Danidas Årsberetning 04

Danmarks deltagelse i det internatonale udviklingssamarbejde

I Danidas Årsberetning 2004 kan du læse om Danidas bistandsindsatser og dens resultater. Årsberetningen er bygget op omkring regeringens bistandspolitiske prioriteter for 2004, som blev fastlagt med "En verden til forskel". Her indgår fem prioritetsområder: 1) Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse, 2) stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme, 3) flygtninge, nødhjælp og nærområder, 4) miljøet samt 5) social og økonomisk udvikling. Årsberetning viser med artikler, tabeller og figurer hvordan dansk bistand arbejder med de fem områder. Du kan også læse om de konkrete indsatser og læse om mål og resultater. I 2004 var Danmarks samlede udviklingsbistand ca. 10,5 mia. kr.

Danidas Årsberetning er opdelt i tre afsnit:

Det internationale udviklingssamarbejde: Det danske udviklingssamarbejde set i et globalt perspektiv.

Det danske udviklingssamarbejde: De konkrete bilaterale og multilaterale bistandsindsatser i 2004, med bl.a. gennemgang af udviklingen i Danmarks programsamarbejdslande.

Program- og projektorienteringen: En gennemgang af alle programmer og projekter over 40 mio. kr.

Som bilag til den trykte version af årsberetningen indgår der ligeledes en CD-rom med en lang række oplysninger om det danske bistandssamarbejde.

Indholdsfortegnelse

Den trykte publikations forside

Udviklingsministerens forord

Anvendelsen af bistandskronen 2004

Dansk bistand i en større sammenhæng

1. Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse

2. Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme

3. Flygtning, nødhjælp og nærområder

4. Miljøet

5. Social og økonomisk udvikling

Bilateralt udviklingssamarbejde

Evaluering

Mål- og resultatstyring

Multilateralt udviklingssamarbejde

Erhvervslivets deltagelse

Forskning

NGO'er

Oplysning

Lovgrundlag og administration

Bilaterale programmer og projekter

Bidrag til multilaterale organisationer

Humanitær bistand

NGO rammeaftaler og miniprogrammer

NGO enkeltprojekter

Ikke-aktive programmer og projekter i 2004, hvor endelig administrativ afslutning endnu ikke har fundet sted

Annual Performance Report 2004






Udviklingsministerens forord

Foto: Udviklingsminister: Ulla Tørnæs

Udvikling handler om forandring. Om aktive mennesker, der kæmper for et bedre liv. Om økonomier, der skal vokse ved at lade nogle erhverv blomstre og andre dø. Om magtstrukturer der skal rives ned, hvis de står i vejen for ligestilling og menneskerettigheder. Den gode vilje er altså ikke nok. Der skal handling bag ordene. Vi skal støtte den proces. Derfor har regeringen besluttet, at dansk bistand fortsat skal ligge i det internationale førerfelt med mindst 0,8% af BNI.

Det er mange penge. Danmarks samlede udviklingsbistand udgjorde i 2004 ca. 10,5 mia. kr. Det er grunden til, at regeringen siden 2001 konsekvent har arbejdet for at gøre det lettere at se, hvad bistandspengene bruges til, og hvilke resultater der kommer ud af indsatsen. Denne årsberetning tager endnu et skridt i den retning.

Også internationalt er der fokus på udviklingssamarbejdet i disse år. Og der er meget at glæde sig over. Efter mange år med faldende global bistand, stiger den samlede udviklingsbistand kraftigt. EU har netop besluttet, at EU skal op på 0,56 pct af BNI i 2010 og 0,7 pct af BNI i 2015. Det betyder ca. 20 mia. euro mere til de fattige lande i 2010. Samtidig har de fattige lande fået langt større indflydelse på, hvordan pengene bruges. Og donorerne har fået et bedre og tættere samarbejde, der markant øger bistandens effektivitet.

Men trods alle fremskridt er der ingen mangel på udfordringer for de, der arbejder med at bekæmpe verdens fattigdom. At der stadig er store problemer bliver tydeligt, når den globale udviklingsbistand skal til eksamen i september 2005. For fem år siden lovede de fattige og de rige lande hinanden at halvere antallet fattige inden år 2015. Og det vil lykkes. Alligevel står vi alle til dumpekarakter. For det afrikanske kontinent halter langt efter. Årsberetningen viser, at Afrika allerede prioriteres meget højt i dansk udviklingsbistand. Men den understreger også, at det er i Afrika, at udfordringerne er størst. I lyset heraf formulerede regeringen i 2004 den første danske Afrika-strategi. Den er nu ved at blive gennemført.

Selv om denne årsberetning handler om den statslige udviklingsbistand, er der grund til at fremhæve danskernes store vilje til at hjælpe ofrene for tsunami-katastrofen den 26. december 2004. Hundreder meldte sig til at tage ud i katastrofeområdet. Tusinder deltog i organiseringen af nødhjælp og støtteindsamlinger. Og millioner af kroner blev indsamlet og sendt videre til fordel for ofrene for naturkatastrofen.

Det er netop dette store folkelige engagement, der er hele grundlaget for det danske udviklingssamarbejde. For mens udvikling handler om forandring, handler forandring først og fremmest om mennesker.

Udviklingsminister: Ulla Tørnæs' underskrift






Anvendelsen af bistandskronen 2004*

Anvendelsen af bistandskronen 2004

Klik her for at se figuren i fuld størrelse


*) Bistandskronen er opgjort på grundlag af udbetalinger under finanslovens § 06.3. Ud over denne ramme ligger bl.a. en væsentlig del af den bistand, som Danmark finansierer gennem EU (690,1 mio. kr.). Denne bistand blev tidligere medregnet som multilateral bistand under § 06.3. Med Finanslov 2004 er fællesudgifter i form af administration m.v. af udviklingsbistanden på 595,1 mio. kr. flyttet fra finanslovens § 6.3 (bistand til udviklingslandene) til udenrigstjenestens driftsbevilling. Samlet statslig bistand i henhold til OECD's DAC-regler udgør 12.126,6 mio. kr. i 2004.






Dansk bistand i en større sammenhæng

Sådan læses Danidas årsberetning 2004

Formålet med Danidas årsberetning er at orientere om resultaterne i forhold til de fastsatte mål for den danske udviklings- og miljøbistand til udviklingslandene i 2004.

Årsberetningen er inddelt i tre dele:

 

Første del – Det internationale udviklingssamarbejde (markeret med grønt) beskriver FN's 2015 Mål, som medlemslandene har vedtaget, og som skal udgøre den overordnede ramme om fattigdomsbekæmpelsen frem mod 2015. Danmark var med til at vedtage disse mål og bidrager nu aktivt til at nå målene gennem det danske udviklingssamarbejde.

 

Anden del – Det danske udviklingssamarbejde (markeret med blåt) fokuserer på prioriteter, mål og resultater i det danske udviklingssamarbejde – både den multilaterale og bilaterale bistand, og der redegøres for de opnåede resultater.*

 

Tredje del – Program- og projektorientering (markeret med violet) præsenterer resultaterne i 2004 af hvert enkelt bilateralt og multilateralt program og projekt over 40 mio. kr. Beskrivelser af samtlige bilaterale og multilaterale aktiviteter over 5 mio. kr. findes på den medfølgende cd-rom, som også giver mulighed for at søge tværgående på alle bistandsaktiviteterne.

Årsberetningen kan ligeledes læses på www.danida.dk og www.danida-projekter.dk

Udviklingsprocesser har komplicerede årsagssammenhænge

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i udviklingssamarbejdet ofte er vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Dansk bistand gennemføres under meget forskelligartede politiske og sociale vilkår – og bistanden står aldrig alene. Den vigtigste drivkraft i udviklingen er modtagerlandets egen indsats, og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer.

Der er mange komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske samarbejdslande. Det gør det også vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem dansk bistand og opfyldelsen af FN's 2015 Mål. Som det ses i denne årsberetning, kan udviklingssamarbejdet dokumentere en række positive resultater, hvor de opstillede mål er nået, eller hvor der er en positiv proces i gang på vej mod målopfyldelse. Det er gode indikatorer for, at den danske udviklingsbistand er med til at reducere fattigdommen. Men selv hvis udviklingen i indikatorerne er gået i den forkerte retning, vil det ikke nødvendigvis betyde, at bistandsindsatserne ikke virker. Tværtimod kan udviklingsbistand være med til at forhindre, at problemer løber løbsk.


* I 2004 blev budgettet for udviklingsbistand på finansloven ændret. I denne årsberetning er alle specifikationer af den bilaterale bistand under § 06.3 baseret på udbetalinger i overensstemmelse med OECD's principper for opgørelse af udviklingsbistand. For bedre at kunne sammenligne med finanslovstallene er udviklingsbistanden dog på side 40 (Fordeling af tilsagn på lande og indsatsområder) og på side 50 (Danmarks officielle bistand til udviklingslande fordelt på hovedkategorier) opgjort som på finansloven.






Det internationale udviklingssamarbejde

2015 Målene: Dansk bistands internationale ramme

Siden 2000 har FN's medlemslande arbejdet frem mod fælles mål på udviklingsområdet – kaldet 2015 Målene. Den danske bistand er tilpasset den internationale strategi, der står som den internationale ramme for den globale fattigdomsbekæmpelse og udvikling.

I september 2000 vedtog FN's stats- og regeringschefer en omfattende ”Årtusindeerklæring”, der indeholdt et løfte om at samarbejde for at garantere fred og sikkerhed og for at bekæmpe fattigdom.

På udviklingsområdet har FN's generalsekretær siden uddraget de otte såkaldte 2015 Mål af erklæringen. Med 2015 Målene er der i FN-regi skabt en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande til at sikre, at målene nås i 2015.

2015 Målene:

  1. 1. Halvere fattigdommen
  2. Sikre skolegang for alle børn
  3. Sikre kvinder ligestilling
  4. Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele
  5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele
  6. Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme
  7. Sikre et bæredygtigt miljø
  8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling.

Forpligter både rig og fattig

Hovedansvaret for opfyldelsen af de syv første af de otte 2015 Mål ligger hos udviklingslandenes regeringer. De har med økonomisk og faglig bistand fra den rige del af verden forpligtet sig til at lade opfyldelsen af 2015 Målene indgå som styrende element i deres egne fattigdomsstrategier og finanslove.

Det ottende 2015 Mål forpligter derimod først og fremmest de industrialiserede lande til at etablere et globalt partnerskab for udvikling, herunder gennem bistand, handel og gældslettelse.

2015 logo

I 2004 fremlagde Danmark igen en rapport om Mål 8; nu følger andre lande følger efter.

I spidsen for at gøre status på mål

På globalt niveau rapporterer FN's generalsekretær årligt til FN's Generalforsamling om fremskridt i gennemførelsen af Årtusindeerklæringen og 2015 Målene. På landeniveau hjælper statusrapporter til at engagere politiske ledere, vigtige beslutningstagere og mobilisere civilsamfund, lokalsamfund, offentlighed og medier. Donorlandenes rapporter bruges som grundlag for at sammenligne den bistand, som donorlandene yder for at nå 2015 Målene.

I september 2003 udgav den danske regering som den første donor en 2015-statusrapport. Det skabte stor opmærksomhed, ikke mindst i FN. I september 2004 udgav Danmark sin anden rapport, som mere systematisk opgør bistanden i henhold til FN's indikatorer. I 2004 gik Danmark også i spidsen i OECD-kredsen for at udvikle en fælles standard for rapporteringen, og de nye EU-lande har i Danmark fået teknisk bistand til deres fremtidige rapportering.

Den danske rapport ”2015 Målene. Statusrapport for Danmark 2004” kan læses på http://2015.danida.dk/

Foto: Dreng fylder mel i pose

Mål 1-7: Vi har noget at tilbyde

2015 Mål 1: Den primære udfordring er fattigdommen

Antallet af mennesker, der har en indkomst på under 1 US $ om dagen, skal halveres.

Status:
I Syd- og Østasien er antallet af mennesker, der lever for under 1 US $ om dagen, blevet halveret gennem de sidste ti år på grund af den stærke økonomiske vækst. Anderledes ser det ud i Afrika – her er antallet af mennesker, der lever for mindre end 1 US $ om dagen, steget i samme periode. Omkring halvdelen af befolkningen i Afrika syd for Sahara lever for mindre end 1 US $ om dagen. Det svarer til mere end 300 mio. mennesker. På verdensplan skønnes det, at mere end 1 mia. mennesker lever under ekstrem fattigdom. FN skønner, at der dør et menneske hvert fjerde sekund på grund af sult; heraf udgør børn under fem år langt størstedelen.


Hvad gør Danmark:
Mere end 30 pct. af den totale danske bistand gives til de mindst udviklede lande. Det er en større andel end for langt de fleste andre donorer. Med fattigdomsorienteringen er det naturligt at koncentrere den bilaterale støtte om Afrika syd for Sahara – det fattigste kontinent og det, der står over for de største udviklingsproblemer de kommende år. I 2004 gik 58,8 pct. af den danske bilaterale bistand til Afrika.

Dansk bilateral bistand er primært koncentreret omkring 15 programsamarbejdslande, udvalgt på basis af deres behov og udviklingsmuligheder. Danmark lægger stor vægt på, at udviklingslandet selv forfølger en effektiv, fattigdomsorienteret politik med respekt for god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder – og med en fordelingspolitik, der sikrer, at de fattigste befolkningsgrupper også får del i udviklingsprocessen.

2015 Mål 2: Uddannelse er nøglen til udvikling

Børn i hele verden skal have adgang til at gennemføre et grundlæggende skoleforløb.

Status:
På verdensplan er der mere end 113 mio. børn, som ikke går i skole. I gennemsnit begynder dog otte ud af 10 børn i udviklingslandene i grundskolen, men i de fattigste udviklingslande er det under halvdelen, som fuldfører grundskoleforløbet. I Afrika syd for Sahara er andelen af børn, der går i skole, noget lavere. Her er det kun seks ud 10 børn, der begynder i grundskolen, og i flere afrikanske lande er det kun 30 pct. af pigerne, der kommer i skole.


Hvad gør Danmark:
Uddannelse har stor betydning for et lands udviklingsproces. Derfor har Danmark de seneste år udvidet støtten til uddannelsessektoren betydeligt.

Der er uddannelsesprogrammer i programsamarbejdslandene Mozambique, Nepal og Zambia. Herudover forberedes fem nye bilaterale uddannelsessektorprogrammer I Benin, Burkina Faso, Bolivia, Nicaragua og Bhutan. Endelig er der uddannelsesprogrammer i Afghanistan og Sydafrika. Omkring 15 pct. af dansk bilateral bistand vil gå til uddannelse i 2008. Fra 2007 vil uddannelsessektoren være den største enkeltsektor i dansk bilateral bistand.

Danmark bestræber sig på at sikre den nødvendige balance mellem kvalitative og kvantitative elementer i udviklingen. Det indebærer bedre adgang til uddannelse gennem etablering af skolefaciliteter og forbedring af uddannelserne. Konkret kan det være bedre læseplaner og kompetenceudvikling af lærere.

Multilateralt fortsætter Danmark med at støtte uddannelsesbistand gennem blandt andre UNICEF, Verdensbanken og UNESCO.

2015 Mål 3: Ligestilling er et tværgående mål

Kønsforskelle i grundskoler inden 2005 og på højere uddannelsesinstitutioner skal udryddes.

Status:
Kvinders adgang til at deltage i samfundet er afgørende i udviklingsarbejde. Ud fra en ligestillingsbetragtning skal kvinder have samme rettigheder som mænd til at være borgere i samfundet, til at deltage som erhvervsaktive og til at få tilgodeset deres behov. Men kvinder er også en stærk ressource, som skal aktiveres for at skabe nødvendig økonomisk vækst.

Forbedring af kvinders status og fremme af ligestilling er et vigtigt middel til fattigdomsreduktion og et menneskerettighedsbaseret mål i sig selv. Uddannelse bidrager til bedre sundhed, reducerer befolkningstilvæksten og skaber økonomisk vækst gennem øget produktivitet. Mindre end 80 piger pr. 100 drenge er indskrevet til et sekundært skoleforløb i Afrika syd for Sahara, Syd- og Vestasien. Undersøgelser har vist, at hiv/aids spredes dobbelt så hurtigt blandt kvinder uden uddannelse som blandt kvinder med blot få års skolegang.

I Afrika udgør kvinderne 80 pct. af arbejderne i landbrugssektoren – det betyder, at kvinder udgør den fattigste befolkningsgruppe.


Hvad gør Danmark:
Regeringen fremlagde i 2004 en ny strategi for ligestilling i bistandssamarbejdet. Særlige indsatser for ligestilling kombineres med indtænkning af ligestilling i alle dele af bistanden. Det betyder, at en vurdering af kønsaspektet indgår i enhver beslutning om dansk støtte.

I enhver beslutning om sektorstøtte indgår en vurdering af kønsaspektet. Det gælder f.eks. anlægsarbejder og vejprogrammer, som trækker kvinderne ud af subsistensøkonomien og bringer dem ind i en pengeøkonomi med indtægter og nye økonomiske muligheder. Det samme gælder programmer med mikrolån, som er en central del af de danske landbrugssektorprogrammer. Ved at låne penge til kvinder, som ønsker at starte en lille produktion – f.eks. en lokal sæbeproduktion eller en beskeden landbrugsproduktion – skabes en økonomisk platform for, at de kan blive en del af pengeøkonomien.

Foto: Fiskemarked

Mål 4-6: Mødres og børns sundhed og bekæmpelsen af hiv/aids

Dødeligheden skal nedbringes og spredningen af smitsomme sygdomme stoppes.

Status:
I 2002 døde der 4,6 mio. børn i Afrika syd for Sahara – det svarer til 42 pct. af den globale børnedødelighed. 17 pct. af børnene i Afrika syd for Sahara når ikke at fejre deres fem års fødselsdag. Hvert minut dør en kvinde på grund af graviditet eller under fødslen. På verdensplan er det over 500.000 årlige dødsfald; heraf sker 445.000 i Afrika syd for Sahara og Syd- og Centralasien. I 2003 døde mere end 3 mio. mennesker af aids, og omkring 5 mio. mennesker blev smittet med hiv-virus. På verdensplan udgør kvinder næsten halvdelen af de hiv/aids-smittede i alderen 15-49 år.


Hvad gør Danmark:
Tre ud af de otte 2015 Mål – 4, 5 og 6 – handler om sundhed. Om at nedbringe dødeligheden blandt børn, gravide og fødende og om at bekæmpe hiv/aids og andre smitsomme sygdomme.

Forbedring af sundhedsforhold, herunder kampen mod hiv/aids og befolkningsspørgsmål, udgør hovedprioriteter i regeringens vision for nye prioriteter i den danske udviklingsbistand 2005-2009, ”Sikkerhed, vækst – udvikling”, der blev fremlagt i august 2004.

Den danske bistand på sundhedsområdet fokuserer på at opbygge stærke nationale systemer, som kan stille basale sundhedsydelser til rådighed for befolkningen. Det er en forudsætning for både sundhedspleje og for mere sygdomsspecifikke programmer.

Sundhedssektoren støttes i syv af de 15 danske programsamarbejdslande. Støtten kanaliseres gennem nationale sektorprogrammer og tager fat på emner som sundhedssektorreform og regional sundhedspleje. I 2003 gik 11 pct. af den danske bilaterale støtte til sundhed; et tal, der forventes at stige til 12 pct. i 2008. Hiv/aids-epidemien udgør, særligt i de hårdt ramte lande i det sydlige Afrika, en voldsom trussel mod samfundsudviklingen. Uden at få styr på hiv/aids-epidemien nytter alle andre udviklingstiltag intet. Mål 6 bliver dermed ud over at være et specifikt mål også en forudsætning for hele udviklingsprocessen.

Udgangspunktet for den danske støtte til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene er en bred indsats, der omfatter både sundhedssektoren, men også bl.a. uddannelses-, landbrugs- og infrastrukturområdet. I løbet af 2004 er der foretaget en gennemgang af den danske støtte til bekæmpelse af hiv/aids, der bl.a. viste, at den danske indsats er koncentreret om at indarbejde hiv/aids i sektorprogramstøtten. Gennemgangen viste også, at udvikllingslandene har problemer med at sikre en effektiv koordination af indsatsen. Som et led i regeringens opprioritering af hiv/aids-bekæmpelsen blev der i 2004 afsat yderligere 25 mio. kr. årligt i perioden 2005-2008 til særlige NGO-indsatser.

Foto: Pige med sin mor

2015 Mål 7: Miljømæssig bæredygtighed – er også et tværgående mål

Andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand og basal sanitet skal halveres, og levevilkårene for mindst 100 mio. mennesker, der lever i slumområder, skal forbedres.

Status:
Adgang til rent drikkevand og basal sanitet er en forudsætning for succes i kampen mod fattigdom, sult, børnedødelighed og uligheden mellem kønnene. Globalt har 2,6 mia. mennesker ikke adgang til ordentlige sanitære forhold. Hvert år dør 5 mio. mennesker, hovedsageligt børn, af vandbårne sygdomme. Den hurtige urbanisering i udviklingslandene gør det vanskeligt at sikre rent drikkevand, gode sanitære forhold og adgang til rimelige boligforhold. I de sidste ti år er antallet af mennesker, der bor i slumkvarterer, steget med 28 pct. – denne forøgelse svarer til 200 mio. mennesker.


Hvad gør Danmark:
Udviklingen på miljøområdet er i mange udviklingslande gået i den forkerte retning i det seneste årti. Naturressourcegrundlaget er under pres fra forurening og befolkningstilvækst, og situationen kan forværres af klimaændringerne. 1,1 mia. mennesker har ikke adgang til rent drikkevand; 2,6 mia. har ikke adgang til basal sanitet. Slum er også et voksende problem i udviklingslandene og udtryk for fattigdom og nedslidning af miljøet.

At vende det negative billede på miljøområdet er et mål i sig selv, men det vil også bidrage til at opfylde andre mål, da sundhed, indkomst, fødevareproduktion, vandforsyning og de fattiges muligheder generelt er påvirket af nedslidningen af miljøet.

Fra dansk side anser man de mål, der blev vedtaget på Johannesburg-topmødet om bl.a. sanitet, vandressourceforvaltning, kemikalier og biodiversitet, for at supplere og uddybe Mål 7. For eksempel tegner det til, at målene for både sanitet og vandressourceforvaltning er blevet en internationalt accepteret del af 2015 Målene.

Den nye danske miljøstrategi og Johannesburg-handlingsplanen lægger stor vægt på, at miljøhensyn indtænkes i alle programmer i partnerlandene. En voksende del af den danske bistand går til miljø- og miljørelaterede områder, herunder til at afhjælpe globale miljøproblemer. Udover den bilaterale indsats arbejder Danmark også sammen med en række internationale organisationer, herunder Verdensbanken, Den globale miljøfacilitet, FN's miljøprogram og EU.

I den særlige danske miljøbistand vægtes indsatser, som forbedrer bymiljøet, naturressourceforvaltning og bæredygtig energi. Indsatserne i forhold til bymiljøet omfatter forbedring af slumbeboernes levevilkår, støtte til planlægning for at undgå kaotiske slumområder, renere teknologi i industri og transport samt en sikker håndtering af kemikalier. For at bevare verdens rigdom af plante- og dyrearter støttes bl.a. en bedre forvaltning af naturområder med mange truede arter i Thailand, kystzoner i Mozambique og skov- og vådområder i Tanzania. Støtten til bæredygtig energi spænder fra plan- lægning af energiforsyning til fattige befolkningsgruppers energi til madlavning. Også rent drikkevand, sanitet og vandressourceforvaltning forblev i 2004 en høj prioritet, hvor det blev støttet i 11 af de 15 danske partnerlande.

Endelig lægges der stor vægt på at opbygge og styrke udviklingslandenes evner og kapacitet til selv at tage vare på miljøet. Kapacitetsopbygning indgår som en væsentlig del af de danske miljøprogrammer.

Foto: Kvinde med fad på hovedet

2015 Mål 8: Danmarks bidrag til et globalt partnerskab

Et globalt partnerskab:

  • En forøgelse af den statslige udviklingsbistand
  • En forbedring af bistandens kvalitet
  • En yderligere liberalisering af verdenshandlen
  • Gældslettelse
  • Adgang for udviklingslandene til teknologi og livsvigtig medicin
  • Respekt for demokrati og god regeringsførelse.

Danmark presser på for øget bistand

Det er regeringens politik, at Danmark skal være blandt de førende donorlande.

Udviklingsbistanden lå i 2004 på 0,84 pct. af BNI, og Danmark ligger således et pænt stykke over FN's bistandsmål på 0,7 pct. Dermed ligger Danmark også i det lille felt af donorlande, der opfylder 0,7 pct.-målet: Norge, Danmark, Holland, Luxembourg og Sverige.

EU og EU's medlemslande yder over halvdelen af verdens samlede udviklingsbistand.

På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 besluttede EU's medlemslande, at de medlemmer, som endnu ikke opfylder 0,7 pct.-målet, senest i 2006 skal øge deres bistand til mindst 0,33 pct.

Alt tyder på, at målet vil blive nået allerede i 2005. Det indebærer en markant stigning i EU's samlede udviklingsbistand – fra 0,33 pct. i 2001 til 0,39 pct. i 2006.

Bistand skal harmoniseres

At sikre kvalitet og effektivitet i udviklingsbistanden betyder bl.a., at den danske bistand skal hænge sammen med modtagerlandets prioriteringer og andre donorers indsatser. Danmark har sammen med Finland, Irland, Holland, Norge, Sverige og Storbritannien udarbejdet en fælles handlingsplan om harmonisering af bistanden, dvs. brug af samme regler og procedurer på bistandsområdet.

Bestræbelserne skal lette modtagerlandets administration og sikre en højere effektivitet i indsatsen. Handlingsplanen består af strategiske og konkrete initiativer, som på landeniveau skal fremskynde og lette harmoniserings- og tilpasningsprocessen. Helt konkret findes der nu f.eks. fælles retningslinjer for, hvordan man etablerer fælles donorstøtte til programmerne.

Donorers betingelser om indkøb af varer og tjenester i donorlandene giver ikke altid den bedste og billigste vare for udviklingslandene. Danske indkøb af varer og tjenesteydelser i bistandssammenhæng skal fra 2004 leve op til EU's tjenesteydelsesdirektiv. Dermed er den danske bistand nu blevet afbundet i forhold til andre EU-lande, og Danmark arbejder for en øget afbinding i OECD- og i EU-regi.

Fra råvarer til færdige produkter

EU har med få undtagelser givet fri adgang for eksportprodukter fra verdens allerfattigste lande til EU's markeder. Men det er ikke tilstrækkeligt at have fri markedsadgang og slet ikke, hvis udviklingslandene kun eksporterer råvarer.

Derfor støtter Danmark, at udviklingslandene flytter sig fra at være producenter af råvarer til at være producenter af halvfabrikata, færdigvarer eller serviceydelser. Danmark er derfor gået ind i egentlige erhvervssektorprogrammer i Tanzania, Ghana og Vietnam for at skabe de rette rammebetingelser for erhvervslivet. Danmark hjælper også en række afrikanske lande med at forberede deres forhandlinger med Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Problemer kan løses med mindre gæld

Gældsinitiativet for de stærkt forgældede fattige lande (HIPC) har fået dansk støtte helt fra begyndelsen i 1996. Allerede på det Sociale Topmøde i København i 1995 eftergav man fra dansk side samtlige statslån til de mindst udviklede lande.

Landbrugsstøtte hjælper ikke udviklingslande

Det er et stort problem, at de rige landes landbrugsstøtte er med til at fastholde en produktion, som er uhensigtsmæssig ud fra principper om en effektiv global arbejdsdeling. Danmark arbejder for at få afviklet eksportsubsidier og andre eksportstøtte ordninger på landbrugsområdet for at reducere negative indvirkninger over for udviklingslandenes produkter.

Status:
Målet om det globale partnerskab forpligter de industrielle lande til bl.a. at forøge den statslige bistand. Bl.a. hjulpet af den lave dollarkurs ser det ud til, at de målsætninger, som blev udstukket på FN-konferencen om udviklingsfinansiering i Monterrey i 2002 om, at industrilandene skulle øge deres udviklingsbistand med 16 mia. US$ inden 2006, vil blive indfriet. Globalt er den officielle udviklingsbistand (ODA) således steget med 11,4 pct. fra lavpunktet i 2001 frem til 2003. For EU's vedkommende indebærer Monterrey-løfterne, at EU's samlede bistand i 2006 skal være steget til 0,39 af BNI. Det mål nås allerede i 2005. Mål 8 forpligter også verdenssamfundet til afgørende skridt mod liberalisering af verdenshandlen. Det er imidlertid fortsat ikke lykkedes at nå til enighed inden for rammerne af Doha-runden.


2015 Målene nås kun ved øget bistand

Foto: Mark Malloch Brown (UNDP's chef)

Mark Malloch Brown (UNDP's chef)

For at nå målet om at halvere verdens fattigdom og de andre syv 2015 Mål er det afgørende at øge den nuværende udviklingshjælp drastisk. Lige nu er det kun Danmark og fire andre OECD-lande, der opfylder FN-målsætningen om at give mindst 0,7 pct. af deres bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingshjælp.

Danmark er også i front, når det handler om at rapportere, hvordan donorlandene lever op til deres forpligtelser. Den første danske statusrapport for 2015 Målene blev offentliggjort i 2003 og var den første af sin slags fra et OECD-land. Ydermere var Danmark et af de lande, som tog initiativ til at koordinere den internationale donorrapportering om 2015 Målene.

Det er selvfølgelig vigtigt, at udviklingslandene åbent rapporterer, hvad de har gjort for at nå 2015 Målene. Men lige så vigtigt er det, at OECD-landene offentliggør resultaterne af deres nationale indsats og bidrag.

I september 2005 vil FN's Generalforsamling gøre status over verdens indsats for at nå 2015 Målene. Tiden frem til september giver os en unik mulighed for at samles om en handlingsplan, der klart fortæller, hvordan vi skal opfylde løfterne om at udrydde absolut fattigdom og sult. At vi når til enighed om en sådan handlingsplan, er særligt vigtigt for den region, som står over for de største vanskeligheder – nemlig Afrika syd for Sahara.

Jeg håber, at Danmark sammen med de andre nordiske lande fortsat vil gå forrest, når det handler om at sætte standarderne for donorlandene – i denne vores tids største udfordring.

Foto: Lærer underviser kviinde på computer

Stabilitet og sikkerhed – afgørende for 2015 Målene

Den 14.-16. september 2005 skal stats- og regeringschefer fra hele verden mødes i New York for at gøre status for gennemførelsen af Årtusindeerklæringen. Dagsordenen er ambitiøs, for erklæringen omhandler FN's værdier og principper og forpligter medlemslandene til et styrket samarbejde om emner så forskellige som fred og sikkerhed, fattigdom, miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, demokrati, Afrikas særlige behov og FN-reform.

FN's Generalsekretærs Højniveaupanel om Fred og Sikkerhed afleverede i december 2004 en rapport om det globale trusselsbillede. Den er et input til Generalsekretærens rapport, der skal danne grundlag for 2005-topmødet.

Højniveaupanelrapporten gennemgår det moderne, bredspektrede trusselsbillede, der omfatter borgerkrige, terrorisme og masseødelæggelsesvåben såvel som sociale og økonomiske trusler som fattigdom, smitsomme sygdomme og organiseret kriminalitet. Rapporten skitserer desuden de begrænsede fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom, der skaber ideelle vækstbetingelser for trusler mod fred og sikkerhed.

Som et tredje element giver rapporten 101 konkrete anbefalinger til at styrke FN's effektivitet og legitimitet, herunder udvidelse af FN's Sikkerhedsråd som en helt central anbefaling.

Rapporten er blevet vel modtaget i Danmark, måske fordi den bekræfter den nære sammenhæng mellem udvikling og sikkerhed, der har været et væsentligt element i regeringens prioriteter for dansk udviklingsbistand siden 2004. Der er altså opbakning til den danske linje med at bekæmpe fattigdom og terrorisme for at skabe en mere sikker verden.

På stats- og regeringschefstopmødet i september 2005 vil
Danmark gøre en indsats for at nå til enighed om rapportens centrale anbefalinger. Som medlem af FN's Sikkerhedsråd fra den 1. januar 2005 og to år frem er Danmark i en god position til at søge at sikre en opfølgning på panelets anbefalinger.

Foto: Mænd kigger gennem gittervindue

2015 Målene:

Zambia er op ad bakke

Trods bestræbelser har Zambia svært ved at nå 2015 Målene. Det skyldes primært manglende ressourcer til at forfølge målene, bl.a. som følge af en stor gæld.

Værst ser det ud med målene om at halvere den ekstreme fattigdom og sult samt barselsdødeligheden. 73 pct. af befolkningen havde i 2002 en indtægt under den officielle fattigdomsgrænse, og den ekstreme fattigdom er forblevet uændret høj på cirka 58 pct. Andelen af børn, der er kronisk hæmmet i udviklingen, dvs. får vedvarende for lidt at spise, er steget fra 40 til 47 pct. fra 1990 til 2002.

For at nedbringe andelen af ekstremt fattige mennesker til 29 pct. er det nødvendigt for Zambia at prioritere statens udgifter bedre samt leve op til kravene for gældseftergivelse.

Reduktion af barselsdødeligheden med tre fjerdedele vil også kræve en kolossal indsats. Fra 1990-2002 steg barselsdødeligheden, bl.a. på grund af sundhedsydelser af for dårlig kvalitet, høj forekomst af hiv/aids, for få mænd, der bruger kondom, og begrænset seksualundervisning. Målet om at reducere børnedødeligheden skal nås via flere børnevaccinationer og tilskud af vitaminer.

Et af de mål, som Zambia har bedst mulighed for at opfylde i 2015, er skolegang til alle børn. Andelen af børn, der gennemfører et grundskoleforløb, er steget fra 64 pct. i 1990 til 73 pct. i 2003.

Stabilisering – og muligvis reduktion – af hiv/aids-infektionsraten ligner også et opnåeligt mål. Udfordringen er bl.a. at fjerne stigmatisering af de aidsramte, forbedre forebyggelsen og sænke prisen på behandlingsmedicin.

