REGERINGENS NYE KØREPLAN FOR UDVIKLINGSBISTANDEN:
FLERE PENGE TIL MILJØ OG ERHVERV

Globalisering – fremskridt i fællesskab: Ordet ›udvikling‹ er røget ud af titlen på regeringens nye køreplan, der til gengæld indeholder et miljøsektorprogram med et muligt fokus på vedvarende energi – og et brud på princippet om ligelig fordeling af bilateral og multilateral udviklingsbistand.

Af Poul Kjar

Samtidig med finanslovudkastet for 2006 udkommer køreplanen ›Regeringens prioriteter for dansk udviklingsbistand 2005–2009‹ med titlen ›Globalisering – fremskridt i fællesskab‹. Den afløser og viderefører linjerne i de foregående planer: ›Sikkerhed, vækst – udvikling‹ fra 2004 og ›En verden til forskel‹ fra 2003.

Ligesom de foregående år er der også i år nye tiltag, prioriteringer og artige overraskelser til omkring en milliard kroner ud af bistandsrammens knap 11 milliarder kroner.

Flere penge til miljø, erhverv og kvindekondomer

Den største nyhed har været kendt siden statsministerens afslutningstale i Folketinget. Danmark skal have et nyt programsamarbejdsland i Afrika. I den forbindelse fremgår det af det nye politikpapir, at der arbejdes på at etablere et nyt miljøsektorprogram med særlig vægt på vedvarende energi i det pågældende land, som bliver enten Etiopien, Niger eller Mali. (Læs s. 6) Mere miljø: Her vil regeringen også afsætte flere penge til køb af drivhusgasser (støtte til C02-reducerende indsatser i udviklingslandene, der kan fratrækkes det danske CO2-regnskab), og der afsættes 50 millioner kroner om året til klimaindsatser i programsamarbejdslandene.

En anden nyhed, der har været kendt i et stykke tid, er oprettelsen af et nyt erhvervssektorprogram i Afrika, hvor der blandt andet vil indgå mikrofinansiering. At give de fattige adgang til lån er en del af regeringens fokusering på at fremme et bedre erhvervsklima og dermed skabe økonomisk udvikling i udviklingslandene.

Også på hiv/aids-området vil der blive gjort en særlig indsats. Der oprettes et nyt sundhedssektorprogram i Mozambique med en hiv/aids-komponent. Der afsættes 25 millioner til at styrke kvinders muligheder for at beskytte sig mod hiv/aids-smitte, blandt andet i form af øget adgang til kvindekondomer. Og regeringen øremærker 50 millioner kroner af det danske bidrag til FN’s befolkningsfond

UNFPA til at dække en del af det akutte behov for prævention i udviklingslandene.

Gældslettelse og kampen mod terrorisme

Regeringen støtter de internationale gældsinitiativer, og det betyder en udgift på omkring 50 millioner kroner i 2006. Et beløb, der formentlig vil stige i de kommende år (læs s. 18).

Politikpapiret understreger, at udviklingspolitikken fortsat skal integreres i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark støtter således oprettelsen af en Freds- og Genopbygningsmission under FN, der skal forebygge, at konflikter bryder ud igen i områder, hvor våbnene egentlig er blevet lagt på hylden.

Udviklingspolitikken skal også bruges aktivt i bekæmpelse af terrorisme. Der er afsat 30 millioner kroner til en øget indsats inden for menneskerettigheder og demokrati i den langsigtede indsats mod terrorisme og ekstrem fundamentalisme.

Der afsættes også 25 millioner kroner til at støtte de palæstinensiske myndigheder i forbindelse med Israels tilbagetrækning fra Gaza; et beløb, der forhøjes til 60 millioner kroner i 2007.

Indsatsen i nærområderne – dér hvor størstedelen af verdens flygtninge befinder sig – styrkes, og regeringen har afsat 25 millioner kroner til en mulig global repatrieringsfond.

Besparelser på internationale organisationer

I afsnittet ›Fokusering og Effektivisering‹ fremgår det, at den bebudede besparelse på den multilaterale udviklingsbistand er på 150 millioner kroner.

Det er brud på et historisk princip om, at dansk udviklingsbistand fordeles half-and-half mellem bilateral udviklingsbistand (Da-nida og danske udviklingsorganisationer) og multilateral udviklingsbistand (FN-systemet og andre internationale organisationer).

Blandt andet skæres i den danske støtte til FN’s fødevareprogram, landbrugsfonden IFAD, og miljøprogrammet UNEP. Tendensen er, at der skæres i bidragene til nogle af de mindre FN-organisationer, mens de store går fri.

Som en del af effektiviseringen af den danske udviklingsbistand øges donorharmoniseringen, og antallet af sektorprogrammer skal begrænses i de enkelte lande.

Endelig indfører regeringen et nyt økonomisk styringssystem for dansk bistand, nemlig den såkaldte tilsagnsbudgettering, der også gælder for alle øvrige områder på Finansloven.

Omlægningen af penge fra ngo’ernes oplysningsvirksomhed til udviklingsprojekter fremgår ikke af regeringens politikpapir, men optræder på selve finanslovsudkastet for 2006. (Læs s. 3) Læs også kommentar her på siden.