Dansk Udviklingsbistand A/S

Flere og flere danske virksomheder støtter kampen mod verdens ulighed – men tendensen går mod strategiske partnerskaber med udviklingsorganisationer frem for filantropisk sponsorstøtte. Det handler om virksomhedernes CSR – Corporate Social Responsability.

Af Poul Kjar

- Hvor bliver realkreditinstitutterne af?

Spørgsmålet – som var en direkte opfordring om at donere penge – blev gentaget flere gange af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen under tv-showet, der afsluttede DM i indsamling den 8. maj, hvor danskerne indsamlede omkring 38 millioner kroner til forældreløse børn i Afrika.

Bortset fra Nykredit overhørte langt de fleste realkreditinstitutter, banker, forsikringsselskaber og store virksomheder Uffe Ellemanns tv-transmitterede opfordring. Dertil siger kommunikationsrådgiver Klaus Laursen fra kommunikationsbureauet Jøp.Ove & Myrthu.

- Jeg ser det ikke som en uvilje fra virksomhedernes side. Men de er trætte af at blive presset til at støtte forskellige indsamlinger. De vil hellere selv planlægge, hvad de støtter – og de vil hellere indgå i mere strategiske former for sponsorater og partnerskaber med udviklingsorganisationerne – som en del af virksomhedernes sociale ansvar.

Virksomhedernes fokusering på deres sociale ansvar har siden midten af 90’erne tiltrukket sig stigende opmærksomhed under den engelske betegnelse Corporate Social Responsability, CSR. Begrebet dækker over erhvervslivets egeninteresse i at udvise ansvar i forhold til sociale, etiske og miljømæssige problemstillinger i samfundet. Den enkelte virksomhed har brug for et godt samfund at agere i.

Det betyder, at virksomheden udvider sin identitet og selvforståelse til ikke kun at handle om det kortsigtede fokus på den økonomiske bundlinie. Forbrugeren har øget fokus på virksomhedens værdier og holdninger, og det stiller yderligere krav til virksomhedens sociale, etiske og miljømæssige praksis.

Her kommer udviklingsbistanden på banen. Virksomhederne har brug for at købe sig til sociale, etiske og miljømæssige værdier og indgå strategiske partnerskaber med organisationer, der beskæftiger sig med globale fattigdomsproblemstillinger. 

Cause-related marketing

En rundtur til en række danske organisationer vidner om en lang række forskellige former for virksomhedsengagementer i dansk udviklingsbistand.

Dansk Røde Kors har en lang række erhvervspartnere. Og Bikubenfonden betaler dansk håndboldforbund for, at Rikke Hørlykke og resten af kvindelandsholdet reklamerer for Dansk Røde Kors og gør opmærksom på Geneve-konventionens regler i krig.

Red Barnets hovedsponsorer SAS, LEGO og Microsoft bidrager med millioner af kroner til arbejdet med børnesoldater, gadebørn, børnearbejdere, børneprostitueredes undervisning etc. På organisationens hjemmeside udtaler Bernhard Rikardsen, Executive Vice President i SAS:

- SAS mål er at være et ansvarligt medlem af samfundet. Red Barnets store arbejde i kampen for børns rettigheder har afgørende værdi. Vi tror på, at vi ved fælles indsats kan øge hjælpen og støtte alle børn og unge, som udgør vores egen fremtid. 

U-landsorganisationen Care Danmark har en lang sponsorportefølje, og hver gang man køber en bamse i IKEA, går der 15 kroner til Unicefs børnearbejde. Selv Dansk Flygtningehjælp – hvis arbejde bestemt er af kompliceret karakter, der kan være svært at koble sig på som erhvervsvirksomhed – er i fuld gang med forberedelserne til et strategisk samarbejde med forskellige virksomheder.

- Vores tilgang til virksomhederne er ikke, at de skal donore penge til os. Vi siger, at ved at indgå i et samarbejde kan de få noget ud af det på bundlinien, samtidig med at vi får penge til vores arbejde med globale flygtningeproblemer. Men det skal være virksomheder, der deler vores værdier om at hjælpe andre og yde beskyttelse, siger indsamlings- og kommunikationschef Susse Marie Holst fra Dansk Flygtningehjælp.

Et konkret bud på samarbejdet med erhvervslivet omtaler kommunikationschefen som cause-related marketing. Hun forklarer:

- En virksomhed sælger et produkt, der knytter an til vores arbejde. Produktet bliver tilført en følelsesmæssig værdi, der gør det bedre end konkurrenternes.

Af hensyn til konkurrenterne ønsker Dansk Flygtningehjælp ikke at sætte navn på de konkrete ideer og samarbejdspartnere. Men ifølge Susse Marie Holst får virksomhederne mere for pengene ved at knytte sig til en organisation som Dansk Flygtningehjælp eller Mellemfolkeligt Samvirke, end ved en traditionel sponsoraftale inden for sports- eller kulturlivet.

Branding og børnearbejde

Samarbejdet mellem erhvervslivet og bistandsverdnen stopper ikke ved strategiske sponsoraftaler og partnerskabsaftaler om støtte til udviklingssamarbejdet.

Der er også flere og flere eksempler på, at virksomheder, der arbejder i udviklingslandene, gør en aktiv indsats for at forbedre de sociale og miljømæssige forhold i de lande, hvor de opererer.