Det vurderes også som realistisk at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand. Målet er 26 pct., hvilket primært er en lovgivningsmæssig og organisatorisk udfordring.

Foto: Afrikanske drenge

Uganda er godt på vej

Økonomisk vækst er en forudsætning for at reducere fattigdom. Selvom Ugandas vækstrate er faldet til under fattigdomsstrategiens mål om 5 pct., står landet alligevel godt rustet til at nå flere, om ikke alle, 2015 Målene.

Ét mål er allerede nået: At standse og nedbringe andelen af hiv/aids-smittede. Fra 1991 til 2001 blev andelen af smittede helt enestående nedbragt fra 20 pct. til 6,5 pct., hvilket skyldes, at regeringen allerede midt i 1980'erne blev opmærksom på sygdommen og dens skadelige virkninger på samfundets udvikling.

Andre mål vil efter al sandsynlighed blive nået, hvis regeringens stærke fokusering fastholdes. Det drejer sig om at halvere antallet af ekstremt fattige, at sørge for, at alle børn kommer i skole samt at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand.

Hvad angår målet om at nedbringe andelen af ekstremt fattige, har regeringen selv strammet målet, så man nu vil ned under 10 pct. i 2007. Antallet af skolesøgende børn er steget markant, og regeringens eget mål var at få 98 pct. af børnene i skole allerede i 2003. Tallet blev dog kun 79 pct., hvilket bl.a. skyldes problemer med at få tilstrækkeligt med uddannede lærere, klasselokaler og skoler.

62 pct. af Ugandas befolkning skal have adgang til rent drikkevand i 2015. Regeringen har selv tilføjet et – måske urealistisk mål – om, at hele befolkningen i byerne skal have rent drikkevand i 2010 og på landet i 2015.

At nedbringe børne- og barselsdødeligheden med henholdsvis to tredjedele og tre fjerdedele vil til gengæld kræve en ekstraordinær indsats. Begge dele er steget fra 1995 til 2001, så det bliver svært at nå de fastsatte mål og delmål.

Danmark er stadig i top

Danmark ligger i førerfeltet sammen med nogle få andre europæiske lande, når det gælder bistandsniveauet. FN har for mere end to årtier siden fastlagt, at de rige lande skal bruge minimum 0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand. Det lever kun få lande – herunder Danmark – op til, og regeringen har besluttet, at bistanden fremover skal fastholdes på 0,8 pct. af BNI.

Udviklingen i udviklingsbistanden; udvalgte OECD-lande

  Udbetalinger (netto)
mio. US $1)
Andel af BNI
i %
  2003 2004 2003 2004
Norge 2.042 2.200 0,92 0,87
Luxembourg 194 241 0,81 0,85
Danmark 1.748 2.025 0,84 0,84
Sverige 2.400 2.704 0,79 0,77
Holland 3.981 4.235 0,80 0,74
Portugal 320 1.028 0,22 0,63
Frankrig 7.253 8.475 0,41 0,42
Belgien 1.853 1.452 0,60 0,41
Irland 504 586 0,39 0,39
Schweiz 1.299 1.379 0,39 0,37
Storbritannien 6.282 7.836 0,34 0,36
Finland 558 655 0,35 0,35
Tyskland 6.784 7.497 0,28 0,28
Spanien 1.961 2.547 0,23 0,26
Canada 2.031 2.537 0,24 0,26
Australien 1.219 1.465 0,25 0,25
Østrig 505 691 0,20 0,24
New Zealand 165 210 0,23 0,23
Grækenland 362 464 0,21 0,23
Japan 8.880 8.859 0,20 0,19
USA 16.320 18.999 0,15 0,16
Italien 2.433 2.484 0,17 0,15
DAC-landene i alt 69.094 78.568 0,25 0,25
- heraf EU-landene 37.139 42.919 0,35 0,36

1) Beløb er angivet i løbende priser






Det internationale udviklingssamarbejde

2015 Målene: Dansk bistands internationale ramme

Siden 2000 har FN's medlemslande arbejdet frem mod fælles mål på udviklingsområdet – kaldet 2015 Målene. Den danske bistand er tilpasset den internationale strategi, der står som den internationale ramme for den globale fattigdomsbekæmpelse og udvikling.

I september 2000 vedtog FN's stats- og regeringschefer en omfattende ”Årtusindeerklæring”, der indeholdt et løfte om at samarbejde for at garantere fred og sikkerhed og for at bekæmpe fattigdom.

På udviklingsområdet har FN's generalsekretær siden uddraget de otte såkaldte 2015 Mål af erklæringen. Med 2015 Målene er der i FN-regi skabt en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande til at sikre, at målene nås i 2015.

2015 Målene:

  1. 1. Halvere fattigdommen
  2. Sikre skolegang for alle børn
  3. Sikre kvinder ligestilling
  4. Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele
  5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele
  6. Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme
  7. Sikre et bæredygtigt miljø
  8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling.

Forpligter både rig og fattig

Hovedansvaret for opfyldelsen af de syv første af de otte 2015 Mål ligger hos udviklingslandenes regeringer. De har med økonomisk og faglig bistand fra den rige del af verden forpligtet sig til at lade opfyldelsen af 2015 Målene indgå som styrende element i deres egne fattigdomsstrategier og finanslove.

Det ottende 2015 Mål forpligter derimod først og fremmest de industrialiserede lande til at etablere et globalt partnerskab for udvikling, herunder gennem bistand, handel og gældslettelse.

2015 logo

I 2004 fremlagde Danmark igen en rapport om Mål 8; nu følger andre lande følger efter.

I spidsen for at gøre status på mål

På globalt niveau rapporterer FN's generalsekretær årligt til FN's Generalforsamling om fremskridt i gennemførelsen af Årtusindeerklæringen og 2015 Målene. På landeniveau hjælper statusrapporter til at engagere politiske ledere, vigtige beslutningstagere og mobilisere civilsamfund, lokalsamfund, offentlighed og medier. Donorlandenes rapporter bruges som grundlag for at sammenligne den bistand, som donorlandene yder for at nå 2015 Målene.

I september 2003 udgav den danske regering som den første donor en 2015-statusrapport. Det skabte stor opmærksomhed, ikke mindst i FN. I september 2004 udgav Danmark sin anden rapport, som mere systematisk opgør bistanden i henhold til FN's indikatorer. I 2004 gik Danmark også i spidsen i OECD-kredsen for at udvikle en fælles standard for rapporteringen, og de nye EU-lande har i Danmark fået teknisk bistand til deres fremtidige rapportering.

Den danske rapport ”2015 Målene. Statusrapport for Danmark 2004” kan læses på http://2015.danida.dk/

Foto: Dreng fylder mel i pose

Mål 1-7: Vi har noget at tilbyde

2015 Mål 1: Den primære udfordring er fattigdommen

Antallet af mennesker, der har en indkomst på under 1 US $ om dagen, skal halveres.

Status:
I Syd- og Østasien er antallet af mennesker, der lever for under 1 US $ om dagen, blevet halveret gennem de sidste ti år på grund af den stærke økonomiske vækst. Anderledes ser det ud i Afrika – her er antallet af mennesker, der lever for mindre end 1 US $ om dagen, steget i samme periode. Omkring halvdelen af befolkningen i Afrika syd for Sahara lever for mindre end 1 US $ om dagen. Det svarer til mere end 300 mio. mennesker. På verdensplan skønnes det, at mere end 1 mia. mennesker lever under ekstrem fattigdom. FN skønner, at der dør et menneske hvert fjerde sekund på grund af sult; heraf udgør børn under fem år langt størstedelen.


Hvad gør Danmark:
Mere end 30 pct. af den totale danske bistand gives til de mindst udviklede lande. Det er en større andel end for langt de fleste andre donorer. Med fattigdomsorienteringen er det naturligt at koncentrere den bilaterale støtte om Afrika syd for Sahara – det fattigste kontinent og det, der står over for de største udviklingsproblemer de kommende år. I 2004 gik 58,8 pct. af den danske bilaterale bistand til Afrika.

Dansk bilateral bistand er primært koncentreret omkring 15 programsamarbejdslande, udvalgt på basis af deres behov og udviklingsmuligheder. Danmark lægger stor vægt på, at udviklingslandet selv forfølger en effektiv, fattigdomsorienteret politik med respekt for god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder – og med en fordelingspolitik, der sikrer, at de fattigste befolkningsgrupper også får del i udviklingsprocessen.

2015 Mål 2: Uddannelse er nøglen til udvikling

Børn i hele verden skal have adgang til at gennemføre et grundlæggende skoleforløb.

Status:
På verdensplan er der mere end 113 mio. børn, som ikke går i skole. I gennemsnit begynder dog otte ud af 10 børn i udviklingslandene i grundskolen, men i de fattigste udviklingslande er det under halvdelen, som fuldfører grundskoleforløbet. I Afrika syd for Sahara er andelen af børn, der går i skole, noget lavere. Her er det kun seks ud 10 børn, der begynder i grundskolen, og i flere afrikanske lande er det kun 30 pct. af pigerne, der kommer i skole.


Hvad gør Danmark:
Uddannelse har stor betydning for et lands udviklingsproces. Derfor har Danmark de seneste år udvidet støtten til uddannelsessektoren betydeligt.

Der er uddannelsesprogrammer i programsamarbejdslandene Mozambique, Nepal og Zambia. Herudover forberedes fem nye bilaterale uddannelsessektorprogrammer I Benin, Burkina Faso, Bolivia, Nicaragua og Bhutan. Endelig er der uddannelsesprogrammer i Afghanistan og Sydafrika. Omkring 15 pct. af dansk bilateral bistand vil gå til uddannelse i 2008. Fra 2007 vil uddannelsessektoren være den største enkeltsektor i dansk bilateral bistand.

Danmark bestræber sig på at sikre den nødvendige balance mellem kvalitative og kvantitative elementer i udviklingen. Det indebærer bedre adgang til uddannelse gennem etablering af skolefaciliteter og forbedring af uddannelserne. Konkret kan det være bedre læseplaner og kompetenceudvikling af lærere.

Multilateralt fortsætter Danmark med at støtte uddannelsesbistand gennem blandt andre UNICEF, Verdensbanken og UNESCO.

2015 Mål 3: Ligestilling er et tværgående mål

Kønsforskelle i grundskoler inden 2005 og på højere uddannelsesinstitutioner skal udryddes.

Status:
Kvinders adgang til at deltage i samfundet er afgørende i udviklingsarbejde. Ud fra en ligestillingsbetragtning skal kvinder have samme rettigheder som mænd til at være borgere i samfundet, til at deltage som erhvervsaktive og til at få tilgodeset deres behov. Men kvinder er også en stærk ressource, som skal aktiveres for at skabe nødvendig økonomisk vækst.

Forbedring af kvinders status og fremme af ligestilling er et vigtigt middel til fattigdomsreduktion og et menneskerettighedsbaseret mål i sig selv. Uddannelse bidrager til bedre sundhed, reducerer befolkningstilvæksten og skaber økonomisk vækst gennem øget produktivitet. Mindre end 80 piger pr. 100 drenge er indskrevet til et sekundært skoleforløb i Afrika syd for Sahara, Syd- og Vestasien. Undersøgelser har vist, at hiv/aids spredes dobbelt så hurtigt blandt kvinder uden uddannelse som blandt kvinder med blot få års skolegang.

I Afrika udgør kvinderne 80 pct. af arbejderne i landbrugssektoren – det betyder, at kvinder udgør den fattigste befolkningsgruppe.


Hvad gør Danmark:
Regeringen fremlagde i 2004 en ny strategi for ligestilling i bistandssamarbejdet. Særlige indsatser for ligestilling kombineres med indtænkning af ligestilling i alle dele af bistanden. Det betyder, at en vurdering af kønsaspektet indgår i enhver beslutning om dansk støtte.

I enhver beslutning om sektorstøtte indgår en vurdering af kønsaspektet. Det gælder f.eks. anlægsarbejder og vejprogrammer, som trækker kvinderne ud af subsistensøkonomien og bringer dem ind i en pengeøkonomi med indtægter og nye økonomiske muligheder. Det samme gælder programmer med mikrolån, som er en central del af de danske landbrugssektorprogrammer. Ved at låne penge til kvinder, som ønsker at starte en lille produktion – f.eks. en lokal sæbeproduktion eller en beskeden landbrugsproduktion – skabes en økonomisk platform for, at de kan blive en del af pengeøkonomien.

Foto: Fiskemarked

Mål 4-6: Mødres og børns sundhed og bekæmpelsen af hiv/aids

Dødeligheden skal nedbringes og spredningen af smitsomme sygdomme stoppes.

Status:
I 2002 døde der 4,6 mio. børn i Afrika syd for Sahara – det svarer til 42 pct. af den globale børnedødelighed. 17 pct. af børnene i Afrika syd for Sahara når ikke at fejre deres fem års fødselsdag. Hvert minut dør en kvinde på grund af graviditet eller under fødslen. På verdensplan er det over 500.000 årlige dødsfald; heraf sker 445.000 i Afrika syd for Sahara og Syd- og Centralasien. I 2003 døde mere end 3 mio. mennesker af aids, og omkring 5 mio. mennesker blev smittet med hiv-virus. På verdensplan udgør kvinder næsten halvdelen af de hiv/aids-smittede i alderen 15-49 år.


Hvad gør Danmark:
Tre ud af de otte 2015 Mål – 4, 5 og 6 – handler om sundhed. Om at nedbringe dødeligheden blandt børn, gravide og fødende og om at bekæmpe hiv/aids og andre smitsomme sygdomme.

Forbedring af sundhedsforhold, herunder kampen mod hiv/aids og befolkningsspørgsmål, udgør hovedprioriteter i regeringens vision for nye prioriteter i den danske udviklingsbistand 2005-2009, ”Sikkerhed, vækst – udvikling”, der blev fremlagt i august 2004.

Den danske bistand på sundhedsområdet fokuserer på at opbygge stærke nationale systemer, som kan stille basale sundhedsydelser til rådighed for befolkningen. Det er en forudsætning for både sundhedspleje og for mere sygdomsspecifikke programmer.

Sundhedssektoren støttes i syv af de 15 danske programsamarbejdslande. Støtten kanaliseres gennem nationale sektorprogrammer og tager fat på emner som sundhedssektorreform og regional sundhedspleje. I 2003 gik 11 pct. af den danske bilaterale støtte til sundhed; et tal, der forventes at stige til 12 pct. i 2008. Hiv/aids-epidemien udgør, særligt i de hårdt ramte lande i det sydlige Afrika, en voldsom trussel mod samfundsudviklingen. Uden at få styr på hiv/aids-epidemien nytter alle andre udviklingstiltag intet. Mål 6 bliver dermed ud over at være et specifikt mål også en forudsætning for hele udviklingsprocessen.

Udgangspunktet for den danske støtte til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene er en bred indsats, der omfatter både sundhedssektoren, men også bl.a. uddannelses-, landbrugs- og infrastrukturområdet. I løbet af 2004 er der foretaget en gennemgang af den danske støtte til bekæmpelse af hiv/aids, der bl.a. viste, at den danske indsats er koncentreret om at indarbejde hiv/aids i sektorprogramstøtten. Gennemgangen viste også, at udvikllingslandene har problemer med at sikre en effektiv koordination af indsatsen. Som et led i regeringens opprioritering af hiv/aids-bekæmpelsen blev der i 2004 afsat yderligere 25 mio. kr. årligt i perioden 2005-2008 til særlige NGO-indsatser.

Foto: Pige med sin mor

2015 Mål 7: Miljømæssig bæredygtighed – er også et tværgående mål

Andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand og basal sanitet skal halveres, og levevilkårene for mindst 100 mio. mennesker, der lever i slumområder, skal forbedres.

Status:
Adgang til rent drikkevand og basal sanitet er en forudsætning for succes i kampen mod fattigdom, sult, børnedødelighed og uligheden mellem kønnene. Globalt har 2,6 mia. mennesker ikke adgang til ordentlige sanitære forhold. Hvert år dør 5 mio. mennesker, hovedsageligt børn, af vandbårne sygdomme. Den hurtige urbanisering i udviklingslandene gør det vanskeligt at sikre rent drikkevand, gode sanitære forhold og adgang til rimelige boligforhold. I de sidste ti år er antallet af mennesker, der bor i slumkvarterer, steget med 28 pct. – denne forøgelse svarer til 200 mio. mennesker.


Hvad gør Danmark:
Udviklingen på miljøområdet er i mange udviklingslande gået i den forkerte retning i det seneste årti. Naturressourcegrundlaget er under pres fra forurening og befolkningstilvækst, og situationen kan forværres af klimaændringerne. 1,1 mia. mennesker har ikke adgang til rent drikkevand; 2,6 mia. har ikke adgang til basal sanitet. Slum er også et voksende problem i udviklingslandene og udtryk for fattigdom og nedslidning af miljøet.

At vende det negative billede på miljøområdet er et mål i sig selv, men det vil også bidrage til at opfylde andre mål, da sundhed, indkomst, fødevareproduktion, vandforsyning og de fattiges muligheder generelt er påvirket af nedslidningen af miljøet.

Fra dansk side anser man de mål, der blev vedtaget på Johannesburg-topmødet om bl.a. sanitet, vandressourceforvaltning, kemikalier og biodiversitet, for at supplere og uddybe Mål 7. For eksempel tegner det til, at målene for både sanitet og vandressourceforvaltning er blevet en internationalt accepteret del af 2015 Målene.

Den nye danske miljøstrategi og Johannesburg-handlingsplanen lægger stor vægt på, at miljøhensyn indtænkes i alle programmer i partnerlandene. En voksende del af den danske bistand går til miljø- og miljørelaterede områder, herunder til at afhjælpe globale miljøproblemer. Udover den bilaterale indsats arbejder Danmark også sammen med en række internationale organisationer, herunder Verdensbanken, Den globale miljøfacilitet, FN's miljøprogram og EU.

I den særlige danske miljøbistand vægtes indsatser, som forbedrer bymiljøet, naturressourceforvaltning og bæredygtig energi. Indsatserne i forhold til bymiljøet omfatter forbedring af slumbeboernes levevilkår, støtte til planlægning for at undgå kaotiske slumområder, renere teknologi i industri og transport samt en sikker håndtering af kemikalier. For at bevare verdens rigdom af plante- og dyrearter støttes bl.a. en bedre forvaltning af naturområder med mange truede arter i Thailand, kystzoner i Mozambique og skov- og vådområder i Tanzania. Støtten til bæredygtig energi spænder fra plan- lægning af energiforsyning til fattige befolkningsgruppers energi til madlavning. Også rent drikkevand, sanitet og vandressourceforvaltning forblev i 2004 en høj prioritet, hvor det blev støttet i 11 af de 15 danske partnerlande.

Endelig lægges der stor vægt på at opbygge og styrke udviklingslandenes evner og kapacitet til selv at tage vare på miljøet. Kapacitetsopbygning indgår som en væsentlig del af de danske miljøprogrammer.

Foto: Kvinde med fad på hovedet

2015 Mål 8: Danmarks bidrag til et globalt partnerskab

Et globalt partnerskab:

  • En forøgelse af den statslige udviklingsbistand
  • En forbedring af bistandens kvalitet
  • En yderligere liberalisering af verdenshandlen
  • Gældslettelse
  • Adgang for udviklingslandene til teknologi og livsvigtig medicin
  • Respekt for demokrati og god regeringsførelse.

Danmark presser på for øget bistand

Det er regeringens politik, at Danmark skal være blandt de førende donorlande.

Udviklingsbistanden lå i 2004 på 0,84 pct. af BNI, og Danmark ligger således et pænt stykke over FN's bistandsmål på 0,7 pct. Dermed ligger Danmark også i det lille felt af donorlande, der opfylder 0,7 pct.-målet: Norge, Danmark, Holland, Luxembourg og Sverige.

EU og EU's medlemslande yder over halvdelen af verdens samlede udviklingsbistand.

På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 besluttede EU's medlemslande, at de medlemmer, som endnu ikke opfylder 0,7 pct.-målet, senest i 2006 skal øge deres bistand til mindst 0,33 pct.

Alt tyder på, at målet vil blive nået allerede i 2005. Det indebærer en markant stigning i EU's samlede udviklingsbistand – fra 0,33 pct. i 2001 til 0,39 pct. i 2006.

Bistand skal harmoniseres

At sikre kvalitet og effektivitet i udviklingsbistanden betyder bl.a., at den danske bistand skal hænge sammen med modtagerlandets prioriteringer og andre donorers indsatser. Danmark har sammen med Finland, Irland, Holland, Norge, Sverige og Storbritannien udarbejdet en fælles handlingsplan om harmonisering af bistanden, dvs. brug af samme regler og procedurer på bistandsområdet.

Bestræbelserne skal lette modtagerlandets administration og sikre en højere effektivitet i indsatsen. Handlingsplanen består af strategiske og konkrete initiativer, som på landeniveau skal fremskynde og lette harmoniserings- og tilpasningsprocessen. Helt konkret findes der nu f.eks. fælles retningslinjer for, hvordan man etablerer fælles donorstøtte til programmerne.

Donorers betingelser om indkøb af varer og tjenester i donorlandene giver ikke altid den bedste og billigste vare for udviklingslandene. Danske indkøb af varer og tjenesteydelser i bistandssammenhæng skal fra 2004 leve op til EU's tjenesteydelsesdirektiv. Dermed er den danske bistand nu blevet afbundet i forhold til andre EU-lande, og Danmark arbejder for en øget afbinding i OECD- og i EU-regi.

Fra råvarer til færdige produkter

EU har med få undtagelser givet fri adgang for eksportprodukter fra verdens allerfattigste lande til EU's markeder. Men det er ikke tilstrækkeligt at have fri markedsadgang og slet ikke, hvis udviklingslandene kun eksporterer råvarer.

Derfor støtter Danmark, at udviklingslandene flytter sig fra at være producenter af råvarer til at være producenter af halvfabrikata, færdigvarer eller serviceydelser. Danmark er derfor gået ind i egentlige erhvervssektorprogrammer i Tanzania, Ghana og Vietnam for at skabe de rette rammebetingelser for erhvervslivet. Danmark hjælper også en række afrikanske lande med at forberede deres forhandlinger med Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Problemer kan løses med mindre gæld

Gældsinitiativet for de stærkt forgældede fattige lande (HIPC) har fået dansk støtte helt fra begyndelsen i 1996. Allerede på det Sociale Topmøde i København i 1995 eftergav man fra dansk side samtlige statslån til de mindst udviklede lande.

Landbrugsstøtte hjælper ikke udviklingslande

Det er et stort problem, at de rige landes landbrugsstøtte er med til at fastholde en produktion, som er uhensigtsmæssig ud fra principper om en effektiv global arbejdsdeling. Danmark arbejder for at få afviklet eksportsubsidier og andre eksportstøtte ordninger på landbrugsområdet for at reducere negative indvirkninger over for udviklingslandenes produkter.

Status:
Målet om det globale partnerskab forpligter de industrielle lande til bl.a. at forøge den statslige bistand. Bl.a. hjulpet af den lave dollarkurs ser det ud til, at de målsætninger, som blev udstukket på FN-konferencen om udviklingsfinansiering i Monterrey i 2002 om, at industrilandene skulle øge deres udviklingsbistand med 16 mia. US$ inden 2006, vil blive indfriet. Globalt er den officielle udviklingsbistand (ODA) således steget med 11,4 pct. fra lavpunktet i 2001 frem til 2003. For EU's vedkommende indebærer Monterrey-løfterne, at EU's samlede bistand i 2006 skal være steget til 0,39 af BNI. Det mål nås allerede i 2005. Mål 8 forpligter også verdenssamfundet til afgørende skridt mod liberalisering af verdenshandlen. Det er imidlertid fortsat ikke lykkedes at nå til enighed inden for rammerne af Doha-runden.


2015 Målene nås kun ved øget bistand

Foto: Mark Malloch Brown (UNDP's chef)

Mark Malloch Brown (UNDP's chef)

For at nå målet om at halvere verdens fattigdom og de andre syv 2015 Mål er det afgørende at øge den nuværende udviklingshjælp drastisk. Lige nu er det kun Danmark og fire andre OECD-lande, der opfylder FN-målsætningen om at give mindst 0,7 pct. af deres bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingshjælp.

Danmark er også i front, når det handler om at rapportere, hvordan donorlandene lever op til deres forpligtelser. Den første danske statusrapport for 2015 Målene blev offentliggjort i 2003 og var den første af sin slags fra et OECD-land. Ydermere var Danmark et af de lande, som tog initiativ til at koordinere den internationale donorrapportering om 2015 Målene.

Det er selvfølgelig vigtigt, at udviklingslandene åbent rapporterer, hvad de har gjort for at nå 2015 Målene. Men lige så vigtigt er det, at OECD-landene offentliggør resultaterne af deres nationale indsats og bidrag.

I september 2005 vil FN's Generalforsamling gøre status over verdens indsats for at nå 2015 Målene. Tiden frem til september giver os en unik mulighed for at samles om en handlingsplan, der klart fortæller, hvordan vi skal opfylde løfterne om at udrydde absolut fattigdom og sult. At vi når til enighed om en sådan handlingsplan, er særligt vigtigt for den region, som står over for de største vanskeligheder – nemlig Afrika syd for Sahara.

Jeg håber, at Danmark sammen med de andre nordiske lande fortsat vil gå forrest, når det handler om at sætte standarderne for donorlandene – i denne vores tids største udfordring.

Foto: Lærer underviser kviinde på computer

Stabilitet og sikkerhed – afgørende for 2015 Målene

Den 14.-16. september 2005 skal stats- og regeringschefer fra hele verden mødes i New York for at gøre status for gennemførelsen af Årtusindeerklæringen. Dagsordenen er ambitiøs, for erklæringen omhandler FN's værdier og principper og forpligter medlemslandene til et styrket samarbejde om emner så forskellige som fred og sikkerhed, fattigdom, miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, demokrati, Afrikas særlige behov og FN-reform.

FN's Generalsekretærs Højniveaupanel om Fred og Sikkerhed afleverede i december 2004 en rapport om det globale trusselsbillede. Den er et input til Generalsekretærens rapport, der skal danne grundlag for 2005-topmødet.

Højniveaupanelrapporten gennemgår det moderne, bredspektrede trusselsbillede, der omfatter borgerkrige, terrorisme og masseødelæggelsesvåben såvel som sociale og økonomiske trusler som fattigdom, smitsomme sygdomme og organiseret kriminalitet. Rapporten skitserer desuden de begrænsede fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom, der skaber ideelle vækstbetingelser for trusler mod fred og sikkerhed.

Som et tredje element giver rapporten 101 konkrete anbefalinger til at styrke FN's effektivitet og legitimitet, herunder udvidelse af FN's Sikkerhedsråd som en helt central anbefaling.

Rapporten er blevet vel modtaget i Danmark, måske fordi den bekræfter den nære sammenhæng mellem udvikling og sikkerhed, der har været et væsentligt element i regeringens prioriteter for dansk udviklingsbistand siden 2004. Der er altså opbakning til den danske linje med at bekæmpe fattigdom og terrorisme for at skabe en mere sikker verden.

På stats- og regeringschefstopmødet i september 2005 vil
Danmark gøre en indsats for at nå til enighed om rapportens centrale anbefalinger. Som medlem af FN's Sikkerhedsråd fra den 1. januar 2005 og to år frem er Danmark i en god position til at søge at sikre en opfølgning på panelets anbefalinger.

Foto: Mænd kigger gennem gittervindue

2015 Målene:

Zambia er op ad bakke

Trods bestræbelser har Zambia svært ved at nå 2015 Målene. Det skyldes primært manglende ressourcer til at forfølge målene, bl.a. som følge af en stor gæld.

Værst ser det ud med målene om at halvere den ekstreme fattigdom og sult samt barselsdødeligheden. 73 pct. af befolkningen havde i 2002 en indtægt under den officielle fattigdomsgrænse, og den ekstreme fattigdom er forblevet uændret høj på cirka 58 pct. Andelen af børn, der er kronisk hæmmet i udviklingen, dvs. får vedvarende for lidt at spise, er steget fra 40 til 47 pct. fra 1990 til 2002.

For at nedbringe andelen af ekstremt fattige mennesker til 29 pct. er det nødvendigt for Zambia at prioritere statens udgifter bedre samt leve op til kravene for gældseftergivelse.

Reduktion af barselsdødeligheden med tre fjerdedele vil også kræve en kolossal indsats. Fra 1990-2002 steg barselsdødeligheden, bl.a. på grund af sundhedsydelser af for dårlig kvalitet, høj forekomst af hiv/aids, for få mænd, der bruger kondom, og begrænset seksualundervisning. Målet om at reducere børnedødeligheden skal nås via flere børnevaccinationer og tilskud af vitaminer.

Et af de mål, som Zambia har bedst mulighed for at opfylde i 2015, er skolegang til alle børn. Andelen af børn, der gennemfører et grundskoleforløb, er steget fra 64 pct. i 1990 til 73 pct. i 2003.

Stabilisering – og muligvis reduktion – af hiv/aids-infektionsraten ligner også et opnåeligt mål. Udfordringen er bl.a. at fjerne stigmatisering af de aidsramte, forbedre forebyggelsen og sænke prisen på behandlingsmedicin.

Det vurderes også som realistisk at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand. Målet er 26 pct., hvilket primært er en lovgivningsmæssig og organisatorisk udfordring.

Foto: Afrikanske drenge

Uganda er godt på vej

Økonomisk vækst er en forudsætning for at reducere fattigdom. Selvom Ugandas vækstrate er faldet til under fattigdomsstrategiens mål om 5 pct., står landet alligevel godt rustet til at nå flere, om ikke alle, 2015 Målene.

Ét mål er allerede nået: At standse og nedbringe andelen af hiv/aids-smittede. Fra 1991 til 2001 blev andelen af smittede helt enestående nedbragt fra 20 pct. til 6,5 pct., hvilket skyldes, at regeringen allerede midt i 1980'erne blev opmærksom på sygdommen og dens skadelige virkninger på samfundets udvikling.

Andre mål vil efter al sandsynlighed blive nået, hvis regeringens stærke fokusering fastholdes. Det drejer sig om at halvere antallet af ekstremt fattige, at sørge for, at alle børn kommer i skole samt at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand.

Hvad angår målet om at nedbringe andelen af ekstremt fattige, har regeringen selv strammet målet, så man nu vil ned under 10 pct. i 2007. Antallet af skolesøgende børn er steget markant, og regeringens eget mål var at få 98 pct. af børnene i skole allerede i 2003. Tallet blev dog kun 79 pct., hvilket bl.a. skyldes problemer med at få tilstrækkeligt med uddannede lærere, klasselokaler og skoler.

62 pct. af Ugandas befolkning skal have adgang til rent drikkevand i 2015. Regeringen har selv tilføjet et – måske urealistisk mål – om, at hele befolkningen i byerne skal have rent drikkevand i 2010 og på landet i 2015.

At nedbringe børne- og barselsdødeligheden med henholdsvis to tredjedele og tre fjerdedele vil til gengæld kræve en ekstraordinær indsats. Begge dele er steget fra 1995 til 2001, så det bliver svært at nå de fastsatte mål og delmål.

Danmark er stadig i top

Danmark ligger i førerfeltet sammen med nogle få andre europæiske lande, når det gælder bistandsniveauet. FN har for mere end to årtier siden fastlagt, at de rige lande skal bruge minimum 0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand. Det lever kun få lande – herunder Danmark – op til, og regeringen har besluttet, at bistanden fremover skal fastholdes på 0,8 pct. af BNI.

Udviklingen i udviklingsbistanden; udvalgte OECD-lande

  Udbetalinger (netto)
mio. US $1)
Andel af BNI
i %
  2003 2004 2003 2004
Norge 2.042 2.200 0,92 0,87
Luxembourg 194 241 0,81 0,85
Danmark 1.748 2.025 0,84 0,84
Sverige 2.400 2.704 0,79 0,77
Holland 3.981 4.235 0,80 0,74
Portugal 320 1.028 0,22 0,63
Frankrig 7.253 8.475 0,41 0,42
Belgien 1.853 1.452 0,60 0,41
Irland 504 586 0,39 0,39
Schweiz 1.299 1.379 0,39 0,37
Storbritannien 6.282 7.836 0,34 0,36
Finland 558 655 0,35 0,35
Tyskland 6.784 7.497 0,28 0,28
Spanien 1.961 2.547 0,23 0,26
Canada 2.031 2.537 0,24 0,26
Australien 1.219 1.465 0,25 0,25
Østrig 505 691 0,20 0,24
New Zealand 165 210 0,23 0,23
Grækenland 362 464 0,21 0,23
Japan 8.880 8.859 0,20 0,19
USA 16.320 18.999 0,15 0,16
Italien 2.433 2.484 0,17 0,15
DAC-landene i alt 69.094 78.568 0,25 0,25
- heraf EU-landene 37.139 42.919 0,35 0,36

1) Beløb er angivet i løbende priser






Det danske udviklingssamarbejde

En verden til forskel

Udviklingspolitiske prioriteter 2004

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter og de langsigtede økonomiske rammer for dansk udviklingsbistand i perioden 2004-2008 er fastlagt i politikplanen ”En verden til forskel” (juni 2003).

Planen slår fast, at en effektiv dansk indsats skal fastholde og videreudvikle sammenhængen mellem sikkerhed, stabilitet og udvikling, og at langsigtet fattigdomsbekæmpelse er det helt centrale omdrejningspunkt for dansk bistand.

Regeringen har styrket den danske udenrigs- og udviklingspolitik gennem en fokusering af den danske udviklingsbistand på fem områder:

  1. Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse
  2. Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme
  3. Flygtninge, nødhjælp og nærområder
  4. Miljøet
  5. Social og økonomisk udvikling

På de følgende sider kan du læse om resultaterne i 2004 på hvert af de fem områder.

Publikationsforside til "En verden til forskel"

Fra 'En Verden til Forskel':
”Udviklingspolitikken er en central og integreret del af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den danske udviklingsindsats skal tage afsæt i de mest presserende problemer i udviklingslandene og samtidig afspejle de værdier, der ligger til grund for Danmarks internationale engagement. Kun således sikres det, at det langsigtede perspektiv fastholdes, og at den størst mulige gennemslagskraft og bæredygtighed i indsatserne opnås.”

