KVINDEKONDOMER PÅ FINANSLOVEN

Regeringen sætter flere penge af til kampen mod aids i Afrika herunder øget støtte til kvindekondomer – som danske kvinder aldrig har vænnet sig til at bruge.

Et af midlerne til at forebygge hiv/aids i Afrika er kvindekondomer, der kan være med til at give kvinderne teten i spørgsmålet om at beskytte sig mod hiv/aids, andre kønssygdomme og uønskede graviditeter. Derfor bevilger den danske regering nu 25 millioner kroner til at styrke kvinders muligheder for at beskytte sig mod hiv/aids. Pengene skal blandt andet bruges til at forbedre kvinders adgang til kvindekondomer og til at styrke den internationale forskning i virusdræbende cremer (mikrobecider), der ventes på markedet om 4–5 år, og som der er meget store forventninger til.

– Der er mangel på præventionsmuligheder for kvinder i Afrika, der ofte ikke kan forhandle mandens brug af kondom igennem. Derfor er der brug for kvindekondomer, men det er op ad bakke, og herhjemme er de jo aldrig slået igennem, siger Bjarne Christensen, sekretariatschef i foreningen Sex og Samfund. Han begrunder kvindekondomets manglende udbredelse i Danmark med, at brugerne oplever ubehag i den seksuelle nydelse med kvindekondomet, og at der simpelthen er andre og bedre alternativer.

Mændene tilfredse

Erfaringerne med kvindekondomer i udviklingslandene og særligt Afrika er også blandede. Men der er flere eksempler på, at afrikanske kvinder har lært at bruge kondomerne, både som præventionsmiddel til at undgå hiv/aids (og kønssygdomme) og som middel til at undgå uønskede graviditet. Vibeke Rasch, lektor ved Københavns Universitets afdeling for reproduktiv sundhed, hvor der undervises og forskes i sundhed i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel, har gode erfaringer med kvindekondomer fra et forskningsprojekt i Tanzania.

Projektet handlede om at forbedre rådgivningen om prævention til kvinder, der var indlagt med abortkomplikationer.

– Omkring en tredjedel af kvinderne i undersøgelsen, især de enlige og veluddannede, tog imod tilbuddet om kvindekondomer. Og ved et opfølgende interview tre måneder senere angav langt hovedparten af kvinderne, at de havde været tilfredse med metoden og ønskede at fortsætte, siger Vibeke Rasch.

Hun har dog også dårlige erfaringer fra det danskfinansierede forskningsprojekt i Tanzania.

– Der er ingen tvivl om, at den fysiske brug er kompliceret og at kvinderne føler, at den ydre plastikring, der skal hindre, at kondomet glider op i skeden under samlejet, påvirker deres seksualitet. Og dermed også kan være medvirkende til at nedsætte den seksuelle nydelse.

– Kvindekondomer kan heller ikke bruges uden mandens samtykke, og derfor er det stadig en forhandlingssituation, siger lektoren fra Københavns Universitet.

Hun tilføjer, at en meget stor del af hiv-smitten sker i ægteskaber. Men netop i ægteskaber er det meget vanskeligt at få partneren til at bruge kondom, da det implicit tolkes som om, der er indblandet utroskab.

Femidom

Det er den danske læge Lasse Hesse, der står bag opfindelsen af kvindekondomet under det registrerede varemærke Femidom.

Femidomet kom på markedet i 1990, men blev aldrig nogen stor succes i Danmark eller resten af den vestlige verden. Men i dag markedsfører og distribuerer Verdenssundhedsorganisationen WHO kvindekondomet som et led i kampen mod hiv/aids i Tredje Verden.

I 2002 fik Femidomet tildelt Storbritanniens ærefulde erhvervspris, ›The Queens Award for Entreprise.‹

Den nye danske indsats med støtte til kvindekondomer og forskning i virusdræbende cremer (mikrobecider) kan ses som en første konkret udmøntning af regeringens nye hiv/aids strategi. Her understreges vigtigheden af en øget sammenhæng mellem hiv/aids og reproduktiv sundhed og rettigheder – alt det, som har med sundhed i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel at gøre.

Femidomet er en cirka 15 centimeter lang og 7 centimeter bred pose lavet af polyuretan eller latex, der ›forer‹ skeden. Femidomet er forsynet med en blødere, ydre ring, der i et vist omfang afskærmer skamlæberne og forhindrer, at Femidomet glider ind i skeden, og en hårdere indre ring, der holder Femidomet på plads i toppen af skeden. Foto: Kåre Viemose/Polfoto

Et spændende sexlegetøj

I blandt andet Sydafrika er der høstet gode erfaringer med prostitueredes brug af kvindekondomer.

Det er organisationen SWEAT (Sex Worker Education & Advocacy Taskforce), der har introduceret kvindekondomet til flere tusinde sexarbejdere i Cape Town.

De prostituerede befinder sig i en højrisikogruppe for hiv-smitte, men med kvindekondomet har de fået bedre mulighed for at beskytte sig, og sexarbejderen kan tage det på, inden hun møder kunden.

Jill Sloan, der er leder af SWEAT, siger til online-magasinet ›Globaleyez‹, at de fleste kvinder sværger til kvindekondomet efter de første par gange. Men problemet er at overkomme startvanskelighederne med det nye præventionsmiddel.

De prostituerede i Cape Town kommer ikke uden om forhandlingssituationen med kunderne. Men ifølge Jill Sloan vælger sexarbejderen for eksempel at kalde kvindekondomet for et spændende sexlegetøj, som de tager ekstra penge for.

Hvis manden foretrækker at bruge et normalt kondom, siger kvinderne: »Nej, den er for stor. Det kondom passer ikke. Men se nu hvad jeg har her«.

Og så trækker de et eksemplar af den 15 centimeter lange ›plasticpose‹ frem.