0,8 PROCENT GARANTIEN TRÆDER SNART I KRAFT

Finanslovsforslaget for 2006 slår fast, at den danske udviklingsbistand følger pris- og lønudviklingen, og at den danske bistand ikke må komme under 0,8 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Ifølge tidligere fremskrivninger af dansk økonomi betød det, at udviklingsbistanden ville falde til 0,8 procent i 2009, da udviklingen i BNI er større end samfundets pris- og lønudvikling. Men Danmarks meget kraftige økonomiske udvikling betyder, at BNI stiger endnu hurtigere end forventet. Derfor falder bistandsprocenten også hurtigere end forventet – i år til 0,82 procent. Og allerede til næste år vil bistandsprocenten nå ned på 0,8 procent, hvorefter ›garantien‹ træder i kraft. Det betyder, at den danske bistandsprocent herefter forbliver 0,8 procent, og at udviklingsbistanden stiger i kroner og ører.
/pk




Denne side er kapitel 23 af 30 til publikationen "Udvikling Nr. 06/2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/6121/index.htm

 

 
 
 
  © | www.um.dk