Sikkerhed, vækst – udvikling

Regeringens politikplan for 2005-2009

Publikationsforside til "Sikkerhed, vækst – udvikling"

Hermed fortsættes den fokusering og effektivisering af bistanden, som blev lanceret med ”En verden til forskel”, samtidig med, at nye, konkrete initiativer introduceres:

  • En bedre og mere effektiv fattigdomsbekæmpelse, hvor bistandsniveauet fastholdes
  • En ny dansk Afrika-politik – for et andet Afrika
  • Et arabisk initiativ – for fremskridt og reform
  • En styrket miljøprofil og et stærkere globalt miljøsamarbejde
  • En øget indsats for menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse
  • En målrettet bistand til genopbygning i Afghanistan-Irak-Sudan
  • En styrket indsats for at forebygge og bekæmpe hiv/aids
  • Fokus på økonomisk vækst ved at styrke den private sektor.

Flere af disse prioriteter blev forberedt og iværksat i 2004.

Foto: Kvinder på markarbejde






1.Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse

Fra 'En Verden til Forskel':
”Regeringen vil markant opprioritere indsatserne til fremme af respekt for menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse. Som en ny prioritet vil regeringen rette særlig fokus mod indsatser, der kan bidrage til at fremme dialogen mellem kulturer og religiøs tolerance. Andre indsatsområder vil være bekæmpelse af korruption.”

Foto: Afrikansk dommer med dommerparyk i hånden

Demokratiet fremmes i afrikanske lande

Nye programmer for god regeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati er lanceret.

Fremme af menneskerettigheder, effektiv offentlig forvaltning, der bekæmper korruption, decentral forvaltning og bedre rammer for erhvervsudvikling er af høj prioritet for Danmarks indsats i Afrika.

Støtten til god regeringsførelse gennemføres i stigende grad som sammenhængende indsatser. Indsatserne koordineres med andre donorer, hvor både statslige og ikke-statslige organisationer støttes.

Der er opnået gode resultater, selvom der stadig er meget lang vej endnu for de afrikanske lande.

Danmark har i bl.a. Ghana, Kenya, Mozambique og Tanzania støttet demokratiske valgprocesser, og en demokratisk tradition er langsomt, men sikkert ved at blive skabt i Afrika. Regeringer skifter, det parlamentariske arbejde får stigende betydning, og præsidenter træder tilbage frivilligt, når de har tabt et valg. Der er stadig udfordringer, bl.a. i Uganda, hvor man drøfter muligheder for indførelse af flerpartisystemet.

Retssektoren i Afrika har ikke den kapacitet, som er nødvendig for at sikre et retssamfund. Ikke-statslige organisationer udfører et vigtigt arbejde med at oplyse dårligt uddannede om deres rettigheder og støtter i retssager. Danmark støtter retssektorrefomer i bl.a. Mozambique, Uganda og Kenya for at fremme befolkningens adgang til retfærdighed. Udfordringerne er store, erfaringerne få, og det er et langt sejt træk.

Korruption er udbredt i Afrika. Anti-korruption er derfor på dagsordenen, når Danmark er i dialog om bistandssamarbejde med de afrikanske samarbejdslande. I Mozambique gik den danske ambassade i front i kravet om, at den nødvendige lovgivning gennemføres – og det er nu lykkedes.

De danske samarbejdslande i Afrika er opmærksomme på, at god regeringsførelse er en forudsætning for, at den private sektor kan levere den økonomiske vækst, der skal til for at mindske fattigdommen. Danmark er i Ghana og Tanzania i front med at udvikle nye samarbejdsformer for at fremme en bedre offentlig regulering af den private sektors udvikling. Og det virker. Tanzania har på femte år en positiv økonomisk realvækst.

Foto: Afrikanske drenge med køer

God regeringsførelse på dagsordenen

Udenrigsministeriet lancerede i 2004 et ”Good Governance Network”.

God regeringsførelse, menneskerettigheder og demokratisering har fået et større og mere konkret fokus i udviklingsbistanden.

Der lægges stor vægt på at integrere god regeringsførelse i både den politiske dialog med programsamarbejdslandene og i sektorbistanden samtidig med, at der ydes målrettet støtte til god regeringsførelse. Bekæmpelse af korruption er prioriteret højt, og gennemførelsen af handlingsplanen for korruptionsbekæmpelse er vel undervejs. Det øgede fokus betyder, at der nu er støtte til projekter og programmer med sigte på at forberede god regeringsførelse i alle programsamarbejdslande. Disse programmer omfatter samarbejde med det civile samfund, den fri presse, lokal- og centralregeringer og med institutioner såsom domstole, parlamenter og ombudsmand, som er uafhængige. Også i lande berørt af konflikt, som Afghanistan, Sri Lanka og Irak, støttes god regeringsførelse.

For at sikre videndeling og styrke den danske kapacitet på området lancerede Udenrigsministeriet i 2004 et offentligt tilgængeligt internetbaseret 'Good Governance Network' til gavn både internt og for eksterne eksperter på området (www.danida-networks.dk).

Øget fokus på menneskerettigheder og demokrati MRD-ramme¹

Øget fokus på menneskerettigheder og demokrati MRD-ramme

¹ FL-bevillinger

Menneskerettighedsbistand til ikke-programsamarbejdslande 2004:

*Omfatter bl.a. tilskud til Dansk Institut for Menneskerettigheder og Folketingets Ombudsmand

Foto: Afrikanere ved valgsted

Danidas kodeks mod korruption

Erfaringen viser, at det betaler sig at melde klart ud i kampen mod korruption.

Et vigtigt led i gennemførelse af Danidas Anti-korruptions Handlingsplan er at synliggøre vores værdier.

I kampen mod korruption betaler det sig at melde sine standarder klart ud til omverdenen. Principperne indeholder bl.a.

retningslinjer om, hvordan man skal forholde sig ved interessekonflikt, ved misbrug af offentlig status og 'nul tolerance' -princippet.

Danidas anti-korruptionsprincipper

  1. Interessekonflikter. Vi vil undgå enhver konflikt – reel eller potentiel – mellem vores personlige interesser og Danidas interesser. Vi vil straks rapportere alle forekomster af sådanne konflikter.
     
  2. Misbrug af officiel stilling eller offentlige ressourcer. Vi vil undgå at påvirke personer eller organisationer ud fra private hensyn i kraft af vores officielle stilling eller ved at tilbyde dem personlige fordele og goder. Ligeledes vil vi ikke bruge offentlig ejendom, faciliteter, serviceydelser og finansielle ressourcer til private formål, medmindre der er lovmæssig tilladelse dertil.
     
  3. Respekt for loven. Vi respekterer lovene i de lande, vi arbejder i.
     
  4. Korrekt personlig adfærd. Vi vil sikre, at vores egen private adfærd ikke går på kompromis med vores rolle som ansatte i Danida.
     
  5. Aktiv og passiv bestikkelse. Vi vil ikke give, bede om eller modtage gaver eller andre tjenester, der kan påvirke vores funktion, arbejdsindsats eller dømmekraft. Dette inkluderer dog ikke almindelig gæstfrihed og små gaver.
     
  6. Nul tolerance. Ifølge princippet om 'nul tolerance' er vi forpligtet til at rapportere mistanke eller beviser for korruption begået af kollegaer eller andre.
     
  7. Åbenhed og gennemsigtighed som en regel – fortrolighed, når det kræves. Vi vil stræbe efter at opnå åbenhed og gennemsigtighed i forhold til offentligheden og vores interessenter. Dog vil fortrolighed blive anvendt, når det er nødvendigt for at beskytte partneres, medarbejderes eller andres rettigheder.
     
  8. Ikke-diskrimination. I vores arbejde diskriminerer vi ikke med hensyn til køn, religion, kultur, uddannelse, social status, etnisk eller national baggrund eller anden status.
     
  9. Udbredelse af kodeksen. Vi vil gøre vores professionelle partnere bekendt med vores adfærdskodeks.
     
  10. Overholdelse af kodeksen. Vi vil respektere kodeksens principper og rapportere ethvert bevis på eller mistanke om brud på kodeksen. De ansvarlige overordnede vil sikre, at angivers og anklagedes rettigheder og beskyttelse sikres før, under og efter enhver undersøgelse.

Nul tolerance

'Nul tolerance' er et grundprincip i arbejdet med korruptionsbekæmpelse. 'Nul tolerance' betyder, at alle, der forvalter dansk bistand aktivt, skal forebygge og bekæmpe korruption.

For at øge bevidstheden og kompetence om korruptionsbekæmpelse og forebyggelse har Danida udviklet et e-læringskursus, der er obligatorisk for alle medarbejdere.

Foto: Billeder fra retsbygning

Kvinders rettigheder skal med overalt

I 2004 blev en ny strategi for ligestilling i dansk udviklingsbistand lanceret.

Regeringen offentliggjorde en ny strategi for ligestilling i dansk udviklingsbistand i august 2004.

Strategien opdaterer Danmarks hidtidige politik på området og kobler den til de internationale juridiske og politiske forpligtelser som kvindekonventionen, Beijing-handlingsplanen og 2015 Målene – samt til de nye tilgange, der anvendes i udviklingssamarbejdet, såsom fattigdomsstrategier og sektorprogrambistand.

Ligestilling mellem kvinder og mænd er dels et mål i sig selv, dels et vigtigt middel til at opnå fattigdomsbekæmpelse, vækst, demokratisering, god regeringsførelse og fremme af menneskerettighederne, bekæmpelse af hiv/aids og mange andre danske udviklingspolitiske målsætninger. Ambitionsniveauet er højere end tidligere, og indsatserne i enkeltlande, i det internationale samarbejde og inden for særlige politikområder skal prioriteres for at opnå den største effekt.

Indtænkning af kvinde- og ligestillingsaspekter i alle dele af bistanden kombineres med særlige indsatser. Begge dele afspejles i landestrategier og ambassadernes resultatkontrakter.

Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde vil årligt få en rapport om gennemførelse af strategien.

Kvinder, fred og sikkerhed – en anderledes vinkel i 2004

En konference om kvinder, fred og sikkerhed blev afholdt i september.

I mange væbnede konflikter udgør systematiske overgreb mod kvinder og piger – ofte i form af seksuel vold som bevidst led i krigsførelsen – de mest massive menneskerettighedskrænkelser, der begås. I mange lande udelukkes kvinder systematisk fra at deltage i de relevante processer om konfliktløsning og efterfølgende opbygning af deres samfund. Det er hverken demokratisk eller effektivt at undlade at bruge over 50 pct. af et lands menneskelige ressourcer. Derfor er ”Fred og sikkerhed” valgt som et af flere særlige politikområder for strategien.

FN's Sikkerhedsråd vedtog i 2000 resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, der fokuserer på kvinder både som ofre og ressourcer i viften af faser forbundet med væbnet konflikt. Den rummer anbefalinger til FN's medlemsstater, FN's Generalsekretær og øvrige aktører og parter i konflikter og betoner kvinders inddragelse på alle niveauer.

I lyset af Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet i perioden 2005-2006 arrangerede Udenrigsministeriet i samarbejde med regeringens Internationale Ligestillingsudvalg (ILU) en konference om kvinder, fred og sikkerhed den 9. september 2004. Formålet var dels at øge kendskabet til resolution 1325 blandt danske aktører i konfliktsituationer – forsvaret, politiet, Udenrigsministeriets medarbejdere, NGO'er m.v. Dels at drøfte, hvilke muligheder, dilemmaer og udfordringer en udmøntning af resolutionen indebærer på baggrund af oplæg fra forskellige danske og udenlandske kapaciteter på området.

Konferencen inspirerede til etablering af en uformel arbejdsgruppe bestående af forskellige grene af Forsvaret og Udenrigsministeriets relevante afdelinger. Gruppen vil kortlægge Danmarks hidtidige indsats og komme med anbefalinger til fremtidige tiltag i forhold til Sikkerhedsrådet, FN, EU, andre internationale organisationer og dansk bistands forskellige instrumenter.

Foto: Kvinder på marked

Det Arabiske Initiativ

Regeringens Arabiske Initiativ blev lanceret i 2003 med det mål at udvikle et tættere samarbejde med de positive kræfter, som støtter modernisering og demokratisering i den arabiske verden og Mellemøsten. Initiativet omfatter en bilateral og en multilateral del.

Det bilaterale danske partnerskabsprogram

Den bilaterale del består af et dansk part nerskabsprogram, der støtter re formpro cesser i regionen og bidrager til styrket dialog og samarbejde mellem regionens lande og Danmark.

2004 var det første af en toårig pilotfase for programmet, der det første år fokuserede på Egypten, Iran, Jordan og Yemen. Ved årets udgang var der iværksat konkrete projekter i alle fire lande, heriblandt:

  • Etablering af et Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Kairo
     
  • Samarbejde mellem Jordans regering og Folketingets Ombudsmand om at etablere en ombudsmandsinstitution i Jordan og gennemføre en international ombudsmands-konference i Jordan oktober 2004
     
  • Aftale med Yemens regering om partnerskabsprogram, herunder projekter vedrørende kvinders rettigheder, fri presse og decentralisering/lokal deltagelse.
     
  • Projekt i Iran til at fremme landets ratifikation af FN's Torturkonvention i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.

I 2004 blev der også gennemført missioner for at identificere mulige indsatsområder i Algeriet, Marokko og Syrien. Missionerne viste gode muligheder for et konkret samarbejde.

Det multilaterale samarbejde om Mellemøsten

Den multilaterale del af Det Arabiske Initiativ rummer danske initiativer til at fremme internationale organisationers reformsamarbejde med den mellemøstlige region.

Danmark har i årevis kæmpet for en samlet strategi for EU's relationer til de mellemøstlige lande. Indsatsen førte i juni 2004 til vedtagelse af Det Europæiske Råds EU's Strategiske Partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten. Formålet er at fremme demokratisering og reformer i den mellemøstlige region ved at udbygge EU's samarbejdsprogrammer.

I 2004 er der også sket fremskridt i de fælles dansk-canadiske bestræbelser på at fremme en regional samarbejds- og sikkerhedsstruktur i Mellemøsten. I foråret 2004 blev der gennemført omfattende dansk-canadiske konsultationer i regionen om et mellemøstligt sikkerhedscharter. I 2005 vil Danmark være medarrangør af en række seminarer for lokale tænketanke, forskningsinstitutioner og civilsamfundsrepræsentanter om samarbejde og sikkerhed i regionen.

Endelig tog man fra dansk side i 2004 initiativ til at iværksætte et samarbejde med de mellemøstlige lande om bl.a. forsvarsreformer, civil militærkontrol og interoperabilitet under NATO's Middelhavsdialog og Istanbul Co-operation Initiative.

Foto: Valgbus






2. Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme

Fra 'En Verden til Forskel':
”Fundamentalisme og radikalisering står i vejen for bestræbelserne på at skabe fremgang og udvikling og øger samtidig risikoen for staters sammenbrud med negative nationale, regionale og internationale konsekvenser til følge. For at fjerne en af de grundlæggende årsager til terror og fundamentalisme må det sikres, at alle har mulighed for at præge deres samfund ved at søge politisk indflydelse på fredelig og demokratisk vis.”

Hjælp til selvhjælp til fred i Afrika

Afrikaprogrammet for Fred understøtter afrikanske ledere og organisationers vilje til selv at påtage sig et ansvar for at forebygge væbnede konflikter.

Selvom gruppen af reform- og demokratiorienterede lande i Afrika vokser, er en række afrikanske lande stadig plaget af konflikter. Endnu flere lande hæmmes af eftervirkningerne af tidligere konflikter, og næsten alle afrikanske regioner oplever regional ustabilitet.

Konsekvenserne er omfattende og sætter markante, langvarige aftryk på regionerne: Opbremsning af den økonomiske vækst og nedbrydning af sociale normer, hvilket hæmmer fattigdomsbekæmpelsen og det generelle udviklingsarbejde.

I lyset af denne udvikling har Danmark i 2004 iværksat et særligt Afrikaprogram for Fred, der skal støtte det konfliktforebyggende arbejde i Afrika. Programmet fokuserer på støtte til at forebygge nye voldelige konflikter, afrikanske mæglingsbestræbelser og fredsstøtteoperationer.

Afrikaprogrammet for Fred understøtter den vilje og evne, som afrikanske ledere og organisationer de seneste år har vist til at påtage sig større ansvar for håndtering og forebyggelse af væbnede konflikter i Afrika. Det har skabt grundlaget for at opbygge en ny afrikansk sikkerhedsarkitektur baseret på de regionale afrikanske organisationer – Den Afrikanske Union (AU), IGAD, ECOWAS og SADC. De har vist sig at kunne spille en central rolle, når det gælder forebyggelsen af nye konflikter og hjælp til samfundene i tiden efter konflikt. Gennem Afrikaprogrammet for Fred hjælper Danmark derfor med at styrke organisationernes konfliktforebyggende arbejde.

Afrikaprogrammet for Fred har en samlet ramme på 248 mio. kr. for perioden 2004-2009. Programmet skal også ses i sammenhæng med Danmarks medlemskab af FN's Sikkerhedsråd i 2005-2006, hvor Danmark bl.a. vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem Sikkerhedsrådet og de afrikanske organisationer.

Evaluering:

Humanitær indsats erstatter stadig ikke politisk handling

Publikationsforside til "Lessons from Rwanda – Lessons for Today"

I løbet af tre måneder i foråret 1994 blev op imod 800.000 børn, kvinder og mænd slået ihjel ved folkemordet i Rwanda, og over to mio. mennesker flygtede til nabolandene.

Omfanget af katastrofen og den svigtende internationale indsats fik Udenrigsministeriet til at tage initiativ til en storstilet multidonor-evaluering for at uddrage erfaringer for fremtidige komplekse nødhjælpsoperationer. 19 lande, EU og OECD/DAC, ni internationale organisationer (herunder FN), to Røde Kors-organisationer og fem internationale NGO'er deltog i evalueringen ledet af Danida.

Evalueringen af Rwanda-indsatsen blev offentliggjort i marts 1996 og indeholdt en skarp kritik af det internationale samfund – i særdeleshed FN's Sikkerhedsråd – for at have undladt at reagere på advarslerne før og under folkemordet.

I tiåret for folkemordet har Danida og det internationale humanitære læringsnetværk, ALNAP, vurderet evalueringens virkning på håndteringen af senere konfliktsituationer. Konklusionen er, at den har sat dagsordenen for debatten om humanitært arbejde, har bidraget til forbedret kvalitet og mere ansvarlighed blandt humanitære organisationer, og at den i væsentlig grad har påvirket en række donorers politikker.

FN-systemet har reageret mere forbeholdent, men en del af evalueringens anbefalinger fra 1996 genfindes dog i en særlig panel-rapport, som skal danne grundlaget for reformer af FN.

Til trods for en øget villighed fra det internationale samfunds side til at gribe ind militært og gennemføre mere robuste fredsbevarende missioner i f.eks. Timor og Sierra Leone forbliver sådanne aktioner dog undtagelsen. Evalueringens hovedkonklusion – at humanitær indsats ikke kan erstatte politisk handling – gælder stadig. Det viser bl.a. den træge reaktion på drabene på civile i Darfur-regionen i Sudan.

”Lessons from Rwanda – Lessons for Today. Assessment of the Impact and Influence of the Joint Evaluation of Emergency Assistance to Rwanda” (2004/7) er udarbejdet af John Borton og John Eriksson. Rapporten og den oprindelige Rwanda-evaluering kan downloades fra www.evaluering.dk

Konfliktløsning kræver samarbejde

Øget samspil mellem danske militære og civile indsatser under konflikter.

Udenrigsministeren og Forsvarsministeren lancerede i marts 2004 regeringens initiativ til samtænkning af civile og militære indsatser i konfliktramte lande.

Det er Danmarks øgede internationale militære engagement, der har rejst spørgsmålet om en styrkelse af samarbejdet mellem civile og militære indsatser.

Over de seneste år er der høstet nye erfaringer i humanitær bistand og genopbygningsbistand i tilknytning til løsning af militære konflikter. På Vestbalkan, i Eritrea, Afghanistan og Irak har den humanitære bistand i større eller mindre grad været baseret på konkrete samarbejder mellem de humanitære aktører og militæret i form af f.eks. logistisk støtte og minerydning. Fælles for situationerne har været omfattende ødelæggelser af de lokale samfundsstrukturer og dermed behov for at inddrage mange aktører i konfliktløsningen.

Derfor har regeringen taget initiativ til at øge samtænkningen af de civile og militære indsatser i disse lande.

Der er siden nedsat en embedsmandsgruppe med deltagelse af bl.a. Forsvarsministeriet, Statsministeriet, Politiet, Beredskabsstyrelsen og Forsvarskommandoen. Udenrigsministeriet er formand for gruppen. Gruppen har bl.a. drøftet og koordineret samtænkningsindsatser i Irak og Afghanistan.

Der er i 2004 anvendt knapt 12 mio. kr til samtænkningsindsatser – alle i Irak. Indsatserne har været kortvarige infrastrukturaktiviteter, såsom som opstilling af vandpumper og renovering af skoler og hospitaler.

Foto: Kvinder med vandkrukker og -fade på hovederne

Irak bliver genopbygget

Vand og sundhed har sammen med et valgseminar og behandling af torturofre været en del af den danske genopbygningsbistand til Irak i 2004.

Det irakiske samfund har fortsat hårdt brug for omverdenens støtte til at fremme demokrati og menneskerettigheder.

I 2004 startede en politisk proces, som i 2005 skal resultere i en irakisk forfatning, et nyt parlament og en ny regering.

Arven fra Saddam Husseins styre er bl.a. torturofre og et stort antal forsvundne personer. Der er et stort behov for hjælp til at udvikle landets infrastruktur, sundhedssystem og vandforsyning – alle områder, hvor Danmark har støttet projekter.

Blandt resultaterne i 2004 er:

  • FN's forberedelse af de irakiske valg den 30. januar 2005 er blevet understøttet af Danmark med 25 mio. kr. En måned før valget deltog næsten 100 kandidater i et dansk-arrangeret seminar i Kuwait om valgets regler og principper. Danmark støttede desuden oplysningskampagner på irakisk radio og tv i ugen op til valgene.
     
  • De irakiske myndigheders arbejde med at opspore forsvundne personer er blevet understøttet gennem organisationen International Rehabilitation Council for Torture Victims.
     
  • Dansk Institut for Menneskerettigheder har gennem irakiske samarbejdspartnere været med til at støtte opbygningen af civilsamfundsorganisationer i Basra-området og det juridiske fakultet på Basra Universitet.
     
  • Danske politifolk var i 2004 med til at uddanne irakiske politiofficerer ved det regionale polititræningsakademi i nærheden af Basra. Det danske bidrag vil blive videreført i 2005.
     
  • Der er blevet leveret 11 blodgasapparater til irakiske hospitaler. Apparaterne er essentielle for behandlingen af kritisk syge patienter.
     
  • Soldater fra den danske bataljon i Basra har været med til at understøtte mindre humanitære og genopbygningsprojekter i operationsområdet. Det har især drejet sig om istandsættelse af lokale hospitaler og sundhedsklinikker og vandprojekter.
     
  • Fire rådgivere i den danske projektstyringsenhed i Basra har bistået myndighederne i udvikling af landbrug, god regeringsførelse, reformer af retssektoren og donorkoordination.
     
  • Omskiftelige bundforhold og talrige sunkne vrag truer søtransporten via den Persiske Golf. Danmark finansierer i samarbejde med de irakiske havnemyndigheder en undersøgelse af mulighederne for at renovere Iraks eneste bøjeskib, ”Nessir”.
     
  • En særlig projektfacilitet for lokalrådene i Basra-provinsen er blevet oprettet. Projektfaciliteten skal finansiere mindre projekter identificeret af lokalrådene, såsom reparation af biveje, elforsyning eller drikkevandsanlæg.

Genopbygningsbistanden til Irak på 170 mio. kr. er det ene af de to elementer i den bevilling, som Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 9. april 2003. Bevillingen indeholder også 180 mio. til humanitære indsatser. Ved udgangen af 2004 var der ydet genopbygningsstøtte for i alt 84 mio. kr. og humanitær bistand for 152 mio. kr.

Foto: Mænd i valglokale

Fundamentalisme bekæmpes nedefra

Terror kan ramme alle lande og alle befolkningsgrupper. Men udviklingslande er særligt sårbare som arnested og mål for terrorismen. Den nye internationale terrorisme er i høj grad knyttet til en voksende politisk radikalisering og ekstrem religiøs fundamentalisme.

Udviklingsbistandens vigtigste bidrag til kampen mod terrorisme er at sætte ind over for nogle af de grundlæggende politiske, sociale og økonomiske årsager til terrorisme – politisk undertrykkelse, massive menneskerettighedskrænkelser, social og økonomisk marginalisering lokalt og globalt – i lande, hvor der sker en stigende radikalisering, og hvor religiøs ekstremisme er på fremmarch.

Samtidig kan man gennem særlige indsatser inden for bistanden hjælpe udviklingslande til at leve op til deres internationale FN-forpligtelser om at bekæmpe terrorisme inden for egne grænser.

Mange indsatser inden for den danske udviklingsbistand er rettet mod terrorismens grundlæggende årsager. Det gælder f.eks. først og fremmest indsatsen for at forebygge konflikt og fremme menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse.

Regeringen vedtog i 2004 en ”Principplan for Dansk Udviklingsbistand til Kampen mod Den Ny Terrorisme”. I planen er der afsat 145 mio. kr. i 2004-2006 til en række særlige ekstra indsatser, der enten direkte styrker de fattige landes muligheder for at bekæmpe international terrorisme, eller som er direkte rettet mod sårbare grupper i lande og områder, hvor udviklingen peger mod en mærkbar radikalisering af samfundet.

Foto: Lærer underviser børn

Indsats mod terrorisme i Indonesien

Den indonesiske befolkning har gennem parlaments- og præsidentvalg i 2004 vist, at den tager sine demokratiske rettigheder alvorligt. Men trods en større grad af politisk og økonomisk stabilitet er der stadig problemer i landet, bl.a. i form af omfattende korruption og et dårligt fungerende retsvæsen. Landet har oplevet nye udbrud af konflikter med etnisk og religiøs baggrund flere steder, bl.a. i Aceh-provinsen.

Den internationale opmærksomhed blev for alvor vendt mod Indonesien efter de blodige attentater på Bali i oktober 2002 og i Jakarta i august 2003 og september 2004. Attentaterne blev udført af militante islamiske grupper med internationale forbindelser, og dermed blev Indonesien et fokuspunkt i kampen imod international terrorisme. Derfor fokuserer principplanen for dansk bistand til kampen mod den ny terrorisme i Asien; herunder Indonesien.

I foråret 2004 besøgte en dansk identifikations- og formuleringsmission Indonesien for at afdække, hvilken indsats som ville have den største effekt i kampen imod terrorisme i landet. På grundlag af missionens anbefalinger blev der i 2004 bevilliget 15 mio. kr. til et projekt med tre komponenter: Støtte til det indonesiske politi, støtte til retsvæsnet og støtte til fremme af moderat islam.

Formålet med den danske indsats mod terrorisme er – i samarbejde med andre donorer – at bekæmpe og forebygge terrorisme på flere niveauer. Støtten går bl.a. til at styrke det indonesiske politis kapacitet til terrorismeforebyggelse og bekæmpelse, at bidrage til reformer af politiet i forhold til samarbejdet med borgerne lokalt; til en bedre behandling af sager om menneskerettigheder og til at fremme moderat islamisk tænkning på muslimske kostskoler. Den danske støtte bliver gennemført i tæt samarbejde med både statslige myndigheder og udvalgte NGO'er.

Indsatsen mod terror hænger godt sammen med de øvrige dansk-støttede aktiviteter, som Danmark siden 1999 har ydet til at fremme menneskerettigheder, demokratisk udvikling og god regeringsførelse i Indonesien. I 2004 udgjorde den samlede danske støtte 20,5 mio. kr.






3. Flygtninge, nødhjælp og nærområder

Fra 'En Verden til Forskel':
”Regeringen vil – som en del af sit bidrag til kampen mod fattigdom, fundamentalisme og terror – opprioritere arbejdet med at komme nødstedte og fordrevne mennesker i udviklingslandene til hjælp både under og efter katastrofen.”

Dansk hjælp til flodbølge-ofre

Beredskab gjorde effektiv dansk nødhjælp mulig.

Flodbølgen, der ramte Sydøstasien den 26. december 2004, krævede mere end 200.000 dødsofre og mere end en mio. indbyggere i udviklingslandene omkring Det Indiske Ocean fik ødelagt deres hjem, marker og fiskeudstyr. Men de første dage, efter at flodbølgen havde ramt, var der stor usikkerhed om katastrofens omfang. Situationsrapporter fra både FN og EU, der byggede på indspil fra de lokale regeringer, undervurderede markant omfanget og karakteren af katastrofen og skabte et usikkert grundlag for beslutninger.

Det danske humanitære beredskab gik i gang, så snart de første signaler kom ind, og blev udbygget i takt med, at nye og mere præcise informationer blev modtaget. Allerede på selve katastrofedagen blev stående beredskaber finansieret af Danmark hos FN og andre udløst. FN kunne beslutte at sende de første vurderingshold afsted. Økonomiske midler kunne overføres fra FN's og Internationalt Røde Kors' katastrofefond til de første indsatser. Dagen efter blev der ved telefonisk kontakt med danske NGO'er, der allerede var til stede i Indonesien og i Sri Lanka, truffet beslutning om at igangsætte de første aktiviteter for 10 mio. kr. To dage senere besluttede integrations- og udviklingsministeren at forøge beløbet med yderligere 85 mio. kr. i lyset af de nye oplysninger, der var indkommet. Danske NGO'er fik forøget bevillingerne og andre humanitære organisationer modtog støtte. Hercules-fly fra forsvaret blev inddraget, og et mobilhospital gjort klar i tilfælde af henvendelse fra FN. Inden året var omme, var den foreløbige statslige bevilling oppe på 300 mio. kr. (samlet blev der afsat 420 mio. kr.); en stor del heraf er allerede fordelt til konkret aktiviteter. Den humanitære operation – og senere genopbygningsindsatsen – fortsatte med stor aktivitet ind i det nye år.

Alvorlig situation i Darfur

Internationalt er der i alt givet over en halv mia. US $ i nødhjælp til Darfur.

Darfur i det vestlige Sudan har tiltrukket international opmærksomhed. Det skønnes, at mere end 2 mio. mennesker er direkte berørt af urolighederne, heraf er godt 1,6 mio. mennesker fordrevet. Hertil kommer, ifølge WHO, ca. 70.000 ofre i 2004 som konsekvens af krisen på grund af mangel på basale fornødenheder som rent drikkevand og mad.

Det internationale samfund har i løbet af 2004 ydet godt 530 mio. US $ til FN og internationale organisationer. Heraf har FN-systemet modtaget 210 mio. US $, hvilket svarer til knap 60 pct. af FN's appel. Godt og vel 60 pct. af de fordrevne modtager international hjælp med husly og diverse materiel støtte.

Bistand til Sudan

Den nuværende konflikt mellem regeringen og syd har varet i 21 år. I 1990 afbrød Danmark på linje med andre donorer bistandssamarbejdet med Sudan på grund af menneskerettighedssituationen i landet. Siden er der ydet humanitær bistand for ca. 25 mio. kr. om året, primært til flygtninge og internt fordrevne.

Der blev i 2004 ydet omkring 72 mio. kr. i danske bidrag til ofrene for konflikten i Darfur. EU og EU's medlemslande har samlet ydet 325 mio. € til Darfur-krisen. Den danske bistand går dels til aktiviteter internt i Sudan, dels i form af støtte til de flygtninge, som er flygtet over grænsen til Tchad. Endvidere har der været ca. 10 danskere udsendt til Darfur gennem Det Humanitære Beredskab og danske NGO'er.

Humanitær bistand til ofre for væbnede konflikter i Afrika

Store dele af den danske humanitære bistand går til Afrika. I 2004 blev der over den humanitære bevilling udbetalt humanitær bistand for i alt 866,1 mio. kr. En stor andel gik til Afrika via FN-systemet eller gennem private nødhjælpsorganisationer.

Eksempler fra Uganda og DR Congo viser, hvor svært det kan være at give humanitær bistand, og hvorfor bistanden i mange tilfælde går til ofre for længerevarende konflikter og kriser.

Ernæringsprojekt for børn i det nordlige Uganda

Red Barnet modtog i 2004 en bevilling på 5,2 mio. kr. til et projekt i Gulu-distriktet i det konfliktramte Norduganda. Igennem 18 år har befolkningen lidt under den brutale væbnede konflikt mellem den ugandiske regeringshær og oprørsbevægelsen Lord's Resistance Army. Red Barnet forsøger at nedbringe dødelighed på grund af underernæring blandt internt fordrevne børn. Cirka 8.000 underernærede børn får ernæringsmæssigt tilskud i form af basismad tilsat mineraler og vitaminer, og børnenes mødre undervises i småbørnspleje, sanitet og ernæring. Organisationen arbejder desuden med at styrke de lokale sundhedsmyndigheders kapacitet til at undersøge og behandle underernærede børn.

Sundhedsprojekter i den Demokratiske Republik Congo

Udenrigsministeriet bidrog i 2004 med 5,0 mio. kr. til Læger uden Grænsers projekt i den østlige del af den Demokratiske Republik Congo. Målet er at reducere dødeligheden og forbedre adgangen til sygdomsforebyggelse og behandling til ca. 600.000 internt fordrevne og lokale, der som følge af den langvarige konflikt i landet er særligt sårbare.

I Kisangani by samarbejder organisationen med fem sundhedscentre om forsyning af medicin og adgang til behandling for byens fattigste og ofre for seksuel vold, der er meget udbredt i konfliktområderne. Uden for byen er antallet af klinikker til at behandle almindelige sygdomme øget fra fem til 20. Projektet omfatter også træning af lokale hospitaler til at behandle sygdommen sovesyge, der er et voksende problem. Et katastrofeberedskab kunne i 2004 i 25 tilfælde gennemføre hurtige indsatser mod udbrud af mæslinger, kolera og meningitis.