Det er simpelthen blevet for farligt at få sine produkter og sit brand forbundet med for eksempel børnearbejde.

Det oplevede Skandinavisk Tobakskompagni for et par år siden, da dagbladet Politiken satte fokus på brugen af børnearbejdere i de afrikanske tobaksplantager, der leverer tobak til Prince og Cecil. Men i stedet for at bede leverandøren om at få fyret børnene gik tobaksvirksomheden i samarbejde med Red Barnet.

Børnerettighedsorganisationen hjalp – uden at få betaling – tobaksgiganten med at få udarbejdet en samlet strategi for de krav, der stilles til tobaksleverandørerne. I dag støtter selskabet børnene og de familier, der arbejder i de afrikanske tobaksplantager, med blandt andet skolegang.

- For tobaksindustrien generelt handler det om simpel overlevelse. De er nødt til at købe sig til aflad – det er deres license to operate, siger Ph.D. Peter Lund Thomsen fra Handelshøjskolens Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, der forsker i virksomheders sociale ansvar og deres dagsorden i udviklingslandene.

Økonomisk uafhængig af tobak

Men hvordan kan en humanitær organisation som Red Barnet samarbejde og levere good-will værdier til Skandinavisk Tobakskompagni, der lever af at sælge et produkt, som har meget negative helbredsmæssige konsekvenser.

 - Vi ser ikke noget problem i at samarbejde med en virksomhed, der forpligter sig til at forbedre nogle fattige børn og deres familiers vilkår, siger Rasmus Juhl Pedersen, Red Barnets programkoordinator for virksomheders sociale ansvar. Han tilføjer:

- Vi har gjort det samme i forhold til tekstilindustrien i blandt andet Bangladesh, hvor vi også har rådgivet tekstilindustrien om konsekvenserne ved bare at fyre børnearbejderne, der i stedet risikerer at ende i prostitution, fordi deres familier er afhængige af børnenes indtægt.

Ifølge Peter Lund-Thomsen fra Handelshøjskolen er der en risiko for, at de danske ngo’er mister noget af deres uafhængighed og kritiske rolle ved at gøre sig økonomisk afhængige af virksomhederne. Dertil svarer Rasmus Juhl Pedersen fra Red Barnet.

- Vi prøver at holde tingene adskilt, og vi modtager ikke penge direkte fra de virksomheder, som vi rådgiver. Men det er rigtigt, at vi til en vis grad gør os afhængige af vores sponsorvirksomheder, og det er noget, vi forholder os til, hvis der opstår problemer.

Susse Marie Holst fra Dansk Flygtningehjælp ser ikke nogen fare for, at organisationen mister sin uafhængighed, da Dansk Flygtningehjælp og de fleste andre udviklingsorganisationer er vant til at skulle agere uafhængigt og kritisk over for hovedsponsoren; den danske stat.

Global Compact og Aarhus United

FN’s Global Compact er verdens største initiativ, når vi taler virksomheders sociale ansvar.

Et medlemskab af Global Compact forpligter virksomheden til at leve op til ti universelle principper for god virksomhedsadfærd inden for menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

FN har dog ingen sanktionsmuligheder. Hvis principperne brydes, er det op til verdensopinionen at straffe virksomhederne. 

Den internationale planteolieproducent, Aarhus United (den tidligere Aarhus Oliefabrik) er én af 17 danske virksomheder, der indgår i Global Compact. Jesper Korning, kvalitetschef i Aarhus United, forklarer vigtigheden af god virksomhedsadfærd på følgende måde:

- Vi leverer planteolie til store multinationale selskaber som for eksempel Nestlé. For dem er beskyttelse af deres brand  helt afgørende. Alt hvad der kan kompromittere deres brand har fokus, uanset om der er tale om hård fødevaresikkerhed eller de mere bløde CSR-emner (Corporate Social Responsability, red.).

Men virksomheden med hovedsæde i Århus nøjes ikke med at efterleve FN’s ti bud. Aarhus United har sammen med FN’s udviklingsorganisation UNDP oprettet en række projekter, der skal hjælpe kvinder og børn i det fattige vestafrikanske land Burkina Faso, hvorfra virksomheden importerer shea-kerner til produktionen.

Aarhus United er ikke alene om at udvide sit engagement i de lande, hvor de opererer. Det er en international tendens, at multinationale virksomheder udviser global virksomhedsansvarlighed som et redskab mod at havne i gabestokken.

For nyligt udtalte ingen mindre end Phil Knight, grundlægger og bestyrelsesformand i Nike, at sportsudstyrsproducenten har været for langsom til at forbedre arbejdsforholdene på virksomhedens 700 fabrikker i en lang række asiatiske udviklingslande.

Det skal der gøres noget ved.

CSR: Corporate Social Responsibility

CSR dækker over virksomhedernes generelle engagement i samfundet, både lokalt, nationalt og internationalt.

En forbruger-politisk bevidsthed med krav om øget transparens lægger også pres på virksomhederne.

Forbrugerne vil vide mere om virksomhederne. Det er ikke længere tilstrækkeligt at præstere et flot økonomisk overskud og at producere gode vare, der sælges til rimelige priser. Forbrugerne ønsker også indsigt i måden, hvorpå dette overskud er genereret, og planerne om hvordan overskuddet skal forvaltes. Og om hvordan varerne produceres: hvad er virksomhedens holdninger til miljø og regnskov? Til menneskerettigheder og tredje verdenslande.