Den verdenspolitiske krystalkugle

Når medierne skal bruge en ekspert til ’noget med udlandet’, ringer de til Dansk Institut for Internationale Studier. Men hvor skal DIIS stå om tre år, og hvilken forskning er der behov for i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, instituttets nye direktør vil rette kikkerten mod.

Af Sine Schack Vestergaard

Indien vil om få år være verdens folkerigeste nation. Indien har den største andel af verdens allerfattigste, og det aspirerer til at blive permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd. For den nyudnævnte direktør for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Nanna Hvidt, kunne Indien dermed være et eksempel på et område, der fortjener mere akademisk opmærksomhed. I samme åndedræt nævner hun Kina, EU's nye naboskaber samt EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Strategisk vurdering

Nanna Hvidt er uddannet kultursociolog og kommer fra en stilling som chef for Udenrigsministeriets Kontor for FN og Verdensbanken. Den 1. september sætter hun sig i direktørstolen på DIIS.

- Noget af det første, jeg kan gøre som direktør, er at diskutere med medarbejderne: Hvor vil vi virkelig gerne stå om to-tre år? Hvad tror vi, hvis vi kigger i krystalkuglen, der vil være på toppen af dagsordenen om to eller tre år? Vi skal ind og lave en strategisk vurdering af, hvor vil vi gerne være, sådan at DIIS er det naturlige sted at henvende sig, siger Nanna Hvidt, og tilføjer med en vis ydmyghed:

- Forskning er ikke noget, man kan lave på en måned eller to. Forskning tager længere tid. DIIS virkelige styrke er at levere rådgivning og bidrage til den offentlige debat på områder baseret på forskning. Der kan være gode forklaringer på, at der ikke foregår forskning om Indien, men det er oplagt værd at diskutere.

Hvorfor går det galt?

Et andet forskningsfelt, som Nanna Hvidt personligt gerne ser udbygget, er undersøgelser af, hvad der afgør, om en konflikt blusser op igen efter en fredsaftale.

- 50 procent af alle konflikter bryder ud igen inden for de første fem år, selv om man tror, at man har bilagt dem, og det finder jeg interessant. Hvad er det, der mangler? Er det i virkeligheden, fordi der ligger nogle strukturer, som man ikke har haft øje for? Sådan noget tror jeg, at man skal have forskning om. Det kræver stor viden om både sociale og økonomiske strukturer. DIIS har både forskere med kendskab til Afrika og forskere på konfliktområdet, som vil kunne levere solide indspil til sådan en problemstilling, siger Nanna Hvidt, der selv har en lang erfaring med kontinentet. Hun begyndte i Udenrigsministeriet i 1983 med at arbejde med Vestafrika og har siden blandt andet været chef for Udenrigsministeriets Afrika-kontor.

Kampen om kagen

DIIS deler en fælles budgetlinje på Finansloven med Institut for Menneskerettigheder. De to institutioner har en fælles centerbestyrelse under ledelse af Uffe Elleman-Jensen, og ifølge Nanna Hvidt bliver denne konstruktion en udfordring:

- Enhver organisationsanalyse ville vise, at to institutter med fælles administration og fælles budgetlinje på Finansloven er en potentiel konfliktfælde. Mit håb er, at vi kan lave nogle faglige fælles projekter med Institut for Menneskerettigheder. Jeg kender Institut for Menneskerettigheder fra flere steder i Afrika. Deres arbejde med opbygning af retssystemer ligger jo ikke så langt fra enkelte af de problemstillinger, som DIIS arbejder med på governance-området. Det er en vanskelig konstruktion, men det er den konstruktion, der er, og det gælder om at få det bedste ud af den, slår hun fast.