Modtagere af humanitær bistand

Modtagere af humanitær bistand

Verdenskort: De lande, der i 2004 modtog mest humanitær bistand fra Danmark

På kortet er afmærket de lande, der i 2004 modtog mest humanitær bistand fra Danmark. Flygtninge er hovedmodtagere af humanitær bistand.

Humanitær bistand fordelt på organisationer, 2004

Organisation 1.000 kr.
UNHCR United Nations High Comm. for Refugees 270.625
WFP World Food Programme 79.623
Dansk Røde Kors 78.539
Dansk Flygtningehjælp 76.389
UNRWA United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refug. 61.555
Folkekirkens Nødhjælp 45.425
UNICEF 35.440
Danish De-mining Group 26.752
Læger Uden Grænser 16.756
UN Office of the High Commissioner for Human Rights UNOHCHR 14.988
Red Barnet 14.097
ICRC International Committee of Red Cross 12.000
Office for the Coordination of Humanitarian Affairs OCHA 11.148
ADRA Danmark 9.459
United Nations Mine Action Service 8.000
Mission Øst 7.663
Forsvarsministeriet 7.600
Caritas Danmark 7.040
International Organisation for Migration 4.993
Danish Assistance to the Self-Reliance Strategy (DASS) 4.082
Ibis 3.887
UNDP United Nations Development Programme 3.096
Beredskabsstyrelsen 2.899
Mellemfolkeligt Samvirke 2.140
Dansk Etioper Mission 1.600
International Aid Services Danmark 1.500
Fællessekretariatet for Det Dansk-Etiopiske Fællesinitiativ 1.393
Scanagri Denmark A/S 1.125
ILO 1.100
Øvrige 55.194
I alt 866.108

Foto: Skopudser

Sammenhæng i dansk politik over for de fattige lande

Nærområdeindsatsen er et godt eksempel på, hvordan Udenrigsministeriet er med til at sikre en høj grad af sammenhæng – såkaldt koherens – på tværs af forskellige danske politikområder i forhold til udlandet. Det styrkede civil-militære samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet er et eksempel på øget samspil.

At koble udviklingspolitik og integrationspolitik tættere sammen er en anden måde at skabe større sammenhæng i Danmarks politik over for de fattige lande. Det er en logisk konsekvens af at betragte dansk indenrigs- og udenrigspolitik i sammenhæng.

Resultatet af en høj grad af samtænkning mellem nærområdeindsatsen og Danmarks flygtningepolitik har allerede vist sig i form af en fælles overordnet ramme for nærområdeindsatsen. Et andet resultat er et dansk forslag til en global repatrieringsfacilitet, som skal gøre det lettere for flygtninge at vende tilbage til deres hjemlande.

Udviklingsbistand handler om at skabe forandringer, og udviklingspolitikken kan ikke ses isoleret. At sikre større samspil mellem udviklingspolitikken og andre politikområder vil blive en stadig større udfordring i takt med, at verden vokser mere sammen.

Øget fokus på støtte i nærområder

Regeringen afsatte i 2004 200 mio. kr. til et nærområdeinitiativ.

Målet er at bidrage til lokale forsoningsprocesser, hjælpe lokale myndigheder med at genetablere lokale strukturer og sætte gang i en økonomisk udvikling, så flygtninge har noget at vende hjem til.

Danmark indgik i 2004 en aftale om nærområdeindsats i Kenya. Den omfatter bl.a. kapacitetsopbygning af landets asylsystem, støtte til Kenyas nye flygtningelov og forbedret registrering af flygtninge. Der blev desuden udført nærområdeaktiviteter i bl.a. Uganda, Tanzania, Zambia, Kosovo, Sri Lanka, Irak og Afghanistan.

I 2004 fremlagde regeringen et forslag om en repatrieringsfacilitet for flygtninge, der vender hjem. FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er positiv over for forslaget og søger nu at skabe international opbakning til initiativet.

Nærområdeindsats i anden generation

På Balkan er nærområdeindsatsen nået til anden generation. Den altovervejende prioritet for reintegrationen er her at skabe et varigt økonomisk levegrundlag for at modvirke fornyet uro og polarisering mellem de etniske grupper.

Formålet med Danmarks nye Nærområdeprogram for Vestbalkan er at anspore økonomisk vækst nedefra med fokus på virksomheder og jobskabelse i udsatte nærområder i Bosnien-Hercegovina og Serbien. Programmet er en del af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram.

Støtte til EU's naboer

Udenrigsministeriets Naboskabsprogram omfatter EU's naboer Rusland, Belarus, Ukraine, Moldova, Kaukasus, Rumænien, Bulgarien, Tyr kiet og det vestlige Balkan. Programmet omfatter perioden 2004-2007 og er på 730 mio. kr.

Målet er at fremme åbne, demokratiske retssamfund baseret på en stabil politisk og økonomisk udvikling i EU's nabolande mod øst og sydøst. I programmet indgår støtte til både civilsamfundet og myndigheder med fokus på bl.a. flygtninge, menneskerettigheder, økonomisk udvikling og kapacitetsudvikling i den offentlige sektor og civilsamfundet samt frie medier.

Støtten udmøntes primært gennem ni større programmer. I 2004 er iværksat to større programmer i Tyrkiet og på Balkan, mens de øvrige programmer ventes iværksat i 2005.

Evaluering:

Effektiv, men kortsigtet hjælp til Kosovo

Publikationsforside til "Evaluation"

Den internationale bistand strømmede ind til Kosovo efter krigen i 1999 i et omfang, der langt overgik andre humanitære katastrofer. Frem til 2003 bevilgede Danmark 1,4 mia. kr. til nødhjælp og genopbygning.

En evaluering i 2004 konkluderer, at der var mange gode resultater på det operationelle niveau. Den humanitære indsats var hurtig og effektiv og var i høj grad med til at begrænse de menneskelige lidelser i den første kritiske fase. Også genopbygningshjælpen til minerydning, reparation af huse, uddannelse og affaldshåndtering bliver rost.

Evalueringen fremhæver dog manglen på fremskridt inden for de mere langsigtede mål: Udviklingen af et demokratisk, fredeligt, multietnisk samfund i økonomisk vækst. Årsagen er bl.a., at bistanden ikke i tilstrækkeligt omfang støttede international koordination, og at den blev gennemført med et for kort tidsperspektiv i modsætning til Danidas egen handlingsplan fra 1999. Hjælpen havde været mere effektiv, hvis den var blevet fordelt over længere tid frem for at støtte massivt i kort tid, lyder vurderingen.

Evalueringen peger på et begrænset strategisk udbytte af det militære og civile samarbejde i Kosovo, og at danske aktører bør støtte international, multilateral koordination for at opnå en større effektivitet af den samlede, humanitære indsats.

”Humanitarian and Rehabilitation Assistance to Kosovo, 1999-2004” (2004/5) er udført af firmaet T&B Consult med et hold internationale eksperter. Rapporten og Udenrigsministeriets samt Forsvarsministeriets kommentarer hertil kan downloades fra www.evaluering.dk

Foto: FN lastbiler






4. Miljøet

Fra 'En Verden til Forskel':
”Miljøindsatsen i udviklingslandene vil blive yderligere opprioriteret og blive gjort mere effektiv ved at integrere den særlige miljøbistand i Danmarks samlede udviklingsbistand. Som et nyt initiativ etableres regionale miljøindsatser.”

Ny miljøstrategi tænker miljø på tværs

Den ny miljøstrategi fra 2004, ”Strategi for Danmarks miljøbistand til udviklingslandene 2004-2008”, udgør grundlaget for den praktiske udmøntning af miljøbistanden.

Strategien sætter miljøbeskyttelsen i forhold til fattigdomsbekæmpelse, der er hovedprioriteten i dansk udviklingsbistand. Fattigdomsbekæmpelsen er en forudsætning for en bæredygtig global udvikling, og her spiller den miljømæssige bæredygtighed en central rolle.

Strategien danner rammen om en række væsentlige udviklinger. Bl.a. er miljøsamarbejdet under den særlige miljøbistand ved at blive lagt om til mere langsigtede og sammenhængende programmer.

I 2004 er indsatsen i de nye lande blevet forberedt, så der i 2005 kan iværksættes miljøprogrammer i Indonesien, hvor en indsats er fremskyndet af flodbølgen, samt i Kina. En indsats i Kenya ventes iværksat i 2006. Et miljøprogram for Vietnam ventes påbegyndt i 2005. Et program for Mozambique er ligeledes langt fremme i udviklingen.

Også opprioriteringen af miljø som tværgående hensyn tager form, i første omgang ved at integrere miljø i relevante sektorprogrammer og organisationsstrategier. Desuden støttes miljøhensyn i flere nationale fattigdomsstrategier.

Miljøstrategien underbygger også klimaindsatsen gennem støtte til at udvikle Kyoto-protokollen og ved at skabe basis for handel med CO2-kreditter. Flere købsaftaler, forberedt i løbet af 2004, ventes indgået i første del af 2005. Foruden Malaysia, Thailand og Sydafrika, der hidtil har været i fokus, er der i 2004 indledt samarbejde med Kina og Indonesien.

Udenrigsministeriet har i samarbejde med Miljøministeriet og Energiselskaberne Elsam og Energi E2 etableret en dansk CO2-fond med Verdensbanken som administrator. De fire parter har hver indskudt 50 mio. kr. i fonden, som skal købe CO2-kreditter fra den meget store projektportefølje, Verdensbanken har udviklet. Fonden kan optage flere parter, hvorved staten bidrager til at give erhvervslivet bedre adgang til de nye CO2-markeder.

Foto: Børn, der knuser mursten

Øget fokus på miljø også i den multilaterale bistand

Den ny miljøstrategi opprioriterer miljø som tværgående hensyn i både det multilaterale og det bilaterale samarbejde. Lande- og fattigdomsstrategier er centrale omdrejningspunkter for arbejdet.

I den multilaterale bistand støtter Danmark integration af miljøhensynet gennem Verdensbankens og Det europæiske Fællesskabs bistand. Meget store bistandsbeløb kanaliseres gennem disse to organisationer, der er repræsenteret i alle u-lande.

Verdensbankens miljøstrategi har fokus på bæredygtighed og på behovet for at integrere miljø bredt i Bankens aktiviteter, bl.a. i landestrategier, sektorstrategier og investeringer. Det fremgår af Bankens seneste statusrapport fra maj 2003, at der er gjort gode fremskridt med at indarbejde miljøhensyn i landestrategier, og at der er lavet målrettet miljøarbejde i forhold til 13 fattigdomsstrategier. I sektorpolitikken er bestræbelserne på at integrere miljø især rettet mod landbrug, transport, byudvikling, energi og vand og sanitet.

EU-kommissionen har i 2004 taget flere initiativer til at integrere miljøhensyn bedre i bistanden. Alle landestrategier gennemgås for at vurdere, om de lever op til kravet, og i forbindelse med midtvejsevalueringen af bistanden i 2004 var der krav om miljøprofiler for alle samarbejdslande under Cotonou-aftalen. Andre samarbejdslande fik iværksat en forsøgsordning med anvisning af ”best practice” for udarbejdelse af miljøprofiler. En særlig miljø-helpdesk i Bruxelles skal bistå EU-repræsentationerne verden over.

Støtte til miljøudvikling

Det første store miljøprogram inden for den særlige miljøbistand blev i 2004 gjort færdigt i Vietnam.

Den særlige miljøbistand sigter på at støtte miljømæssig bæredygtig udvikling og at bidrage til at forbedre miljøsituationen i udvalgte regioner, hvor hurtig vækst i miljøproblemer kan påvirke hele regionen. Der arbejdes med at forbedre bymiljøet, at fremme bæredygtig energianvendelse og at sikre bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Bevillingen til den særlige miljøbistand var i 2004 på 424,6 mio. kr.

I strategien er der lagt vægt på, at den særlige miljøbistand skal udmøntes i form af egentlige miljøprogrammer med langsigtede mål. I 2004 blev det første store miljøprogram inden for den særlige miljøbistand færdiggjort i Vietnam, og udformningen af det næste program blev igangsat i Mozambique.

Det sydlige Afrika – miljøbistand

Tilsagn fordelt på lande

Diagram: Tilsagn fordelt på lande

Tilsagn fordelt på indsatsområder

Diagram: Tilsagn fordelt på indsatsområder

Sydøstasien – miljøbistand

Tilsagn fordelt på lande

Diagram: Tilsagn fordelt på lande

Tilsagn fordelt på indsatsområder

Diagram: Tilsagn fordelt på indsatsområder

Danmarks udbetalinger til særlig miljøbistand

Miljøbistanden administreres i Udenrigsministeriet efter såkaldte tilsagnsrammer. Det betyder, at beløbet til et projekt indgår fuldt ud i finansloven det år, hvor tilsagnet bliver givet. Udbetalingerne sker i projektets løbetid.

Den reduktion af miljøbistanden, som blev gennemført i 2002, vil først kunne ses fuldt ud på udbetalingerne efter nogle år. Derfor er de formindskede udbetalinger i 2004, som fremgår af figuren, en afspejling af den generelle reduktion af tilsagnene til de enkelte lande, som skete i 2002.

Særlig bilateral miljøbistand

Diagram: Særlig bilateral miljøbistand

*) I tallet for 2002 er medregnet 60 mio. kr., som blev anvendt til gennemførelse af ASEM-4 mødet.

Foto: Kvinde drikker vand

Miljøindsats og fattigdomsbekæmpelse smelter sammen

Miljøindsatsen tilrettelægges, så den indgår som en integreret del af fattigdomsstrategierne.

Miljøindsatsen inden for den bilaterale bistand omfatter miljø som tværgående hensyn, miljøsektorprogrammerne og den særlige miljøbistand. Den overordnede målsætning for hele indsatsen er fokuseret på sammenhængen mellem miljø og fattigdom og tilrettelægges med vægt på at skabe bedre sundhed og livsgrundlag og mindre sårbarhed hos fattige befolkningsgrupper.

I eksempelvis Tanzania indeholder den nuværende danskstøttede miljøindsats midler til strategisk arbejde med fattigdom-miljø-indikatorer og miljøscreening af Tanzanias egen fattigdomsstrategi. Det har resulteret i en ny anden-generations-fattigdomsstrategi med bedre integration af miljøhensynet.

Miljøprogrammet i Vietnam er også et eksempel på den nye tilgang. Det tager udgangspunkt i det hidtidige miljøsamarbejde, men der er ved programmeringen lagt vægt på, at programmet overordnet skal understøtte fattigdomsbekæmpelse.

Foto: Afrikanske kvinder

15 mio. kr. til fjernelse af giftigt affald

Danmark bidrager til internationalt samarbejde om oprydning i pesticidlagre i Afrika.

I Afrika udsættes mennesker og natur dagligt for store risici fra lagre af ubrugte pesticider og kemikalier med for længst overskreden holdbarhedsdato. Det anslås, at der er i alt 50.000 tons giftigt affald, som forurener grundvand, floder, jord, afgrøder og luft. De fattigste af de fattige udsættes for negative sundhedspåvirkninger med muligt tab af arbejdsdage, arbejdsevne og indlæringsevne til følge.

I 2004 trådte Stockholm-konventionen om svært nedbrydelige organiske miljøgifte i kraft, og det internationale African Stockpiles Programme (ASP) blev lanceret.

ASP-programmet har til formål at få ryddet op i lagrene, bortskaffe affaldet på sikker vis og forebygge, at nye lagre opstår. Men kun i lande, der har ratificeret Stockholm-konventionen og dermed forpligtet sig til i fremtiden hverken at anvende disse miljøgifte eller handle med dem. Stockholm-konventionen omfatter foreløbig 12 af de miljøgifte, som ikke kan nedbrydes i naturen.

Bag programmet står en unik alliance af de afrikanske lande inden for rammerne af Det ny afrikanske partnerskab for udvikling (NEPAD), en række internationale organisationer og NGO'er – og måske nok så vigtigt: Brancheorganisationen Crop Life International, som repræsenterer de kemikalieproducenter, som har accepteret at tage de kemikalierester tilbage, som kan spores til deres firmaer.

Danmark bidrager med 15 mio. kr. til programmets første fase (2004-2007).

Klimaet påvirker landes udvikling

I 2004 blev der i EU vedtaget en handlingsplan for at integrere klimahensyn i udviklingssamarbejdet.

Klimaforandringer påvirker såvel rige som fattige landes økonomiske og sociale udvikling. De mindst udviklede lande er blandt de lande, hvor følger af klimaændringer mærkes mest. Her kan negative virkninger af klimaforandringer stille sig i vejen for fattigdomsbekæmpelse og for at opfylde 2015 Målene.

De seneste år har der udviklet sig en voksende erkendelse af behovet for den internationale indsats mod klimaforandringer. Det er i 2004 kommet til udtryk i en række internationale forhandlinger inden for miljø, klima og bæredygtig udvikling.

Danmark har sammen med vores EU-partnere i 2004 vedtaget en handlingsplan for at integrere klimahensynet i udviklingssamarbejdet. Udenrigsministeriet har i 2004 nedsat en projektgruppe til udarbejdelse af en dansk opfølgningsplan på EU-handlingsplanen.

Handlingsplanen indeholder fire elementer:

  1. Opprioritering af klimaændringer i dialogen med danske samarbejdslande
  2. Støtte til klimatilpasning inden for relevante sektorprogrammer
  3. Støtte til bekæmpelse af årsagerne til klimaforandringer gennem aktiviteter, der reducerer udledning af drivhusgasser
  4. Støtte til kapacitetsudvikling til fremme af u-landenes indsats mod klimaforandringer.

Forebyggende indsats

Med Ruslands ratifikation af Kyoto-protokollen i 2004 og Protokollens ikrafttræden er der skabt nyt momentum i den forebyggende klimaindsats. Formålet er at fremme en klimavenlig udviklingspolitik, også i u-landene.

Danmark samarbejder nu med Malaysia, Sydafrika og Thailand. Dels for at sikre, at de nationale myndigheder, som skal forestå arbejdet med Kyoto-protokollen, får udviklet de nødvendige kvalifikationer og dels for at finde og udvikle projekter, som kan godkendes som CDM-projekter. Den slags projekter nedbringer udslippet af drivhusgasser, så der kan sælges CDM-kreditter til et industriland, og herved opnår i-landet en omkostningseffektiv reduktion af klimagasser, mens udviklingslandet tilføres ny teknologi og indtægter fra salget.

Foto: Døde træer






5. Social og økonomisk udvikling

Fra 'En Verden til Forskel':
”Regeringen vil fortsat styrke samarbejdet med de programsamarbejdslande, der har vist vilje til at tage ansvar for egen udvikling. Samarbejdet med otte programsarbejdslande styrkes i form af ni nye sektorprogrammer inden for sundhed (herunder hiv/aids), vand og sanitet samt uddannelse. Opprioriteringen er således en konsekvent markering af regeringens politik om, at udviklingsbistanden skal målrettes investeringer i mennesker.

Det danske bidrag til det internationale samarbejde sker dels som støtte til de internationale bestræbelser på at finde løsninger på globale udfordringer. Den høje danske profil og prioritering af det multilaterale felt gør Danmark til en indflydelsesrig donor, der er med til at påvirke og sætte den internationale udviklingsdagsorden og dermed gearingen af de USD 50 mia., der hvert år anvendes i udviklingsbistand på verdensplan.”

Landestrategier med fokus på samarbejdslandenes egne prioriteter

Partnerskab er en hjørnesten i Danmarks udviklingssamarbejde, ligesom det er centralt for dansk udviklingspolitik, at samarbejdet om et lands udvikling baseres på landets egne strategier og politikker. Den linje er tydelig i de nye landestrategier, der danner en femårig ramme for Danmarks udviklingssamarbejde med de pågældende lande. I 2004 blev fire nye landestrategier færdiggjort. Det drejer sig om Benin, Ghana, Nicaragua og Uganda.

Samarbejdslandene har alle udarbejdet fattigdomsstrategier, som udpeger retning og midler for udviklingen i landet. Strategierne er bredt accepteret som grundlag for støtte til bekæmpelse af fattigdom.

Landestrategierne tager udgangspunkt i fattigdomsstrategien og analyserer styrker og svagheder. Danmark bakker op om

strategierne ved ikke kun at støtte linjen i strategien, men bistår ofte med også at afhjælpe svaghederne ved at støtte kapacitetsudvikling mm.

Samarbejdslandenes fattigdomsstrategier peger på en række prioritetsområder, der kræver særlig opmærksomhed og politisk fokusering, og på en prioritering af, hvilke sektorer der skal støttes i den næste periode. I landestrategierne udvælges et mindre antal sektorer til at modtage dansk støtte. De strategiske valg er i høj grad baseret på den prioritering, der foreligger i de nationale politikker og strategier.

Som et forsøg er donorerne i Tanzania, Uganda og Zambia – herunder Danmark – blevet enige om at udarbejde en fælles strategi for det samlede samarbejde. Formålet er at sikre en mere effektiv bistand.

Uganda: En ambitiøs strategi er rammen for alle donorer

Et godt eksempel er landestrategien for Uganda, der har udviklet en ambitiøs fattigdomsstrategi. Alle væsentlige donorer – inklusive Danmark – accepterer landets fattigdomsstrategi som grundlaget for at støtte Ugandas bekæmpelse af fattigdom. Der foregår et meget tæt samarbejde mellem regeringen og bistandsyderne, og inden for strategiens nøgleområder afholdes regelmæssige koordinerings- og monitoreringsmøder – ofte under regeringens embedsværks ledelse.

Uganda peger i strategien på fire hovedområder:

  1. Sikre en sund makroøkonomi,
  2. fremme god regeringsførelse og forbedring af landets sikkerhed,
  3. forbedre den fysiske infrastruktur for at skabe bedre vækstbetingelser for produktion samt
  4. fremme adgangen til sociale ydelser som undervisning, sundhed, vand og sanitet mm.

Danmarks valg af indsatsområder er helt i tråd med disse nationale prioriteter med valg af aktiviteter for god regeringsførelse og sektorprogrammer inden for sundhed, vand og sanitet, veje og landbrug. Der gives i løbet af perioden en øget andel i budgetstøtte samt støtte til offentlig administration.

Foto: Afrikanske bomuldsarbejdere

Effektiv bistand for at nå 2015 Målene

For at kunne halvere fattigdommen inden 2015 er der ikke kun brug for mere bistand, men også for en mere effektiv udnyttelse af pengene. Det handler bl.a. om at nedbringe arbejdspresset på modtagerlandene og mindske dobbeltarbejde.

I 2004 blev der fulgt op på aftalerne om donorharmoniseringen fra Rom-erklæringen i 2003. Der er enighed om, at donorerne skal basere indsatsen på partnerlandenes egne prioriteter, mål og resultater og koordinere indsatsen under partnerlandets ledelse. Opfølgningen sker i høj grad der, hvor harmoniseringen skal nytte – i udviklingslandene.

DAC lavede i 2004 en rapport om, hvor langt harmoniseringen er kommet i 14 udvalgte samarbejdslande. Nogle af resultaterne er nedslående. F.eks. fremgår det, at mindre end 10 pct. af de missioner, som donorerne udsender for at forberede eller overvåge bistanden, gennemføres af flere donorer sammen. I over 90 pct. af tilfældene kommer donorerne altså alene og beslaglægger unødvendig tid og ressourcer.

Fælles evalueringer, forberedelsesmissioner og programmer er en god måde at effektivisere bistanden på, der sparer administrationsomkostninger og beskytter modtagerlandets sparsomme menneskelige ressourcer. Samtidig skal donorerne i højere grad bruge partnerlandenes egne mekanismer for f.eks. afrapportering.

Bistanden harmoniseres i Zambia

For at effektivisere bistanden til Zambia blev der i 2003 indledt et initiativ til at harmonisere bistanden, i første omfang mellem donorer fra de såkaldte Nordic+ lande; de nordiske lande og UK, Irland og Nederlandene.

I 2004 blev initiativet udvidet til Tyskland, Verdensbanken og FN-systemet – i alt 10 udviklingssamarbejdspartnere. Da også Japan og Canada sluttede sig til, var mere end 75 pct. af bistanden til Zambia dækket af Harmoniseringsinitiativet.

Et formål var at reducere trans aktions omkostningerne ved samarbejdet mellem regeringer, men donorer og den zambiske regering har nu erkendt, at det næppe sker – i hvert fald ikke på kort sigt. Det vigtigste ved harmoniseringen er da også, at bistanden bliver kvalitativt bedre med fokus på resultatorientering til gavn for den fattige befolkning.

P.t. er der mange donorer, der støtter sektorer som sundhed og uddannelse, mens andre sektorer som infrastruktur, miljø, landbrug, vand og sanitet har vanskeligere ved at tiltrække donorfinansiering.

Én af de kommende opgaver er derfor en fælles donorstrategi med en bedre arbejdsdeling mellem donorerne, baseret på Zambias egen fattigdomsstrategi. Danmark leder processen sammen med Norge og Verdensbanken.

Foto: Undervisning af afrikanere ved computere

Dansk støtte går til lande med små økonomier

De offentlige udgifter til en borger i Danmark er 250 gange større end til en borger i Benin. Ca. 125.000 kr. bruger det offentlige herhjemme på hver dansker om året. I Benin er det 500 kr.

LANDET DANMARK Kort: Danmark BENIN Kort: Benin
Total areal 43.094 km² 112.620 km²
Kystlinje 7.314 km 212 km
Højeste punkt Møllehøj 170,86 meter Mont Sokbaro 658 meter
Grundlov i 1849 i 1990
BEFOLKNING    
Antal indbyggere 5.413.392 7.250.033
Alderssammensætning u/14 år 18,9% 46,8%
Befolkningstilvækst 0,35% 2,89%
Børnedødelighed 4,63/1000 85,88/1000
Fertilitet 1,74 barn pr. kvinde 5,95 barn pr. kvinde
Hiv/aids-smittede 0,2% 1,9%
Middellevealder 77,44 år 50,81 år
Læsekundskaber over 15 år 100% 40,9%
Stemmeret Alle over 18 å Alle over 18 år
Medlemskab af FN's sikkerhedsråd 2005 2005
ØKONOMI
BNP pr. indbygger 31.100 US$ 1.100 US$
BNP fordelt på sektorer Landbrug: 2% Landbrug: 36,4%
  Industri: 22,1% Industri: 14,5%
  Serviceerhverv: 75,9% Serviceerhverv: 49,1%
Inflationsrate 2,1% 1,5%
Offentlige indtægter 118,5 mia. US$ 698,9 mio. US$
Offentlige udgifter 116 mia. US$ 613,2 mio. US$
Elforbrug 32,41 mia. kwh 631,1 mio. kwh
Olieforbrug 218000 tønder pr. dag 11500 tønder pr. dag
Eksport 64,16 mia. US$ 485 mio. US$
Import 54,47 mia. US$ 726 mio. US$
KOMMUNIKATION
Fastnet telefoner 3.610.100 66.500
Mobiltelefoner 4.785.300 236.200
Tv 3,121 mio. 66.000
Internet-brugere 2,756 mio. (2002) 70.000 (2003)
TRANSPORT/INFRASTRUKTUR
Jernbaner 3.002 km 578 km
Hovedveje 71.591 km, heraf 880 km motorvej 6.787 km, heraf 1.357 km asfalteret, 10 km motorvej
ANDET
Antal OL-medaljer v/OL 2002/2004 Sommer: 8 / Vinter: 0 Sommer: 0 / Vinter: 0
Musik Sanne Salomonsen Angelique Kidjo
Antal årstider 4 2: regntid og tørkeperioder
Solnedgang Svingende Før kl. 19.00 året rundt

Fokuseret indsats giver bedre kvalitet

66,2 pct. af den bilaterale bistand går til 15 udvalgte programsamarbejdslande.

Verdenskort: De 15 udvalgte programsamarbejdslande

Klik her for at se figuren i fuld størrelse

De største modtagere af bilateral bistand er afrikanske lande

% af den geografisk fordelte bilaterale bistand

Søjlediagrammer: De største modtagere af bilateral bistand er afrikanske lande og % af den geografisk fordelte bilaterale bistand

Klik her for at se figuren i fuld størrelse

*) Opgjort efter forbrug
* Opgjort efter udbetaling

Danmark giver mest til de fattigste lande

Søjlediagram: Danmark giver mest til de fattigste lande

Kilde: OECD, Development
Co-operation Report 2004. Tallene er gennemsnit for 2002 og 2003.

Andre lande modtager også bistand*

Søjlediagram: Andre lande modtager også bistand

1) Bistanden til Indien er under udfasning og vil være afviklet i 2005
2) Foruden 84,9 mio. kr. i bilateral bistand har
Danmark i 2004 også givet 39,9 mio. kr. i multilateral bistand og 69,1 mio. kr. i humanitær bistand til Afghanistan.
3) Status som programsamarbejdsland ophørte i 2002, og programmet er under afvikling.
4) Gældslettelse udgør 198,6 mio. kr
5) Heraf udgør blandede kreditter 63,1 mio. kr. og
MRD-bistand 5,8 mio. kr.
6) Foruden 24,6 mio. kr. i bilateral bistand har
Danmark i 2004 også givet 25,0 mio. kr. i multilateral bistand og 79,1 mio. kr. i humanitær bistand til Irak.
* Opgjort efter udbetaling

Størstedelen går til langsigtede sektorprogrammer

Søjlediagram: Størstedelen går til langsigtede sektorprogrammer

Bistand til udvalgte sektorer i hvert land

Figur: Bistand til udvalgte sektorer i hvert land

Klik her for at se figuren i fuld størrelse

*Udviklingssamarbejdet med Egypten er under udfasning

Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier, 2003-2005

Statslig bistand inden for finanslovskonto § 06.3: (Mio. kr.)

Bilateral bistand inden for § 06.3 2003* 2004 20051)
Program- og projektbistand Afrika 2.167,96 2.200,04 2.116,70
Program- og projektbistand Asien 1.107,03 894,99 840,20
Program- og projektbistand Latinamerika 341,33 309,69 425,00
- Personelbistand 492,05 406,55 426,00
- Privat Sektor Programmet m.v. 136,32 163,87 176,00
- Blandede kreditter 83,69 200,06 300,00
- Lånebistand, gældslettelse 110,26 256,45 180,00
- Bistand til regional- og nærområder 75,86 121,81 175,00
- Menneskerettigheder og demokratisering 99,98 141,02 198,00
- Overgangsbistand til vestlige Balkan 68,76 -1,32 0,00
- Bistand gennem NGO'er 866,33 870,33 881,50
- Særlig miljøbistand til udviklingslandene2) 483,86 303,73 430,50
- Forskning og oplysning i Danmark 240,35 187,55 230,30
Bilateral bistand i alt 6.273,79 6.054,78 6.379,20
Multilateral bistand inden for § 06.3
Int. udviklingsforskning 79,25 64,14 50,00
FN's Udviklingsprogram ( UNDP ) 448,46 451,81 426,00
FN's Børnefond ( UNICEF ) 192,89 224,98 195,00
Hiv/aids, befolkning- & sundhedsprogrammer 431,27 449,98 495,00
FN's Landbrugs- & fødevareprogram 227,13 221,34 210,00
Globale miljøprogrammer 145,21 185,46 220,50
FN's øvrige bistandsprogrammer 245,31 289,21 221,10
Verdensbankgruppen 471,99 551,73 506,80
Regionale banker 47,87 32,79 120,10
Regionale og øvrige udviklingsfonde 333,01 271,91 211,00
Bistand gennem EU 348,28 370,79 460,50
Multi. regional- og overgangsbistand 162,27 162,53 145,00
Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed 0,00 39,96 80,00
Div. multilaterale bidrag 115,74 111,75 102,10
Humanitære organisationer 240,84 241,64 257,00
Ekstraordinære hum. bidrag & IHB 566,47 624,47 629,00
Multilateral bistand i alt 4.056,00 4.294,49 4.329,10
Samlet statslig bistand under § 06.3 10.329,79 10.349,27 10.708,30
Naboskabsinitiativ ift. EU's naboer (06.11.19)2) 0,00 88,18 111,00
DCISM (U-landsforskning, 06.11.13) 0,00 18,32 19,10
Samlet statslig bistand, netto 10.329,79 10.455,77 10.838,40
Statslig bistand uden for § 06.3:
Miljøbistand til udviklingslande (Tilsagn) -483,86 -303,73 -430,50
Miljøbistand til udviklingslande (Udbetalinger) 466,78 404,33 430,50
Naboskabsinitiativ ift. EU's naboer (Tilsagn) 0,00 -88,18 -111,00
Naboskabsinitiativ ift. EU's naboer (Udbetalinger) 0,00 83,41 111,00
Administration af udviklingsbistanden m.v. 607,27 610,69 655,00
Andel af FRESTA-midler (06.11.17) 55,15 0,00 0,00
Fællesskabsfinansieret EU-bistand 605,11 690,07 630,00
Afdrag på statslån og gældslettelse -761,78 -230,57 -100,00
Forsvaret og politiet3) 46,54 35,90 46,00
Udgifter til modtagelse af flygtninge 695,40 509,50 400,00
Andet (IFU, bidrag til FN-organisationer) -44,15 -13,28 75,00
Regulering GEF, humanitær bistand3) -19,31 -27,30 -15,00
Samlet dansk bistand opgjort til OECD 11.496,93 12.126,62 12.529,40

1) Finanslov 2005.
2) Opgjort efter tilsagn (reservationsbevillinger).
3) Budgettal 2004
BNI for 2004: 1.439.862 mio. kr. Skønnet ODA-procent 2004: 0,84
* Direkte sammenligning med opgørelsen i årsrapporten for 2003 ikke mulig pga. ny finanslovsopdeling.

