO, er danskerne ikke begejstrede for udsigten til at agere smagsdommere i en offentlig konkurrence om, hvilke bistandsprojekter, der er de bedste (se illustration).

     Anders Ladekarl, chef for Dansk Røde Kors’ internationale afdeling og medlem af Danidas Styrelse, udtaler til Ugebrevet A4:

     – Folk vil gerne engagere sig mere i bistandsarbejdet, men de mener ikke, at de selv ved nok til at kunne stemme om, hvor Danmarks bistand gør mest gavn.

     Udviklingsminister Ulla Tørnæs hæfter sig ved, at over 40 procent af danskerne ikke direkte vender sig imod ideen, men er enten positive eller neutrale. Det kalder hun overraskende mange set i lyset af, at hendes forslag i første omgang blev udlagt som en decideret folkeafstemning om den danske udviklingsbistand.

     Foreløbig har Danida annonceret første udbudsrunde for at finde kvalificerede partnere, der kan forberede og gennemføre projektkonkurrencen både i Afrika og i Danmark.

Lunken modtagelse af forslaget Er det en god idé, hvis Danmarks bistand til udviklingslandene i fremtiden bliver fordelt på baggrund af en proces, hvor den danske befolkning er med til at bestemme, hvilke projekter der er de bedste? Kilde: Instant Answer for Ugebrevet A4. 1.772 respondenter i netbaseret spørgeskemaundersøgelse.

FLAG, BALLONER – OG EN HANDLINGSLAMMET REGERING

Ulla Tørnæs på besøg i grundskolen i Pearl Lagoon, som ligger på den nicaraguanske atlanterhavskyst. Foto: Isidro Hernández.

Spændt forventning blandt musikerne i det lille tamburorkester. Foto: Isidro Hernández.

Orkesteret spillede, da Ulla Tørnæs blev budt velkommen i kystbyen Pearl Lagoon. Men Nicaraguas rodede politiske situation kastede en skygge over besøget.

Af Jørgen Ebbe Christensen, Nicaragua.

Vi er i Pearl Lagoon, en lille isoleret by på Nicaraguas østkyst med omkring 2.000 indbyggere. Klokken, som man normalt ikke bekymrer sig meget om her, nærmer sig ti om formiddagen.

     Ude på lagunen nærmer sig to både i høj fart. Bådene i havnen gynger søvnigt i takt med dønningerne. Pelikanerne, der har siddet på de tøjrede bådes rælinger, letter og får langsomt luft under de store vinger.

     Indbyggerne i Pearl Lagoon er en farverig blanding af folk med rødder både i landets oprindelige indianske befolkning og i de afrikanske slaver, som for omkring 200 år siden flygtede fra de slaveskibe, der sejlede mellem Afrika og Amerika. Atmosfæren i byen er caribisk og både dreadlocks og reggaemusik præger indtrykket.

     Ingen landeveje fører til byen – baglandet er sumpet og består af kanaler – så man kan kun komme til Pearl Lagoon ved at sejle. Derfor er havnemolen et godt sted at komme, hvis man vil vide, hvem der kommer til eller rejser fra Pearl Lagoon.

     I dag er der ekstra meget gang i den på molen. Den lille beskedne passagerterminal, der ligesom molen er bygget med bistand fra Danmark, er smykket med flag og balloner. Ude på selve molen er der opført et podium med markise til værn mod det lunefulde vejr. På podiet står et mikrofonstativ og en række stole og venter, mens de små danske og nicaraguanske flag, der hænger fra markisen, slår forventningsfulde smæld i vinden.

Tosproget undervisning
Den spændte forventning er også tydelig hos et orkester af omkring 20 små knægte. Iført gallauniform med ordensbånd og alt for store uniformskasketter, der hviler på ørerne, står de og tripper med hver en tromme på maven.

     I den ene af de to både, der nærmer sig, sidder udviklingsminister Ulla Tørnæs; det er hende, man venter inde på molen. Hun er på besøg i Nicaragua for at få et indtryk af forholdene i landet og af betydningen af den udviklingsbistand, Danmark yder.

     Borgmester George Howard byder Ulla Tørnæs velkommen, da hun når i land, og følger hende i ly under markisen på podiet til lyden af de gallaklædte drenges trommer. Den formelle del af hendes besøg i Pearl Lagoon er i gang.

     Molen og passagerterminalen er første punkt på Ulla Tørnæs’ firedages program i landet. De nye faciliteter har lettet Pearl Lagoons kontakt med den øvrige del af regionen.

