2015 Målene

Otte mål for en bedre verden

Kolofon

Titel:
2015 Målene

Undertitel:
Otte mål for en bedre verden

Resume:
Pjecen Otte mål for en bedre verden er en lettilgængelig introduktion til 2015 Målene. Pjecen giver svar på de overordnede spørgsmål: Hvad er 2015 Målene?, Hvorfor? Hvem handler det om?, Hvor langt er vi? Hvad koster det? Hvad gør Danmark og EU? Og hvor kan jeg få mere at vide? Pjecen er på 16 sider.

Udgiver:
Udenrigsministeriet, Danida

Ansvarlig institution:
Udenrigsministeriet, Danida

Forfatter:
Udenrigsministeriet, Danida

Andre bidragydere:
Designgrafik (Design), Schultz Grafisk (Tryk), Schultz IT (Web)

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.netpublikationer.dk/um/5752/index.htm

ISBN nr:
87-7667-301-4 (

Digital ISBN nr:
87-7667-302-2

Version:
1.0

Versionsdato:
28-08-2005

Publiceringsstandard nr.:
2.0

Dataformater:
html,htm,jpg,gif,pdf,css,js

Udgiverkategori:
statslig

Emneord:
2015 Målene, Fattigdom, Udviklingsbistand, Årtusindetopmødet, UNDP, FN

Copyright:
Udenrigsministeriet, Danida

Indholdsfortegnelse

HVAD VED DU?

HVAD ER 2015 MÅLENE?

HVORFOR?

HVEM HANDLER DET OM?

• DET ER DYRT AT VÆRE FATTIG
• HVIS JEG VAR DRENG, KUNNE JEG GÅ I SKOLE
• JEG ER IKKE DEN FØRSTE, DER DØR AF AIDS
• 20 KM EFTER VAND HVER DAG

• 1. FÆRRE FATTIGE
• 2. FLERE KOMMER I SKOLE
• 3. FREMSKRIDT FOR PIGERS UDDANNELSE
• 4. LANGSOMT FALD I BØRNEDØDELIGHED
• 5. MARKANT FORSKEL PÅ RISIKOEN VED GRAVIDITET OG FØDSEL
• 6. SVÆRT AT BREMSE HIV/AIDS I AFRIKA
• 7. FLERE HAR RENT VAND
• 8. DER SKAL MERE BISTAND TIL

HVAD VED DU?

Se billede i fuld størrelse

HVAD ER 2015 MÅLENE?

OTTE MÅL FOR EN BEDRE VERDEN

2015 Målene er otte konkrete mål for, hvordan verden skal udvikle sig fra 1990 til 2015. Målene sætter spot på de største udviklingsproblemer i dag, bl.a. fattigdom, sult, analfabetisme, sygdom, kønsdiskrimination og miljø- og klimaproblemer.

2015 Målene er en fælles køreplan for alle lande, men ansvaret er fordelt. Udviklingslandene har hovedansvar for Mål 1 til 7, mens de rige lande har ansvar for Mål 8 og for en del af Mål 7. Mål 8 går bl.a. ud på at give u-landene bedre betingelser på verdensmarkedet, lette u-landenes gæld og gøre bistanden bedre.

For hvert mål er der specifikke delmål for, hvad vi skal nå. FN holder nøje øje med udviklingen og gør årligt status over 2015 Målene.

HVORFOR?

INTERVIEW MED UDVIKLINGSMINISTER ULLA TØRNÆS

Hvorfor skal der sættes globale mål for udvikling?

Ideen bag 2015 Målene er at skabe en bedre verden for hele jordens befolkning og for kommende generationer. Vi skal halvere andelen af verdens fattige inden 2015. Det er et nødvendigt og utroligt vigtigt projekt, ikke kun for befolkningen i udviklingslandene, men også for os i den rige del af verden.

Vi skal måle udviklingen, så vi ved, hvor langt vi er kommet, og hvor vi skal gøre en ekstra indsats for at nå målene.

Hvad er det nye?

