De 10 Bedste rejse- og reportagebøger om u-landene: Fra Livingstone til Lonely Planet

Udvikling afslutter her sin kanon-trilogi for litteratur fra og om de varme lande med de ti mest betydningsfulde rejse- og reportagebøger.

Af Kati´c og Kjar

Er Asien blevet væk?, spørger en læser, nemlig stud.scient.pol. Daniel Faust Nathansen, der også er redaktør af tidsskriftet Politik på Statskundskab på Københavns Universitet. Han har læst Udviklings faglitterære kanon og giver blandt andet valget af de ti bedste bøger følgende kommentarer med på vejen:

’Desværre begår Udvikling en klassisk fejl i sin udvælgelse ved næsten udelukkende at fokusere på den ’bløde’ del af samfundsvidenskaberne. Derfor er listen nærmest klinisk renset for udviklingsøkonomisk tyngde og fremstår som en – undskyld udtrykket – relativ tynd kop te. Denne fejltagelse understreges yderligere af valget af Bauman som repræsentant for et ’globaliseringsperspektiv’. Også her kunne man have valgt mere vedkommende forfattere som for eksempel nobelpristager Stiglitz, Krugman eller tidligere verdensbanksøkonom og rådgiver for Kofi Annan, Jeffrey D. Sachs. Det er sprængfarligt og meget relevant stof for u-landsforskning og udviklingsteori.’

Tak for kaffe! Men vi forsøger os gerne igen. Udvikling præsenterer her det tredje og sidste afsnit i den store kanon om de bedste og mest epokegørende bøger fra og om de varme lande. Denne sidste del af kanon-trilogien er dedikeret til rejse- og reportagebøger fra fjerne himmelstrøg.

Traditionen tro; først lidt namedropping: Bøger, der er tæt på klassikerstatus, men som ikke blev fundet tunge nok:

H.C. Andersen En digters bazar (Kjøbenhavn 1842), der regnes for Andersens største rejsebog, er en vidunderlig smuk beretning om den gamle digters rejse til Orienten. Bevæger vi os ind i næste århundrede, er der umiddelbart tre titler, der falder i øjnene. Det er Aage Krarup Nielsens biografi og rejseskildring Mads Lange til Bali (1926), polarforskeren Knud Rasmussens Den store slæderejse (1932) og Karl Eskelunds rejseskildring fra Nepal Den glemte dal (1958). Gode bøger, som vi desværre ikke fik plads til i kanonen.

Går vi længere op mod vor tid, så skal to bøger nævnes. Troels Kløvedals Kærligheden, kildevandet og det blå ocean fra 1978 og Carsten Jensens Jeg har set verden begynde fra 1996.  De har været dagsordensættende for rejselitteraturen i deres tid.

Jagtbøger kan være noget af det mest dræbende kedsommelige. Men der er undtagelser. Storvildtjægeren F.C. Selous var jæger og plattenslager og strejfede om i det sydlige Afrika i 1870’erne, ofte som den første hvide mand på sletten. I 1881 udgav han A Hunter’s Wanderings in Africa. Her får læseren et indblik i en pionértid – og i, hvor ufatteligt mange vilde dyr, der dengang fyldte den afrikanske jord. Siden blev Selous en legende. Manden fik Tanzanias mest utilgængelige – Afrika største – dyrepark og Rhodesias mest bestialske elitesoldater opkaldt efter sig.

