Sri Lanka: Danske tankvogne ofre for momssnyd

Den danske støtte til genopbygning af tsunami-ramte Sri Lanka er i fuld gang – men snyd, bureaukrati og konflikten mellem regeringen og de Tamilske Tigere komplicerer arbejdet.

Tekst og foto: Poul Kjar

Et antal dansk-finansierede tankvogne, der skulle transportere rent vand, var slet ikke kommet i brug og stod langtidsparkeret i udkanten af Sri Lankas hovedstad, Colombo.

De var blevet ofre for, at smarte forretningsfolk havde udnyttet momsfritagelsen på nødhjælpsvarer til at importere alle mulige varer momsfrit. Da det blev opdaget, annullerede regeringen den midlertidige ordning, og det blokerede for de danske tankbiler.

- Jeg blev stiktosset, og gik direkte til Ministeriet for Vand og Sanitet for at få dem til at gøre noget for at få bilerne frigivet, fortæller Leif Hommelgaard fra Udenrigsministeriet, der rejste til Sri Lanka i forbindelse med flodbølgen den 26. december, og som her fire måneder senere var vendt tilbage.

De danske biler havde selskab af britiske tankvogne, der oven i købet var blevet fløjet til Sri Lanka i dagene efter flodbølgen. Tankvognene var indkøbt for at afhjælpe den tsunami-ramte del af befolkningens umiddelbare vandbehov. Imens skulle myndighederne med støtte fra blandt andet Danmark få repareret og udbygget vandforsyningen i takt med genhusningen af hundredtusindevis af tsunami-ramte srilankanere.

Leif Hommelgaard understreger, at de danske og de britiske tankvogne med et par måneders forsinkelse nu transporterer rent vand i de katastroferamte områder.

Ros til Dannmark

Udenrigsministeriet har udstationeret en rådgiver, der assisterer det srilankanske Ministerium for Vand og Sanitet og specielt følger udviklingen i de dansk-finansierede genopbygningsprojekter.  

Den del af indsatsen går ifølge Leif Hommelgaard efter planen, blandt andet takket være et stort dansk forarbejde, hvor Danidas folk gennemgik alle berørte områder for at vurdere behovet og siden koordinere donorindsatsen for genopbygning af vandforsyningen.

I det hele taget er der meget stor ros til Danida, der ifølge TAFREN, regeringens koordinationsgruppe for hele tsunami-genopbygningen, er blandt de fire store donorer, der er kommet længst i planlægning og gennemførelse af genopbygningsindsatsen. 

- Men vi bliver nødt til hele tiden at følge op på vores indsats. På lokalt plan er der et fantastisk initiativ og aktivitetsniveau. Men der er væsentlige problemer på centralt hold. Vi har at gøre med et stort og tungt bureaukrati – og en kompliceret politisk situation, siger Leif Hommelgaard.

Han hentyder til det spændte forhold efter 20 års borgerkrig og en spinkel våbenhvile mellem regeringen og de Tamilske Tigere (LTTE), der kræver selvstændighed.

Byggeforbud ved kysten

Cecilie Winther, Folkekirkens Nødhjælps landerepræsentant i Sri Lanka, oplever problemer med regeringens genhusningspolitik. Folkekirkens Nødhjælp bygger midlertidige boliger til ofre for flodbølgen, finansieret af Udenrigsministeriet.

- Regeringen har vedtaget, at der ikke må bygges i en afstand af 100-200 meter fra stranden, og derfor har det været meget svært at finde jord at bygge på. Vi må derfor bygge i tætte barakker, og der sidder stadig mange i telte rundt omkring i flygtningelejrene, siger Cecilie Winther i telefonen fra Sri Lanka.

Ifølge Folkekirkens Nødhjælps udsendte er der hverken fornuft eller konsekvens i regeringens håndhævelse af restriktionen om ikke at bygge nyt inden for en 200 meters kystzone. Risikoen for, at Det Indiske Ocean bliver ramt af en tilsvarende naturkatastrofe, er minimal.

Cecilie Winther siger, at de huse, der kun er delvist smadret inden for bufferzonen, godt må blive genopbygget – men det er typisk de store hoteller og ikke de små fiskerhytter.

Flere steder op langs kysten inddrages statslig jord, der førhen blev udlejet til lokalbefolkningen. Og op ad østkysten eksproprierer centralregeringen jord inden for bufferzonen – med henblik på turismeudvikling.     

Forskelsbehandling af fordrevne

Folkekirkens Nødhjælps landerepræsentant mærker også til regeringens forskelsbehandling af befolkningen – alt efter om der er tale om tsunami-flygtninge eller overvejende tamilske fordrevne fra Sri Lankas 20 år lange borgerkrig.

- Du ser lejre, hvor der har boet tamilske flygtninge i op til fire år uden ordentlige huse, vand og sanitet. To kilometer derfra er der bygget midlertidige huse med støbt gulv og tintag til ofre for flodbølgen. Forskelsbehandlingen skriger til himlen, siger hun.

Derfor har Folkekirkens Nødhjælp valgt det, som deres udsendte kalder en konflikt-sensitiv tilgang, der betyder, at organisationen også støtter de krigsfordrevne, når de bor lige ved siden af ofrene for flodbølgen, selv om pengene egentlig er øremærket til tsunamien.

Denne tilgang til genopbygning deles af EU, der under et nyligt afholdt donormøde i Sri Lanka opfordrede den srilankanske regering til ikke at glemme de internt fordrevne fra borgerkrigen.  

Håb forude og regeringskrise

Der er håb forude for Sri Lankas tamilske og andre mindretal. En række store donorer har lagt pres på regeringen for at oprette en aftale – Joint Mechanism – der skal være med til at fordele genopbygningsbistanden ligeligt mellem de regerings- og tamilsk-kontrollerede områder.

Sagen giver stor ballade i Sri Lanka, hvor regeringens marxistiske støtteparti (JVP) i protest imod aftalen med de Tamilske Tigere har trukket sig fra regeringssamarbejdet, som dermed har mistet sit parlamentariske flertal.