2015 Målene er enestående. Det er første gang i verdenshistorien, at så mange lande forfølger et fælles sæt mål, som rummer klare forpligtelser for hvert enkelt land, og som fordeler ansvaret mellem rige og fattige lande.

Udviklingslandene skal selv tage ansvaret for at forbedre deres regeringsførelse og bekæmpe korruption samtidig med, at de rige lande forpligter sig til at give mere udviklingsbistand. Det nye ved 2015 Målene er også, at de ikke ”bare” handler om bistand, men også om handelsbetingelser, gældslettelse og miljøforbedringer.

Hvad er de største udfordringer?

Udviklingen i Afrika er den største udfordring. Alt for mange afrikanere har fortsat svært ved at skaffe nok at spise, alt for få afrikanske piger kommer i skole, og en million afrikanske børn dør af malaria bare i år. Derfor bliver vi nødt til at gøre en ekstra indsats i Afrika.

Kvinders rettigheder skal øges, og de skal have mulighed for sunde og sikre graviditeter og fødsler. Vi skal styrke indsatsen i kampen mod hiv/aids, og vi skal gøre noget ved de globale klimaproblemer. Dette er nogle af de store udfordringer – også i Asien og Latinamerika, og det er også de områder, som vi prioriterer højt i det danske udviklingssamarbejde.

HVEM HANDLER DET OM?

DET ER DYRT AT VÆRE FATTIG

Ayub Kayanda er landmand i det vestlige Tanzania. Han er blandt de milliarder mennesker, der lever for under en dollar.
Tekst og foto: Jesper Strudsholm. Artiklen er forkortet af red.

Det er dyrt at være fattig. Det er kernen i historien om Ayub Kayandas liv som landmand i den vestligste ende af Tanzania. Den længere version fortæller han en formiddag på gårdspladsen foran sit hus, omgivet af små marker med struttende majs og bananer, der udgør hans eneste kapital.

Kayanda griner ofte – og højest, da jeg spørger, om han har nogen opsparing af penge. ”Nej”, lyder det simple svar. Latteren har i dette tilfælde undertoner af desperation. For den manglende opsparing har tit katastrofale konsekvenser, når man som Kayanda kun akkurat kan få hverdagen til at hænge sammen. Han har sørget for, at familien – far, mor, to døtre, to sønner – i gode år med nok regn kan brødføde sig selv med majs, rodfrugten kassava, kogebananer og frugt. Overskuddet sælger familien for at købe ting som sukker og sæbe på det lille marked i landsbyen Mugombe.

Ikke råd til myggenet

Problemerne opstår med de mindste uforudsete udgifter. Som når et af børnene får malaria og har brug for medicin. Det virkeligt ulykkelige er, at malariaen dårligt kan kaldes uforudset. Myggene svirrer tæt hver nat i regntiden. Og hvis Kayanda investerede i myggenet til hele familien, ville risikoen for at blive stukket blive reduceret.

Men kun Kayandas kone og det yngste barn sover under net. Selvom malaria er en ofte dødelig sygdom, så har Kayanda ikke penge til at efterleve visdommen om, at det er bedre at forebygge end helbrede. Myggenettene koster 3500 shilling pr. styk – 21 kr. – mens en kur mod malaria kan fås for 400 shilling. Ni behandlinger kan med andre ord betale for ét net. Men det forudsætter, at man har start kapitalen. Og hele ideen om at investere for senere at spare er en luksus, der i mange af livets forhold er forbeholdt rigere mennesker end Kayanda.

HVIS JEG VAR DRENG, KUNNE JEG GÅ I SKOLE

I Bhutan kommer flere drenge end piger i skole.
Foto: Ulla Hasselbalch

Når ens familie bor to timer fra nærmeste vej i det bjergrige og svært fremkommelige Bhutan, er skolegang ikke nogen selvfølge – slet ikke, hvis man er pige. Af de fire børn i familien Dherm er det kun den ældste søn, Kinley, der går i skole. Der er ikke råd til at undvære hans tre søstre i det daglige arbejde med marken, kvæget og huset. Dertil kommer de 20 danske kr. i skolepenge om året, skoleuniform, sko, sokker og de mange andre ting, der skal til, hvis endnu et barn skal i skole.