Nuvel, lad os få fyret kanonen af:

Ibn Battuta rejste omkring 1325 fra sin fødeby Tanger på pilgrimsrejse, Haj. Turen gik over landjorden tværs over Nordafrika og videre ned i Arabien – og da han havde nået Mekka, fortsatte han. Det blev en tur på næsten 120.000 km. Gennem hele datidens muslimske verden – og mere: Bagdad, Damaskus, Betlehem – Etiopien, Aden, Mombasa, Oman, Indien, Anatolien, Sortehavet, Krim, Konstantinopel, Volga, Samarkand, Afghanistan, Maldiverne, Chittagong, Vietnam, Shanghai, Beijing – plus det løse. På direkte ordre fra sin konge vendte han hjem – via Timbuktu – slog sig ned i Marokko og samlede rejsen i én bog, Rilah – mine rejser. Fascinerende læsning om, hvad der kunne lade sig gøre for 650 år siden, og om hvordan verden så ud dengang. Rilah fås ikke på dansk som enkeltværk, men en Thyge C. Bro udgav i 2001 Ibn Battuta. En arabisk rejsende fra det 14. Århundrede.

Der er flere fine klassikere af gode, gammeldags opdagelsesrejsende. For eksempel 1700-tallets backpacker, skotten Mungo Park, der rapporterer ganske fordomsfrit fra Vestafrika. Det bliver dog den noget mindre humanistisk indstillede Henry Morton Stanley, der finder plads på kanonen. Stanley var en grov bølle, der intet middel skyede for at komme frem i verden – men du store, hvor han dog kunne skrive. Intet under at hans bøger kom i så kolossale oplag, at de stadig kan findes i de fleste danske antikvariater. Valget falder på Hvorledes jeg fandt Dr. Livingstone fra 1872 – dengang man kunne høste stor social anerkendelse i et middagsselskab ved at fortælle, at man var storvildtsjæger.

Den mest berømte danske bog om Afrika – bortset fra Jørgen Clevins fortælling om Strudsen Rasmus – er nok Karen Blixens Den afrikanske Farm fra 1937. Karen Christentze Blixens Kenya-skildring blev filmatiseret i 1985 med Meryl Streep i hovedrollen. Ikke overraskende valgte Hollywood at lægge vægten på Blixens kærlighedsforhold til englænderen Denys Finch-Hatton. Den afrikanske Farm handler dog nok så meget om udviklingen, der ubønhørligt maser sig ind på nomadefolket masaierne, der presses bort fra deres græsgange.

Thorkild Hansens Det lykkelige Arabien (1962) er en gribende skildring af en syv mand høj videnskabelig ekspedition, som den danske Kong Frederik den 5. i 1761-67 udsendte til den arabiske verden. Landmåleren Carsten Niebuhr var det eneste ekspeditionsmedlem, der vendte hjem i live.

Hansens gribende bog om Niebuhr – hvis dagbog netop er blevet genudgivet – fører os vidt omkring til blandt andet datidens Yemen og Irak. Men Det lykkelige Arabien er også en underholdende, psykologisk skildring af et forskerteam, hvor deltagernes selvfølelse ikke fejler noget, men hvor samarbejdsklimaet er helt i bund. Thorkild Hansens bog bygger på en imponerende mængde research. Og så er den utrolig smukt skrevet.

Fortvivl ikke, hvis du aldrig har hørt om Tony og Maureen Wheeler. I starten af 70’erne rejste dette nygifte par fra Storbritannien via Asien til Australien i et forsøg på at udskyde arbejdslivets hårde realiteter. Det kom der en rejseguide ud af kopieret, samlet og clipset ved køkkenbordet. Siden er The Lonely Planet rejsebøgerne bare vokset og vokset. Både i tykkelse, oplag og antal udgivelser. Således er der udkommet 650 forskellige Lonely Planet-guides på 14 sprog. Ingen tvivl om at denne backpacker-bibel har været og er kulturbærende. Nu også som tv.

The Great Railway Bazaar handler ikke så meget om, hvordan de indfødte går og har det. Men Paul Theroux’ The Great Railway Bazaar: By Train Through Asia (1975) er fremragende rejsereportagelæsning fra Den Tredje Verden og fyldt med respekt for de mennesker, der rejser med og blandt forfatteren. Bogen er den ultimative beskrivelse af blandt andet Indiens fantastiske jernbanenet og den vanvittige omgivende verden. Læs den, og du må bare ud at rejse bagefter. Theroux er i øvrigt også forfatter til Moskitokysten.

