VERDEN VIDSTE DET KOM

Sulten i Niger kom snigende lige så langsomt, som vesten reagerede. Advarselslamperne blinkede, men verdens øjne så andre steder hen.

Af Suzanne Skærbæk Nielsen

Farvede plastikarmbånd omslutter den sultne befolknings håndled.

Båndene støtter ikke velgørenhed, som de farvede armbånd, man ser på håndled herhjemme. I det danske gadebillede betyder et gult bånd, at du støtter kræftforskning. Men i Niger betyder det, at man er moderat underernæret. Sygeplejersker sætter båndene på og sender de sultne børn hjem fra ernæringscentret med en tremåneders madration.

Sætter de et blåt bånd om de tynde håndled betyder det, at man er så underernæret, at man straks skal i behandling.

I skyggen af katastrofen betyder farverne forskellen mellem liv og død, og blå armbånd uddeles til børn i tusindvis. Børnene som skriger, er ikke de sygeste. De har nemlig stadig kræfter til at skrige. Dem med de blå bånd er tavse.

Her kan sent betyde aldrig

Først slog høsten fejl i sommeren 2004, og kort tid efter satte græshopperne ind og åd sig igennem de afgrøder, der var tilbage.

Allerede den 23. februar 2004 udsendte FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) den første advarsel om, at græshopperne var på vej, og at de var mange.

FN’s fødevareprogram (WFP) vidste, hvad der var ved at ske, og i november 2004 udsendte WFP også sin første appel om hjælp.

Niger er i forvejen det næstfattigste land i verden, og den største del af befolkningen lever på et eksistensminimum. Nu er 2,5 millioner menneskers eksistens truet.

WFP påbegyndte derfor en nødoperation allerede i februar 2005 og udsendte endnu en appel om penge til nødhjælp. Intet svar.

– Jeg er ærgerlig og nedslået over, at der skal lig på bordet, før vesten beslutter sig for at gribe ind, siger programkoordinator Nanna Callisen Friis fra CARE, der arbejder med langsigtet udvikling i Niger.

– Det er ikke anstændigt, at vi er med til at støtte overvågningssystemer i landet og beder befolkningen om at advare i tide, når advarslerne alligevel bliver overhørt.

Tørke i Niger og Sahel-landene er ikke noget nyt. Det ser vi tit. Men en afgørende grund til, at katastrofen har fået det omfang den har i dag er, at vesten ikke greb ind i tide, understreger Nanna Callisen Friis.

Nigers befolkning havde hårdt brug for hjælp allerede efter tørken, men en sværm af sultne insekter gjorde situationen desperat.

Den gule plage

De er otte centimeter lange og blændende gule. På trods af deres små kroppe kan de i samlet flok spise det samme som 2.500 mennesker på én dag. Det er netop, hvad de gjorde i Niger.

Samtidig med græshoppernes skæbnesvangre ankomst til landet i september sidste år, ankom også seniorforsker Jørgen Axelsen fra Danmarks Miljøundersøgelser til det østlige Niger.

– Når man rejser rundt i landet slår det én: Hvorfor bor folk her? I gode år kan de jo lige holde skindet på næsen. Men nu er ›the hungry season‹ sat ind. Tidspunktet hvor sidste års høst er ved at slippe op, siger Jørgen Axelsen.

Hver enkelt græshoppe kan dagligt spise sin egen vægt. To gram afgrøder pr. insekt. Her hjælper ingen net, da sværmene dækker gigantiske områder, og bevæger sig med 19 kilometer i timen.

Som en orkan fejede de landskabet for 200.000 tons afgrøder. Og angrebet var det værste i Vestafrika i 15 år. Men som enhver orkan var også denne varslet i tide: – Noget der kan undre mig er, at FAO allerede i februar 2004 udsendte en varsling om, at der var et angreb på vej. Men der kom ingen reaktioner, fortæller seniorforskeren.

Smøleri koster

Der er ingen nem måde at komme sultkatastrofer til livs på. Men hurtig indgriben er en måde at begrænse katastrofens omfang, inden den tager hårdt fat om landet.

– FN har jo regnet ud, at hvis der var blevet hjulpet for seks måneder siden, ville nødhjælpen have kostet én dollar pr. borger. Nu koster den 80, forklarer Nanna Callisen Friis og tilføjer: – Det er bare så ærgerligt. Ikke kun for de mange, der har mistet livet, fordi vi ikke reagerede hurtigt nok, men også fordi det er en ekstrem ineffektiv måde at bruge ressourcer på.

