FORSTAND PÅ FOLKEOPSTAND

 – Man må møde andre kulturer med åbne øjne, siger Danmarks ambassadør i Bolivia, Mogens Pedersen, der nødig vil kalde sig ekspert i borgerkrig.

Tekst og foto: Suzanne Skærbæk Nielsen.

Der er langt fra Uggerby Å til det hellige bjerg Illimani lige uden for Bolivias hovedstad La Paz.

Men det er den vej, Mogens Pedersen er gået i sit liv. Han forsøger at holde danske udviklingsprojekter i balance på en glidebane af regeringsskift og demonstrationer i Sydamerikas fattigste land.

Men han nyder at møde andre kulturer med åbne øjne:

– Hvis man er for indelukket og navlebeskuende i sit eget afskærmede liv, så bliver vi ikke gode diplomater, understreger ambassadøren.

Så er der afgang

Cand. polit stod der på eksamensbeviset fra Københavns Universitet. Med denne nye titel i bagagen startede Mogens Pedersens rejse. Den første exit fra Danmark bragte den tredive- årige købmandssøn langt ud i Mozambiques jungle, udsendt af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO. Der var borgerkrig, og Mogens Pedersen husker det som en hård tid:

– Los bandidos armados, de bevæbnede banditter, angreb landsbyen, vi arbejdede i. Så vi måtte flygte, husker ambassadøren. Men rejselysten sluttede ikke her, da ambassadøren har haft mellemlandinger i borgerkrigen i Nicaragua og det vestafrikanske land Benin. Nu er han landet i Bolivias hovedstad midt i en folkeopstand.

– Det er jo ikke sådan, at jeg direkte opsøger lande i krise. Man kan ikke forestille sig udviklingsprocesser uden konflikter, forklarer vendelboen.

– Min mor har aldrig forstået, hvorfor jeg dog skal rejse så langt væk for at få arbejde i lande med så mange problemer. Jeg kunne jo få et arbejde ved kommunen i Hirtshals ved økonomiforvaltningen.

– Man kan ikke forestille sig udviklingsprocesser uden konflikter, fortæller Danmarks ambassadør i Bolivia, Mogens Pedersen. Her fotograferet til ambassadørmøde i Udenrigsministeriet i august.

Vejblokader flyttede fokus

52-årige Mogens Pedersen har nu boet fire år i La Paz. En morgen var hans køretur på arbejde ikke, som den plejede. Fagforeninger og sociale grupper fyldte gaderne med voldsomme demonstrationer og vejblokader. Den fattige del af befolkningen krævede, at landets naturgasreserver blev nationaliseret, så folket kunne få del i landets store naturrigdomme. Præsident Gonzalo Sánchez de Lozada mødte optøjerne med magt. Og i oktober 2003 resulterede det i 70 døde og 400 sårede. Præsidenten flygtede ud af landet, og vicepræsident Carlos Mesa overtog formelt set kontrollen, men han fik den aldrig.

– Demonstranterne blokerede vejene, så man ikke kunne komme ud af byen, fortæller Mogens Pedersen.

– Vores liv var ikke i fare, men den magtesløshed, man føler, er meget ubehagelig, og vi var under et permanent pres. Vi vidste ikke, hvordan morgendagen så ud.

 Landet var lammet, og ligeså blev præsidentens muligheder for at regere landet. Han gik derfor af i juni 2005.

– Alting var fokuseret på landets konflikter. Vi måtte sætte alle kræfter ind på at garantere danskernes sikkerhed, siger ambassadøren og tilføjer, at den konstante udskiftning af bolivianske embedsmænd også vanskeliggjorde udviklingsarbejdet.

Globalisering med måde

I Bolivia er over halvdelen af befolkningen indianere og generelt er deres rettigheder begrænsede. Danida arbejder på at fremme indianernes deltagelse i de politiske processer. De mange indianske grupper og kulturer i Bolivia, mener ambassadøren, er det, der er med til at gøre Bolivia interessant. – Vi skal videreudvikle disse kulturer og ikke udviske dem. Bolivia skal naturligvis deltage i globaliseringen, men på eget grundlag. Indianerne er et kæmpe aktiv, som vi skal have til at deltage i samfundets udvikling, siger Mogens Pedersen.

Valget løsner ikke alle knuder

I dag er Eduardo Rodriguez fungerende præsident. Hans hovedopgave består i at arrangere valg til præsident og parlament den 4. december. Mogens Pedersen nævner, at de støtter valgrådet i forbindelse med valget, men at der er lang vej endnu.

– Det er fejlagtigt og naivt at tro, at alle problemer bliver løst med et valg. Men det er positivt, at konflikten kan løses ad demokratisk vej, siger ambassadør Mogens Pedersen. Men vedtagelsen af en valgdato har alligevel betydet, at der er mere stille i Bolivia nu, end der har været i lang tid. Mogens Pedersens køretur til arbejde om morgenen er begyndt at ligne sig selv.

Suzanne Skærbæk Nielsen er journalistpraktikant i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. suznie@um.dk.