RADIOBØLGER SER IKKE LANDEGRÆNSER

En radiostation i Kirgisistan sender nyheder til lyttere i et af verdens mest lukkede diktaturer, nemlig det usbekiske. Det sker med dansk støtte. Udvikling har været på besøg på grænsen til Usbekistan.

Af Sine Schack Vestergaard, Kirgisistan

En halvmørk treværelses lejlighed gør det ud for både redaktionslokale og lydstudie i den kirgisiske by Osj.

Jævnlige strømafbrydelser og et langsomt internet er en del af arbejdsvilkårene for de omkring 15 journalister af forskellig nationalitet, der med dansk støtte arbejder for at sprede uafhængig information om den politiske situation i Ferghana-dalen.

Ferghana-dalen er delt mellem Usbekistan, Kirgisistan og Tadsjikistan, og radiostationen dækker, hvad der sker i hele dalen – herunder i diktaturstaten Usbekistan.

Hverdagen byder på konstant usikkerhed og trusler mod journalisterne og deres familier. For at lave journalistik om et af verdens mest lukkede diktaturer er langt fra ufarligt.

Informationsvakuum

Radioprojektet ›Dolina Mira ili Sporov‹ –›Fredens eller skænderiets dal‹ – blev startet efter at hundredvis af usbekere flygtede fra byen Andisjan til nabolandet Kirgisistan. En kombination af en fangeflugt og folkelige protester mod det undertrykkende regime den 13. maj i år blev slået ned med hård hånd af den usbekiske præsident Karimov.

FN kalder det ›ikke udelukket‹, at der er tale om en massakre. Menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch slår fast, at voldsanvendelsen var ude af proportioner med den trussel, demonstranterne udgjorde.

Øjenvidner fortæller om kvinder og børn, der er blevet skudt ned, og om familiemedlemmer til dræbte demonstranter, der er blevet likvideret, angiveligt fordi de vidste for meget. Men præcist hvad der skete, er umuligt at sige, for den usbekiske regering vil ikke tillade en international undersøgelse af begivenhederne.

Det er dette informationsvakuum, som journalisterne i Dolina Mira kæmper imod. Med støtte fra den danske ngo International Media Support (IMS) sender de radioprogrammer fra kirgisiske lokalradioer, der også når ind over grænserne i diktaturstaten.

Trusler mod kilder

Ifølge én af de usbekiske journalister, der arbejder for projektet, gør truslen mod kilder og øjenvidner det meget vanskeligt at få information om, hvad der sker i Usbekistan.

– Jeg har flere gange været ude for, at personer, der har givet interviews til mig, er blevet anholdt. Selvom man lover dem anonymitet, kan myndighederne ofte finde ud af, hvor oplysningerne kommer fra.

Mit gæt er, at op mod hver tredje person i Usbekistan kan være agent for det hemmelige politi, og derfor kan en negativ bemærkning om præsidenten føre til fængsling, siger han, og nævner som eksempel en gammel dame, der blev arresteret for at have talt dårligt om Karimov i bussen. Hendes medpassager var agent.

Den usbekiske journalist skriver under pseudonym for hjemmesiden for Institute of War and Peace, og ønsker på grund af frygt for repressalier ikke at få sit navn forbundet med Dolina Mira. Normalt arbejder han i den usbekiske hovedstad Tasjkent, hvor han også har sin familie.

Usbekerne lytter med

Æterbølgerne respekterer ikke de snørklede streger på landkortet, der udgør grænserne mellem de tre ›stan‹-lande. Derfor giver radioprogrammerne også borgerne i det lukkede Usbekistan adgang til uafhængig journalistik, som ellers ikke findes i diktaturstaten.

Det første dokumentarprogram siden Andi-sjan-begivenhederne var baseret på interviews med øjenvidner. Senere programmer har blandt andet behandlet konsekvenserne for Kirgisistan og Tadsjikistan, religionens rolle og det internationale samfunds reaktion.

 Selvom det ikke er muligt at måle lyttertal i Ferghana-dalen, så vidner de usbekiske regeringskontrollerede mediers reaktion om, at der er nogen der lytter med bag grænsen.