Lillesøster må blive hjemme

Kinleys 11-årige lillesøster har gået i skole tidligere, men hendes mor kan ikke længere klare det ekstra arbejde, som det krævede at skrabe de nødvendige penge sammen. Hun må vinke farvel til sin bror, når han om morgenen begiver sig ud på en times fodtur til skolen. Hun beskriver situationen sådan:

”Jeg tror, at grunden til, at min storebror går i skole er, at han får lettere ved at tjene penge til familien, for det er sværere for kvinder at få job. Derfor skal jeg være herhjemme. Nogle gange bliver jeg vred på min bror og ked af, at han får nyt tøj og lov til at læse bøger. For det har jeg også lyst til. Nogle gange er jeg ked af at være født som pige – hvis jeg var dreng, kunne jeg gå i skole.”

Kinleys mor har sine grunde til beslutningen: ”Han vil klare sig bedre. Måske er pigerne dygtigere i skolen, men bliver de først gravide, bliver alting meget svært. For en mand vil alting være lettere. Vi er afhængige af, at min søn tjener penge i fremtiden.”

JEG ER IKKE DEN FØRSTE, DER DØR AF AIDS

Joyce Kyosigayire dør af aids inden længe. Hun bekymrer sig for sine otte forældreløse børnebørn, som hun efterlader i myndig hedernes varetægt.
Tekst og foto: Mattias Grøndal og Katrine Holst Andersen

Femten kilometer har hun tilbagelagt til fods. I et adstadigt tempo. Nu sidder Joyce Kyosigayire, 45, blandt andre aidsramte mennesker, der ligesom hende selv, er vandret en lang vej for at få glæde af den rådgivning og hjælp, som en mobil aids-klinik i Uganda giver de syge.

Men Joyces tanker flyver hurtigt tilbage til hjemmet. Her løber hendes otte børnebørn rundt og leger. Joyce har ansvaret for alle otte, fordi forældrene er døde af aids.

”Jeg er bekymret for den yngste. Jeg tror måske, hun er hiv-positiv”, fortæller Joyce. Også et af de andre børnebørn har vist de første tegn på sygdommen.

”En hiv-test koster 1000 shillings pr. styk. Det har jeg ikke penge til”, siger Joyce. 1000 shillings er ca. 3 kr. og 50 øre.

Frygter ikke døden

Joyce Kyosigayire er ikke bange for døden. Hun ved den kommer – snart. Men fremtiden, som hendes otte børnebørn går i møde uden hende, frygter hun for.

”Jeg håber bare, at regeringen vil give børnene en uddannelse og et job. Men kun Gud ved, hvad der vil ske. Jeg er ikke bange for at dø. Jeg er jo ikke den første, der dør af aids”.

20 KM EFTER VAND HVER DAG

Huang og hendes mand Quang tilhører den halvdel af vietnameserne, der ikke har rent drikkevand.
Foto: Ulla Hasselbalch

Quan og hans gravide kone Huang tilhører den halvdel af vietnameserne, der ikke har rent drikkevand lige ved hånden. Hver dag henter hun vand i en brønd en kilometer fra hjemmet. De to tyve-liters dunke, som hun bærer i et åg over den ene skulder, bliver fyldt 10-15 gange i løbet af formiddagen. Det tager Huang ca. 4 timer i alt at gå de mindst 20 km frem og tilbage til brønden, heraf de 10 km med 40 kilo vand skvulpende på skulderen.

Vandet skal koges

Vandet, som Huang slæber hjem, er ikke rent. Det skal koges, før det kan bruges til at drikke eller til mad, ellers får familien ondt i maven og diaré. Vandet indeholder meget kalk og er så salt, at sæbe til tøjvask ikke kan opløses i det.

Quan og Huang bor ironisk nok ved bredden af en stor sø. Men søvandet er så forurenet, at de får eksem, hvis de bader i det. Folk i landsbyen bruger søbredden som toilet, og både kloakker og industri udleder spildevand i søen. Vietnameserne mangler ikke vand – de mangler rent vand.

