Konflikten i det nordlige Uganda er veldokumenteret. Blodsudgydelser og bortførelser har stået på i over 18 år. Og det nordlige Uganda er en af Danmarks mærkesager i Sikkerhedsrådet, selvom det ikke er på den officielle dagsorden.
Af Julie Grothen
40.000 børn går hver eftermiddag ved skumringstid fra deres landsbyer ind mod byområderne i det nordlige Uganda for at undgå at blive bortført af oprørshæren Lord’s Resistance Army (LRA). Det er dokumenteret i en rapport fra Unicef fra maj 2005. En FN-rapport fra februar slår fast, at LRA har været ansvarlig for “drab, lemlæstelse, bortførelse, voldtægt og anden alvorlig seksuel vold mod børn”.
Man kan ikke sige, at grusomhederne i det nordlige Uganda, der har stået på i mere end 18 år, foregår i ubemærkethed, alligevel har der ikke været enighed i Sikkerhedsrådet om at sætte konflikten på den officielle dagsorden.
Dansk prioritet
Udenrigsminister Per Stig Møller gjorde det klart, allerede før Danmark indtrådte i rådet, at det nordlige Uganda var en mærkesag. Under Danmarks formandsperiode i maj har rådet udtrykt sin fordømmelse af grusomhederne og appelleret til, at volden må stoppe – en appel, der til forveksling ligner den, Sikkerhedsrådet udsendte for et år siden.
Men er der nok slagkraft i at sætte diplomati over for bortførelser, lemlæstelser, voldtægter og drab på børn? I Red Barnet, der i ti år har arbejdet i det nordlige Uganda, er man taknemmelige for, at der bliver talt om Uganda på de bonede gulve.
- Vi anerkender, at der er brug for en diplomatisk tilgang, for med en skarpere tone kan man ikke indgå i dialog, men risikerer tilbageslag, siger programkoordinator Birgit Lundbak, der selv har arbejdet i området. Red Barnet hjælper børn, der har været soldater, med at blive rehabiliteret gennem sundhedshjælp, undervisning og samtale.
Ved årsskiftet var der håb om en bebudet våbenhvile, men i dag er der stadig ingen fred.
- For et halvt år siden var vi meget optimistiske, men processen er blevet bombet tilbage igen, siger Birgit Lundbak.
Donorpres og retsopgør
FN’s tilstedeværelse i nabolandet Sudan har gjort det sværere for LRA at skjule sig der, påpeger seniorforsker Bjørn Møller fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Han fremhæver også, at Danmark kan bruge sin status som donor til at sende diplomatiske signaler til præsident Museveni. Uganda modtager årligt omkring 250 millioner kroner i bilateral bistand fra Danmark.
- Danida har gode muligheder for at få troværdige oplysninger og at påvirke, og det er værd at forsøge, fordi det, der sker, er så forfærdeligt. Alle mæglingsforsøg bør hilses velkomne, selvom ni ud af ti nok vil mislykkes, siger Bjørn Møller.
Han advarer mod at gøre konflikten til en sag om terror, selvom LRA er nævnt på både USA’s og EU’s lister over terrororganisationer.
- I kampen mod terror bliver menneskerettigheder tit undergravet. Museveni kan blive fristet til at ride med på bølgen og udnytte den tendens, siger Bjørn Møller.
Nøglen til konfliktens løsning er et ordnet retsopgør og at bruge FN, mener han. Den internationale domstol, ICC, har siden juni 2004 været i gang med undersøgelser i det nordlige Uganda. Målet er at retsforfølge de ansvarlige, men først skal det defineres, hvem der fortjener straffrihed.
Konflikten mellem Lord’s Resistance Army (LRA) og Ugandas regeringshær har stået på siden 1986. Mere end 20.000 børn er blevet kidnappet, og op mod 1,6 millioner mennesker er internt fordrevne på grund af kampene.