Danmarks bilaterale bistand, 2004

Betalinger, mio. kr.
  Projekt- og
program-
bistand 1)
NGO-
bistand 2)
Forskning og
projekter i
Danmark 3)
Særlig
miljø-
bistand 4)
I alt
Afrika 2.747,58 378,73 25,16 167,96 3.319,43
Asien 1.373,88 193,53 15,60 219,20 1.802,20
Latinamerika 386,93 133,89 3,91 0,00 524,73
Heraf til program.lande 3.577,40 347,41 26,73 122,92 4.074,45
Balkan -0,41 2,17 0,00 0,00 1,76
Ikke landefordelt 5) 185,19 162,00 142,88 17,18 507,26
I alt 4.693,17 870,33 187,55 404,33 6.155,38

Procent
  Projekt- og
program-
bistand 1)
NGO-
bistand 2)
Forskning og
projekter i
Danmark 3)
Særlig
miljø-
bistand 4)
I alt
Afrika 58,5 43,5 13,4 41,5 53,9
Asien 29,3 22,2 8,3 54,2 29,3
Latinamerika 8,2 15,4 2,1 0,0 8,5
Heraf til program.lande 76,2 39,9 14,3 30,4 66,2
Balkan 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0
Ikke landefordelt 5) 3,9 18,6 76,2 4,2 8,2
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Danmarks bilaterale bistand til Afrika, 2004

Beløb i mio. kr.
Land/region Projekt- og
program-
bistand 1)
NGO-
bistand 2)
Forskning og
projekter i
Danmark 3)
Særlig
miljø-
bistand 4)
I alt
Programsamarbejdslande
Benin 192,81 0,36     193,17
Burkina Faso 195,98 0,38 0,27   196,63
Egypten 127,73 0,75 1,34   129,82
Ghana 316,00 39,24 2,36   357,60
Kenya 138,10 17,38   1,22 156,70
Mozambique 326,65 50,52 -0,07 27,64 404,74
Tanzania 508,44 26,42 6,99 29,97 571,82
Uganda 306,92 68,82 3,53   379,28
Zambia 222,89 24,53   22,60 270,02
I alt 2.335,52 228,41 14,43 81,42 2.659,78
Øvrige lande, inkl. Sydafrika 412,06 150,32 10,73 86,54 659,65
I alt 2.747,58 378,73 25,16 167,96 3.319,43

1) Omfatter FL-konto 06.32. Indeholder program- og projektbistand til Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, PS-programmet, blandede kreditter, gældslettelse, bistand til regional- og nærområder samt overgangsbistand til vestlige Balkan.
2) Omfatter FL-konto 06.33. Indeholder bistand gennem NGO'er.
3) Omfatter FL-konto 06.35.01. Indeholder forskning, projekter i Danmark, oplysningstilskud, kulturelt samarbejde, udredningsvirksomhed og seminarer, kurser, konferencer.
4) Omfatter FL-konto 06.34. Indeholder den særlige miljøbistand (der til og med 2003 var omfattet af FL-konto 06.11.16). Er opgjort efter det faktisk udbetalte forbrug.
5) Omfatter interregionale projekter, der ikke er landespecifikke.

Danmarks bilaterale bistand til Asien, 2004

Beløb i mio. kr.
Land/region Projekt- og
program-
bistand 1)
NGO-
bistand 2)
Forskning og
projekter i
Danmark 3)
Særlig
miljø-
bistand 4)
I alt
Programsamarbejdslande
Bangladesh 242,81 20,57 -0,03   263,36
Bhutan 108,42   1,76   110,18
Nepal 176,39 27,36 1,32   205,07
Vietnam 364,37 25,03 8,90 41,50 439,81
I alt 891,98 72,97 11,96 41,50 1.018,41
Øvrige lande 481,90 120,56 3,64 177,70 783,80
I alt 1.373,88 193,53 15,60 219,20 1.802,20

Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika, 2004

Beløb i mio. kr.
Land/region Projekt- og
program-
bistand 1)
NGO-
bistand 2)
Forskning og
projekter i
Danmark 3)
Særlig
miljø-
bistand 4)
I alt
Programsamarbejdslande
Bolivia 145,4 24,75 0,36   170,55
Nicaragua 204,46 21,28 -0,02   225,72
I alt 349,89 46,04 0,34 0,00 396,27
Øvrige lande 337,04 87,85 3,57 0,00 128,46
I alt 386,93 133,89 3,91 0,00 524,73

Danmarks bilaterale bistand til Balkan-området, 2004

Beløb i mio. kr.
Land/region Projekt- og
program-
bistand 1)
NGO-
bistand 2)
Forskning og
projekter i
Danmark 3)
Særlig
miljø-
bistand 4)
I alt
Albanien 0,29 -0,32     -0,04
Bosnien-Herzegovina 0,09       0,09
Kosovo -0,84       -0,84
Makedonien (FYROM) 0,00 2,42     2,42
Moldova   0,08     0,08
Øvrige ex-Jugoslavien 0,05       0,05
I alt -0,41 2,17 0,00 0,00 1,76

1) Omfatter FL-konto 06.32. Indeholder program- og projektbistand til Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, PS-programmet, blandede kreditter, gældslettelse, bistand til regional- og nærområder samt overgangsbistand til vestlige Balkan.
2) Omfatter FL-konto 06.33. Indeholder bistand gennem NGO'er.
3) Omfatter FL-konto 06.35.01. Indeholder forskning, projekter i Danmark, oplysningstilskud, kulturelt samarbejde, udredningsvirksomhed og seminarer, kurser, konferencer.
4) Omfatter FL-konto 06.34. Indeholder den særlige miljøbistand (der til og med 2003 var omfattet af FL-konto 06.11.16). Er opgjort efter det faktisk udbetalte forbrug.
5) Omfatter interregionale projekter, der ikke er landespecifikke.

Sektorfordeling af bilateral bistand, 2003 og 2004*

  2003**
mio. kr.
2004
mio. kr.
2003**
%
2004
%
Social infrastruktur 2.886,81 2.884,94 46,1 46,9

Uddannelse, total

561,71

506,24

9,0

8,2
Uddannelse, generelt 83,65 155,93 1,3 2,5
Primær uddannelse 330,47 226,93 5,3 3,7
Sekundær uddannelse 77,38 76,13 1,2 1,2
Universitets- og anden tertiær uddannelse 70,21 47,27 1,1 0,8

Sundhed, total

598,57

587,00

9,6

9,5
Sundhed, generelt 284,62 214,79 4,5 3,5
Primær sundhed 313,96 372,20 5,0 6,0

Reproduktiv sundhed og befolkningsprogrammer

66,12

114,49

1,1

1,9

Drikkevand og sanitet
424,01 535,27 6,8 8,7

Offentlig administration og civilsamfund

975,47

999,46

15,6

16,2

Øvrig social infrastruktur

260,92

142,48

4,2

2,3
Beskæftigelse 40,00 46,02 0,6 0,7
Øvrig social infrastruktur
 
220,92
 
96,46
 
3,5
 
1,6
 
Økonomisk infrastruktur 937,35 1.066,64 15,0 17,3

Transport, total

614,86

573,48

9,8

9,3
Vejanlæg, vejtransport 578,71 545,16 9,2 8,9
Jernbaner 0,35 -0,09 0,0 0,0
Sø- og luftfart 35,80 28,41 0,6 0,5

Kommunikation

8,25

43,15

0,1

0,7

Energi, total

269,79

360,24

4,3

5,9
Elektrificeringsprojekter 142,81 242,30 2,3 3,9
Nye og vedvarende energikilder 117,93 91,91 1,9 1,5
Anden bistand til energisektoren 9,06 26,04 0,1 0,4

Banker og finansielle ydelser

3,77

1,06

0,1

0,0

Anden økonomisk infrastruktur
 

40,68
 

88,71
 

0,7
 

1,4
 
Produktive sektorer 764,30 770,30 12,2 12,5

Landbrug

530,43

519,21

8,5

8,4

Skovbrug

29,47

26,33

0,5

0,4

Fiskeri

57,88

57,36

0,9

0,9

Industri

145,63

146,43

2,3

2,4

Mineralske resourcer

1,10

0,89

0,0

0,0

Handel

-1,95

19,17

0,0

0,3

Turisme
 

1,75
 

0,90
 

0,0
 

0,0
 
Multisektor, integrerede udviklingsproj. 864,42 733,55 13,8 11,9

Miljø

712,05

578,29

11,4

9,4

Kvindeorienterede aktiviteter

31,97

22,24

0,5

0,4

Øvrige integrerede udviklingsprojekter
 

120,41
 

132,82
 

1,9
 

2,2
 
Programbistand 83,23 114,41 1,3 1,9
 
Gældslettelse 110,26 239,91 1,8 3,9
 
Nødhjælp og flygtninge i nærområder 48,75 60,05 0,8 1,0

Anden ikke-kategoriseret bilateral bistand

561,59

285,79

9,0

4,6

Bilateral bistand i alt

6.256,71

6.155,38

100,0

100,0

* Opgjort efter udbetalinger
** Direkte sammenligning med opgørelsen i årsrapporten for 2003 ikke mulig pga. ny finanslovsopdeling.






Bilateralt udviklingssamarbejde

Foto: Afrikansk kvinde

Bangladesh

Fælles fodslag blandt donorer med skarp kritik af korruption.

Det danske fokus på god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption er måske ved at bære frugt i Bangladesh. Det skyldes ikke mindst, at donorerne fra EU sammen med bl.a. USA, Australien og Canada er begyndt at tale med én stemme og at fokusere på de politiske og udviklingsmæssige effekter af dårlig regeringsførelse og korruption.

Bangladesh blev af Transparency International for fjerde år i træk kåret som verdens mest korrupte land. Den vedholdende danske kritik af korruption har været medvirkende til, at den bangladeshiske regering i 2004 oprettede en anti-korruptionskommission, som både skal behandle konkrete anklager mod offentligt ansatte og hjælpe med at forebygge nye tilfælde af korruption. Opgaven bliver nu at få kommissionen til at fungere uafhængigt og effektivt.

Manglende lov og orden udgør et stadig mere alvorligt problem. Attentatforsøg mod den britiske højkommissær og lederen af landets største oppositionsparti er to tydelige eksempler. For at komme den stigende lovløshed til livs har regeringen etableret særlige enheder, som skal øge sikkerheden. Enhederne har generelt stor støtte i befolkningen, selvom de har ry for at være ekstremt voldelige og for at tage loven i egen hånd.

Bangladesh betragtes som et moderat muslimsk land. Ikke desto mindre lurer fundamentalistiske kræfter under overfladen, hvilket bl.a. har givet sig udslag i forfølgelse af moderate muslimer, hinduer og andre minoritetsgrupper. Danmark og de øvrige EU-lande har konsekvent arbejdet for at få den bangladeshiske regering til at imødegå disse tendenser.

I december 2004 præsenterede regeringen sin første store fattigdomsstrategi, PRSP'en. Dens væsentligste mål er at gennemføre god regeringsførelse og forbedre fordelingen af den offentlige service til gavn for de fattige. I dag lever ca. 60 pct. af befolkningen under fattigdomsgrænsen, og målet er en halvering i 2015. Det kræver en høj økonomisk vækst på cirka syv pct. om året. De seneste års gennemsnitlige vækst har været på cirka fem pct.

PRSP'en lægger stor vægt på, at den private sektor skal løfte landet ud af fattigdommen. Man frygter, hvilke konsekvenser det vil få for den bangladeshiske tekstilsektor, at den såkaldte multifiberaftale, der regulerer handlen med tekstiler under WTO, udløber i 2005. Der er dog tegn på, at den negative effekt begrænses af nye store investeringer i tekstilfabrikkerne, ligesom mange udenlandske virksomheder begynder at få øjnene op for mulighederne for at flytte opgaver til Bangladesh, bl.a. på it-området og inden for medicinalindustrien.

De seneste tre år har det danske PS-Program med succes søsat flere end 40 projekter, hvor der etableres partnerskaber og i mange tilfælde også egentlige joint-ventures mellem danske og bangladeshiske virksomheder.

Danmark er ved at udfase sin støtte til transportsektoren og fokuserer i stedet yderligere på opbygning af vejnettet på landet som en vigtig del af støtten til landbrugssektoren. På samme måde bliver fokus flyttet fra vand og sanitet i provinsbyområderne til en ekstra indsats i landområderne.

Bangladesh's flag

Kort over Bangladesh

Bangladesh's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 144.000 km²
  Befolkning 138,1 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 1,7%
  BNI pr. indbygger 400 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
6,7 US $
  Forventet levealder 62 år

  Dansk bilateral bistand 2004*
263,4 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Landbrug
  Transport
  Vand og sanitet

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 144 69 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 71,2 86,6 (2001)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 71 75 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Benin

2004 var et ganske roligt år rent politisk.

Regeringen koncentrerede sig i 2004 især om at gennemføre den i 2003 lancerede fattigdomsstrategi. Herudover blev den længe ventede civillovgivning, der bl.a. skal forbedre kvinders rettigheder, herunder deres ret til at arve, vedtaget. Ganske enestående i afrikansk sammenhæng blev 52 dommere og andre embedsmænd dømt for korruption.

Året bød også på en række økonomiske udfordringer. Nigeria fastholdt en beslutning fra 2003 om at lukke grænsen for transithandel fra Benins store havneby Cotonou. Bomuldshøsten blev på kun 80 pct. af det forventede, og verdensmarkedsprisen faldt. Den længe ventede privatisering af bomuldssektoren kom ikke på plads. Samlet forventes den økonomiske vækst at blive ca. 3 pct. mod et mål på 7 pct. i fattigdomsstrategien.

For at undgå store underskud på statsbudgettet iværksatte regeringen en reduktion af statens udgifter på 8 pct. samt en plan, som skulle forbedre konkurrenceevnen i havnen i Cotonou.

2004 var et særligt år for dansk bistand i Benin. Efter Styrelsens besøg i 2003 blev der vedtaget en ny landestrategi med udgangspunkt i Benins egen fattigdomsstrategi. Første konkrete tiltag var seks nye programmer i august 2004 med en samlet bevilling over fem år på 720 mio. kr. Heraf vil den største andel gå til et fornyet vand- og sanitetssektorprogram. I de kommende fire år skal der oprettes 1900 nye tappesteder, der vil give rent vand til ca. en halv mio. mennesker, ligesom 800 skoler vil blive forsynet med latriner.

To tredjedele af alle nye tapningssteder i Benin blev i 2004 gravet og opsat for danske midler. Det var langt over forventning og gav 150.000 mennesker adgang til rent vand. I anden fase af landbrugssektorprogrammet skal bønderne gøres mindre afhængige af bomuld, mens de populære mikrokreditter til fattige bønder fortsætter. Der er afsat 110 mio. kr. til et budgetstøtteprogram, hvoraf 85 mio. kr. går direkte til statens budget, mens resten går til at overvåge resultaterne af landets fattigdomsstrategi og forbedring af den nationale revision. Der blev i 2004 udbetalt 28,5 mio. kr. til direkte budgetstøtte. Korruptionsbekæmpelse er – ligesom decentralisering og kvinder og børns rettigheder – i fokus i programmet til fremme af menneskerettigheder og god regeringsførelse. Her er afsat i alt 70 mio. kr.

Som noget nyt er uddannelsessektoren udpeget som modtager af dansk bistand. Pilotfasen er startet med et samlet budget på 29 mio. kr., og det endelige sektorprogram forventes vedtaget i 2005. Støtten skal gå til grunduddannelsen op til 9. klasse og efteruddannelse af lærerne. På skolekantineområdet skal kvinder stå for madlavningen med lokale produkter i stedet for centralt distribuerede madvarer. Man vil også se på en formaliseret uddannelse af lærlinge samt forsøg på at integrere 200 handicappede børn i almindelige skoler.

Endelig er der afsat 39 mio. kr. til afvanding af bl.a. byområder ved Abomey, der står under vand en stor del af året. Afvandingskanalerne skal graves med lokal arbejdskraft, så lønningerne kommer lokalbefolkningen til gode. I vejsektoren blev der i 2004 bygget ca. 120 km biveje. Det har givet 212.000 arbejdsdage og en samlet lønsum på over fire mio. kr. til lokalbefolkningen – hvilket for mange har betydet en fordobling af en lokal dagsløn. Hver tredje ansatte var kvinde.

Benin's flag

Kort over Benin

Benin's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 113.000 km²
  Befolkning 6,7 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 2,6%
  BNI pr. indbygger 440 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
33,6 US $
  Forventet levealder 53 år
   Dansk bilateral bistand 2004* 193,2 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

Landbrug
  Transport
  Vand og sanitet
  Uddannelse

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 185 154 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 44,8 71,3 (1999)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 60 68 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Bhutan

Positiv udvikling giver mulighed for udfasning af dansk bistand.

Bæredygtighed, fremskridt, tillid, minimal korruption, på vej mod demokrati. Det er hovedoverskrifterne på den generelle udvikling og dansk bistand til Bhutan i 2004. En ny forfatning, der skal give Bhutan mere demokrati og mindske kongens magt, endte i 2004 på kongens bord. Han vil i løbet af 2005 selv rejse rundt i landets 20 distrikter og præsentere forfatningsudkastet.

Danmarks og andre donorers bistand til Bhutan følger landets 9. femårsplan, der samtidig er landets fattigdomsstrategi. Den største donor, Indien, vil udfase bistanden i takt med, at landet aftager mere og mere elektricitet, der er Bhutans største indtægtskilde. Nye vandkraftværker er på vej, og prisen på leverancer er netop steget med en tredjedel pr. strømenhed.

Bhutans økonomiske, sociale og politiske udvikling er så positiv, at det også giver mulighed for en udfasning af det danske programsamarbejde over en 10-årig periode.

Bhutan er et lille, stabilt land. Der er gennemsigtighed i budgetlægningen, og landet har en god revision – svarende til den danske rigsrevision. Landets egne udviklingsmål ligger tæt op ad 2015 Målene, og der er generelt enighed mellem regering og donorer om, hvor og hvordan der skal sættes ind.

Den danske bistand til Bhutan går i høj grad til støtte af landets egne budgetter og administreres af regeringen. Inden for uddannelses- og sundhedssektoren bliver 75 pct. af støtten givet direkte til ministerierne. Det gør det naturligvis svært at måle effekten, men da Danmark er en af de største donorer inden for begge sektorer, kan resultaterne ses via den generelle udvikling på områderne.

I 2004 var støtten til sundhedssektoren fra dansk side præget af et ønske om at fremtidssikre de store fremskridt, der er opnået via støtte til bl.a. renovering, oprettelse og drift af sundhedsklinikker på landet.

Et vigtigt problem, der ikke er løst, er den store dødelighed blandt mødre, der skyldes, at op mod 75 pct. af alle fødsler foregår uden for sundhedsklinikker og hospitaler, især på landet. Sundhedsprogrammet har også omfattet uddannelse af lokalbefolkningen og forbedret adgang til rent vand samt kloakering. Denne del af bistanden har betydet, at op mod 85 pct. af landets indbyggere nu har adgang til rent vand.

Efter en planlagt operation fra den bhutanske hærs side i 2004 måtte de indiske separatistbevægelser forlade deres lejre i det sydlige Bhutan, og øget patruljering gør nu området relativt sikkert at arbejde og rejse i. Det danske byudviklingsprojekt i området er derfor kommet i gang.

Selvom Bhutan ikke er fri for korruption, er det et minimalt problem i forhold til nabolandene. Landet har ganske enkelt ikke tradition for korruption, og desuden får de offentlige ansatte en fornuftig løn, så de ikke behøver sideindtægter for at kunne klare sig.

Et gigantisk telefonprojekt til godt 16 mio. euro har været i udbud, og det blev i 2004 vundet af et dansk firma med støtte fra Blandede Kreditter. Projektet skal være gennemført i 2007. Telefonforbindelserne vil f.eks. betyde, at de bønder, der lever af læggekartofler, nu kan følge priserne og sælge på det mest gunstige tidspunkt.

Bhutan's flag

Kort over Bhutan

Bhutan's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 47.000 km²
  Befolkning 0,87 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 2,7%
  BNI pr. indbygger 660 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
86,3 US $
  Forventet levealder 63 år

  Dansk bilateral bistand 2004*
110,2 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Sundhed
  Miljø og naturressourceforvaltning Vand og sanitet
  Uddannelse

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 166 85 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 62 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Bolivia

Dansk-støttede reformer er med til at øge indtægter fra told og skat.

Bistanden til Bolivia bar i 2004 præg af de fortsatte uroligheder i landet. Der er mange sociale konflikter i landet med både fagforeninger og bondeorganisationer som aktører. Skønt der er kommet ny præsident og ny regering, er der dybe konflikter mellem regeringen og kongressen, som blev valgt i 2002. Der er nyvalg til kongressen i 2007.

Den fortsatte uro betød, at aktivitetsniveauet for de dansk-støttede programmer måtte sættes ned. Men på trods af regeringens manglende parlamentariske fodfæste og styrke har der været fremskridt på flere områder i 2004.

En ny fattigdomsstrategi er på vej, og den lægger sig foreløbig tæt op af 2015 Målene. Dog er fokus flyttet fra de sociale områder til den økonomiske udvikling, som skal skabe vækst og produktion hos de fattige og en mere ligelig fordeling af landets rigdomme.

Fra dansk side sættes der ind med en effektiv støtte til den fattige befolknings økonomiske udvikling, f.eks. via støtte til fattige bønder på højlandet med forbedret mælkeproduktion og øget viden om teknologi og markedsføring.

Med Danmark i spidsen presser donorerne på for at bekæmpe korruption. Et vigtigt element er reform af skatte- og toldvæsnet. Med dansk støtte er der nu velfungerende institutioner, som er i stand til at indkræve progressive indkomstskatter som et vigtigt supplement til told og afgifter.

Bolivia har mange naturressourcer – ikke mindst naturgas. Ved en folkeafstemning i juli 2004 stemte 70 pct. af befolkningen for regeringens forslag til, hvordan landet får mere gavn af udvindingen af naturgas. Det blev også vedtaget at sætte skatten for de multinationale selskaber op. Den nødvendige følgelovgivning er dog ikke vedtaget på grund af uenighed mellem regeringen og kongressen.

Et af grundproblemerne i Bolivia er det store skel mellem rig og fattig. 65 pct. lever under fattigdomsgrænsen, mens der i La Paz er meget rige områder.

Danmark støtter en jordreform, der skal sikre oprindelige folks ejerskab til deres jord. Støtten går bl.a. til jordkommissionen, der sikrer, at alle interessegrupper bliver involveret i arbejdet for en bedre fordelingspolitik, samt til kurser i konflikthåndtering, så partnerne får redskaber til forhandling og dialog frem for konflikter. Også landets ombudsmand, præsidentens kontor for bekæmpelse af korruption samt landets største menneskerettighedsorganisationer modtager dansk støtte.

Selvom aktivitetsniveauet ikke har været som forventet, har dansk bistand opnået gode resultater i 2004. Inden for landbrugssektoren, hvor Danmark også sidder for bordenden, når donorerne mødes, har 3.000 familier i det tørre højland modtaget støtte til overrisling af deres marker.

470 lærere har i 2004 gennemgået kurser, så de kan stå for den tosprogede undervisning – på spansk og et af de oprindelige folks eget sprog. Takket være dansk indsats er miljøet kommet på skoleskemaet i 325 skoler. På ligestillingsområdet har Danmark bl.a. støttet uddannelse af de kvinder, der er valgt til de kommunale råd, så de bedre kan begå sig i et traditionelt mandsdomineret forum.

Bolivia's flag

Kort over Bolivia

Bolivia's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 1.099,000 km²
  Befolkning 9,0 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 2,2%
  BNI pr. indbygger 890 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
77,3 US $
  Forventet levealder 64 år

  Dansk bilateral bistand 2004*
170,6 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Landbrug
  Miljø og naturressourceforvaltning
  Oprindelige folk og folkelig deltagelse
  Uddannelse

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 120 66 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 90,8 94,2 (2001)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 72 85 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Burkina Faso

Næsten en halv mio. mennesker fik adgang til rent vand.

I 2004 faldt der kun lidt regn i Burkina Faso, og høsten blev mindre end året før. I et land, hvor de eneste betydningsfulde ressourcer fra naturens hånd, er jorden og arbejdskraften, kan mængden af regn og størrelsen af høsten betyde forskellen mellem forarmelse og at gå mæt i seng. Samtidig var det nordlige område plaget af græshopper, som fik mange indbyggere til at vandre med deres kvæg sydpå. Disse forhold, kombineret med et fald i verdensmarkedsprisen på bomuld samt stigende oliepriser, medførte et voldsomt fald i den økonomiske vækst, fra otte pct. i 2003 til 4,8 pct. i 2004.

Danmark har sammen med de øvrige donorer forsøgt at afbøde de værste følgevirkninger, og Burkina Fasos regering har modtaget stor ros fra IMF for dens måde at håndtere den økonomiske krise på.

Den væbnede konflikt i Elfenbenskysten påvirker også Burkino Faso, der har nære etniske, kulturelle og økonomiske bånd til nabolandet. Regering og virksomheder har måttet søge og finde alternative ruter til havet, f.eks. gennem Ghana, Benin og Togo. Konflikten betyder også, at de ca. tre mio. burkinere, der arbejder i Elfenbenskysten, ikke sender så mange penge hjem som tidligere.

I 2004 blev den danske bistand omlagt til en større grad af programorientering med vægt på, at nationale institutioner har ansvaret for at udføre aktiviteterne. Det sker i takt med, at nye faser inden for vand-, landbrugs- og uddannelsessektoren er på plads. Nye områder som decentralisering, budgetstøtte og hiv/aids er kommet til.

Burkina Fasos fattigdomsstrategi blev revideret og vedtaget i oktober 2004. Der er også vedtaget en mindre central struktur, hvor staten lægger en lang række opgaver og beslutninger ud til provinser og kommuner. Danmark støtter Indenrigsministeriet med den store opgave og støtter investeringer på både provins-, kommune- og landsbyniveau. Endelig støttes udviklingen af civilsamfundet med uddannelse til folkevalgte og fremme af kvinders deltagelse i politik.

Danmark har længe arbejdet i vand- og sanitetssektoren. Under første programfase, der sluttede i 2004, fik 375.000 personer i landområderne og 100.000 personer i 27 provinsbyer adgang til rent vand og oplysning om hygiejne. Samtidig er der sket en generel forbedring af vandforsyning og sanitære forhold.

Der blev i 2004 taget 237 pumper i brug mod forventet 170, og det nationale råd for integreret vandressourceforvaltning kom på plads. Også energisektoren nåede gode resultater: Fire byer har nu forsyningssystemer, som medlemmerne selv ejer og driver. Tre er yderligere på vej. Kraftværkerne i to byer kom i drift, og yderligere 8.000 abonnenter i udkanten af Ouagadougou vil få strøm i 2005.

Landbruget er krumtappen i Burkina Fasos økonomi. Det danske landbrugssektorprogram har i 2004 opnået en række resultater: Der blev bygget vanddiger på marker på et samlet areal på 1.235 hektar, hvilket forbedrer produktionen. I landområderne er 224 bønder blevet trænet i at opbygge og etablere sparekasser. Og så åbner der sig måske en ny mulighed for Burkina Faso. En velgennemført Francophonie (topmøde mellem de fransktalende lande) med op mod 5.000 deltagere, 55 delegationer og 35 statsoverhoveder med Frankrigs præsident i spidsen giver håb om, at Ouagadougou kan styrke sin position som center for internationale konferencer i Vestafrika.

Burkina Faso's flag

Kort over Burkina Faso

Burkina Faso's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 274.000 km²
  Befolkning 12,1 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 2,3%
  BNI pr. indbygger 300 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
40 US $
  Forventet levealder 43

  Dansk bilateral bistand 2004*
196,6 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Landbrug
  Vand og sanitet
  Energi
  Uddannelse

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 210 207 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 26,2 35,0 (2001)  
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 39 51 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Egypten

Dansk bistand udfases som følge af mangel på reformer.

Egypten har en række strukturelle problemer, og behovet for politiske og økonomiske reformer er stort. En kraftig befolkningstilvækst og behov for op mod en mio. nye arbejdspladser hvert år hører til blandt udfordringerne. Regeringen udskyder drastiske, men nødvendige reformer som privatisering, afskedigelse af ansatte i den offentlige sektor og stop for subsidier til en række basale varer af frygt for, at det vil udløse ny social uro. Den manglende fremdrift i reformerne er baggrunden for, at den danske bistand vil blive udfaset.

Egyptens fattigdomsstrategi med tilhørende aktionsplan er udarbejdet sammen med UNPD og Verdensbanken og er i øjeblikket til høring. Bekæmpelse af korruption bevæger sig også i den rigtige retning, og højtstående embedsmænd og politikere har modtaget fængselsdomme på op til 15 år.

Den nye regering i Egypten forsøger at decentralisere administrationen og lægge flere beslutninger ud til lokalsamfundene. Det gælder f.eks. miljøadministrationen, hvor Danmark støtter en proces med at opbygge miljøkontorer og træne personale i, hvad der kan sammenlignes med fem ”amter” og i 11 ”kommuner”.

Sammen med borgerne udarbejdes der miljøhandlingsplaner, og der gives økonomisk støtte til miljøforbedringer til bl.a. vandforsyning, sanitet og affaldsindsamling. Der er planlagt oplysningskampagner, og personale bliver uddannet i at føre tilsyn med miljøforurenende virksomheder. En lang række ansatte har modtaget undervisning i f.eks. laboratorieledelse, strategisk planlægning og sekretærfunktioner.

Samtidig giver Danmark støtte til kurser i anvendelse af renere teknologi i den private sektor og til miljøforbedringer i private virksomheder. Resultatet er, at miljølovgivningen nu i højere grad bliver overholdt.

I det danske vandforsyningsprojekt i Aswan er der opnået gode resultater i 2004. Langt over 1.000 mennesker har modtaget uddannelse, administration og vedligeholdelse er blevet effektiviseret og uautoriserede brugere fundet. Det giver vandforsyningsselskabet et langt bedre økonomisk grundlag og er med til at sikre fremtiden for selskabet, der leverer vand til op mod 100.000 husstande i det meget fattige, sydlige Egypten. Vandforsyningsselskabet er blevet privatiseret med stor succes. Brugere og administration er blevet enige om betaling for vand, så de fattige betaler mindre end de mere velstående.

PS-Programmet er veletableret i Egypten. I 2004 startede 15 nye samarbejder inden for områder som levnedsmidler, landbrug, tekstiler og metal. Egyptiske og danske virksomheder er glade for programmet, og der er stor efterspørgsel på danske samarbejdspartnere, som vil indgå langvarige kommercielt bæredygtige samarbejder i Egypten. Også projekter gennemført med støtte af Blandede Kreditter har succes.

I 2004 blev Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut under Det Arabiske Initiativ etableret. En bestyrelse med tre medlemmer fra Egypten og tre fra Danmark og en direktør er udpeget. Målet er at styrke dialogen med reformvenlige kræfter i den arabiske verden. Instituttet vil blive en selvstændig enhed inden for Al Ahram Fonden og fungere i tæt samarbejde med Al Ahrams Center for Politiske og Strategiske Studier, som er blandt de mest velrenommerede tænketanke i den arabiske verden.

Egypten's flag

Kort over Egypten

Egypten's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 1.001.000 km²
  Befolkning 68,1 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 2,0%
  BNI pr. indbygger 1.360 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
19,4 US $
  Forventet levealder 69

  Dansk bilateral bistand 2004*
129,8 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Miljø og naturressourceforvaltning

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 104 39 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 83,7 90,3 (2001)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 94 98 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Ghana

Stor del af bistanden går til landets nationalbudget.

I december 2004 blev der afholdt et frit og demokratisk valg til parlamentet og præsidentembedet. Meget positivt anvendte regeringen ikke store pengesummer på at blive genvalgt. Man fastholdt landets økonomiske stabilitet trods valget, hvilket er første gang siden genindførelsen af demokrati i 1992.

Ved valget i december blev antallet af kvinder i parlamentet øget fra 19 til 25 af de i alt 230 medlemmer. Der er stigende opmærksomhed omkring kvinders deltagelse også i det officielle liv, men der er stadig lang vej.

Det lykkedes at forbedre erhvervsklimaet i 2004 med både faldende rente og faldende inflation. Ghana fik godkendt gældslettelse under HIPC II, og en række donorer vil dermed fortsætte med at eftergive mere end tre mia. US$ gæld. Gældslettelsen medfører, at Ghana får en bæredygtig gæld, som det er muligt for landet at tilbagebetale.

Harmonisering af bistanden står højt på den danske dagsorden, og der er lagt mange kræfter i det fremadrettede arbejde i 2004. Et af resultaterne er fælles fodslag blandt donorerne – både multilaterale som Verdensbanken og bilaterale som Danmark – når det gælder vilkår for budgetstøtten til Ghanas nationalbudget. Sammen med regeringen er der opstillet 12 mål, som skal nås, inden donorerne frigiver den lovede budgetstøtte.

Danmark yder fortsat en stor del af bistanden som budgetstøtte. På sundhedsområdet ydes omkring 75 pct. af den danske bistand som budgetstøtte til at gennemføre den nationale strategi for sundhedssektoren. I 2004 søgte man bl.a. at øge adgangen til sundhedsydelser gennem en national sygeforsikring og fritagelsesordninger, f.eks. fritagelse for betaling ved hjælp til fødsler.

I øjeblikket viser indikatorerne et blandet billede af udviklingen på sundhedsområdet. Desværre ser det ud, som om spædbørnsdødeligheden er stigende. Antallet af hivsmittede ser til gengæld ud til at være stagneret blandt de yngre befolkningsgrupper. I bekæmpelsen af hiv/aids arbejder flere af donorerne tæt sammen og har nu planer om at lave en fælles pulje for at effektivisere indsatsen.

Harmoniseringen af donorarbejdet sker også i forbindelse med den reviderede fattigdomsstrategi. Arbejdet startede i anden halvdel af 2004, og den reviderede strategi skal ligge færdig i midten af 2005. Strategien vil ligge tæt op ad 2015 Målene, men det er ikke realistisk at tro, at Ghana kan nå målene. Regeringen kan ikke selv skaffe tilstrækkeligt med penge til forbedringerne, og der kommer ikke tilstrækkeligt med midler fra udenlandske donorer.

Erhvervssektoren er ikke bare et mål for dansk bistand. Også i Ghanas egen plan for bekæmpelse af fattigdom spiller udvikling af den private sektor en vigtig rolle. PSProgrammet fortsætter på et rimeligt niveau, og ambassaden arbejder på at opnå synergieffekt mellem PS-Programmet og den danske støtte til erhvervssektoren.