Vind og vejr er ingen herre over, men græshopperne kan bekæmpes med pesticider. Men også her var reaktionen for langsom: – Donorerne var alt for længe om at give penge til pesticider. Var indsatsen blevet sat ind langt tidligere, kunne bekæmpelsen være blevet gjort for et betydeligt lavere beløb, end det har kostet at bekæmpe dem i dag, påpeger seniorforsker Jørgen Axelsen.

Fremtiden er nu

Regnen er begyndt at falde i Niger, og græshopperne er væk. Men bønderne har alligevel ikke kræfter til at dyrke deres marker, og rigtig mange mennesker har været nødt til at spise deres såsæd.

– Regntiden er kort i Niger. På nuværende tidspunkt har 65 procent af de fattigste bønder ikke fået sået endnu, fortæller Nanna Callisen Friis og advarer om, at hvis der ikke gribes ind nu, kan verden stå over for en meget lang og sej indsats for at få landet til at rejse sig igen.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs besluttede i august at bevillige yderligere 15 millioner kroner i humanitær bistand til Niger. Det bringer det samlede danske bidrag til Niger op på cirka 21 millioner, ud over de 50 millioner kroner, som årligt gives i langsigtet bistand, hvoraf CARE forvalter en fjerdedel. Verdensfødevareprogrammet modtog også 35 millioner kroner i generel bistand fra Danmark i år, hvoraf nogle også kan bruges til nødhjælpsarbejde i landet.

Samlet har donorlandene doneret 171 millioner kroner til WFP, men der er stadig langt, før donorlandene når de 350 millioner, som FN’s fødevareprogram vurderer er nødvendige for at imødegå katastrofen.

– Vi kan i dag se, at de steder, hvor vi har oprettet kornbanker, dér lider folk mindre. Det kan godt lade sig gøre at forebygge. Og det er billigere end nødhjælp, understreger Nanna Callisen Friis.

Danmark var iøvrigt et af de første lande, som reagerede på Nigers nødråb og gav en million kroner til den private organisation Caritas Danmark allerede i maj.

Suzanne Skærbæk Nielsen er journalistpraktikant i Udenrigsministeriets kommunikationsenhed. suznie@um.dk

En sultkatastrofes dagbog

Feb 04 FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) udsender varsling om græshopper, og FN’s Fødevareprogram (WFP) sender en appel.

Nov 04 WFP udsender endnu en appel om nødhjælp.

Marts 05 FN appellerer om 99 millioner kroner, men får kun 6.

Primo maj CARE åbner kornbanker efter anmodning fra Nigers regering.

25. maj WFP appellerer om 185 millioner kroner i nødhjælp sammen med Nigers regering og får 62 millioner. Regeringen giver en million til Caritas Danmark.

29. juni Danmark giver 1,6 millioner til Verdensfødevareprogrammets arbejde i Niger.

15. juli CARE advarer om, at nomadekulturen er stærkt truet. 50 procent af kvæget er bukket under.

27. juli Læger uden Grænser (MSF) sender sin første sygeplejerske til Niger og starter MSF’s største indsats mod sult nogen sinde.

29. juli Danmark giver yderligere tre millioner til Verdensfødevareprogrammet.

8. august WFP begynder en omfattende uddeling af mad og nødhjælp. De mangler stadig 181,5 millioner kroner for at nå målet.

9. august Steen Gade, formanden for udenrigsudvalget (SF), beskylder regeringen for at være for passiv og langsom.

10. august Nigers præsident Mamadou Tanja afviser, at Nigers befolkning sulter. Han betegner dem som ›velnærede‹ og beskylder FN og ngo’er for at sprede falsk propaganda. Han kritiserer regeringerne for kun at kanalisere penge igennem WFP, mens Nigers regering kun modtager 15 millioner ud af cirka 275. Samme dag tildeler udviklingsminister Ulla Tørnæs yderligere 15 millioner kroner til Niger, hvoraf 10 millioner går til WFP og 5 til UNICEF.

12. august Regeringen i Danmark kritiseres af oppositionen og nødhjælpsorganisationer for at tage penge fra u-landsbistanden for at betale for nødhjælpen til Niger og tsunamikatastrofen.

19. august WFP uddeler i samarbejde med CARE 200.000 tons fødevarer for at nå 1,5 millioner mennesker.