HVOR LANGT ER VI?

1. FÆRRE FATTIGE

Den del af jordens befolkning, som lever for under en dollar om dagen – ca. 6 kr. – er faldet fra 29 pct. i 1990 til 24 pct. i 1999. Men der er store forskelle mellem verdensdelene. Østasien har stort set halveret fattigdommen, mens Afrika syd for Sahara og Latinamerika har lang vej igen. Værst ser det ud i Afrika syd for Sahara, hvor knap halvdelen af befolkningen fortsat må klare sig for under en dollar om dagen.

2. FLERE KOMMER I SKOLE

Det går fremad med børns skolegang. I 2000 kom 82 pct. af børnene i udviklingslande i skole. Det er 4 pct. flere end i 1990. I det vestlige Asien og i flere lande i Afrika syd for Sahara er man dog stadig langt fra Mål 2: Skolegang til alle børn.

3. FREMSKRIDT FOR PIGERS UDDANNELSE

Ligestilling er svær at måle. Ser man på ligestilling inden for uddannelse, går udviklingen dog i den rigtige retning. I 2000 gik 92 piger pr. 100 drenge i skole i udviklingslandene. Kvinder udgør dog stadig 64 pct. af verdens analfabeter. Og 60 pct. af de børn, der ikke går i skole, er piger.

4. LANGSOMT FALD I BØRNEDØDELIGHED

Færre babyer og småbørn dør. Men udviklingen går for langsomt. Hvis udviklingen ikke tager mere fart, vil børnedødeligheden kun være faldet med en fjerdedel i 2015. Antal dødsfald blandt børn under fem er ekstremt forskellig fra verdensdel til verdensdel. Fra fire børn pr. 1.000 fødte i nogle af de rige lande til mere end 300 børn pr. 1.000 fødte i fattige lande som Niger og Sierra Leone.

5. MARKANT FORSKEL PÅ RISIKOEN VED GRAVIDITET OG FØDSEL

Mere end 500.000 kvinder dør hvert år, når de er gravide eller føder. Selvom udviklingen går den rigtige vej globalt set, halter Afrika syd for Sahara og Centralasien bagefter. Én ud af tretten kvinder dør under graviditet eller fødsel i Afrika syd for Sahara. I de rige lande dør én ud af 4.000 fødende kvinder.  

6. SVÆRT AT BREMSE HIV/AIDS I AFRIKA

Cirka 95 pct. af de mennesker, der har hiv eller aids, bor i Afrika syd for Sahara. Og under 1 pct. af dem er i medicinsk behandling. På verdensplan var ca. 40 millioner mennesker smittet i 2004.

7. FLERE HAR RENT VAND

Siden 1990 har 800 millioner flere mennesker fået rent drikkevand. Men mange lande har stadig store problemer med vandkvaliteten. I landene syd for Sahara har kun 58 pct. af befolkningen adgang til rent vand. Og i Asien kun 52 pct.

Når det gælder klimaforandringer, er der lang vej igen. De rige lande udgør 14 pct. af jordens befolkning, men står for mere end 40 pct. af verdens udslip af CO₂.

8. DER SKAL MERE BISTAND TIL

Mål 8 handler bl.a. om international handel, gæld og bistand. Mange rige lande er fortsat langt fra at give de 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i bistand, som FN har fastlagt. I de seneste år er den samlede toldfrie eksport fra u-landene til den rige verden generelt steget, men eksporten fra de fattigste u-lande er faldet. Mange u-lande bruger stadig flere penge på at tilbagebetale gæld end på sociale ydelser som f.eks. skoler og sundhedsklinikker.

HVAD KOSTER DET?

BISTANDEN SKAL TREDOBLES

Et hold internationale eksperter har regnet på, hvad det vil koste at nå 2015 Målene. Konklusionen er, at udviklingsbistanden fra de rige lande skal tredobles i forhold til det, de betaler i dag, hvis vi skal nå målene. Hertil skal lægges massiv eftergivelse af gæld til de udviklingslande, som er mest forgældede.

