Udenrigsministeriet

Uganda – probably the best country in the world

I den moderne mediealder er et godt ’brand’ alfa og omega. Det har også den ugandiske regering indset, og præsident Musevenis seneste skridt til at forbedre sit i internationale øjne noget krakelerede image er derfor blevet et reklamebureau. Det britiske reklamefirma Hill and Knowlton skal for over fire millioner kroner forbedre Ugandas image over for donorlande som for eksempel Storbritannien, der for nylig strøg knap 55 millioner kroner fra den årlige check til landet. Briterne var utilfredse med, at det går langsomt for Museveni med at give reel plads til flere partier end hans eget, ’The Movement.’ Derudover skal reklamebureauet forbedre forholdet til ngo’er som Human Rights’ Watch. Hill and Knowlton har blandt andet erfaring med at rette op på plettede omdømmer for lande som Indonesien og Tyrkiet.

/ssv

Til top
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/5675/index.htm


ody> <