En avis skriver for eksempel:

»Hvad andet end en utilsløret provokation imod det usbekiskkirgisiske samarbejde kan vi kalde det faktum, at en gruppe ›demokrati-satorer‹ i Osj har startet et radioprojekt Fredens eller skænderiets dal, der har til hensigt at føre en fjendtlig informationskrig imod Usbekistan ved at bruge et netværk af radiostationer i det sydlige Kirgistan, lige på grænsen til Usbekistan? (...)« Den usbekiske præsident Karimov har også på nationalt tv advaret sin befolkning imod radioprogrammerne.

Mediekontrol

Freedom House, der er en international organisation for ytringsfrihed, placerer Usbekistan som nummer 184 ud af 194 lande, hvad angår mediefrihed. Usbekistan ligger dermed dårligere end for eksempel Swaziland, Saudi Arabien og Iran; men bedre end stater som Nordkorea, Turkmenistan og Burma.

Tv og aviser er kontrolleret af regeringen, og en række internationale hjemmesider er blokeret af censuren.

http://www.freedomhouse.org

Projektet

Dolina Mira-projektet i Kirgisistan løber til starten af september 2005 og IMS overvejer nu i hvilken form det kan fortsætte. Udgiften til projektet er 150.000 kroner.

IMS’s seneste to-årige bevilling fra Udenrigsministeriet var på 12,3 millioner kroner, der gik til mediestøtte verden over.

Grænseløst medium

Dolina Mira-projektet er tænkt som et redskab til at sprede demokrati i Ferghana-dalen, men også som et uddannelsesprojekt for lokale journalister. Den danske journalist Michael Andersen, der dækker Centralasien for DR-programmet Orientering, er tilknyttet Dolina Mira-projektet som konsulent for IMS. Hans rolle er blandt andet at sikre, at radioprogrammerne ikke er etnisk eller politisk skævvredne. Men at præsident Karimov bliver provokeret af programmerne, ser han som et positivt tegn: – Når Karimov på nationalt tv advarer imod vores programmer, så er det for mig at se den bedste indikator for, at de har en betydning, siger Michael Andersen.

Han forklarer, at de valgte at lave radio, fordi det er et billigt medie i forhold til tv, men også fordi det er vanskeligt at kontrollere for myndighederne.

– Regeringen kan forbyde en avis og kontrollere en tv-station, men radio bevæger sig over grænserne, siger han.

I det uvejsomme terræn er radio det perfekte medie. Her Kirgisistan. Foto: Søren Skarby/Polfoto.

Fængsel og tortur

Den usbekiske journalist, der arbejder for Dolina Mira – borgere i Ferghana-dalen har ret til at passere grænsen – er sig helt bevidst, at han løber en risiko ved sit arbejde:

– Jeg er på regeringens sorte liste, og jeg ved helt ærligt ikke, hvorfor jeg endnu ikke er blevet arresteret. Jeg flytter jævnligt, inden for det sidste år er jeg flyttet tre gange, og det går naturligvis ud over min familie. Hvis jeg forlod Usbekistan, ville det helt sikkert gå ud over dem. Men jeg tror, at der også inden for politiet er gode mennesker, der er trætte af situationen og derfor lader mig slippe.

Hvad er den vigtigste historie, du har lavet?

– I øjeblikket er det vigtigt at få fortalt, at myndighederne tilbyder erstatning til ofrene for Andisjan (massakren, red.), mod at de tier stille, eller siger at det var oprørerne, der skød deres pårørende. Jeg har allerede mødt mange, som påstår, at deres søn er død af sygdom, siger han og tilføjer: – Men tortur i fængslerne er nok det vigtigste emne. Jeg har for eksempel talt med folk, der er blevet tortureret i fængslerne. De stikker nåle op under neglene på folk, og slår dem under fødderne, hvilket skader alle de indre organer. Jeg har set folk, der er stribede som zebraer efter en sådan tortur.

Sine Schack Vestergaard er journalist og besøgte Kirgisistan sommeren 2005.