Danmark har længe arbejdet for at fremme god regeringsførelse og bekæmpe korruption. I 2004 fik Ghana for første gang dansk støtte til sit program for god regeringsførelse. Den officielle holdning er, at korruption skal bekæmpes, men den holdning har endnu ikke bundfældet sig i befolkningen eller på alle niveauer i det offentlige system.

Ghana's flag

Kort over Ghana

Ghana's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 239.000 km²
  Befolkning 20,4 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 2,6 %
  BNI pr. indbygger 320 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
32,8 US $
  Forventet levealder 55

  Dansk bilateral bistand 2004*
357,6 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Transport
  Vand og sanitet
  Sundhed
  Erhvervsudvikling

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 125 95 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 52,4 60,2 (2001)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 54 79 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Kenya

Dansk indsats styrker opbygning af demokrati.

Efter år med nedkølet bistandssamarbejde under Daniel Mois misregering er Kenya nu på vej tilbage som ”normalt” samarbejdsland. De første sektorprogrammer på sundheds- og vandsektorområdet blev færdige i 2004. De vil erstatte de projekter, der de seneste år har fungeret uden om centralregeringen, enten med lokale administrationer eller gennem NGO'er.

En ny landestrategi og flere sektorprogrammer inden for landbrug, miljø, god regeringsførelse og erhvervssektoren er på vej. Alle udarbejdet på linje med Kenyas egen fattigdomsstrategi.

Det er en lang proces at vende et lands administration og politiske system fra korruption, dårlig regeringsførelse og overtrædelse af menneskerettighederne. Da den nye ”regnbue”-regering med præsident Kibaki i spidsen kom til magten i december 2002, lovede de en ny forfatning inden for 100 dage. Det blev heller ikke i 2004, at forfatningsforslaget blev vedtaget, men der er håb om en folkeafstemning i 2005, hvor også kampen mod korruption vil skulle stå en afgørende prøve.

På flere områder er Kenya ved at komme på ret spor. Der har været en svag økonomisk vækst på ca. 2,4 pct. i 2004, hvilket dog er godt set i forhold til en negativ vækst flere gange de senere år. Hvis landet skal nå målene i fattigdomsstrategien, skal væksten dog op på mindst 5-6 pct. om året.

Der er flere lyspunkter i den kenyanske økonomi. Eksporten af blomster og grøntsager især til Europa er steget voldsomt, og også eksport af te stiger. Det mest positive er nok, at turisterne er ved at vende tilbage.

Et af Kenyas store problemer er at finde penge til at forbedre befolkningens levevilkår – ikke mindst for de 56 pct., der lever under fattigdomsgrænsen. Kenya har imidlertid fordel af et relativt fungerende skattesystem, som indkræver moms, virksomheds- og personskatter.

Danmark gav i 2003-2004 særlig støtte til demokratiseringen i Kenya – en ”demokratidividende”. 18 mio. kr. gik til at indkøbe 24.036 sundhedspakker med medicin og udstyr til distriktshospitaler og sundhedsklinikker. Bevidsthed om egne rettigheder er en forudsætning for et velfungerende demokrati. I 2004 fik 15.000 kenyanere undervisning om deres rettigheder på et dansk-støttet menneskerettighedsprojekt. Som led i det danske projekt for styrkelse af lokalsamfund blev beboerne i 145 landsbyer trænet i at lægge planer for deres fremtid.

Den private sektor skal være lokomotiv i Kenyas udvikling. Som støtte til den udvikling modtog ca. 2.000 unge via danske midler en håndværkeruddannelse i 2004. Et andet vigtigt dansk tiltag er PS-Programmet, som er kommet godt i gang. I 2004 kom fem nye samarbejder i stand, og 16 ligger på tegnebrættet.

2004 blev også året, hvor støtte til somaliske flygtninge i Kenya for alvor kom på dagsordenen. Som naboland er Kenya sårbar over for situationen i de to urolige områder, Somalia og Sydsudan. Kenya har fungeret som fødselshjælper ved indgåelse af en fredsaftale mellem Sudans regering og oprørerne i syd. Kenya har også spillet en vigtig rolle for at skubbe på fredsprocessen i Somalia. Danmark har også indgået aftaler om at støtte kenyanske myndigheders kapacitet til at håndtere flygtningeproblemet.

Kenya's flag

Kort over Kenya

Kenya's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 580.000 km²
  Befolkning 31,9 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 1,8 %
  BNI pr. indbygger 400 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
12,5 US $
  Forventet levealder 45

  Dansk bilateral bistand 2004*
156,7 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Landbrug
  Vand og sanitet
  Sundhed

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 97 123 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 74,3 69,9 (2001)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 45 62 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Mozambique

Støtte til uafhængige domstole styrker retssikkerheden.

Den økonomiske vækst nåede i 2004 otte pct., og med den vækstrate kan Mozambique nå mange af 2015 Målene. En halvering af fattigdommen er inden for rækkevidde. Men Mozambiques udgangspunkt var og er fortsat skrøbeligt.

2004 var præget af valget til præsidentposten og parlamentet, som fandt sted i starten af december. I løbet af året flyttede politikere og embedsmænd fokus fra at gennemføre reformer til at forsøge at blive genvalgt.

Demokrati og et uafhængigt embedsværk er ikke grundfæstede begreber i Mozambique, men valget foregik fredeligt. Valgresultatet blev anerkendt af de internationale observatører, som dog samtidig fremhævede en række uregelmæssigheder. Trods klage fra oppositionen, Renamo, var det dog ikke nok til at ændre valgets resultat, der gav Frelimo 50 pct. flere stemmer end Renamo. Den unormalt lave stemmeprocent på under 40 var en tydelig manifestation over for regeringen og politikerne af, at befolkningen ønsker forandringer.

Et af de væsentlige områder for dansk bistand er reformer af den offentlige sektor. En velfungerende og ukorrupt offentlig sektor er en forudsætning for, at Mozambique kan nå sine egne mål for reduktion af fattigdom, bedre sundhed og bedre uddannelse. En af opgaverne er at sikre, at befolkningen kan følge pengene fra statsbudgettet ud til skoler, klinikker, vejbyggeri osv. På den måde bliver det sværere at stikke penge til side til sig selv og ens familie. En anden opgave er at få et effektivt skattesystem, så Mozambique på længere sigt selv bliver i stand til at betale for landets udvikling.

Udviklingen går i den rigtige retning. Hvor indtægterne fra både virksomhedsskatter og personskatter i 1996 var på 9,6 pct. af BNP, er tallet nu steget til 14,3 pct. Målet er 15 pct. i 2006.

Samtidig støtter Danmark opbygning af uafhængige domstole, så befolkningen får bedre adgang til at få afgjort stridigheder og krænkelser af deres rettigheder. Et demokrati kræver, at der er lige ret for kvinder og mænd, og at interessegrupper kan organisere sig frit.

Danmark har i løbet af 2004 bl.a. bidraget til, at 30 pct. af alle lærere i provinserne Cabo Delgado, Tete og Zambezia er blevet opdateret i nye undervisningsmaterialer og -metoder, bygning af 150 klasseværelser i de samme provinser, tilslutning af 1.376 nye husholdninger til elnettet og godkendelse af miljøhandlingsplaner for tre større byer.

2004 stod for Danmarks vedkommende i forberedelsens tegn. Et nyt sundhedssektorprogram, et nyt miljøprogram og et nyt landbrugssektorprogram er klar til at blive iværksat i 2005. Danmarks landestrategi udløb i 2004, og en ny er på vej med afsæt i Mozambiques egen fattigdomsstrategi.

Mozambique's flag

Kort over Mozambique

Mozambique's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 802.000 km²
  Befolkning 18,8 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 1,9 %
  BNI pr. indbygger 210 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
111,6 US $
  Forventet levealder 41

  Dansk bilateral bistand 2004*
404,7 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Landbrug
  Uddannelse
  Energi
  Sundhed

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 235 158 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 44,7 59,7 (2001)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 42 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Nepal

Svær bistand til uroligt område.

Et skridt for at opnå større stabilitet i Nepal blev taget i begyndelsen af 2004. Efter voldsomt pres fra de demokratiske kræfter i Nepal bakket op af donorerne, gik den kongeligt udpegede premierminister af i maj 2004. Kongen udnævnte en ny regering uden dog at rokke ved den generelle magtfordeling mellem kongen og hæren på den ene side og de demokratiske kræfter på den anden. Regeringen viste vilje til at forbedre menneskerettighedssituationen i landet og erklærede kampen mod fattigdom som dens vigtigste mål. Trods dette blev menneskerettighedssituationen i Nepal konstant værre gennem 2004. Den 1. februar 2005 afsatte kongen regeringen og overtog selv magten, hvilket har forværret den kritiske sikkerhedssituation yderligere.

Et af Nepals mest fundamentale problemer er, at et flertal af befolkningen er udelukket fra indflydelse: Det gælder lavkaster, etniske minoriteter og kvinder. Denne udelukkelse af et befolkningsflertal fra de politiske beslutningsprocesser har hidtil sikret de maoistiske oprørere en vis stiltiende opbakning i befolkningen.

Det er dette mønster, dansk bistand bl.a. arbejder på at nedbryde, selvom det i den aktuelle situation er meget svært. Dansk bistand fokuseres på de fattigste grupper og fremme af demokrati og kanaliseres i stadig større grad uden om regeringens strukturer. Det er således afgørende for videreførelsen af den danske uddannelsesbistand, at programmet når ud til de fattige i regionerne, og at forvaltningen er gennemskuelig, så alle kan følge pengenes gang. Det sker bl.a. ved, at hver skole hænger budgettet op, så alle kan se, hvor mange penge skolen har modtaget, og hvad de bruges til. Samtidig bliver det lokale demokrati styrket gennem skolebestyrelserne, der som noget nyt består af både lærere, elever, forældre og andre repræsentanter for lokalsamfundet.

I takt med den forværrede konflikt og statens manglende evne og vilje til at arbejde i landdistrikterne ydes bistanden inden for skovbrugsprogrammet i stigende grad gennem lokale NGO'er, som støtter lokale skovbrugsgrupper. Det betyder, at aktiviteterne forankres i et lokalt samarbejde, som ikke forsvinder, selvom bistanden pga. konflikten mellem hær og maoister må stoppe i en periode.

Bistanden til alternativ energi som sol- og vandenergi er også baseret på lokal forvaltning og opbygning af private, lokale virksomheder, som kan producere en stor del af de nødvendige materialer. Der er stort ejerskab til disse projekter, hvor bistand går hånd i hånd med egenbetaling. Hæren volder dog indimellem problemer, når den ikke tillader, at der leveres eksempelvis vandrør til de små vandkraftværker, fordi rør kan anvendes til bomber. På den anden side kan udviklingen kun foregå, hvis der er ”accept” fra maoisternes side. Efter kongens magtovertagelse er det imidlertid fra dansk side blevet besluttet at stille planlægningen af næste fase af indsatsen inden for skovbrug og energi i bero. Desuden er gennemførelsen af støtten til et projekt vedrørende forbedring af skatteadministration blevet suspenderet.

Det danske PS-Program er, konflikten desuagtet, kommet godt i gang bl.a. inden for tekstildesign og honningproduktion. Turismen er en af Nepals store indkomstkilder, men de seneste års konflikt har ført til en alvorlig nedgang. Aktuelt overlever landet i høj grad på overførsler fra udlandet. Dels fra udenlandsk bistand, dels fra penge fra de mange emigrantarbejdere, som er rejst til Asien og Mellemøsten i takt med, at konflikten er forværret.

Nepal's flag

Kort over Nepal

Nepal's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 147.000 km²
  Befolkning 24,7 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 2,2 %
  BNI pr. indbygger 240 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
15,1 US $
  Forventet levealder 60

  Dansk bilateral bistand 2004*
205,1 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Miljø og naturressourceforvaltning
  Uddannelse
  Energi

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 145 82 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 81,2 70,5 (2000)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 69 84 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Nicaragua

Skove genplantes nu med dansk bistand.

Viljen til at koordinere og inddrage donorerne aktivt i planlægning af fattigdomsbekæmpelsen kendetegner Nicaraguas regering. Når donorerne mødes for at samordne deres bistand, sidder regeringen for bordenden.

Et vellykket eksempel på det konstruktive samarbejde ses i uddannelsessektoren. I 2004 blev sektoren mål for dansk bistand, og Undervisningsministeriet lavede i den forbindelse en konkret, prioriteret plan for, hvordan man ønskede indsatsen udmøntet. Planen har øget Danmarks og andre donorers interesse for at støtte, så sektoren har fået tilført flere midler end forventet.

Det gode forhold mellem Danmark og Nicaragua blev forstærket under statsministerens besøg i Nicaragua i 2003 og udbygget med genbesøg i Danmark af præsident Enrique Bolaños Geyer i 2004. Et konkret resultat af besøget er et dansk løfte om at se på muligheden for at bygge en 95 km lang vej mellem Nueva Guinea og Bluefields. I dag kan man kun komme frem til Bluefields med fly eller ved bl.a. at sejle 70 km ad en kanal. Forundersøgelserne er i gang og er koblet med miljøstudier.

På netop miljøområdet er Danmark den førende donor. Området er i mange år er blevet forsømt, da man har koncentreret sig om den økonomiske vækst. Danmark giver støtte til at oprette lokale miljøadministrationer og en miljøfond med både miljøministeriet og repræsentanter fra civilsamfundet i bestyrelsen. Fonden har støttet 160 mindre projekter, f.eks. genplantning af skov til forureningsbekæmpelse i kaffeproduktionen og små industrivirksomheder.

I 2004 var der kommunevalg i Nicaragua. Det gav stor fremgang for oppositionspartiet, Sandinisterne, som i den forløbne valgperiode har varetaget flere borgmesterposter. Det er svært for den siddende regering at indfri intentionerne om god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption, fordi den kun sidder på seks-ni af parlamentets 92 pladser.

2004 var økonomisk og politisk et vanskeligt år. BNP pr. indbygger faldt, og der var ikke nok investeringer i landet til at imødekomme behovet for nye arbejdspladser i en befolkning, der vokser med 140.000 borgere hvert år.

Landbrugssektorprogrammet er kommet godt ind i sin nye fase bl.a. med fortsættelse af 1.739 mikrolån til landmænd og små håndværkere. Et samarbejde mellem Sundheds-, Miljø- og Landbrugsministeriet har resulteret i en liste med forbud mod 12 farlige kemikalier.

På transportområdet blev anden fase godkendt i november 2004, og man vil fortsat bygge veje i tre fattige regioner i det nordlige Nicaragua, hvor der i 2004 blev bygget 102 km grusvej. Desuden er der udført en række kajanlæg og mindre broer, ligesom otte km af landevejen mellem hovedstaden og El Rama er blevet repareret og forbedret.

Befolkningen i Nicaragua er stadig plaget af de landminer, der er blevet spredt gennem de mange års borgerkrig. I 2004 blev 8.700 miner ryddet i det område, Danmark finansierer, og befolkningen kan nu færdes trygt og dyrke disse landområder.

Nicaragua's flag

Kort over Nicaragua

Nicaragua's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 130.000 km²
  Befolkning 5,5 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 2,6 %
  BNI pr. indbygger 730 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
96,9 US $
  Forventet levealder 69

  Dansk bilateral bistand 2004*
225,7 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Landbrug
  Transport
  Miljø og naturressourceforvaltning Uddannelse

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 68 38 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 72,2 81,9 (2001)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 69 81 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Tanzania

Succes for dansk støtte til udvikling af den private sektor.

Den økonomiske vækst nåede i 2004 op i nærheden af seks pct., en lille forbedring i forhold til 2003.

Helt på linje med Danmarks og andre donorers holdning peger regeringens egen fattigdomsstrategi på den private sektor som en vigtig faktor for udvikling. Det dansk-støttede Erhvervsudviklingsprogram sikrer bl.a. en sø- og handelsret til hurtigt at afgøre tvister, ligesom små erhvervsdrivende kan optage mikrolån under programmet. Styrkelse af den private sektor sker også inden for landbrug, sundhedsområdet og i forbindelse med vejbyggeri. Det danske PS-Program er inde i en meget positiv udvikling med øget interesse fra både danske og tanzaniske virksomheder.

Samarbejdet donorerne imellem og med Tanzanias regering fungerer tilfredsstillende. Mange programmer bliver gennemført ved, at donorerne samler deres bistand i fælles puljer, resultaterne bliver gennemgået samlet, og en fælles kalender for de cirka 45 donorers besøgsrejser, evalueringer osv. bliver løbende ajourført på hjemmesiden www.tzdac.or.tz

Cirka 20 pct. af den danske bistand gives som direkte budgetstøtte til nationalbudgettet.

Arbejdet for at forbedre menneskerettighedssituationen i Tanzania skrider kun langsomt frem, og donorerne med Danmark blandt de ledende presser på for, at bekæmpelse af korruption igen kommer højt på dagsordenen.

Danmark har også i 2004 arbejdet på at fremme den politiske dialog mellem regeringen og oppositionen på Zanzibar, hvor den politiske atmosfære er anspændt.

Veluddannet arbejdskraft er en forudsætning for, at Tanzania selv kan overtage ansvaret for udviklingen og nå målene i landets egen fattigdomsstrategi. Men uddannet arbejdskraft er der langt fra nok af. Én af årsagerne er de mange dødsfald som følge af aids og aids-relaterede sygdomme. Danmark bidrager aktivt til bekæmpelse af hiv/aids, bl.a. gennem støtte til Kagera-området, der er værst ramt.

I Tanzania er der mange gode intentioner om udvikling på miljøområdet, men mangel på uddannede medarbejdere er en af årsagerne til, at vedtagne love kun langsomt føres ud i livet. Hiv/aids og deraf følgende personalemangel i distrikterne er også medvirkende til at forsinke de reformer, der skal decentralisere magten fra hovedstaden ud i landet, er forsinkede. Også Sundhedsministeriet, hospitaler og sundhedsklinikker er underbemandede, og en stor del af sengene optages af aids-patienter.

I 2003 startede en dansk indsats blandt de over 400.000 flygtninge, der bor i det nord-vestlige Tanzania langs grænsen til Burundi. Støtten er tosidig. Den går dels til flygtningene i lejrene, dels til den fastboende befolkning i området. Ved at støtte både udenfor og indenfor bidrager Danmark til at dæmpe konflikterne mellem flygtninge og de fastboende. I lejrene modtager flygtningene undervisning i simple håndværk, så de har noget at leve af, når de vender hjem.

Tanzania's flag

Kort over Tanzania

Tanzania's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 945.000 km²
  Befolkning 35,9 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 2,3 %
  BNI pr. indbygger 290 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
35 US $
  Forventet levealder 47

  Dansk bilateral bistand 2004*
571,8 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Landbrug
  Transport
  Sundhed
  Erhvervsudvikling

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 163 165 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 49,6 54,4 (2001)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 38 73 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Uganda

Rent drikkevand til en mio. mennesker.

I 2004 prioriterer Ugandas regering en løsning på den 18 år væbnede konflikt i den nordlige del af landet højt. Konflikten koster dyrt økonomisk og menneskeligt og har betydet, at omkring 1,5 mio. mennesker er fordrevet og bor i lejre under kummerlige vilkår.

Fred er en forudsætning for, at man kan komme fattigdommen til livs – i det nordlige Uganda og i landet som helhed. Danmark deltog i fredsbestræbelserne gennem en tæt dialog med myndigheder og andre donorer og gennem dansk støtte til demokrati og menneskerettigheder.

En ny nærområdeindsats for sudanesiske flygtninge blev igangsat i december 2004. Støtten er på cirka 75 mio. kr. over tre år og ydes gennem lokale og internationale NGO'er.

Men det er ikke kun mod nord, der er flygtninge. 15.000-20.000 mennesker, der i slutningen af 2004 flygtede over grænsen fra konflikten i Congo, er med til at belaste Ugandas udvikling yderligere.

Indsatsen for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse samt kvinder og børns rettigheder er styrket. I juni indgik Danmark og Uganda en aftale om dansk støtte til bekæmpelse af korruption, herunder støtte til ombudsmanden, som efterforsker anklager om korruption i den offentlige sektor.

Der er opnået gode resultater gennem den danske udviklingsstøtte, der ligger helt på linje med Ugandas egen fattigdomsstrategi.

I vandsektorprogrammet er boret nye brønde, og gamle er renoveret. Det har betydet, at yderligere en mio. mennesker har fået adgang til rent drikkevand. Dertil kommer latriner til private husholdninger, grundskoler og sundhedsklinikker.

Inden for sundhedssektorprogrammet er distrikterne med bl.a. dansk støtte blevet bedre til at yde sundhedsydelser over for borgerne. Børn under fem år er blevet vaccineret mod difteri, kighoste og stivkrampe, sundhedsinstitutioner er blevet udstyret med medicin til at bekæmpe malaria, svampeinfektioner og mæslinger, og antallet af ambulante patienter på distriktsklinikkerne og -centrene er øget. Sygeplejerskeskoler i den nordlige Uganda er blevet renoveret, og der er ydet støtte til sundhedsydelser til nomader i den nordøstlige del af landet.

Danmark styrker den nationale aids-indsats gennem bl.a. kapacitetsopbygning i det centrale medicinforsyningssystem, som er ansvarligt for ARV-medicin til hiv-smittede. Desuden ydes langsigtet støtte til den landsdækkende organisation, TASO, som støtter hiv-positive.

Udviklingen af den private sektor opprioriteres i det nye landbrugssektorprogram (bl.a. kreditordninger for små driftige bønder) og gennem joint-venture samarbejder i PS-Programmet. På handelsområdet støttes Ugandas deltagelse i WTO-forhandlingerne.

Uganda's flag

Kort over Uganda

Uganda's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 241.000 km²
  Befolkning 25,3 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 2,7 %
  BNI pr. indbygger 250 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
25,9 US $
  Forventet levealder 42
  Dansk bilateral bistand 2004* 379,3 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Landbrug
  Transport
  Vand og sanitet
  Sundhed

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 160 140 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 52,7
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 44 56 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Vietnam

Dansk støtte til et blomstrende privat erhvervsliv.

Med en økonomisk vækst på over syv pct. i 2004 er Vietnam et land i kraftig økonomisk udvikling – om end fra et lavt udgangspunkt. Vietnam er derfor meget relevant for anvendelsen af Danidas erhvervsrelaterede instrumenter, og hele paletten af instrumenter er i brug. Det drejer sig om PS-Programmet, Blandede Kreditter, erhvervsstipendier, offentlige/private partnerskaber, konsulent trustfonde i internationale organisationer, investeringsgarantier, ligesom også Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) med succes arbejder i Vietnam.

Det danske erhvervssektorprogram har til formål at forbedre klimaet for den private sektor i landet. Det er med til at fremme udviklingen af ikke mindst Vietnams små og mellemstore virksomheder, bl.a. ved at sikre den samme administrative behandling af ansøgninger og tilladelser, som de store virksomheder modtager. Programmet støtter også forbedret arbejdsmiljø på virksomhederne.

Den økonomiske vækst kommer ikke alle ligeligt til gode, og det er især minoriteterne, der forbliver fattige, og tendensen til øget forskel fortsætter. Som reaktion på dette har regeringen sat et særligt program i gang for minoritetsgrupperne. Den danske støtte på området går fortsat især til Dak-Lak-provinsen, hvor man ikke blot støtter opbygningen af den lokale administration, men også satser på adgang til rent vand og sanitet.

Gennem året har Danmark støttet privatisering af 12 statslige virksomheder i forbindelse med den igangværende økonomiske reform. Inden for miljøprogrammet er der plantet skov på flere end 800 ha. På det juridiske område, som anklagemyndighed og domstole, har flere end 2.000 personer modtaget undervisning – alt fra universitetsuddannelser til kortere kurser – for at sikre en forbedret og uafhængig retssektor.

I 2004 er der bygget otte færger til Mekong-deltaet, så befolkningen kan komme på markedet, til sundhedsklinikker og i skole. 150.000 mennesker blev i året forsynet med rent vand og sanitet. Nye faser inden for vand og sanitet samt fiskerisektoren er under forberedelse, og her bliver der lagt vægt på, at udviklingen sker inden for vietnamesernes eget system og ikke som parallelle systemer. Det sker for at øge vietnamesisk ejerskab for udviklingen.

På flere områder spiller Danmark en vigtig rolle blandt donorerne. På fiskeriområdet er Danmark langt den største donor, ligesom Danmark er en væsentlig donor i vandsektoren og på det juridiske område, hvor Danmark er vært for de månedlige koordinationsmøder.

Danmark har støttet arbejdet for Vietnams fattigdomsstrategi med 75 mio. kr. Pengene ydes gennem Verdensbanken, som koordinerer den del af den udenlandske bistand. Målene for Vietnams udvikling ligger op ad 2015 Målene, men er mere ambitiøse. Alligevel har landet gode muligheder for at nå de fastlagte mål.

Korruption er et stort problem. Danmark og andre donorer presser på for at ændre forholdene. Og i 2004 erklærede de vietnamenske myndigheder sig klar til at spille en væsentlig rolle i korruptionsbekæmpelsen. Det skal bl.a. ske gennem pressen, som i øjeblikket er kontrolleret af regeringen.

Vietnam's flag

Kort over Vietnam

Vietnam's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 332.000 km²
  Befolkning 81,3 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 1,1 %
  BNI pr. indbygger 480 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
15,9 US $
  Forventet levealder 70
  Dansk bilateral bistand 2004* 439,8 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Landbrug
  Vand og sanitet
  Fiskeri
  Erhvervsudvikling

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 53 23 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 90,5 94,0 (2001)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 72 73 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Zambia

Flere 2015 Mål opfyldes med bl.a. dansk støtte.

I 2004 fik Zambia bedre styr på økonomien. Inflationen blev næsten halveret fra 30 pct. i 2003, og den økonomiske vækst nåede fem pct. Trods behovet for en vækst på mindst otte pct. for at nå 2015 Målene er det positivt, at landet nu for femte år i træk har økonomisk vækst.

Sammenholdt med regeringens opstramning af udgifterne og øget budgetstyring i 2004 giver det håb om, at Zambia måske allerede i første kvartal 2005 kan få gældslettelser under HIPC-initiativet.

Helt centralt for den danske bistand i 2004 står bekæmpelse af korruption, bl.a. gennem støtte til at opbygge statsanklagerens kontor og den lokale rigsrevision. Zambia står midt i en større korruptionssag med blandt andre den tidligere præsident på anklagebænken. Danmark bidrager med økonomisk støtte for at sikre, at det omfattende opklaringsarbejde bliver gennemført professionelt, bl.a. med undersøgelser af udenlandske bankkonti. Håbet er, at den tidligere præsident bliver retsforfulgt, og at de mange penge, der formodes ulovligt taget fra den zambiske stat, bliver tilbagebetalt.

Zambia har på det seneste vist øget vilje til at bedre de fattiges levevilkår. Fra 2003 til 2004 er der sket en tredobling af statens udbetalinger til bekæmpelse af fattigdom primært via sundhed og uddannelse. Zambia er på flere områder nået længere end sine mål. F.eks. er 85 pct. af landets spædbørn blevet vaccineret mod forventet 80 pct., og dødeligheden af børn under fem år er faldet til 165 pr. 1.000 mod forventet 180.

Desværre har det vist sig svært at få nedsat antallet af mødre, der dør i barselsseng. Det ligger højt på ca. 700 ud af 100.000 fødsler. Det kan skyldes, at mange unge kvinder er ramt af hiv/aids og derfor ikke har de nødvendige kræfter til at gennemføre en fødsel. Fra dansk side støttes indsatsen mod hiv-aids bl.a. gennem bistand til aids-forebyggelse blandt unge i skole- og ungdomsklubber samt gennem sundhedsklinikker.

På uddannelsesområdet nåede Zambia med støtte fra bl.a. Danmark næsten sine mål. 93 pct. mod forventet 95 pct. af børnene startede i skole, og 72 pct. mod et mål på 80 pct. gennemførte 7. klasse. Tallene siger dog intet om kvaliteten af undervisningen. Infrastrukturen blev styrket i 2004 med småveje og broer, så nye landområder kan dyrkes og afgrøderne køres til markedet.

Nærområdeindsatsen for flygtninge fortsatte i 2004. 29.000 flygtninge vendte tilbage til Angola, og flere af de 200.000 angolanere vil følge. Mange af de tilbageværende får dansk støtte til at blive integreret i det zambiske samfund.

Danmark har ydet 20 mio. kr. til at forvalte naturressourcer. For at mindske krybskytteri forsøger man at skaffe beboerne i nationalparkernes yderområder alternative indtægter, f.eks. som vagter og undervisere eller ved at give mulighed for indtægter via landbrug, fiskeri og honningproduktion. Andre 20 mio. kr. fra miljøbistanden er gået til en miljøvenlig affaldsplads i Lusaka.

Gennem det seneste år er donorsamarbejdet yderligere forbedret. Danmark er i spidsen for at skabe en fælles landestrategi med fælles spilleregler og fælles evalueringer. Målet er, at den enkelte donor kan koncentrere indsatsen på færre sektorer og lette de zambianske myndigheders samarbejde med de mange forskelligartede udenlandske donorer.

Zambia's flag

Kort over Zambia

Zambia's geografiske placering

FAKTA

Nøgletal
  Areal 753.000 km²
  Befolkning 10,4 mio.
  Årlig befolkningstilvækst 1,5 %
  BNI pr. indbygger 380 US $
  Udenlandsk bistand
  pr. indbygger
62,5 US $
  Forventet levealder 37

  Dansk bilateral bistand 2004*
270,0 mio. kr.

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne

  Transport
  Vand og sanitet
  Sundhed
  Uddannelse

Fattigdomsindikatorer

  1990 Nyeste tal
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 180 182 (2003)
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 79,1 66,0 (2001)
Procentdel af befolkning, der har adgang til rent drikkevand 50 55 (2002)

Kilde: http://www.milleniumindicators.un.org

Overgangsbistand og regionalbistand, 2004

1: Overgangsbistand

1: Overgangsbistand

Klik her for at se figuren i fuld størrelse

2: Overgangsbistand til Balkan

2: Overgangsbistand til Balkan

Klik her for at se figuren i fuld størrelse

3: Regionalbistand

3: Regionalbistand

Klik her for at se figuren i fuld størrelse






Evaluering

Foto: Afrikansk kvinde med bær

Evaluering gør bistanden mere effektiv

Danida gennemfører hvert år alene eller sammen med andre evalueringer af bistandsaktiviteter. Herved opsamles erfaringerne, og resultaterne af bistanden dokumenteres.

Hvad kommer der ud af udviklingsbistanden? Kan der påvises konkrete resultater af de mange års indsats? Det forsøger de evalueringer, som Danida sætter i gang, at dokumentere.

Gennem evalueringerne indhenter Udenrigsministeriet samtidig erfaringer og viden, som gør den fremtidige bistand mere effektiv. Et godt eksempel fra 2004 er evalueringen af distriktsprojekterne i Kenya, som indgår i planlægningen af de kommende sektorprogrammer for sundhed og landbrug.

Uafhængige og dybdeborende analyser

Alle Danidas evalueringer gennemføres af uafhængige, eksterne konsulenter, som analyserer både de umiddelbare og de mere langsigtede resultater samt bæredygtigheden af bistandsaktiviteterne. Både i omfang og dybde adskiller evalueringer sig derved fra den løbende interne overvågning af bistanden.

I 2004 er der gennemført syv evalueringer inden for følgende områder:

  • Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU)
  • Fire landbrugstræningsprojekter for kvinder i Indien
  • Fællesevaluering af grundlæggende uddannelser i Nepal
  • Distriktsprojekter i Makueni og Taita Taveta, Kenya
  • Humanitær og genopbygningsbistand til Kosovo
  • Erhvervsinstrumenterne i bistanden
  • Fælles erfaringslæring fra Rwanda-evalueringen.

Udgifterne til gennemførelse af de syv evalueringer var i alt 14 mio. kr. svarende til 1,2 promille af den samlede danske bistandsbevilling i 2004.

Større krav ved fælles evalueringer

Som følge af det øgede sektorprogramsamarbejde og det generelle fokus på harmonisering, gennemføres evalueringer i stigende omfang i samarbejde med andre donorer og samarbejdspartnerne.

I 2004 blev der kun afsluttet to fællesevalueringer, men omkring halvdelen af de planlagte evalueringer i 2005 vil blive gennemført i fællesskab, heraf adskillige under dansk ledelse.

Fælles forberedelse og gennemførelse af evalueringer betyder større krav til præcision af opgavebeskrivelse, aftaler om finansiering og øget koordinering af gennemførelsen og kvalitetssikringen. Sammen med indførelse af EU-regler for internationalt kontraktudbud vil det typisk medføre en længere forberedelsestid.

Men især for samarbejdspartnerne tæller det positivt, at der samlet set vil være færre evalueringer, at de vil være mere uafhængige af de enkelte donorer, og at det må forventes, at den internationale faglige kompetence vil styrke kvaliteten.

Det internationale samarbejde betyder også, at der i stigende omfang kontraheres med internationale konsortier af danske og udenlandske firmaer. I 2004 udgjorde konsulenter fra andre i- og u-lande 78 pct. af samtlige konsulenter.

Flere evalueringer gennemføres af internationale konsortier

Firmaer I alt Danske Udenlandske
2001 5 4 1
2002 7 5 2
2003 9 2 7
2004 7 4 3
Ialt 28 15 13

Opgørelsen er alene baseret på nationaliteten af det ledende firma. Konsortier består ofte af både danske og udenlandske firmaer.

Flere kvinder og flere fra udviklingslandene

Konsulenter I alt Heraf kvinder Danske I-lande U-lande
2001 61 23 15 13 33
2002 84 14 29 26 29
2003 150 60 18 59 73
2004 78 31 17 25 36
I alt 373 128 79 123 171

Næsten halvdelen af konsulenterne er fra u-landene. Hver tredje konsulent er kvinde.