Myten blandt Australiens indfødte folk fortæller, at i Drømmetiden skabte forfædrene verden gennem deres sang – og hvis man kender disse sange, kan man bruge dem som kort og synge sig vej. De to rejsende i Bruce Chatwins Drømmespor (1988) (The Songlines, 1987) trænger ved hjælp af de gamle skabelsesmyter, de gamle sanglinier, ind i et univers, som får blodfattig vestlig civilisation til at virke primitiv. Chatwin blev i øvrigt noget af en kultforfatter, dels på grund af sine rejsebøgers emner og stil, men også fordi han var et fascinerende menneske. Han døde af aids i 1989.

Det er ikke meget polsk litteratur, som er oversat til dansk. Det er Ryszard Kapu´sci´nski heldigvis. Han har gennem 30 år sat standarden for alle andre, der ønsker at fortælle, hvordan folk i Den Tredje Verden oplever de begivenheder, vi andre bare hører få linjer om. Hans sprog er inciterende, og få evner som han at sidde fast i en togkupe, på en rutebilstation eller en støvet landsby og gøre sine iagttagelser til filosofi over det lokale liv. Alle Kapu´sci´nski bøger er fremragende. Det gælder Another day in life (reportager fra Angolas selvstændighedskrig) og Ibenholt. Men Latinamerika skal ikke mangle på vores kanon, og derfor vipper vægten over til Fodboldkrigen fra 1991 med fortællinger fra både i Latinamerika og Afrika.

Fra de myldrende storbyer til regnskovens frodige mørke fortæller Peter Tygesen i Congo – formoder jeg (2001) en række personers skæbnehistorier fra landet i evig forandring. Sideløbende fortælles Congos egen historie fra de første europæeres ankomst i slutningen af 1400-tallet, over udbytteren Kong Leopold, drømmeren Lumumba og heksekunstneren Mobutu, helt frem til Kabila og nutidens store Congokrig. Et fremragende stykke dansk afrikaformidling!

At give kanon-status til en bog udgivet i år er uden tvivl komplet i strid med alle regler – så det gør vi! Den rhodesisk-fødte Alexandra Fullers dybt foruroligende anden bog om Zimbabwe og omegn, Krigens dæmoner – på rejse med en afrikansk soldat (2005), er en forfærdende og fascinerende fortælling om en rejse med en af det hvide Rhodesias elitesoldater tilbage til slagmarkerne i det vestlige Mozambique. En beretning om livet som det leves i det moderne Zambia, Zimbabwe og Mozambique i den evindelige konflikt mellem hvid og sort. Og en rystende beskrivelse af de ar, som enhver krig medfører.

God læselyst og god rejse!

Læs i Udvikling nr. 3/2005:

Skønlitterær kanon

Og i 4/2005:

Faglitterær kanon

Tak for litterære indspark!

Udvikling bukker og takker for værdifulde forslag fra Mellemfolkeligt Samvirkes Bibliotek i København, forfatter Peter Tygesen, lektor Lars Kabel, seniorrådgiver Tone Bratteli (NORAD), journalisterne Jesper Heldgaard og Øyvind Kyrø, web-master Marianne Østergaard, Mik Aidt og Ivan Rod.

TOP 10 – De bedste rejsebøger fra de varme lande

1. Thyge C. Bro: Ibn Battuta. En arabisk rejsende fra det 14. Århundrede

2. Henry Morton Stanley: Hvorledes jeg fandt Dr. Livingstone

3. Karen Blixen: Den afrikanske Farm

4. Thorkild Hansen: Det lykkelige Arabien

5. Lonely Planet Guides

6. Paul Theroux’ The Great Railway Bazaar: By Train Through Asia

7. Bruce Chatwin: Drømmespor

8. Ryszard Kapu´sci´nski: Fodboldkrigen

9. Peter Tygesen: Congo – formoder jeg