|
En blandet landhandel
Danmarks tid i formandsstolen:
Danmarks måned som formand for FN’s Sikkerhedsråd er slut. Fredsopbygning, Kosovo og Irak var blandt de sager, der fik høj dansk prioritet.
Af Janina Graae
Konflikterne i Sudan, Mellemøsten, Irak, Sierra Leone, Elfenbenskysten, Tadjikistan, Haiti og Burundi med flere har alle optrådt på dagsordenen i FN’s Sikkerhedsråd i maj måned, hvor Danmark havde formandskabet. Formandskabet går på skift hver måned mellem Sikkerhedsrådets medlemmer efter alfabetisk orden.
Som formand for Sikkerhedsrådet har Danmark fået en del synlighed både i FN-systemet og i pressen, men reelt har formandslandet ikke den store mulighed for at sætte nationale mærkesager på dagsordenen, der fastlægges i enighed mellem Sikkerhedsrådet medlemmer.
Som led i formandskabet aflagde udenrigsminister Per Stig Møller besøg i New York den 25.-27. maj, hvor han blandt andet ledte to møder i Sikkerhedsrådet – ét om fredsopbygning og ét om Kosovo. Både fredsopbygning og Kosovo er prioriteter for Danmark som medlem af Sikkerhedsrådet.
Fredsopbygning
Mødet om fredsopbygning var et bidrag til reformdiskussionerne i FN om en mere koordineret indsats i håndteringen af lande, der har været i konflikt, og oplægget, der startede som et rent dansk initiativ, fik Sikkerhedsrådets fulde opbakning. Forslaget, som indebærer oprettelse af en Fredsopbygningskommission i FN, forventes vedtaget på det kommende topmøde i september.
Kosovo
Søren Jessen-Petersen, Kofi Annans særlige repræsentant i Kosovo og chef for UNMIK (FN’s mission i Kosovo), indledte med en briefing om situationen, og Sikkerhedsrådets medlemmer udtrykte støtte til Kofi Annans hensigt om hen over sommeren at gennemføre en vurdering af situationen i Kosovo, herunder af mindretallenes vilkår. Er vurderingen positiv, kan det føre til starten på forhandlinger om Kosovos endelige status.
Den humanitære situation i Afrika
FN’s undergeneralsekretær for humanitære anliggender, Jan Egeland, orienterede i midten af maj Sikkerhedsrådet om den humanitære situation i Afrika – specielt i det nordlige Uganda, Sudan, Tchad, Togo, Afrikas Horn og det sydlige Afrika. Situationen i Zimbabwe fik særbehandling under briefingen. Alle steder er der behov for en betydelig indsats for at forhindre nuværende og potentielle kriser. Disse briefinger er en mulighed for Sikkerhedsrådet til at beskæftige sig med kriser, der ikke ellers optræder på rådets dagsorden og er dermed væsentlige, hvis Sikkerhedsrådet skal nå at foretage sig noget, inden kriserne når at udvikle sig til egentlige konflikter.
Sudan og Irak
I slutningen af maj afholdt Sikkerhedsrådet et åbent møde om Irak. Den irakiske udenrigsminister redegjorde for den generelle udvikling i landet og anmodede blandt andet om FN’s fortsatte støtte til den politiske proces med at udarbejde en ny forfatning og afholdelse af valg i Irak til efteråret.
Sudan var et af de lande, der optrådte flere gange på Sikkerhedsrådets dagsorden med to orienteringer om situationen i Darfur og den Afrikanske Unions indsats dér, samt om indsættelsen af FN-styrken UNMIS, der skal overvåge nord-syd-fredsaftalen i Sudan.
Frankrig
Frankrig, et af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, overtog formandskabet for Sikkerhedsrådet i juni måned, hvor blandt andet Sierra Leone, Libanon, Cypern, Afghanistan, Liberia, Sudan og Irak allerede står på dagsordenen.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside om Danmarks medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd http://www.sikkerhedsraadet.um.dk/da
Janina Graae er journalist i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed.
jangra@um.dk
FN bliver i Burundi
Sikkerhedsrådet vedtog den 31. maj at forlænge de fredsbevarende styrkers ophold i Burundi med et halvt år. Burundi, der ligger ved siden af Rwanda, står over for at skulle holde de første demokratiske valg siden borgerkrigen mellem hutuer og tutsier, der brød ud i 1993. Krigen varede i ni år og kostede over 200.000 mennesker livet. Startskuddet til krigen var mordet på den første hutu-præsident, Ndadaye. Danmark giver ikke bilateral bistand til Burundi, men har støttet fredsprocessen efter krigen, blandt andet med penge til demobilisering. For nylig har Danmark givet seks millioner kroner til det kommende præsidentvalg. /ssv
Denne side er kapitel 14 af 40 til publikationen "Udviklíng nr. 5".
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/5675/index.htm
|