Fuld åbenhed om resultaterne

I 2003 fastslog en udredning foretaget af internationale evalueringseksperter, at Danidas evalueringssystem er grundlæggende solidt; standarden er klart bedre end gennemsnittet blandt donorerne, og på nogle felter er der endda tale om en meget høj standard, der kan tjene som eksempel. Evalueringskontorets placering i Udenrigsministeriet sikrer samtidigt, at en intern læringsproces finder sted i ministeriet.

Men det er afgørende, at der er fuld åbenhed om udarbejdelsen af evalueringerne og deres resultater for den brede offentlighed, de særligt interesserede og medierne. I 2004 er der taget flere skridt for at øge åbenheden og forbedre formidlingen af resultaterne. Alle opgavebeskrivelser, delrapporter og evalueringsrapporter vil blive tilgængelige på hjemmesiden www.evaluering.dk

Desværre opfylder historier om udviklingsbistand og evalueringer sjældent de danske mediers nyhedskriterier. Det er derfor interessant, at en tv-udsendelse om det store egnsudviklingsprojekt i Noakhali, Bangladesh, kan fastholde næsten 200.000 seere. Udsendelsen var inspireret af en omfattende evaluering af projektet fra 2001 og blev bragt på DR1 og DR2 en meget sen aftentime.

Evaluering:

Lokale projekter sikrede bistanden til Kenya

Publikationsforside til " Projects in Makueni and Taita Taveta Districts in Kenya"

Under præsident Mois misregering af Kenya i 1990'erne fik mange udenlandske donorer nok. Ambassader blev lukket, rådgivere rejste hjem, og den internationale donorkreds klappede pengekassen
i.

Danmark reagerede derimod på den udbredte korruption ved at blive i landet. Med projektbistand på lokalt niveau kunne man støtte landets fattige uden direkte at støtte regimet. Samtidig kunne bistandens udvides, så snart Moi-regeringen var væk – i stedet for at miste det lokale netværk og den vigtige viden om politiske og sociale forhold. Der blev gennemført seks lokale Danida-projekter inden for sundhed, landbrug, ernæring, veje, håndværkere og mikrofinansiering.

Efter det demokratiske valg i 2002 overvejede Danida nye muligheder for samarbejde og udvikling af sektorprogrambistanden, og en evaluering af de lokale projekters betydning blev iværksat.

Evalueringen konkluderer, at beslutningen om fortsat dansk tilstedeværelse i Kenya var på sin plads. ”Den var en dristig måde at håndtere problemerne med kontinuitet i bistanden og fordrede en stor arbejdsindsats fra Danidas ansatte i Nairobi og København. Kvaliteten af den indsats, der også omfattede vanskelige politiske forhandlinger, var høj og fortjener anerkendelse,” hedder det bl.a. i den uafhængige evaluering.

De lokale projekter har ifølge evalueringen alle haft rimelig succes: Fattigdommen er mindsket, og adgangen til rent vand forbedret i de fattigste provinser. Bl.a. roses støtten til landsbysparekasser, der giver mulighed for opsparing og lån til befolkningsgrupper, som almindelige banker ikke henvender sig til. Et kritikpunkt er, at der blev arbejdet for lidt sammen på tværs af projekterne.

Evalueringen anbefaler, at Danida koncentrerer sig om sundhedsydelser og bedre levevilkår for landbefolkningen, samt at alle programmer tager højde for følgerne af hiv/ aids.

Evalueringen er et vigtigt bidrag til en planlagt ændring af strategien for det nye bistandssamarbejde med Kenya. Projekterne vil de kommende år blive integreret i de to nye sektorprogrammer for sundhed og landbrug. Med støtteprogrammerne genoptager Danida samarbejdet med de centrale myndigheder.

Rapporten ”Projects in Makueni and Taita Taveta Districts in Kenya” (2004/4). Er lavet af ETC(UK)/East Africa/Crystal og kan downloades fra www.evaluering.dk

Foto: Afrikanske børn

Evaluering:

Uddannelse i landbrug til indiske kvinder

Publikationsforside til "Farm Women in Development. Impact Study of Four Training Projects in India"

I 1982 begyndte det første projekt i den sydindiske delstat Karnataka, der fokuserede på kvinders rolle som bønder. Formålet med projektet og tre senere projekter i Tamil Nadu, Orissa og Madhya Pradesh var at give kvinderne fra de mindste landbrug færdigheder til at øge produktionen.

Projekterne har uddannet ca. 1,1 mio. kvinder. De danske udgifter var 279 mio. kr., hvilket svarer til ca. 250 kr. pr. kvinde.

De sidste to projekter bliver færdige i 2005, og ifølge evalueringen er det gået godt. Af de 545 kvinder, der er interviewet, svarer de fleste, at de har fået gavn af uddannelsen og klarer sig bedre end før, både økonomisk og socialt. Mændene respekterer dem mere, og de har fået større selvtillid. Indiens landbrugsmyndigheder har også fået øjnene op for, at den aktive landbefolkning består af både mænd og kvinder. De har nu ansat kvindelige landbrugskonsulenter og formuleret en politik om kvinder og landbrug.

Kvinderne vurderer selv, at de nye dyrkningsmetoder i mange tilfælde har givet 10-25 pct. større udbytte.

Konklusionen er, at projekterne har bidraget til kampen mod fattigdom i Indien. Over to tredjedele af kvinderne føler, at deres families økonomiske status er forbedret efter træningen. Selv når man spørger tættere, om forbedringerne skyldes træningen eller andre forhold, mener 32 pct. – en tredjedel af dem, der svarede ja på det første spørgsmål – at projekterne har været den eneste grund til, at det gik dem bedre, mens 63 pct. siger, at andre forhold også spiller ind. Kun 3 pct. siger, at projekterne ikke har spillet nogen rolle for fremgangen.

I de seneste år har omkring en tredjedel af kvinderne været organiseret i kvindegrupper eller selvhjælpsgrupper, der har støttet dem som beslutningstagere. Grupperne har også hjulpet kvinderne med opsparing og lån til at sætte indtægtsgivende aktiviteter i gang.

De fire projekter har samlet haft en positiv afsmittende effekt ved at inspirere til lignende projekter andre steder i Indien og ved at påvirke retningslinjerne for landbrugets konsulenttjeneste, som centralregeringen udgav i 2001.

Danidas 20 års indsats har faktisk gjort en forskel og bragt en mio. landbrugskvinder fremad i Indien.

”Farm Women in Development. Impact Study of Four Training Projects in India” (2004/2) er udført af Danish Institute for International Studies (DIIS) med internationale og indiske forskere fra november 2002-maj 2004. Sammendrag kan læses på www.evaluering.dk

Nagamme er 33 år, bor i landsbyen Tattekere i Karnataka og har gået otte år i skole. Hun mistede sin mand en måned efter brylluppet og deltog i det første kursus for at glemme sin sorg. Men træningen ændrede fuldstændig hendes liv, og hun tog tre kurser til. Hun lærte om jordbundsprøver, såteknik og husdyrhold.

”Før fik vi kun lidt ud af jorden, men nu er udbyttet øget med 25 pct.,” siger hun. Økonomien er dog ikke det vigtigste: ”Det vigtigste er, at træningen har givet mig livsmodet tilbage og større selvtillid,” fortsætter Nagamme, ”i dag udfører jeg socialt arbejde”.

Nagamme har givet det, hun har lært, videre til mere end 50 andre i sin landsby, og mange spørger hende til råds. Hun rejser ud på egen hånd for at tale med embedsmænd i distriktets landbrugskontor og se demonstrationer af nye metoder. Hun har også fået kvinder til at starte en selvhjælpsgruppe, spare op, tage lån og sætte nye aktiviteter i gang.

Foto: Indiske kvinder

Evaluering:

Flere børn på skolebænken i Nepal

Det er lykkedes at få langt flere børn på skolebænken i Nepal – bl.a. takket være støtte fra Danida. Der er dog behov for en ekstra indsats for at få flere piger og minoritetsgrupper i skole, og undervisningens kvalitet kan også forbedres.

Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i en uafhængig fællesevaluering af det nationale program for grundlæggen de uddannelse i Nepal 1998-2002.

Regeringens skoleprogram modtog støtte fra Danmark, Norge, Finland, Verdensbanken, EU, Japan, FN's børnefond (UNICEF) og Den Asiatiske Udviklingsbank. Uddannelsessektoren er Danidas største enkeltsatsning i Nepal siden 1993, og Danmark har placeret sig som en af de centrale donorer.

Evalueringen viser, at andelen af børn, der starter i 1.-5. klasse, er steget markant fra 70 pct. i 1998 til 82 pct. i 2002, og antallet vokser stadig, mens frafaldet igennem klasserne klart er mindsket. Et af de problemer, der fortsat skal arbejdes med, er indskrivningen af piger, minoritetsgrupper, internt fordrevne og fattige i skolerne. Evalueringen viser kun en moderat forbedring på dette punkt.

Antallet af elever pr. klasse er også fortsat for højt, men dog faldende.

Det dansk-støttede uddannelsesprogram har haft svære vilkår, da konflikten mellem maoistiske oprørsgrupper og den nepalesiske regering har betydet skolestrejker, afbrydelse af undervisningen og bortførelse af lærere og elever. Evalueringen peger på en række områder, hvor der er behov for videre udvikling. F.eks. skal der nye metoder til for at skabe lige vilkår mellem kønnene og for minoritetsgrupper.

Danida har taget anbefalingerne til sig og indarbejdet dem i det videre arbejde med Nepals uddannelsessystem, som Danida vil støtte med 200 mio. kr. over de næste fem år.

Rapporten”Nepal, Joint Government – Donor Evaluation of Basic and Primary Education Programme II” (2004/3) er udarbejdet af konsulenter fra Cowi, Goss Gilroy Inc. og ODC (Nepal). Den kan downloades fra www.evaluering.dk. Ofte bearbejdes de færdige evalueringsrapporter til et kort letlæseligt sammendrag på dansk, som i nogle tilfælde bliver oversat til lokalsprog for at fremme formidlingen af evalueringsresultaterne. Sammendraget af Nepal-evalueringen af de grundlæggende uddannelser er således udgivet på nepali.

Foto: Nepalesisk barn






Mål- og resultatstyring

Et velfungerende system for mål- og resultatstyring

Danida har gennem de seneste år gjort en stor indsats for at udvikle et mål- og resultatstyringssystem for den samlede danske udviklingsbistand. Før 2002 bestod systemet primært af årlige gennemgange af de enkelte programmer og evalueringer af udvalgte aktiviteter.

I 2004 er mål- og resultatstyringen blevet styrket og udbygget, så der nu er tale om et velkonsolideret system for både den bilaterale og den multilaterale bistand.

Et velfungerende system for mål- og resultatstyringen er bl.a. en afgørende forudsætning for decentraliseringen af den bilaterale bistand, der trådte i kraft 1. september 2003, samt af den multilaterale bistand fra 1. januar 2005.

De centrale redskaber i mål- og resultatstyringssystemet

  • Landestrategier, der udarbejdes for hvert af programsamarbejdslandene, angiver de overordnede strategiske målsætninger for bistandssamarbejdet i en femårig periode.
     
  • Virksomhedsplanlægningsaftaler er etårige aftaler mellem Danidas ledelse og de danske repræsentationer med ansvar for administration af den bilaterale udviklingsbistand. Her fastsættes mål for kommende aktiviteter og indikatorer for de resultater, der skal nås i de større programmer.
     
  • Lande- og sektorvurderingsskemaer er repræsentationernes egne vurderinger af fremdriften i det samlede danske bistandsprogram og i de enkelte større programmer.
     
  • Performance Reviews gennemføres hvert andet år i de vigtigste samarbejdslande. Det er en vurdering af, i hvor høj grad aktiviteter lever op til fastsatte mål og strategier for dansk bistand. Et hold fra Udenrigsministeriets Kvalitetssikringskontor gennemgår bl.a. betingelserne i det enkelte land for at gennemføre aktiviteterne, den interne organisering på repræsentationerne, styringsog moniteringssystemerne i alle større programmer samt kvaliteten af rapporteringen til Danidas ledelse.
     
  • Projekt og program reviews er en gennemgang af de teknisk-faglige aspekter af det enkelte projekt eller program. Det gennemføres normalt en gang om året i samarbejde med relevante myndigheder. Et stigende antal reviews gennemføres i fællesskab med andre donorer fra samme sektor.
     
  • Organisationsstrategier og årlige handlingsplaner for de multilaterale organisationer udarbejdes for alle væsentlige modtagere af dansk bistand. Strategierne indeholder langsigtede mål for det, der forventes opnået gennem de danske bidrag, mens den årlige handlingsplan indeholder konkrete mål og indikatorer og prioriterer kommende aktiviteter. På basis af resultatkravene gennemføres en årlig vurdering af organisationernes indsats.
     
  • Vurderingsskemaer for de multilaterale organisationers arbejde udfyldes dels af repræsentationerne i programsamarbejdslandene, dels af de ansvarlige kontorer i Udenrigsministeriet og på de multilaterale repræsentationer.
     
  • Fælles donorvurdering af multilaterale organisationers indsats gennemføres årligt i samarbejde mellem Danmark og en række betydelige bilaterale donorer. Vurderingerne omfatter to-tre udvalgte organisationer hvert år og baseres på konkrete erfaringer på landeniveau.
  • Evalueringer leverer uafhængige og mere omfattende analyser af udvalgte aktiviteter, f.eks. et enkelt program, en sektor, et landeprogram, en organisation, forskellige bistandsformer eller udvalgte temaer på tværs af sektorer og lande.
     

Alle redskaber er yderligere beskrevet på hjemmesiden www.amg.um.dk, der også indeholder gældende politikker, strategier, ledelsesværktøjer og retningslinjer.

Performance Reviews har bevist deres værdi

Performance Reviews er et centralt værktøj i det nye mål- og resultatstyringssystem. Under et Performance Review gennemgås de enkelte ambassaders forretningsgange, når det gælder planlægning og administration af bistanden. Siden 2003 er der gennemført 12 Performance Reviews – heraf syv i 2004, i Zambia, Burkina Faso, Niger, Bolivia, Kenya, Ghana og Benin.

Erfaringerne fra 2004 viser bl.a., at der fortsat er behov for at integrere den danske udviklingsbistand i samarbejdslandenes egne politikker og systemer og for at harmonisere den danske støtte med anden donorstøtte. Til gengæld er de seneste års øgede opmærksomhed på mål- og resultatstyring begyndt at afspejle sig i en markant forbedring af kvaliteten af de nye landestrategier og dansk-støttede programmer.

Disse og andre emner har været centrale for Performance Reviews, hvis anbefalinger er fulgt op både af repræsentationerne og af Udenrigsministeriets ledelse. Ledelsen har bl.a. igangsat et udviklingsarbejde vedrørende indikatorer for sektorprogrammer og projekter. I den forbindelse har der været opfølgende missioner, der særlig har set på moniteringssystemerne på en række repræsentationer, og ledelsen har selv været på opfølgende besøg på et antal repræsentationer. Hermed er Performance Reviews blevet bekræftet som et betydningsfuldt ledelses- og kvalitetssikringsværktøj.

Lande- og sektorvurderingsskemaer

I alt 16 repræsentationer har i 2004 vurderet udviklingen i det samlede landeprogram, og alle med undtagelse af to har fundet fremdriften tilfredsstillende. Det ene, Nepal, kæmper med borgerkrig; det andet, Bolivia, har gennemlevet en periode med omfattende politisk uro.

Repræsentationerne bestræber sig på at basere de danske landeprogrammer på de nationale strategier til fattigdomsbekæmpelse. Forudsætningerne herfor varierer, men kun tre af repræsentationerne er ikke tilfredse med fremdriften. Hvad angår omfanget og kvaliteten af donorkoordinationen, er 10 repræsentationer tilfredse med forbedringerne i årets løb. Flere repræsentationer har beskrevet den indsats, de selv har gjort for at forbedre harmoniseringen, og det fremgår af bl.a. Benins eksempel, at det selv under vanskelige generelle betingelser er muligt for Danmark at gøre en positiv forskel.

God regeringsførelse, herunder korruptionsbekæmpelse, er et centralt emne i alle landeprogrammer. De fleste repræsentationer er tilfredse med udviklingen i 2004, mens tre lande, Bolivia, Kenya og Tanzania, beskriver fremskridtene som mindre tilfredsstillende. Bangladesh bruger betegnelsen utilfredsstillende med henvisning til landets omfattende korruptionsproblemer.

I tillæg til vurderingen af det samlede landeprogram har repræsentationerne udfyldt i alt 45 sektorvurderingsskemaer, der angår fremdriften af de enkelte dansk-støttede programmer. I langt de fleste programmer beskrives udviklingen i forhold til de overordnede målsætninger som tilfredsstillende.

I forhold til mere specifikke parametre som omfanget af donorharmonisering og mulighed for budgetstøtte er billedet imidlertid mere blandet. Her vurderer flere repræsentationer udviklingen som mindre tilfredsstillende eller endda utilfredsstillende.

En uddybende gennemgang af de årlige resultater fra mål- og resultatstyringssystemet kan findes i Danidas ”Annual Performance Report 2004”, der findes på den vedlagte cd-rom.

Andelen af repræsentationer, der vurderer, at målopfyldelsen er tilfredsstillende

Figur: Andelen af repræsentationer, der vurderer, at målopfyldelsen er tilfredsstillende

Klart fokus på resultater

Simon Gill, DFID, Head of Corporate Strategy Group

”Danida er en god allieret, der har forstået, at unilateralt arbejde slet ikke hjælper så godt, som når vi arbejder i fællesskab. Danida har et klart fokus på resultater med en videnbaseret tilgang, som jeg finder tiltalende. Danida bruger i høj grad egne medarbejdere, hvilket giver en god mulighed for at opbygge en videnbank.

Den resultatorienterede arbejdsmetode er ikke i modstrid med udviklingslandenes egne ønsker; vi har et fælles mål om resultater, men det er vigtigt at have det ene øje på det umiddelbare og det andet på de langsigtede resultater.

Det er en udfordring for os alle at minimere de specifikke krav, vi stiller til samarbejdspartnere – vi skal ikke bede dem om at lave ekstra tiltag for vores skyld, men i stedet arbejde med organisationerne. Men det er vigtigt at kunne vise sine resultater frem. For jo mere folk hører, desto mere accepterer de, at udviklingsarbejde ikke er nemt, og at vi er afhængige af offentlighedens støtte i vores arbejde.”

Foto: Kvinde med malersprøjte

Mange mål opfyldt i 2004

I alle dansk-støttede programmer fastsættes konkrete mål for de resultater, der skal nås i løbet af året, f.eks. kilometer vej eller antal personer, der forsynes med rent drikkevand. Målene for de enkelte programmer kan ses i del 3: Program- og Projektorienteringen.

Mange af disse mål indgår også i de årlige resultataftaler mellem Danidas ledelse og repræsentationerne i de vigtigste samarbejdslande.

I aftalerne for 2004 inkluderede repræsentationerne i de 15 programsamarbejdslande samt i Sydafrika, Malaysia og Thailand i alt 333 delmål (indikatorer med måltal) for de danskstøttede programmer.

I starten af 2005 afrapporterede repræsentationerne på 326 af disse, mens rapporteringen for de resterende syv delmål blev udskudt bl.a. grundet flodbølgekatastrofen i Asien.

Rapporteringen viste, at 215 af de 326 delmål, 66 pct., var opfyldt på et meget tilfredsstillende niveau, dvs. opfyldelse af måltallene på mindst 96 pct. Der er hermed tale om en højere grad af målopfyldelse i 2004 end året før.

Målopfyldelse for de 326 delmål i 2004:

A: Målopfyldelse, mindst 96 % 215 delmål
B: Målopfyldelse, 61-95 % 48 delmål
C: Målopfyldelse, 41-60 % 12 delmål
D: Målopfyldelse, 0-40 % 51 delmål

Med få undtagelser er delmålene for det enkelte landeprogram opfyldt på enten et meget tilfredsstillende eller et tilfredsstillende niveau (A eller B). Der ligger en række specifikke forklaringer til grund for indikatorer med lav målopfyldelse.

Yderligere information kan findes i Danidas ”Annual Performance Report 2004”.

Foto: Afrikansk skoledreng

Multilaterale organisationer under lup

Der bruges en række værktøjer, når Danmark i samarbejde med andre donorer vurderer de multilaterale organisationers indsats.

Organisationsstrategier

Siden 2002 har Danmark lavet organisationsstrategier for de 19 mest betydningsfulde multilaterale organisationer, som modtager dansk bistand, herunder UNDP, Verdensbanken og UNICEF.

Strategierne er bygget op omkring fire temaer:

  • Politikformulering
  • Partnerskab og koordination
  • Administrativ effektivitet
  • Dansk ressourcebase.

Organisationsstrategierne er omdrejningspunktet for Udenrigsministeriets dialog med de multilaterale organisationer, og årlige handlingsplaner fastsætter mål og forventede resultater for samarbejdet.

Vurderingsskemaer

De danske repræsentationer i programsamarbejdslandene foretager årligt en vurdering af udvalgte multilaterale organisationers indsats. Vurderingerne af fire organisationer – Verdensbanken, UNDP, UNICEF og EU Kommissionen – kan sammenfattes med spørgsmål til

  1. organisationernes støtte til at gennemføre nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse,
  2. deres støtte til at indfri 2015 Målene,
  3. deres bestræbelser for at harmonisere og koordinere deres indsatser samt
  4. en vurdering af samarbejdet i forhold til de dansk-støttede sektorprogrammer.

Verdensbanken vurderes af repræsentationerne som den mest succesfulde multilaterale organisation i forhold til ovennævnte parametre.

Vurdering af kvaliteten af de multilaterale organisationers målsætninger

Søjlediagram: Vurdering af kvaliteten af de multilaterale organisationers målsætninger

Baseret på vurderinger af 16 organisationer

Fælles donorvurdering

Danmark gennemførte i 2004 sammen med syv andre ligesindede donorer en perceptionsanalyse af UNDP, AfDB og FAO's indsats i 10 lande. Analysen peger bl.a. på den store forskel på organisationernes indsats i de enkelte lande og behovet for, at organisationerne bliver bedre til at tilpasse deres indsats til landenes egne strategier for fattigdomsbekæmpelse. Særligt AfDB har ifølge analysen svært ved at koordinere og samarbejde med andre donorer og tilpasse sig betingelserne i de enkelte lande.

Vigtigt skridt for den multilaterale bistand

Med beslutningen om at decentralisere den multilaterale bistand har Danida taget endnu et vigtigt skridt i moderniseringsprocessen.

Målet er en yderligere fokus i bistandsindsatsen med fastlagte prioritetsområder og en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem ude- og hjemmetjeneste. Decentraliseringen fra 1. januar 2005 omfatter FN-missionerne i New York og Genève samt ambassaderne i Washington og Rom.

Decentraliseringen af den multilaterale bistand bidrager til en styrket mål- og resultatstyring af den danske udviklingsbistand og falder i tråd med decentraliseringen af den bilaterale bistand, der blev indført den 1. september 2003. Den er baseret på et stort analysearbejde gennemført af en Task Force med både ude- og hjemmeværende medarbejdere.

Beslutningen bidrager til Udenrigsministeriets organisationsudvikling med nye arbejdsformer og vægt på projektorganisering og tværgående samarbejde. Det skal sikre en effektiv og fleksibel udnyttelse af ressourcerne, ikke bare i de multilaterale enheder, men i hele Danida.






Multilateralt udviklingssamarbejde

Fokus på den multilaterale bistand

Styrkelsen af den langsigtede fattigdomsbekæmpelse har også omfattet den multilaterale indsats.

Det danske bidrag gennem FN-systemet er i overensstemmelse med regeringens udviklingspolitiske prioriteter blevet yderligere fokuseret på arbejdet med at forbedre sundheden og sikre en fornuftig befolkningspolitik.

Regeringen afsatte yderligere 670 mio. kr. fra 2004 til 2008 til arbejdet med sundhed og befolkning gennem FN og andre internationale organisationer med særlig fokus på kampen mod hiv/aids.

Det eksisterende samarbejde med FN's børnefond (UNICEF) og FN's udviklingsprogram (UNDP) blev fastholdt på det hidtidige niveau, mens samarbejdet med en række organisationer og programmer, herunder ILO, UNESCO og UNIDO, blev nedprioriteret bl.a. som følge af organisationernes utilstrækkelige gennemslagskraft på landeniveau.

Foto: Avisforside

Fremskridt på internationalt samarbejde på sundhedsområdet

Fokusering og styrkelse af det globale sundheds- og befolkningssamarbejde gennem FN og andre internationale organisationer i 2004.

FN's befolkningsfond (UNFPA) har ansvaret for gennemførelsen af det tyveårige handlingsprogram, som blev vedtaget på Kairo-konferencen i 1994. Det omfatter, at det enkelte menneske er i stand til at have et tilfredsstillende og sikkert sexliv og frit har muligheden for at bestemme, om det vil have børn, hvornår og hvor ofte.

Der blev afholdt en række møder og en stor NGO-rundbordskonference i 2004. Seksuel og reproduktiv sundhed har også stået højt på den udviklingspolitiske dagsorden bl.a. i EU.

UNFPA har udarbejdet en statusrapport, der viser, at der er sket vigtige fremskridt. Befolkningsforhold integreres i dag i mange nationale fattigdomsbekæmpelsesstrategier i udviklingslandene. Seksuelle og reproduktive sundhedsydelser integreres i tiltagende omfang i primære sundhedsydelser. Lovgivning til beskyttelse af kvinders og pigers rettigheder er styrket. Brugen af prævention er stigende. Familieplanlægning har sammen med andre reproduktive sundhedsydelser medvirket til, at en kvinde i dag i gennemsnit føder tre børn mod seks børn i 1960.

Fra dansk side støttes implementeringen af Kairo-handlingsprogrammet via samarbejdet med og generelle bidrag til UNFPA, WHO, UNICEF, Den Internationale Familieplanlægningsorganisation IPPF samt en række andre NGO'er. I 2004 har UNFPA's arbejde været fokuseret på status for Kairohandlingsprogrammet og anbefalinger for den videre indsats.

Implementeringen af Kairo-handlingsprogrammet er en forudsætning for indfrielsen af 2015 Målene. Flere af målene reflekterer elementer af Kairo-handlingsprogrammet: Mål 3 om ligestilling; Mål 4 om nedbringelse af mødredødelighed; Mål 6 om hiv/aids og Mål 7 om bæredygtigt miljø.

Danmark har i 2004 sammen med en række andre ligesindede donorer arbejdet aktivt for at styrke sammenhængen mellem 2015 Målene og Kairo-handlingsprogrammet. I forhold til samarbejdet med UNFPA, WHO, UNAIDS, UNICEF og IPPF har Danmark i 2004 bl.a. arbejdet for, at organisationerne i langt højere grad engagerer sig i, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder integreres bedre i de nationale fattigdomsstrategier og i sundhedssektorprogrammer.

WHO vedtog i 2004 på den årlige verdenssundhedsforsamling en ny strategi for reproduktiv sundhed. Vedtagelsen af IPPF's nye strategi og det igangværende reformarbejde forventes at medvirke til en styrket indsats for unge og abort samt en styrket talsmandsvirksomhed.

Som led i opprioriteringen af sundheds- og befolkningsområdet er der sket en markant stigning i de øvrige bidrag til befolknings- og sundhedsprogrammer (herunder hiv/aids) – fra 18 mio. kr. i 2003 til 60 mio. kr. i 2004. Der er i 2004 givet 15 bevillinger til FN-organisationer, NGO'er og forskningsinitiativer.

Bidrag i 2004:

  • FN's befolkningsfond (UNFPA)
  • Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
  • FN's aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS)
  • Den globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria
  • Den internationale sammenslutning for familieplanlægning.

Foto: Læge vaccinerer barn

WHO's logo

WHO

FN's verdenssundhedsorganisation, WHO, har til formål at sikre og forbedre sundhedstilstanden i verden. Organisationens mandat er at lede og koordinere den internationale indsats for sundhed og fastsætte internationale standarder for at styrke den primære sundhedspleje i udviklingslandene.

Med Gro Harlem Brundtlands tiltrædelse som generaldirektør i 1998 blev der indledt en tiltrængt og gennemgribende reformproces. Ved at omstrukturere organisationen og redefinere opgaverne er det lykkedes WHO at genindtage pladsen som den centrale, internationale aktør på sundhedsområdet, særligt i forhold til at fastsætte normer og standarder. Fra dansk side prioriteres den videre reformproces med fokus på fælles arbejdsplan og -budget, decentralisering og resultatbaseret ledelse. Der fokuseres på at styrke WHO's landekontorer og evnen til at udvikle nationale sundhedssystemer med fokus på den primære sundhedstjeneste. Desuden prioriteres det fra dansk side at styrke WHO's arbejde for seksuel og reproduktiv sundhed og en strategisk og afbalanceret WHO-indsats for behandling og forebyggelse af hiv/aids, herunder initiativet ”3 by 5”.

I forhold til de danske prioriteter giver udviklingen i WHO grund til optimisme. Den resultatbaserede tilgang styrkes, der er taget væsentlige skridt mod øget transparens og effektivitet, og decentraliseringen forventes at blive konsolideret i de kommende år.

Der venter dog stadig et stort arbejde med at udvikle en sammenhængende organisationskultur og styrke sammenhængen mellem organisationens prioriteringer inden for de 36 indsatsområder og budgetallokeringerne. WHO's indsats inden for seksuel og reproduktiv sundhed skal opprioriteres. Det samme gælder for de øvrige sundhedsrelaterede 2015 mål, som ikke prioriteres tilstrækkeligt højt i WHO's budget, og som er alt for afhængige af frivillige bidrag til at gennemføre indsatserne.

På hiv/aids-området har WHO ydet en god indsats for at prækvalificere medicin og reducerede priser på ARV-behandling. I forhold til behandlingsinitiativet ”3 by 5” er WHO noget tilbageholdende med at erkende, at det opstillede mål ikke forventes nået i 2005.


UNICEF's logo

UNICEF

FN's børnefond UNICEF kæmper for børns rettigheder og bistår udviklingslandene med at for bedre levevilkårene for børn, unge og kvinder. UNICEF's strategi for 2002-2005 fokuserer på fem prioritetsområder: Pigers uddannelse, integrerede indsatser for barnets tidlige ud vikling, vaccinationsprogrammer, bekæmpelse af hiv/aids og forbedret beskyttelse af børn mod vold, udnyttelse, misbrug og diskriminering.

Handlingsplanen fra FN's børnetopmøde i 2002 og 2015 Målene udstikker rammerne for organisationens indsats i de kommende 10 år.

Fra dansk side vurderes det, at UNICEF udfører et stort og vigtigt stykke arbejde for at fremme børns rettigheder og forbedre deres levevilkår. I 2004 blev der gennemført en midtvejs evalue ring af UNICEF's strategi for 2002-2005, som skal danne grundlag for den kommende strategi 2006-2009.

Overordnet set blev de danske prioriteter tilgodeset tilfredsstillende. Den nye stra tegi ventes at fastholde de fem prioritetsområder og øge koncentrationen om 2015 Må lene.

Der er desuden forventning om, at strategien betyder en mere aktiv og positiv deltagelse i FN-reformen, større enga gement i nationale fattigdomsstrategier og sektorprogramsamarbejde, yderligere udvikling og til pasning af den rettighedsbaserede til gang, yderligere operationaliseret gender mainstreaming, bedre integration af humanitære- og udviklingsindsatser, bevaret fleksibilitet i forhold til strategiens prioritetsområder for at sikre mu lighed for tilpasning til landespecifikke behov, bedre balance imellem kernebudgettet og øremærkede bidrag, fortsat prioritering af Afrika syd for Sahara og LDC'erne samt forbedret resultatrapportering, monitorering og evaluering.


UNAIDS

FN's koordinerende aids-program (UNAIDS) blev etableret i 1996. Det er et fælles program af samfinansierende organisationer: UNDP, UNFPA, UNICEF, WHO, UNDCP, UNESCO, ILO og Verdensbanken.

Programmets opgave er at lede og koordinere den globale indsats mod hiv/aids, at bistå nationale regeringer i at bekæmpe epidemien, at fremme en bred politisk og social mobilisering i de enkelte lande og via indsamling af data stå for den globale oplysningsvirksomhed om alle sygdommens aspekter.

UNAIDS har med en dynamisk ledelse og et relativt lille sekretariat medvirket til en bred politisk mobilisering og har etableret sig som den autoritative kilde til oplysninger om hiv/aids. Organisationen udfylder samtidig en vigtig rolle i forhold til at koordinere hiv/aids bekæmpelse både på globalt niveau og landeniveau. Senest har UNAIDS med initiativet ”3 Ones” om koordination og samarbejde på landeniveau spillet en vigtig rolle for at effektivisere indsatsen på området.


Den Globale Fonds logo

Den Globale Fond til Bekæmpelse af aids, TB og Malaria

Den Globale Fond til bekæmpelse af Aids, TB og Malaria (GFATM) blev oprettet i januar 2002. Fonden bygger på et partnerskab mellem den offentlige og den private sektor og yder støtte til offentlige, private og NGO-projekter i udviklingslandene, der sigter på forebyggelse, behandling og omsorg for berørte af hiv/aids, tuberkulose og malaria.

Fonden har forpligtet sig til at vise hurtige resultater og har siden etablering tiltrådt bevillinger for i alt 3.1 mia. USD fordelt på 127 lande. Fonden er hermed blevet en betydelig spiller i bekæmpelse af de tre sygdomme og anslås at bidrage med 45 pct. af den samlede finansiering af malariaprogrammer, 66 pct. af den samlede TB-indsats og 20 pct. af finansieringen af bekæmpelse af hiv/aids.

Fonden indeholder en række nyskabende elementer og har bl.a. medvirket til en øget involvering af det civile samfund, herunder de hiv-smittedes organisationer i indsatsen mod hiv og aids. Arbejdet er præget af en høj grad af transparens.


UNFPA's logo

UNFPA

FN's befolkningsfond (UNFPA) har til mål at opbygge viden og kapacitet på befolkningsområdet, herunder fremme forståelsen for sociale, økonomiske, miljømæssige og menneskeretlige aspekter af befolkningsudviklingen.

