NYE DANIDA-PUBLIKATIONER

Alle foldere er gratis og kan bestilles på http://www.danida-publikationer.dk
Globalisering – Fremskridt i fællesskab Regeringens plan for de udviklingspolitiske prioriteter 2006–2010
Globalisering kræver handling. Regeringen vil gennem udviklingspolitikken arbejde for, at de fattigste udviklingslande sættes i stand til at håndtere globaliseringens udfordringer – i en mere fri og retfærdig verden. Planen gennemgår de udfordringer, der er inden for de forskellige områder som økonomisk vækst, effektivisering, miljø, klima, menneskerettigheder og demokrati.
Strategi for Danmarks støtte til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene
Cirka 40 millioner mennesker lever med hiv/aids, og heraf bor størstedelen – 28 millioner – i Afrika syd for Sahara. Folketinget har bekræftet en fortsat fokus på hiv/aids og besluttede at revidere aids-Handlingsplanen fra 2001. Den nye strategi gennemgår målet for Danmarks internationale støtte til bekæmpelse af hiv/aids og Danmarks globale forpligtelser.
Bangladesh – Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2005–2009
Omkring halvdelen af befolkningen i Bangladesh lever under fattigdomsgrænsen og landet har været en af hovedmodtagerne af dansk bistandshjælp siden uafhængigheden i 1971. Strategien har det sidste årti også lagt vægt på menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse.
Bolivia – Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2005–2010
Bolivia har været dansk samarbejdsland siden 1994. Landet er det fattigste i Sydamerika med skiftende regeringer, som udviser vilje til at fremme reformer. De seneste års ustabilitet har vanskeliggjort Danmarks udviklingssamarbejde med Bolivia og hindret tilstrækkelig fremdrift i sektorprogrammerne.
Handel, vækst og udvikling
Strategi for dansk støtte til fremme af handel, vækst og udvikling i verdens fattigste lande. International handel er en afgørende faktor for vækst. Denne nye strategi er en videreudvikling og fokusering af strategien fra 2002. Der er sat større fokus på Afrika syd for Sahara, landbrugssektortiltag, kvinders ligestilling og bæredygtighed for at hjælpe udviklingslandene til opnåelse af bæredygtig fattigdomsbekæmpelse og realisering af 2015 målene. Regeringens udgangspunkt er, at en øget liberalisering af den internationale handel, baseret på gennemskuelige regler, vil være til fordel for alle lande – rige som fattige.
2015 Målene – otte mål for en bedre verden
2015 Målene er otte konkrete mål for, hvordan verden skal udvikle sig fra 1990 til 2015. Målene sætter spot på de største udviklingsproblemer i dag, blandt andet fattigdom, sult, analfabetisme, sygdom, kønsdiskrimination og miljø- og klimaproblemer. Hæftet gennemgår de otte mål, og sætter fokus på hvad Danmark og EU har gjort for at målene nås. Og hvad er status på 2015 målene?
Implementering af Global Compact – et inspirationshæfte
Udenrigsministeriet og UNDP Nordic Office ønsker med dette hæfte om FN’s Global Compact for virksomheders samfundsmæssige ansvar at inspirere flere danske virksomheder til at tilslutte sig initiativet.
Global Compact omfatter ti principper for samfundsmæssig ansvarlighed baseret på internationalt vedtagne konventioner for arbejdstager- og menneskerettigheder, miljø og anti-korruption. Hæftet skal derfor bidrage til, at der skabes større opmærksomhed om mulighederne i Global Compact i dansk erhvervsliv. Samtidig skal hæftet tjene som et overskueligt og praktisk orienteret værktøj. /suznie
Denne side er kapitel 24 af 30 til publikationen "Udvikling Nr. 06/2005".
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/6121/index.htm
|