MENS VI VENTER PÅ MIRAKLET –
UDVIKLINGSMÅLENE MOD 2015

Den Ny Verden. Tidsskrift for internationale studier udkommer fire gange årligt. Abonnement koster 245 kr. pr. år og enkeltnumre koster 85 kr. Tidsskriftet kan bestilles på http://www.diis.dk eller e-mail: publications@diis.dk.

Af Poul Kjar

Danskernes kendskab til 2015 Målene er ikke imponerende ifølge de kendskabsmålinger, der er foretaget igennem de seneste år.

Langsigtede problemstillinger om udvikling er fra naturens hånd komplicerede og svære, ja til tider helt umulige at få til at spille i det offentlige rum. En nok så kærkommen udvikling i Benin eller Burkina Faso vedkommer ikke den almindelige borger – til sammenligning med for eksempel renteudviklingens betydning for huspriserne.

Dertil kan man så tilføje bistandsverdenens udbredte frygt for at erkende egne fejl og for at kommunikere lige ud af posen om de ufatteligt store problemer, der er forbundet med udvikling og indfrielse af 2015 Målene.

Derfor er det en fornøjelse at læse et eksemplar af forskningstidsskriftet Den Ny Verden, ›Mens vi venter på miraklet‹, hvor 2015 Målene får en tur gennem den politisk problematiserende og videnskabelig vridemaskine.

Et moralsk imperativ

Tre af teksterne er ganske vist skrevet af folk, der repræsenterer institutioner, der har taget 2015 Målene til sig, og som betragter det som en af deres organisations væsentlige opgaver at bidrage til deres opfyldelse.

Der er tale om Pengene eller livet af Poul Engberg-Pedersen, seniorrådgiver i Verdensbanken og nyudnævnt direktør for Norad (›norsk Danida‹), Let røven – vi kan, hvis vi vil af nu afdøde Poul Grosen, direktør i UND-P’s nordiske kontor (skrevet med to kollegaer) og 2015 Målene og dansk udviklingspolitik af Carsten Staur, sydchef i Udenrigsministeriet.

Disse indlæg er en blanding af videnskab og politik – og som det fremgår af en fremragende indledningsartikel – er de alle domineret af et moralsk imperativ, der gør det svært ikke at bakke op om 2015 Målene.

 De tre indlæg fremstår dog ikke ukritiske. UNDP-folkene holder sig ikke tilbage med at citere kritikere af 2015 Målenes ensidige fokus på, hvor mange ressourcer, der skal bruges for at opfylde 2015 Målene; i stedet for en realistisk vurdering af, hvor mange ressourcer, der egentlig er til rådighed.

Poul Engberg-Pedersen fra Verdensbanken –med en sædvanligvis temmelig kritisk tilgang til 2015 Målene - skriver blandt andet, at man nemt kan blive kynisk, når man vurderer det politiske teater omkring målene, specielt når man ved, at de ikke nås i alle lande.

2015-dilemmaer

Der er ingen, der kan være imod 2015 Målene om at redde uskyldige børns liv etc. Men der kan med god grund stilles spørgsmål ved de opfattelser af sammenhænge, der ligger bag 2015 Målene.

Flere af artiklerne beskæftiger sig med sammenhængen mellem sundhed/sygdoms-bekæmpelse og fattigdom, der berører tre af de otte udviklingsmål.

Det gør blandt andet seniorforsker og speciallæge Morten Sodemann i artiklen Fattige får kun kød når de bider sig selv i tungen, og den vel nok mest 2015-kritiske Ole Therkildsen, seniorforsker på DIIS.

Ole Therkildsens artikel om 2015 Målene og aids i Afrika gennemgår de dilemmaer, der opstår for eksempel i forbindelse med den massive indsats, for at behandle hiv/aids. En indsats der får negative konsekvenser for andre 2015 Mål som bekæmpelse af malaria, tuberkulose og børnedødelighed.

Endelig rummer Den Ny Verdenartiklen

Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? af John Kornerup Bang fra WWF og Henrik Bang fra DOF/Birdlife Denmark om Mål 7 (Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling) – et mål forfatterne omtaler som det dårligst formulerede og mindst gennemtænkte af alle målene.