Usbekistan

Islam Karimov har været præsident i Usbekistan siden Sovjetunionen brød sammen. Han har flere gange ved folkeafstemninger fået forlænget sin præsidentperiode, sidst i 2002 med hele 91 procent af stemmerne. Oppositionspartier er forbudt, og der er ikke et uafhængigt juridisk system. FN kritiserer Usbekistan for blandt andet systematisk og udbredt brug af tortur. USA har en stor luftbase i Usbekistan, og samarbejder ifølge en aftale fra 2002 med landet om økonomiske, juridiske, humanitære og nukleare spørgsmål.

Kilder:

Office of the High Commisioner for Human Rights, CIA World Fact Book, http://www.freedomhouse.org

IBIS FORDOBLER SIT MEDLEMSTAL

Ulandsorganisationen Ibis er tæt på at runde 6.000 medlemmer og støttemedlemmer. Det er en fordobling siden begyndelsen af 2004. – Den markante fremgang er et meget positivt tegn og viser, at der er en voksende lydhørhed over for det arbejde, Ibis støtter i Afrika, i Latinamerika og i Danmark, siger Ibis´ formand John Nordbo. Fremgangen er blandt andet sket gennem face2face kampagner, og store kampagner, der har sat fokus på FN´s 2015 mål. Ibis satser på at nå 10.000 medlemmer i slutningen af 2006. Til gengæld koster et medlemsskab kun 50 kroner.
/SSN

UNDSKYLD PÅ VORES FORFÆDRES VEGNE?

Danmark var den sjette største slavenation efter USA for 175 år siden. Det mener direktøren for Det Danske Center for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, at vi skal undskylde for. Det er dog ikke en offentlig undskyldning, han efterspørger, men en undskyldning fra de danske borgere. - Man kunne overveje at lave en underskriftsindsamling blandt danskere, der kunne skrive under på en tekst, der udtrykte en undskyldning i forhold til den tid, siger direktøren til Ritzau. Også formanden for Udenrigsudvalget Steen Gade (SF) mener, at der bør undskyldes. Han henviser dog til en officiel undskyldning fra statsministeren. Allerede i 1998 sagde Bill Clinton undskyld for Amerikas slavefortid, da han besøgte det afrikanske land Uganda.
/SSN

KONSULENTOPGAVER FOR 620 MILLIONER IGENNEM DANIDA

Efter omfattende reduktioner i Danidas forbrug af konsulentvirksomheder mellem 2001 og 2003, ser det nu ud til, at markedet er stabiliseret på 620 millioner. Danidas årsberetning fra 2004 viser, at COWI stadig er ledende konsulentfirma med Danida-ordrer for 161,2 millioner kroner. Men efter at NIRAS integrerede konsulentfirmaet Scanagri i koncernen sidste år, har de overhalet Carl Bro for første gang med kontrakter for en værdi af 80,4 millioner, som udgør 13 procent af markedet. Derved udgør de tre virksomheder tilsammen næsten halvdelen (45 procent) af Danidas brug af eksterne konsulenter inden for bistands- og udviklingshjælp.
/SSN

Kilde: Development Today no. 10-11/2005 og Danidas Årsberetning 2004, som kan hentes på http://www.danidapublikationer.dk

BANKKUNDER HJÆLPER EKSPORT FRA U-LANDE

Et nyt u-landsinitiativ sikrer et bindeled mellem produktionen af bæredygtige varer i u-landene og afsætning på supermarkedets hylder i Danmark. Når Merkur Andelskasse formidler et lån, sker det i samarbejde med en u-landsorganisation, som samtidig siger god for projektet. Kunderne er villige til at dække eventuelle tab på lån til fattige producenter i u-landene igennem deres opsparing på en såkaldt Bæredygtig Verdenshandelskonto. Nepenthes, Caritas, Kaffeklubben, Max Havelaar, Mellemfolkeligt Samvirke og Merkur Andelskassen har udviklet det nye u-landsinitiativ.
/SSN

NY H.C. ANDERSEN AMBASSADØR I KENYA

Modtageren af Nobels Fredspris 2004 og den ny H.C. Andersen-ambassadør i Kenya er én og samme person. Professor Wangari Mathaai fik H.C. Andersen-ambassadørnålen overrakt på den danske ambassade i Nairobi i starten af august. I hendes tale understregede hun vigtigheden af at kunne læse: Læsning giver kundskab og kundskab bidrager til at gøre verden et bedre sted.
/SSN