Et dansk arbejdsmiljøprojekt på den omdiskuterede Alang Beach i Indien er undervejs. Men projektet risikerer at legitimere eksport af farligt affald, mener kritikere.
Af Poul Kjar
Den gamle Østersøfærge Kong Frederik IX fra 1963 er endt på den berygtede skrotstrand, Alang Beach, i Indien.
Sagen skabte i april måned strid mellem de danske og indiske myndigheder. Og midt i den ophedede hjemlige debat i maj måned dukkede et nyt arbejdsmiljøcenter fra Odense Universitetshospital op som trold af en æske med en projektidé, der kunne være med til at afhjælpe miljø- og arbejdsmiljø-problemerne på skrotstranden.
Projektet fik en blandet modtagelse.
- Jeg ser det som et udmærket forslag. Men det er klart, at det forudsætter, at de indiske myndigheder er interesseret i, at det bliver gennemført, udtalte udviklingsminister Ulla Tørnæs og fik opbakning fra de fleste andre politiske partier, med undtagelse af Dansk Folkeparti.
Dansk Folkepartis miljøordfører Søren Espersen kaldte projektet for en lappeløsning og mente, at inderne skal presses internationalt til selv at gribe ind over for forholdene.
I dag siger Socialdemokratiets miljøordfører Pernille Blach Hansen:
- Det kan godt komme til at fremstå som en underminering af Basel-konventionen, der forbyder eksport af miljøfarligt skrot, hvis vi begynder at støtte miljø- og arbejdsmiljøprojekter på stranden i Indien. Men det er et svært spørgsmål. Der er jo ingen tvivl om, at de indiske arbejdere har brug for, at der gøres noget for at forbedre deres forhold.
Ifølge Greenpeace er skibsskrotning i Indien en yderst lukrativ branche, der selv burde finansiere det nødvendige udstyr til at fjerne asbest og andre sundhedsfarlige stoffer fra skibene. Jacob Hartmann fra miljøorganisationen siger:
- Det er ikke en u-landsproblemstilling endnu. Fra dansk side skulle vi hellere arbejde på, at de internationale konventioner for eksport af gamle skibe overholdes, og at reglerne bliver forbedret.
Samme medicin som hiv/aids
Ifølge Erik Jørs fra arbejdsmiljøcentret ICOEPH på Odense Universitetshospital udelukker det ene ikke det andet. Han siger:
- Vi skal ikke kun arbejde for, at de internationale konventioner forbedres og overholdes. Vi bør også støtte en konkret indsats for miljøet og arbejderne på stranden i Indien. Danmark har en succesfuld tradition og viden i forhold til arbejdsmiljø og miljøforbedringer, som bør udnyttes i langt højere grad i det internationale udviklingsarbejde.
Erik Jørs mener, at spørgsmålet, om man skal arbejde for overholdelse af Basel-konventionen eller tilbyde en konkret hjælp på strandene i Indien, kan sammenlignes med indsatsen over for hiv/aids. Der er ifølge arbejdsmedicineren ingen tvivl om, at i det lange løb skal vi satse på forebyggelse, men at vi bliver nødt til at handle her og nu.
- Andet er moralsk tvivlsomt, når vi med relativt simple midler kan hindre meningsløse tab af menneskers liv og førlighed, understreger han.
ICOEPH er nu gået ind i et miljøkonsortium med fagforbundene Dansk Metal og 3F, Fagbevægelsens Ulandssekretariat samt en stor dansk genvindingsvirksomhed for at lave en projektansøgning til Udenrigsministeriet, der ventes klar om et års tid.
Først skal der laves en forundersøgelse i Indien, hvor konsortiets parter har kontakt til mulige samarbejdspartnere.
Ingen sanktionsmuligheder
Den danske miljøminister Connie Hedegaard sendte i starten af maj et brev til sin indiske kollega, hvor hun med henvisning til Basel-konventionen, anmodede om, at han greb ind over for ophugningen af den gamle danske færge.
Men den indiske miljøminister A. Raja afviste Connie Hedegaards anmodning. Han mente ikke, at færgen skal betragtes som affald.
Herefter anklagede oppositionen miljøministeren for ikke at spørge Basel-konventionens eksperter til råds om, hvem der har ret i striden.
Men det afviste den danske miljøminister med den begrundelse, at Basel-konventionens ekspertkomite alligevel ikke kan gøre andet end at løfte en belærende pegefinder, hvis der er tale om et brud på konventionen.
Udenrigsminister Per Stig Møller bakkede sin partifælle op. Han skrev til den indiske udenrigsminister om mulighederne for et samarbejde i internationale fora om bedre og bindende retningslinier på området, blandt andet for rensning af skibe inden ophugning og oplistning af farlige stoffer om bord.
Komité-formand går imod miljøministeren
Seneste udvikling i sagen er, at formanden for den indiske Højesterets miljøovervågningskomité i slutningen af maj anbefalede, at den danske skrotfærge Kong Frederik IX bør sendes tilbage til Danmark.
Han modsiger med andre ord den indiske miljøminister og godtager den danske regerings argumenter om, at Kong Frederik IX er ulovligt skrotaffald i henhold til internationale konventioner.
Det er dog endnu alt for tidligt at tale om en halv sejr for den danske regering og ikke mindst miljøminister Connie Hedegaard. Hvis komiteen følger formandens ord, skal sagen først for Højesteret, og det vil tage mindst et par år, før der kommer en afgørelse.
Poul Kjar er journalist på Udvikling. poukja@um.dk
Internationalt Center for Arbejdsmiljø, Miljø- og Folkesundhed.
Nyt center stiftet i september 2004 på Odense Universitetshospital