GODT GEMT BAG GULDFISKEDAMMEN…

Metalvarefirmaet Mehatronica ligger i bogstaveligste forstand i familiens baghave. Med en energisk direktør, ni ansatte og gode muligheder for vækst. Det er præcis sådan en virksomhed, et nyt dansk program for økonomisk udvikling vil elske at støtte.

Et almindeligt yderkvarter med stille villaveje i Ni s, Serbiens næststørste by. Ikke meget tyder på, at her ligger en metalvarevirk-somhed, Mehatronica, som den danske delegation fra Udenrigsministeriets Naboskabsprogram i dag skal besøge. Målet er at komme tættere på, hvilke sektorer det kommende LEDIB-program (s.12) skal dække.

Dér kommer værten så ud; dobar dan (god-dag). Vi følger ham ned gennem kælderen, så gennem familiens baghave, hvor sorte fisk svømmer rundt i en lille dam – plop, dér fik de selskab af en skildpadde – og hvor familiens tre små døtre leger. Og derefter op ad en ydertrappe op til 1. sal på baghuset, der viser sig at være tætpakket med mænd, metal og maskiner. Ni mand i blå kitler svejser og borer og sliber i det temmelig trange, men rene og velordnede værksted.

Mehatronica fremstiller metalvarer og lettere elektronik. Ikke den store masseproduktion, men typisk mindre serier efter ordre.

Virksomheden kunne vokse og ansætte flere, hvis ellers det lille enkeltmandsfirma kunne overvinde en flaskehals eller to. Det er præcis sådan en virksomhed, som det danske program sigter på at hjælpe med at vokse.

De små baggårdsvirksomheder skal være lokomotiver i Serbiens økonomi. Foto: Stefan Katic´

De faktiske forhold i jernindustrien

I kælderlokalet under indgangen til familiens hus er Mehatronicas produkter udstillet. Virksomhedens ejer, Tomislav Petrovi´c, viser med stor energi og entusiasme, ja næsten kærlighed, de forskellige displays, el-skabe, postkasser og metalkabinetter frem.

– Vi har patenter på to produkter, fortæller ejeren på et glimrende tysk – han har taget sin afgangseksamen fra en Technische Hochschule i det tidligere Østtyskland. Før han startede egen virksomhed underviste dr. Petrovic´ på det tekniske fakultet i Nis – visitkortet siger stadig profesor.

Vi føres ind i Mehatronicas mødelokale –et køkken med fire stole rundt om et bord. Saltkringlerne står klar på køkkenbordet, og hr. Petrovic´s unge kone serverer juice og mineralvand.

Hr. Petrovic´ er velforberedt til besøget. Noterne ligger klar på bordet, og han svarer i punktform, da vi spørger om, hvilke barrierer, Mehatronica støder ind i: – Mangel på plads. Ingen mulighed for masseproduktion. Utilstrækkeligt uddannet personale; lærlingene har i dag for kort praktiktid. Kreditmulighederne er for ringe. Og så er Nis -regionen et for lille marked, fastslår hr. Petrovic´.

Det sidste er den energiske Tomislav Petrovic´ dog ved at gøre noget ved. Snart åbner Mehatronica showrooms i hovedstaden Beograd – der har to millioner indbyggere – og i Serbiens nordligste storby, Novi Sad.

Næste skridt er at få certificeret produkterne til såkaldt ISO 9002-standard, så de lettere kan eksporteres til EU-markedet.

Må starte fra bunden

Men er der mangel på kreditmuligheder og markeder, ja, så er arbejdskraften rigelig.

 – Vi har ansat overskydende arbejdere fra virksomheder, der er lukket, fortæller hr. Petrovic´. Og dem er der nok af, for store, statsejede virksomheder i Serbien er lukket på stribe. Mehatronicas omsætning var sidste årpå 133.000 euro – heraf blev 43.000 genin-vesteret, hovedsageligt i brugte, tyske maskiner. /SK