PLAN MED KORT HOLDBAR-HEDSDATO
KOMMENTAR

– Der er ikke den fornødne sammenhæng mellem mål og midler i regeringens prioriteter, påpeger Jann Sjursen i en kommentar til regeringens nye udspil på u-landsområdet.

Af Jann Sjursen

Ikke et ord om de omfordelte oplysningsmidler i regeringens nye udspil ›Globalisering, fremskridt i fællesskab‹. Beslutningen skabte ellers røre, inden planen for regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2006 – 10 blev fremlagt. Denne omfordeling havde været en bemærkning værd!

Egentlig er planen en pixiudgave af finanslovens nøgletal og hovedbudskaber på det udviklingspolitiske område. Kampen mod terror og Irakkrigen gjorde det sidste år aktuelt at dreje aktiviteter i retning af ›Sikkerhed, vækst og udvikling‹, som regeringens politikpapir hed sidste år. I år er det så globaliseringen, der får lov til at give overskrift for prioriteterne de kommende fem år. De fattige lande skal sættes i stand til at håndtere globaliseringens udfordringer. Ikke nogen dårlig målsætning! Svenskere har haft en Globaliseringskommission til at se på sagen. Vi har et Globaliseringsråd, der skal se på, hvordan Danmark klarer skærene i globaliseringen… Temavalgets relevans til trods så har også dette års bud på en form for ›rullende femårsplan‹ en kort holdbarhedsdato. Hvert år sin plan og sit tema. Som tiden går, vil det vise sig, at regeringen mangler et mere gennemtygget strategisk grundlag for den samlede danske udviklingspolitik. Den fem år gamle køreplan ›Partnerskab 2000‹ må siges at være uaktuel på grund afændringer globalt og i dansk udviklingsbistand. Der er brug for en åben proces med forskellige aktører, der kan sikre et nyt, samlet strategisk grundlag for udviklingsbistanden – og en bredere politisk forankring.

Fokuserer regeringen sin indsats, når den med ›Globaliseringen – fremskridt i fællesskab‹ forventer et nyt programsamarbejdsland i Afrika? Det lyder rigtigt, og jeg foreslog selv for nogle år siden, at Etiopien skulle vælges. Dengang var målsætningen 20 programsamarbejdslande og én procent af BNI i u-landsbistand plus 0,5 procent i MIFRESTA-bistand. (MIFRESTA= Miljø- freds- og stabilitet, red.) I 2006 når vi regeringens smertegrænse på 0,8 procent i u-landsbistand, og der er ingen MIFRESTA-ramme!

Men altså: Går det an med et nyt programsamarbejdsland, når en reduceret u-landsbistand skal fokuseres, når nye initiativer som nærområdeindsatser, civilt-militært samarbejde, det arabiske initiativ, CDM-akti-viteter (klimabeskyttelse, red.) skal finansieres, og når områder som for eksempel hiv/aids skal opprioriteres?

»JEG SAVNER EN MERE GRUNDLÆGGENDE OVERVEJELSE ANGÅENDE VALG AF PROGRAM-SAMARBEJDSLANDE.«

Efter min mening er der ikke den fornødne sammenhæng mellem mål og midler i regeringens prioriteter. Jeg savner en mere grundlæggende overvejelse angående valg af programsamarbejdslande. Norge har for eksempel reduceret antallet af lande for at fokusere en øget u-landsbistand.

Regeringen har underkastet de multilaterale organisationer et kritisk eftersyn. Resultatet fremgår af ›Globalisering – fremskridt og fællesskab‹: Fra den multilaterale bistand overføres 150 millioner kroner til de bilaterale. Det skal bringe Danmark forholdsmæssigt på niveau med ligesindede lande, hvad angår multilateral bistand, og ›styrke udbyttet af den enkelte bistandskrone i forhold til indfrielsen af regeringens udviklingspolitiske prioriteter‹, som det hedder i analysepapiret fra Udenrigsministeriet. Sikkert er det, at udbyttet for regeringen er flere penge til at finansiere bilaterale initiativer. Fremskidt i fællesskab koster multilaterale organisationer!

Hiv/aids har fortsat regeringens bevågenhed i tråd med 2015 Målene. Og så er det ifølge Copenhagen Consensus et af de enkeltområder, hvor man får mest bistand for pengene. Nu skal så udviklingseffekten i PS-Pro-grammet analyseres. Det kan blive et vigtigt bidrag til, hvorledes erhvervsklimaet i programsamarbejdslandene ifølge ›Globalise-ring, fremskridt i fællesskab‹ skal styrkes.

På kort sigt er det septembers FN-topmøde og 2015 Målene, det gælder. Her er det nemt at finde ud af, hvad regeringen vil: Afrika skal i fokus og andre rige lande skal tilføre flere ressourcer til de fattigste lande. Hvor svært kan det være?

Jann Sjursen er tidligere MF og tidligere formand for Folketingets Udenrigsudvalg.