Men u-landene skal også selv være med til at finansiere målene. Op mod fire pct. af u-landenes årlige bruttonationalindkomst (BNI) skal øremærkes 2015 Målene de kommende 10 år. Pengene skal bl.a. komme fra mere effektiv styring af de offentlige budgetter, bekæmpelse af korruption og flere skatter og afgifter.

Endelig skal u-landene have bedre betingelser i den internationale handel. Det er et fælles ansvar for alle verdens lande.

HVAD GØR DANMARK OG EU?

DANMARK ER I BISTANDENS TOP-5

Danmark er et af bare fem lande i verden, som giver mere i bistand, end FN officielt kræver. Helt præcist gav Danmark 0,84 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i bistand i 2004. FN’s mål er 0,7 pct. af BNI. De kommende år har regeringen forpligtet sig til, at Danmark ikke kommer under 0,8 pct. af BNI. Og vi har forpligtet os til at eftergive de mest forgældede u-landes gæld.

For Danmark er den største udfordring derfor at sikre, at bistanden fortsat har høj kvalitet og bliver brugt effektivt. En anden hovedprioritet er at sikre u-landene mere fair betingelser på verdensmarkedet.

Som det ser ud nu, vil EU nå op på at give 0,42 pct. af EU-landenes samlede BNI i bistand i 2006. Danmark har i mange år presset på for at få EU op på en højere samlet forpligtelse. Det lykkedes endelig i maj 2005, hvor EU’s udviklingsministre blev enige om, at EU samlet skal nå op på 0,56 pct. i 2015. Og at de 15 ”gamle” EU-lande skal nå FN’s målsætning om 0,7 pct. i 2015.

HVAD VIDSTE DU?

OM FATTIGDOM OG SULT
Hvert døgn dør 24.000 mennesker af sult eller sygdomme, som har med sult at gøre. Mens du holder en halv times frokostpause, dør 500 mennesker af sult.

OM UDDANNELSE
Mere end 860 millioner mennesker verden over kan ikke læse og skrive. Det svarer til ca. 14 pct. af verdens samlede befolkning. 98 pct. af alle analfabeter lever i udviklingslandene.

OM LIGESTILLING
Kvinder udgør cirka 70 pct. af verdens fattigste befolkning. To tredjedele af verdens analfabeter er kvinder. 55 pct. af de hiv-smittede i Afrika er kvinder.

OM BØRNEDØDELIGHED
Hver dag dør 30.000 børn under fem år, fordi de ikke har adgang til basale sundhedsydelser, rent drikkevand, bedre indeklima eller får nok at spise.

OM SUNDHED VED GRAVIDITET OG FØDSEL
Hvert minut dør en kvinde af komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel. Det er 1.440 tabte menneskeliv om dagen. Det samme antal mennesker, som ville omkomme, hvis tre jumbojets styrtede ned hver dag.

OM HIV/AIDS OG ANDRE SMITSOMME SYGDOMME
Cirka 40 millioner mennesker har hiv. 95 pct. af de smittede bor i Afrika syd for Sahara. På verdensplan er mere end 22 millioner mennesker døde af sygdommen.

OM MILJØ
Cirka 1,5 milliard mennesker verden over kan ikke få rent vand at drikke. Det svarer til hver sjette verdensborger.

OM BISTAND OG GÆLD
Udviklingslandene afdrager samlet 1.951 mia. kr. på deres gæld om året. Det er syv gange mere, end de modtager i nødhjælp.

Se billede i fuld størrelse

FÅ MERE AT VIDE

Du kan læse mere om 2015 Målene på internettet:

Udenrigsministeriet:
http://www.danida.dk/2015

UNDP (FN's Udviklingsprogram):
http://www.undp.dk
Klik på "2015 Målene"

FN:
http://www.un.org/milleniumgoals
engelsk

Du kan også kontakte:

Udenrigsministeriets
Kommunikationsenhed
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon: 33 92 08 92
E-mail: um@um.dk
Web: http://www.danida.dk