     Efter festlighederne på molen skal Ulla Tørnæs besøge en af byens skoler, Beulah Lightburn Primary School, hvor undervisningen er tosproget af hensyn til de mange børn i området, der ikke har spansk som modersmål.

     Det er planen, at støtte fra Danmark skal hjælpe de regionale forvaltninger i Nicaraguas to østligste og fattigste regioner til at gennemføre flersproget undervisning. Desuden vil Danmark støtte, at der uddannes flere tosprogede lærere og fremstilles tosproget undervisningsmateriale.

Handlingslammet regering
I Nicaraguas hovedstad Managua – langt fra feststemte Pearl Lagoon i landets fjerne sydøstlige provins – er regering og parlament optaget af et andet spil. En politisk magtkamp stjæler opmærksomheden fra den fattigdom, der præger landet.

     Det anslås, at 46 procent af befolkningen lever i fattigdom, og at en tredjedel af denne gruppe lever i ekstrem fattigdom. Den formelle minimumsløn svarer til omkring 450 kroner om måneden, mens det koster omkring 1.200 kroner at forsørge en familie på seks.

     Den politiske magtkamp går i korthed ud på, at de to store oppositionspartier (det liberale PLC og det venstreorienterede sandinistparti FSLN), der sammen har flertallet i parlamentet, har rottet sig sammen for at gøre livet svært for landets folkevalgte præsident Enrique Bolaños og hans regering.

     Oppositionens strategi er lykkedes i en grad, så regeringen er lammet i forhold til at træffe beslutninger ud over de mest banale. Forvirring og usikkerhed råder efter oppositionen har vedtaget en række ændringer i landets love, der begrænser præsidentens indflydelse. Præsidenten anerkender ikke ændringerne, og flere offentlige myndigheder, herunder politiet, er fanget i et dilemma mellem at adlyde præsidenten eller parlamentet.

     Om disse vilkårs betydning for det bistandspolitiske samarbejde mellem Danmark og Nicaragua siger Ulla Tørnæs: – Vi forsøger at arbejde videre ad de spor, der er lagt. Den siddende regering har taget initiativ til at bekæmpe korruption og udarbejdet en plan for bekæmpelse af fattigdommen. Skulle der blive spændt ben for det, så må vi selvfølgelig tage det op til overvejelse, men jeg synes, det er for tidligt at sige noget om en eventuel ændret prioritering af vores indsats i Nicaragua.

Fortsat dansk støtte 
     I modsætning til flere andre lande giver Danmark ikke generel støtte til Nicaraguas statsbudget. Og ifølge Ulla Tørnæs er der ikke udsigt til, at det sker lige med det samme: – Jeg mener ikke situationen er sådan, at vi kan være med til at give budgetstøtte. Men vi skal hele tiden overveje det, og nu må vi se, hvad der sker efter valget, begrunder Ulla Tørnæs.

     Nicaragua, der i 2005 modtager 180 millioner kroner i bistand gennem Danida og omkring 21 millioner gennem danske ngo’er, skal vælge ny præsident i 2006. De to store oppositionspartier vil tilsyneladende stille med kendte kandidater.

     I det venstreorienterede sandinistparti FSLN har Daniel Ortega, der altid har været partiets leder og var præsident for Nicaragua i 1979–1990, sikret sig rollen som partiets præsidentkandidat. Det skete under en ekstraordinær partikongres, han selv havde indkaldt til, og hvor han samtidig fik sin stærkeste konkurrent smidt ud af partiet.

     Det liberale PLC ser ud til at satse på, at den korruptionsdømte Arnoldo Alemán, som leder partiet fra sin husarrest, opnår amnesti og vil kunne stille op som partiets præsidentkandidat. Alemán var præsident for Nicaragua i 1997–2001.

     Udsigten til at Daniel Ortega måske kan blive præsident i Nicaragua igen har fået USA’s charge d’affaires i landet til mere eller mindre direkte at involvere sig i at sikre et holdbart politisk alternativ til Ortega og hans parti. Så vidt er man ikke gået fra dansk side. Udviklingsminister Ulla Tørnæs siger:

     – Som udgangspunkt synes jeg ikke det, Ortega har stået for hidtil, er det bedste udgangspunkt for et samarbejde. Men det helt afgørende er, hvordan han eventuelt vælges og dernæst, hvad hans holdning til et eventuelt samarbejde vil være. Hvis han vil leve op til de krav, vi stiller for at modtage dansk udviklingsbistand, og hvis han ellers er valgt på en ordentlig måde, så vil vi selvfølgelig fortsætte vores bistandssamarbejde.

Jørgen Ebbe Christensen er freelance-journalist bosat i Nicaragua.