NYT FRA STYRELSEN: EGON ’DANIDA’ OLSENS PLANER FOR FATTIG-DOMSBEKÆMPELSE

Af Bo Simonsen

Hvad er ligheden mellem Egon Olsen og Danida? Rigtigt – begge er enormt gode til at lægge planer.

     I 14 Olsen Banden-film har bandechef Olsen lagt geniale og detaljerede planer for udryddelse af fattigdom – altså hans egen og hans allernærmeste! Planer helt uden belastende erindringer om, hvad der gik godt og –som oftest – gik galt forrige gang.

     Opfyldelse af Olsen & Co’s helt private 2015 Mål ender som bekendt bag fængslets tunge porte, og – ret skal være ret – langt inden det er nået hertil, hører ligheden med programlægning af dansk udviklingsbistand op. Men hvad man kunne kalde udviklingsbistandens Egon-syndrom er alligevel slående og stak igen hovedet frem på september-mødet i Danidas Styrelse. Her blev der af Styrelsen efterlyst lidt mere skriveri om allerede indhøstede erfaringer i bevillingsoplæggene. Næsten alle nye programmer og projekter, som Danidas Styrelse skal tage stilling til, bygger jo på den ene eller anden måde på tidligere erfaringer. På gode resultater og lærerige fejltagelser. Men alligevel er det så, at der går Egon i de skribenter, der har siddet og formuleret oplæg til Styrelsen om nye bevillinger i millionklassen. Der synes at være en udbredt præference for at beskæftige sig med planer, politikker og strategier, der ligger et lunt og ufarligt sted ude i fremtiden. Og en lige så udbredt berøringsangst for at delagtiggøre omverdenen – herunder Danidas Styrelse – i, hvilke erfaringer de nye initiativer og programmer bygger på.

     Og så lige for at slå et par ting eller tre helt fast: Beskrivelserne af de planlagte programmer, som Styrelsen skal tage stilling til, er ofte fremragende, fagligt kompetente og ikke sjældent ligefrem velformulerede. De virker bare ind imellem sært historieløse.

     Et styrelsesmedlem drog sammenligning til forskerverdenen: Her bygger ny forskning –og bevillinger til en sådan – på dokumentation af tidligere forskningsresultater.

     Sådan er det selvfølgelig også i udviklingsbistandens verden, men Egon-skribenterne bag de fremtidsrettede bevillingsoplæg vil bare nødigt beskæftige sig med den besværlige nutid og fortid.

     Et par eksempler: Om forhistorien for en bevilling på 220 millioner kroner til forvaltning af bymiljø i Sydafrika hedder det lakonisk i det ni sider lange oplæg til Styrelsen (+ 240 sider bilag ): ”Sydafrika er – ikke mindst med dansk støtte – nået langt det seneste tiår, når det gælder lovgivning og udformning af rammebetingelser på miljøområdet. Der er blandt andet vedtaget lovgivning vedrørende luftkvalitet, affald og planer vedrørende renere og vedvarende energi og renere produktion”.

     Jamen, hov: Er det ikke en lidt vel beskeden formulering. Lidt større armbevægelser ville ikke være af vejen. Ikke for at pudse den nationale glorie, men for at viderebringe et indtryk af, hvor langt byggeriet er nået for derefter at kunne bygge miljømæssigt forsvarligt videre eller skifte byggestil.

     Et andet eksempel der også var på Styrelsens dagsorden: Dansk støtte til klimafonde og klimafinansiering under FN’s Klimakonvention og Kyoto-protokol. Disse internationalt støttede fonde så først dagens lys for fire år siden, så historikken er begrænset. Men Klimakonventionen trådte trods alt i kraft i 1994, så bare en enkel erfaring med klimasikring af vandforsyning, eller beskyttelse af landbrugsjord og afgrøder i udviklingslandene kunne have udgjort erfaringsgrundlaget for en bevilling på 140 millioner kroner.

     Tredje eksempel, der også var på Styrelsens dagsorden: Et nyt miljøprogram i Nicaragua til 200 millioner kroner er beskrevet med komponenter, monitorering, strategiske valg, indikatorer og meget mere. Alt sammen sikkert fagligt set fuldt forsvarligt. Men der er også gået Egon i det nicaraguanske miljøprogram. Ikke et ord om fortidens sejre og mulige udskejelser. Med andre ord: Meget lidt om de erfaringer med miljøstøtte i det mellemamerikanske land, der helt givet er opsamlet siden den første støtte til landets miljøministerium i 1993.

     Danidas Styrelse er heldigvis befolket med dygtige folk med faglig indsigt i udviklingsspørgsmål og individuelle hukommelser, der rækker længere tilbage end sidste torsdag. Mere uerfarne folk ville være skidt hjulpet, hvis de egonficerede styrelsesoplæg var eneste grundlag til at bevilge samlet set tre kvart milliard kroner, som der hurtigt løber over bordet sådan en formiddag på et møde i Styrelsen.

Bo Simonsen er journalist i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. bosimo@um.dk

Nye projekter og programmer tiltrådt af Danidas Styrelse: Støtte til program for forvaltning af bymiljø i Sydafrika (220 mio. kr.) Nicaragua, miljøprogram 2. fase (200 mio. kr.) Bidrag til klimafonde og klimafinansiering under FN’s Klimakonvention og Kyoto-protokol (140 mio. kroner) Mubarak Public Library (Det Arabiske Initiativ) (24,2 mio. kr.) Styrkelse af fagbevægelsens rolle i fattigdomsbekæmpelse og demokratiudvikling i det sydlige Afrika (23,6 mio. kr.) Eftergivelse af blandet kredit til Kirgistan (18,5 mio. kr.) Gaza/Vestbredden: Multidonor sekretariat for støtte til ngo’er inden for menneskerettigheder og god regeringsførelse (13 mio. kr.) Republikken Congo – Gældseftergivelse (3,2 mio. kr.)