JOB ER VEJEN TIL INTEGRATION – OGSÅ PÅ BALKAN

Nyt dansk program i Bosnien og Serbien til 150 millioner kroner skal skabe job i to områder på Balkan med særlig mange fattige og udsatte. Udvikling var med på turen til Serbien, hvor programmet blev finpudset inden startskuddet lyder.

Tekst og fotos: Stefan Kati´c, Beograd.

Ikke alle danske bistandskroner går til fjerne egne af verden såsom Bolivia, Bhutan eller Benin. Således skal Udenrigsministeriet bruge godt 450 millioner kroner af den danske udviklingsbistand 2004–2007 til at støtte forskellige aktiviteter på Balkan.

Her er seneste skud på stammen et program for lokal økonomisk udvikling, der skal hjælpe mindre virksomheder til at vokse. Af de 20 millioner euro – godt 150 millioner kroner, der er sat af – vil halvdelen blive brugt i Bosnien-Hercegovina, halvdelen i Serbien.

Et program ved navn LEDIB (Local Economic Development in the Balkans) søsættes nu. Det sker som en del af Danmarks indsats i de såkaldte nærområder, det vil sige områder, der ligger tæt på det sted, som flygtningene kommer fra.

Halvdelen af pengene skal bruges til at få skub i mindre virksomheder i Serbiens næststørste by Niˇs, hvor godt 10 procent af befolkningen er flygtninge.

Fattigdomslommer i Europa

Og flygtninge – dem er der fortsat mange af i både Bosnien og Serbien.

Formålet med LEDIB er at skabe flere job; ikke bare til flygtningene, men også til andre fattige og udsatte. Skabes der flere job, vil dette på sigt være et bidrag til stabiliteten i dette hjørne af Europa.

De to områder, programmet dækker, er området omkring byerne Ni s i Serbien og Banja Luka i det nordlige Bosnien. I Bosnien kommer LEDIBs aktiviteter til at dække begge de to dele af Bosnien: Republika Srpska og Føderationen af bosniske og kroatiske områder.

Udenrigsministeriet har valgt at lægge indsatsen i netop Ni s i Serbien og Banja Luka i Bosnien, fordi der i begge områder er europæiske fattigdomslommer, som huser mange personer fra udsatte grupper – eksempelvis romaer (sigøjnere) og flygtninge fra borgerkrigen.

Målet: Job og stabilitet

Hvordan laver man en forretningsplan? Hvordan laver man produkter, der kan sælges i EU? Og hvordan kan virksomheder gå sammen, så de optræder samlet over for myndighederne?

Det er den slags helt konkrete og praktiske spørgsmål, det danske LEDIB-program skal søge at hjælpe de mindre virksomheder med.

Målet er at få skabt et gunstigt erhvervsklima i de to ›øer‹ af arbejdsløshed og stagnation.

– Vækstpotentialet i overgangsøkonomier ligger i de mange små og mellemstore virksomheder. Kan de vokse, vil det give afkast i form af flere job – på sigt også til flygtninge, romaer og andre marginaliserede grupper, siger kontorchef Anne Marie Esper Larsen fra Udenrigsministeriets Naboskabsprogram. Mange store statsejede virksomheder har måttet dreje nøglen om eller er ved at blive privatiseret. Det har betydet en tårnhøj arbejdsløshed og en økonomi, der står i stampe.

Hjælp til selvhjælp

Programmet har penge til at støtte erhvervsudvikling i to–tre brancher i Banja Luka og Ni s. Altså blot to regioner på Balkan. Men er det ikke blot to dråber i havet? Udvikling spurgte erhvervsudviklingsspecialisten, seniorkonsulent Mahad Huniche fra det danske firma Nordic Consulting Group. Han er én af hovedarkitekterne bag LEDIB-programet.

– I forhold til de penge, vi har, kan det virke som om det bliver få resultater på kort sigt. Men på lang sigt vil de (bosnierne og serberne, red.) få en ramme, de kan bruge til at udvikle andre sektorer med. Isoleret set er det nok en begrænset effekt, men at de tre aktører – de offentlige myndigheder, markedet og civilsamfundet – bringes sammen på regionalt plan, betyder, at denne model kan bruges i andre sektorer, forklarer Huniche og tilføjer:

– Her er programmet netop i tråd med dansk udviklingsbistands princip om hjælp til selvhjælp.

Stefan Katic´ er redaktør for udvikling. stekat@um.dk

Serbien

Serbien er godt og vel dobbelt så stort som Danmark og har 7,7 millioner indbyggere (Kosovo ikke medregnet). Bruttonationalproduktet (BNP) var i år 2000 på 3.500 dollars pr. indbygger – eller godt halvt så meget som Serbiens officielle BNP lød på i 1989.