UNFPA skal sikre gennemførelse og koordination af det 20-årige internationale handlingsprogram, der blev vedtaget på FN-konferencen om befolkning og udvikling i Kairo i 1994 (ICPD) samt resultaterne fra opfølgningskonferencen i 1999 (ICPD+5). De tre overordnede udviklingsmålsætninger er: 1) adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed, inkl. familieplanlægning; 2) sikre balance mellem befolkningsudvikling og social og økonomisk udvikling; 3) ligestilling og styrkelse af kvinders retsstilling.

UNFPA gør en væsentlig indsats som fortaler for en styrket indsats på befolkningsområdet. Organisationen samarbejder med relevante fagministerier, NGO'er, øvrige parter i FN-systemet, udviklingsbankerne og civilbefolkningen i bestræbelserne på at gennemføre anbefalingerne fra det tyveårige ICPD-handlingsprogram. Organisationen arbejder aktivt for at bekæmpe hiv/aids, bl.a. ved at sikre større fokus på unges seksuelle og reproduktive rettigheder, og yder desuden en væsentlig indsats for at forbedre kvinders stilling.

UNFPA har gennemgået en transitionsproces igangsat af eksekutivdirektøren i 2001. Organisationens nye strategiske fokus, som bl.a. afspejles i det flerårige finansieringsrammeværk (MYFF), er et vigtigt skridt mod at gøre organisationen mere effektiv og målrettet i udøvelsen af sit mandat.

UNFPA har deltaget konstruktivt i at styrke koordinationen mellem FN-udviklingsaktørerne på landeniveau og deltager i stigende grad i fælles programmering.

En evaluering af UNFPA's og IPPF's indsats over for unge fra 2004 konkluderede, at der samlet set var opnået begrænsede resultater. Der var bl.a. ikke gjort nok for at forstå de unges behov og inddrage dem i udarbejdelsen af strategier og programmer eller i forhold til forebyggende hiv/aids-indsatser.

UNFPA har allerede taget væsentlige skridt for at følge op på evalueringens anbefalinger. Eksekutivdirektøren har engageret sig aktivt i arbejdet med at inddrage unge i organisationens arbejde, bl.a. ved at etablere ”The Special Youth Programme”, hvor unge mellem 20-24 år ansættes i organisationen i en periode på op til ni måneder.

U-landes gæld nedbringes

Med fare for, at nogle u-lande igen sætter sig i håbløs gæld.

I 2004 blev det internationale gældsinitiativ til fordel for de højt forgældede, fattige lande (HIPC) forlænget for fjerde gang med yderligere to år frem til udgangen af 2006.

16 lande har nu afsluttet processen under gældsinitiativet, og yderligere 12 er godt på vej. Disse landes gældsbyrde forventes at blive reduceret med to tredjedele. 10 HIPC-lande, som på grund af bl.a. borgerkrig endnu ikke har kvalificeret sig til gældssanering på de favorable vilkår, ventes at kunne indlede processen, inden initiativet udløber i 2006.

Selvom HIPC-initiativet ikke vil løse alle gældsproblemer, må resultatet indtil videre betegnes som en succes. Gælden for de lande, som for øjeblikket er inde i eller igennem processen, forventes i alt at blive reduceret med to tredjedele, og de sociale budgetter i de samme lande er øget med 36 pct. En række HIPC-lande er imidlertid i fare for igen at oparbejde en ikke-bæredygtig gæld, og andre lavindkomstlande plages af gældsproblemer.

Udfordringen er derfor nu at sikre, at forgældede lavindkomstlande undgår at blive fanget i en gældsfælde. Under forhandlingerne i 2004 om genopfyldning af fondene i udviklingsbankerne (IDA, Afrikanske Udviklings Fond og Asiatiske Udviklings Fond) er man derfor nået til enighed om øget gavebistand og samtidig gået over til at vurdere de konkrete forhold ud fra en gældsholdbarhedsanalyse.

Forskellige internationale gældsinitiativer er under overvejelse. Et initiativ kan lyde besnærende, men indebærer også problemer. Det kan bl.a. betyde, at nogle lande får mere gældseftergivelse end nødvendigt, mens knappe ressourcer bliver ledt bort fra lande, der har et større behov for bistand. Det gælder derfor om at finde nogle principper, der sikrer en effektiv fordeling af ressourcerne, som kan fremme gennemførelsen af 2015 Målene.

Handelsvejen ud af fattigdom

En lang række af verdens fattigste udviklingslande er endnu ikke fuldt integreret på det globale handelsmarked og kan derfor ikke drage fordel af den vækst, som international handel medfører.

Fra dansk side har man i 2004 videreudviklet og fokuseret den danske strategi for handel og udvikling – ”En vej ud af fattigdom”.

At afskaffe nationale og internationale barrierer for de fattigste udviklingslandes handel er en afgørende forudsætning for, at disse lande vil kunne drage fordel af øgede handelsliberalisering, herunder som følge af den nuværende Dohaforhandlingsrunde i WTO.

Udvikling af den private sektor er kernen for vækst og udviklingslandenes muligheder for at udnytte en øget handelsliberalisering. Betingelserne for erhvervslivet skal forbedres, så det bedre kan betale sig at drive virksomhed. En væsentlig forudsætning er generel politisk og makroøkonomisk stabilitet, som medvirker til at reducere risici ved investeringer – både udenlandske og indenlandske.

Bedre offentlig forvaltning med mindre korruption og mere effektivitet – i særdeleshed hvad angår skatteforvaltningen og det juridiske system – er vigtigt for den private sektor.

Styrkelse af privat ejendomsret – og herunder kvinders ret til at eje ejendom og jord – er helt centralt for vækst og handel.

Også mulighederne for at optage lån til produktive investeringer og adgangen til mikrokreditter er en vigtig del af det danske arbejde med handel og udvikling.

I direkte handelsrelateret teknisk bistand har Danmark i 2004 bidraget med 45 mio. kr. til bl.a.:

  • Den Integrerede Ramme for Handelsrelateret Teknisk Assistance til de mindst udviklede Lande (IF), som bl.a. skal fremme integrationen af handelspolitik i udviklingslandenes egne udviklingsstrategier og fremme en koordineret ydelse af handelsrelateret bistand til de mindst udviklede lande.
     
  • Det internationale handelscenter, som bistår udviklingslandene med at etablere handelsfremme-programmer for at øge deres eksport.
     
  • WTO's globale trustfond for teknisk samarbejde med udviklingslandene.

Fokus på det globale miljø

Siden grundlæggelsen i 1991 har Danmark deltaget i og bidraget til Den Globale Miljøfacilitet (GEF). I 2004 blev der udarbejdet en organisationsstrategi, som fremover vil styre Danmarks engagement i forhold til organisationen. I strategien fastlægges danske holdninger og prioriteter til institutionelle spørgsmål og GEF's samlede indsats.

GEF finansierer aktiviteter vedrørende biologisk mangfoldighed, klimaforandringer, internationale farvande, jordudpining, ozonlaget og vanskeligt nedbrydelige organiske miljøgifte. Siden 1991 har GEF ydet 4,5 mia. US $ i form af tilskud og genereret 14,5 mia. US $ i form af medfinansiering fra andre partnere til projekter i udviklingslande og i lande med overgangsøkonomier. GEF's budget er på 3 mia. US $ i perioden 2003-2006. Det årlige danske bidrag er på 65 mio. kr.

GEF er en af de vigtigste mekanismer for Danmarks medvirken til at beskytte det globale miljø, fremme bæredygtig udvikling og gennemføre centrale internationale miljøaftaler. Gennem bestyrelsen vil Udenrigsministeriet arbejde for en afbalanceret allokering af ressourcer i forhold til de globale miljømæssige udfordringer og en effektiv anvendelse af GEF's finansielle ressourcer.

Stærk partner for FN's miljøprogram

UNEP er FN-systemets miljøfaglige organ. UNEP udgiver hvert femte år miljøtilstandsrapporten ”Global Environment Outlook”.

Siden 2004 varetages Danmarks samarbejde med UNEP med udgangspunkt i en organisationsstrategi, som fastlægger danske holdninger og prioriteter til en række institutionelle spørgsmål samt UNEP's indsatsområder. Inden for rammen fastlægges konkrete målsætninger, som er styrende for Danmarks engagement i forhold til UNEP's styrende organer, dialogen med dets ledelse og samarbejdet om UNEP med vores EU- og nordiske partnere.

Overordnet set lægges fra dansk side i organisationsstrategien vægt på UNEP's normative og katalytiske rolle på miljøområdet og på, at UNEP bidrager til, at internationale aftaler på miljøområdet omsættes i praksis. Desuden at UNEP bl.a. gennem de samarbejdsmekanismer, der er etableret i FN-regi, aktivt bidrager til en tættere international samordning i miljøspørgsmål og til indarbejdelse af miljøaspektet i udviklingsbistanden.

Med hensyn til konkrete indsatsområder prioriterer organisationsstrategien vand og sanitet, kapacitetsopbygning, sammenhængen mellem miljø og fattigdom, energi og klimaforandring, kemikalieforvaltning samt biodiversitet og forvaltning af naturressourcer.

UNEP's toårige budget for 2004-2005 er på 251 mio. US $. Det årlige danske ikke-øremærkede frivillige bidrag var i 2004 på 15,5 mio. kr. Dertil kom bidrag til UNEP-centret for energi, klima og bæredygtig udvikling på Risø på 8,8 mio. kr. og til UNEP-vandcentret Dansk Hydraulisk Institut på 4 mio. kr.

Foto: Fra FN bygningen

Samarbejde afløser sololøb blandt multilaterale organisationer

Den internationale udviklingsdebat har i årevis været præget af diskussioner om, hvilke former for politik der fremmer fattigdomsbekæmpelse i u-landene, en central målsætning for også den danske bistand.

Centralt for samspillet mellem udviklingsbistandens aktører og de nationale aktører i u-landene er en erkendelse af, at positive sociale og politiske forandringer ikke fremmes ved, at eksterne partnere forsøger at drive landenes politik.

Bistanden må understøtte u-landenes egne visioner og planer. Landenes egen politik og lederskab er kernen i samarbejdet, og viljen til at gøre en reel indsats for at nedbringe fattigdommen i dialog og samarbejde med mennesker er den væsentligste drivkraft.

Demokratisering, god regeringsførelse og forvaltningspraksis, respekt for menneskerettighederne og ligestilling har derved fået en markant plads i de større multilaterale bistandsfora. Der er en klar erkendelse af sammenhængen mellem disse elementer og langsigtet udvikling – ikke som absolutte eller faste størrelser, men snarere som en rettesnor for, om et lands politik og udvikling går i den rigtige retning.

I september 2000 vedtog FN's stats- og regeringschefer en omfattende ”Årtusindeerklæring”, der indeholdt et løfte om at samarbejde for at garantere fred og sikkerhed og for at bekæmpe fattigdom. På udviklingsområdet har FN's Generalsekretær siden uddraget de otte såkaldte 2015 Mål af erklæringen. Med 2015 Målene er der i FN-regi skabt en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande til at sikre, at målene nås i 2015.

Den øgede vilje til at trække på samme hammel i udviklingssamarbejdet kommer også til udtryk med en øget vilje til samarbejde blandt nøgleaktørerne. Verdensbanken, der tidligere fik skyld for at køre sololøb, har under den nuværende præsident erkendt, at positive resultater afhænger af, at deltagerne kan tage sig af de områder, hvor de har særlige forudsætninger.

På det operative plan besluttede IMF og Verdensbanken i 1999, at gældseftergivelse og långivning fremover skulle forankres i og ydes som et direkte tilskud til at gennemføre nationale fattigdomsstrategier, udarbejdet af u-landenes regeringer og deres civilsamfund i fællesskab. Der var her tale om en væsentlig og positiv ændring set med danske øjne.

Omdrejningspunktet for det nye og tættere samarbejde mellem bilaterale og multilaterale donorer og modtagerlande er på den baggrund blevet strategier til at bekæmpe fattigdom. Initiativet til disse strategier (PRSP) fra Verdensbanken og IMF er generelt blevet godt modtaget både af u-landene og af donorerne som en ramme, der kan bringe alle parter ind i et forpligtende og langsigtet samarbejde. Der har samtidig været tilslutning til, at 2015 Målene er pejlemærker for PRSP-initiativet og for donorernes bidrag til at opfylde målsætningerne.

Verdensbanken, de regionale udviklingsbanker, IMF og UNDP er alle nøgleaktører i udviklingssamarbejdet. Karakteren og omfanget af deres bidrag er forskellig, men hver for sig leverer de centrale bidrag til de fælles bestræbelser på at hjælpe udviklingslandene på vej. Tidligere tiders uoverensstemmelser mellem særligt Verdensbanken og UNDP er på det seneste blevet afløst af et intensiveret samarbejde. Konkret har Verdensbanken og UNDP aftalt, at UNDP i PRSP-processen bl.a. vil koncentrere kræfterne om at understøtte civilsamfundets deltagelse – et område, hvor banken ikke står stærkt. Mens Verdensbanken i høj grad fokuserer på, om landene er i stand til at føre en forsvarlig økonomisk politik, sikre god regeringsførelse osv., har UNDP i langt højere grad et universelt mandat, også over for lande, der ikke kan leve op til præstationskravene.

Også samarbejdet mellem Verdensbanken og UNDP omkring monitoreringen af gennemførelsen af 2015 Målene på landeniveau har bekræftet den nye linje. UNDP har som regeringernes primære policy-rådgiver støttet sig til de statistiske oplysninger, som med Verdensbankens bistand er fremskaffet til at lave de nationale fattigdomsstrategier. En rapport fra en ekspertgruppe om gennemførelsen af 2015 Målene (”Sachs-rapporten”), nedsat af FN's generalsekretær, peger da også som en central anbefaling på, at de nationale fattigdomsstrategier fremover bør være baseret på opnåelse af 2015 Målene.

UNDP overvåger gennemførelse af 2015 Målene

UNDP har gjort gennemførelsen af 2015 Målene og reduktion af menneskelig fattigdom til hovedprioritet.

Ud over 2015 Målene lægger organisationen stor vægt på fremme af demokratisk regeringsførelse samt konfliktforebyggelse og postkonflikt indsatser. UNDP har markant opprioriteret sine policy- og rådgivningsindsatser på landeniveau.

UNDP er af FN's Generalsekretær blevet pålagt at holde kontrol med udviklingen i gennemførelsen af 2015 Målene. I den egenskab har UNDP bistået det af Generalsekretæren nedsatte Årtusindeprojekt, som har kortlagt udsigterne til, at 2015 Målene bliver gennemført. UNDP samarbejder med en række lande om udarbejdelse af nationale MDG-rapporter.

UNDP har opprioriteret arbejdet med god regeringsførelse på hovedkvartersniveau, herunder ved udarbejdelse af policy-papirer og interne retningslinjer. Det kniber dog fortsat med resultater på landeniveau. Det skyldes formentlig til dels,

at indsatser på dette felt ofte er blandt de mest følsomme i samarbejdet med opholdslandes regeringer.

Den danske trustfond i UNDP vedrørende opfølgning på ”Arab Human Development Report” udgør et betydningsfuldt bidrag til UNDP's muligheder for at følge op over for partnere i den arabiske region. Trustfonden fremhæves af UNDP som et godt eksempel over for andre donorer.

UNDP's Bureau for konfliktforebyggelse og genopbygning (BCPR) er i de senere år blevet styrket betydeligt og leverer gode indsatser på landeniveau. Hovedsigtet er at styrke tidlige indsatser på god regeringsførelsesområdet i postkonfliktsituationer. BCPR's mål er at komme ind stærkt allerede i de første seks måneder efter en fredsaftale og udnytte momentum til at lægge grundstenene til civilt styre. Danmark har i 2004 støttet BCPR med 18 mio. kr.

Verdensbanken vurderer bidrag til opnåelse af 2015 Målene

Verdensbankens styrkede i 2004 indsatsen for at nå 2015 Målene – bl.a. ved udgivelsen af den første årlige ”Global Monitoring Report”.

Verdensbanken har i 2004 sat fokus på behovet for økonomisk vækst i udviklingslandene og bl.a. besluttet, at opprioritere indsatsen inden for områderne investeringsklima og infrastruktur.

2004 har desuden været præget af donorforhandlinger om genopfyldning af Bankens rentefri udlånsvindue til lavindkomstlandene (IDA). Nytænkning og flere ressourcer er nødvendige elementer, hvis de fattigste og mest gældsplagede lande skal nå 2015 Målene. Det spørgsmål, der har tiltrukket sig mest opmærksomhed, har dog været nogle landes ønske om en større anvendelse af gavebistand. Resultatet er blevet, at det enkelte lands adgang til gavebistand fremover skal bestemmes ud fra en analyse af bæredygtigheden af landets gæld. Som konsekvens forventes gaveandelen i IDA at stige fra cirka 20 til cirka 30 pct.

Fra dansk side er der i 2004 især blevet arbejdet for at fastholde og forbedre Bankens støtte til forberedelse og gennemførelse af de nationale fattigdomsstrategier (PRS) i modtagerlandene. Ligeledes har Danmark arbejdet for, at Banken i tæt samarbejde med andre donorer tilpasser sine administrative procedurer til modtagerlandenes egne systemer – f.eks. budget- og regnskabssystemer, finansiel kontrol mv. Det er vurderingen, at Banken har gjort gode fremskridt på begge områder. Det samme gælder inden for mål og resultatstyring. Endelig har Danmark i 2004 styrket samarbejdet med Banken inden for højt prioriterede områder som god regeringsførelse, menneskerettigheder og handicap.

Danmark bidrog i 2004 med 596,8 mio. kr. til Verdensbanken, heraf 400 mio. kr. til IDA.

Bankens indsats er i stigende grad koncentreret om behovene i de fattigste lande. Det ses bl.a. ved, at bistanden til de fattigste lande er voksende og efterhånden udgør knap halvdelen af Bankens samlede udlån (godt 50 mia. kr. i 2004).

Regionale banker bekæmper fattigdom

Lokalt ejerskab til institutionerne åbner for lydhørhed og dialog.

De regionale udviklingsbanker i Afrika, Asien og Latinamerika har til formål at bekæmpe fattigdommen med 2015 Målene som sigtepunkter. De regionale banker har den særlige fordel, at der er lokalt ejerskab til institutionen og dermed lydhørhed for dialog og rådgivning.

Udviklingsfondene under bankerne yder såkaldt ”bløde” lån til de fattigste lande i regionerne.

Der var i 2004 genopfyldningsforhandlinger i både Den Afrikanske Udviklingsfond og Den Asiatiske Udviklingsfond. I begge tilfælde blev resultatet et genopfyldningsniveau, som var markant højere end sidste genopfyldning for tre år siden.

Særligt donorer som UK og Frankrig pressede på for et markant genopfyldningsniveau, og forhandlingsresultaterne er en god indikation på det internationale samfunds forsøg på at leve op til Monterrey-forpligtelserne og bidrage til opfyldelsen af 2015 Målene.

I Den Asiatiske Udviklingsfond blev genopfyldningsniveauet 20 pct. højere end sidste genopfyldning i 2000, mens niveauet i Den Afrikanske Udviklingsfond steg med ikke mindre end godt 40 pct.

Danmarks bidragsandel i Den Asiatiske Udviklingsfond er på 0,89 pct., mens den i Den Afrikanske Udviklingsfond er på 1,1 pct.

Foto: mand kigger i mikroskop

EU's udviklingssamarbejde

Sammen med EU-landenes egen bistand udgør Fællesskabets bistand mere end halvdelen af verdens samlede udviklingsbistand.

Udviklingssamarbejdet er en vigtig del af EU's forbindelser til omverdenen. Fællesskabets bistand og EU-landenes egen bistand er tilsammen mere end halvdelen af verdens samlede udviklingsbistand. Fællesskabsbistanden, der forvaltes af Kommissionen, udgør lidt mere end 10 pct. af verdens samlede udviklingsbistand. EU har mulighed for samarbejde med udviklingslandene på et bredt felt: Bistand, nødhjælp, genopbygningsbistand, handelssamarbejde, politisk dialog, diplomati og krisestyring. Indsatsen på udviklingssamarbejdsområdet har til formål at bidrage til bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene og til en bæredygtig økonomisk og social udvikling især i de mest ugunstigt stillede lande. Indsatsen har endvidere til formål at medvirke til en harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien.

Det danske bidrag til Fællesskabsbistanden, herunder til Den Europæiske Udviklingsfond, var i 2004 på ca. 1.063 mio. kr.

Blandt aktiviteterne i 2004 kan bl.a. fremhæves:

  • Forhandlinger med AVS-landene (udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet) om revision af Cotonou-aftalen om samarbejdet mellem AVS-landene og EU blev indledt i maj 2004 og forventes afsluttet i begyndelsen af 2005. Revisionen har bl.a. drejet sig om afbinding af bistanden, lettelse af procedurerne for regionalt samarbejde og fleksibilitetsmuligheder i forbindelse med finansiering af konflikthåndtering. Samtidig er det blevet foreslået, at en række nye emner som indsatsen mod terrorisme og masseødelæggelsesvåben samt anerkendelse af Den Internationale Straffedomstol bliver indsat som en del af aftalen.
     
  • Arbejdet med at opfylde 2015 Målene og bekæmpelse af fattigdom har ligeledes stået højt på den udviklingspolitiske dagsorden i EU i 2004. Et vigtigt skridt i denne proces har været en yderligere styrkelse og en hurtigere gennemførelse af Fællesskabsbistanden. Dette gælder både i forhold til de overordnede strategiske målsætninger og i forbindelse med forvaltningen af bistanden.
     
  • Endvidere er en ny strategi for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria blevet lanceret. Strategien placerer bekæmpelsen af de tre sygdomme inden for rammerne af den overordnede fattigdomsbekæmpelse og understreger desuden den tætte forbindelse, der er mellem bekæmpelse af hiv/aids og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Blandt EU's komparative fordele på området fremhæver strategien bl.a. arbejdet for at sikre lavere priser på medicin.

EU's Vandinitiativ

Adgang til rent drikkevand og sanitet er en selvfølge for de fleste i den vestlige verden. Desværre er dette langt fra tilfældet i udviklingslandene. Der er brug for en ekstraordinær indsats for at nå 2015 Målene om halvering af andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand og basal sanitet.

Et væsentligt bidrag til fremme af de internationale vandmål er EU's Vandinitiativ ”Water for Life”. Initiativet er en udmøntning af det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU om vand og sanitet, der blev lanceret under Johannesburg-topmødet i 2002 af den danske statsminister i samarbejde med Kommissionens formand. Danmark har været stærkt engageret i at tilrettelægge det politiske grundlag for, at EU's udenrigsministre i marts 2004 kunne nå til enighed om at afsætte 500 mio. euro til en EU-AVS Vandfacilitet, som omfatter Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet. Vandfaciliteten har til formål at øge AVS-landenes overordnede vandpolitikker, herunder forbedre forvaltningen af vandressourcer og de fattiges adgang til rent drikkevand og sanitet.

EU's Fredsfacilitet for Afrika

Den Afrikanske Union (AU) og de regionale afrikanske organisationer har i de senere år udvist både vilje og evne til at påtage sig et større ansvar for håndtering og forebyggelse af væbnede konflikter i Afrika. For at understøtte de afrikanske indsatser etablerede EU i 2003 en fredsfacilitet for Afrika på 250 mio. euro.

Fredsfaciliteten blev bragt i anvendelse i 2004, og EU bidrager herigennem til håndtering af konkrete konflikter i Afrika. Samtidig støtter fredsfaciliteten opbygningen af en sammenhængende afrikansk sikkerhedsarkitektur, der åbner for et operationelt samarbejde mellem FN, EU og andre internationale aktører.

I 2004 har EU ydet støtte fra fredsfaciliteten til indsatser i Sudan og i Den Centralafrikanske Republik. I Sudan har EU støttet AU's observatørmission i Darfur med i alt 92 mio. euro fra fredsfaciliteten. EU har desuden støttet observatørmissionen logistisk, planlægningsmæssigt og med observatører. I Den Centralafrikanske Republik har EU i 2004 ydet 3,4 mio. euro til den multinationale fredsbevarende operation. EU's støtte skal særligt øge fredsmissionens mobilitet i landet. I overvejelserne om fremtidige bidrag fra fredsfaciliteten indgår mulig støtte til Somalia og til Den Demokratiske Republik Congo/Rwanda.

Danmarks bidrag til internationale organisationer, 2002-2004

  (beløb i mio. kr.)
Organisation 2002 2003 2004
UNDP United Nations Development Programme 411,0 488,4 513,8
IDA International Development Association 398,9 397,9 398,3
EDF European Development Fund 233,1 349,9 372,5
UNHCR United Nations High Comm. for Refugees 266,0 269,7 279,9
WFP World Food Programme 257,5 252,4 248,5
UNICEF 225,7 246,6 243,7
UNFPA United Nations Fund for Population Activities 180,3 173,0 190,1
Verdensbanken 107,7 84,9 183,6
United Nations Department for Peace Keeping Operations 99,0 87,8 174,6
AFDF African Development Fund 275,0 190,0 133,5
Den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria 110,0 85,0 100,0
NDF Nordic Development Fund 101,8 96,3 91,9
GEF Global Environmental Facility 65,2 65,2 65,2
UNRWA United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refug. 61,8 65,3 63,2
IFAD International Fund for Agricultural Development 67,2 68,6 62,7
UNEP United Nations Environment Programme 36,0 27,9 55,5
ASDF Asian Development Fund 93,5 46,7 46,7
WHO World Health Organization 47,0 47,4 45,6
IPPF International Planned Parenthood Federation 45,0 60,0 45,0
UNAIDS FN's Samfinansierede Aids-Program 32,5 29,5 36,2
International Union for the Conservation of Nature 21,3 21,1 21,4
UNCDF United Nations Capital Development Fund 31,6 26,6 20,9
ITC International Trade Center 12,9 11,4 20,3
ILO 23,8 42,0 19,9
FN's Indkøbscenter 15,8 0,0 19,8
UNOHCHR UN Office of the High Commissioner for Human Rights 17,4 21,5 18,8
IWGIA 13,3 13,8 17,0
OCHA Office for the Coordination of Humanitarian Affairs 12,3 17,0 13,6
ICRC International Committee of Red Cross 12,0 12,0 12,0
IRCT Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre 10,0 0,0 12,0
ASDB Asian Development Bank 12,4 19,8 11,0
UNIDO 20,3 11,9 7,2
IFPRI International Food Policy Research Institute 10,2 7,7 5,7
UNESCO 11,0 10,0 4,4
IMF International Monetary Fund 21,1 3,0 0,0
Øvrige, herunder humanitær bistand gennem danske organisationer 727,7 705,6 740,2
I alt 4.087,2 4.056,0 4.294,5

Danskere i internationale organisationer

Danmark finansierer stillinger i FN-systemet, EU og udviklingsbankerne. Det drejer sig fortrinsvis om juniorrådgivere (JPO's), men også et antal seniorrådgivere og som noget nyt siden 2003 Special Assistants for FN's landekoordinatorer (Resident Coordinators) og for landechefer i UNDP og Ver-

densbanken. Også i 2004 var over halvdelen af de udsendte kvinder. Udgifterne beløb sig i 2004 til 80 mio. kr., der bl.a. dækker rådgivernes løn, stedtillæg, sygeforsikring og huslejetilskud.

Årsværk for 2004:
JPO's 111
Seniorrådgivere 10
Special Assistants 9

Danske leverancer til multilaterale organisationer, 2003 og 2004

Danske leverancer til internationale organisationer omfatter tjenesteydelser (herunder teknisk bistand), vareindkøb samt bygge- og anlægsopgaver inden for en lang række sektorer som: Miljø, vand, transport, energi, offentlig forvaltning, sundhed, landbrug, udvikling af landdistrikter, uddannelse, inddragelse af civilsamfundet etc. Da ikke alle leverancer er opgjort for 2003, giver tabellen kun et foreløbigt billede.

Mio. kr.
Organisation Total indkøb
2003
Total indkøb
2004
Indkøb i
Danmark 2003
Indkøb i
Danmark 2004
Dansk andel i
% i 2003
Dansk andel i
% 2004

IBRD/IDA (6)
N/A N/A 229 270 N/A N/A

AsDB (5)
23.051 21.081 278 78 1,21 0,37
IDB (4) 58.474 N/A 105 N/A 0,18 N/A
AfDB (5) 3.170 924 115 24 3,64 2,62
Regionale total 84.695   498   0,59  

NIB (2)
19.040 21.074 2.345 2.755 12,32 13,07

ECHO
4.070 3.792 233 153 5,72 4,02
EDF (3) 1.280 N/A 39 N/A 3,05 N/A
TACIS 1.566 1.932 14 51 0,90 2,65
Phare 7.125 6.191 149 149 2,09 2,41
Total 14.041   434   3,09  

UNDP - NEX
4.019 N/A 89 N/A 2,21 N/A
UNOPS 965 N/A 133 N/A 13,82 N/A
UNFPA (1) 624 N/A 10 N/A 1,60 N/A
UNHCR 597 N/A 69 N/A 11,59 N/A
UNICEF 4.674 N/A 262 N/A 5,60 N/A
WFP 6.970 N/A 179 N/A 2,57 N/A
WHO 774 N/A 40 N/A 5,13 N/A
IAPSO 592 N/A 164 N/A 27,70 N/A
UNRWA 791 N/A 15 N/A 1,83 N/A
Total (7) 20.007   961   4,80  

1) UNFPA's indkøb af serviceydelser er ikke medregnet. Tallene har ikke været tilgængelige.
2) Kumulative indkøb
3) Beløbet omfatter 16 pct. af samtlige midler
4) Beløbet omfatter kun udbetalinger
5) Beløbene omfatter kun indgåede kontrakter
6) Beløbene omfatter indgåede kontakter, som blev evalueret i perioden 1/7-03 - 30/6-04
7) Total er kun for et udvalg af organisationer. FN's samlede indkøb udgør i alt ca. kr. 30 mia.

FN-institutioner i Danmark giver synlighed og kendskab til FN

Tilstedeværelsen af en række FN-organisationer i København giver fordele for såvel FN som for Danmark, ikke mindst i kraft af en markant større generel synliggørelse af FN herhjemme.

Derfor finansierer Danmark bl.a. husleje, kommunikation og flytteudgifter for at tilskynde FN-organisationer til at etablere afdelinger i København. Som koordinator for FN's operationelle udviklingsaktiviteter administreres samarbejdet omkring FN-centret i København af UNDP.

Tilstedeværelsen styrker bevidstheden om FN-systemets muligheder og den brede offentlige forståelse for FN's centrale placering i dansk udenrigspolitik. Samtidig har FN-organisationerne bedre muligheder for at forstå og fortolke danske synspunkter i forhold til de pågældende organisationer.

Hertil kommer de økonomiske og beskæftigelsesmæssige fordele ved at have relativt mange internationale stillinger placeret i Danmark. Der er tale om ikke-ubetydelige offentlige indtægter fra internationale embedsmænds forbrug og indirekte skatter, og der er for tiden over 250 danskere beskæftiget i FN-organisationerne i København.

Der har været en tendens til, at man i de senere år ved overflytning af yderligere FN-enheder til København i højere grad end tidligere har satset på ansættelse af lokal dansk arbejdskraft frem for den langt dyrere løsning at udsende internationalt ansatte til København. Tilstedeværelsen af en højtuddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke i Danmark har da også angiveligt spillet ind ved beslutninger om flytning af enheder til Danmark.

Placering i København af indkøbsafdelinger fra FN-organisationerne (IAPSO, UNOPS, UNFPA, UNICEF) letter danske virksomheders muligheder for at give tilbud på leverancer til disse organisationer – både tjenesteydelser og varer. Det har ført til en markant stigning i de danske leverancer over de sidste 10 år. F.eks. er den danske andel af FN's indkøbsorganisation, IAPSO's samlede indkøb steget klart fra 8,15 pct. i 1997 til 27,7 pct. i 2003.

Mange andre lande står i kø for at tiltrække FN-organisationer, men når det lykkes så godt i København, skyldes det dels, at tilstedeværelsen af nogle organisationer automatisk tiltrækker flere, men også Danmarks gode omdømme som FN-støtte og de høje og stabile danske bidrag til FN.

Foto: FN bygning i Danmark






Erhvervslivets deltagelse

Erhvervslivet er grundlaget for økonomisk vækst

Overførsel af dansk viden og kapital styrker udviklingslandenes erhvervsudvikling.

Grundlaget for beskæftigelse og økonomisk vækst findes i erhvervssektoren. Derfor prioriterer Danmark erhvervsudvikling højt i udviklingsarbejdet. Indsatsen foregår på tre niveauer:

  • Skabelse af overordnede rammer for en dynamisk erhvervsudvikling
  • Sektorspecifikke indsatser
  • Overførsel af viden og kapital fra dansk erhvervsliv.

I Tanzania, Vietnam, Ghana og Kenya støttes erhvervssektoren ud fra en sektorprogramtilgang. Det betyder, at støtten ikke direkte går til den enkelte virksomhed, men derimod til, at rammebetingelserne for privatsektoren som helhed kan udvikle sig.

Der ydes bred støtte til aktiviteter og institutioner, som kommer den enkelte virksomhed til gode i form af låne- og finansieringsprogrammer samt udvikling af leverandører af serviceydelser til virksomheder.

Derudover ydes bl.a. støtte til udvikling af erhvervsorganisationer, lovgivning, kommercielle konfliktløsningsmodeller samt bedre virksomhedsregistrering.

Udgangspunktet er at hjælpe eksisterende, nationale institutioner til bedre at fremme private virksomheders virke. F.eks. har Danmark gennem mange år samarbejdet med en landsdækkende bank i Tanzania, som nu er kommet på fode igen.

Danidas Privat Sektor Program, PS-Programmet, styrker overførsel af viden og kapital. Programmet har siden 1996 bidraget med cirka 650 samarbejdsprojekter mellem udviklingslandene og danske virksomheder. I 2004 voksede antallet af projekter med cirka 100, hvilket er en årlig vækst på 15 pct.

2004 var også året, hvor Programmet for Offentlige Private Partnerskaber (OPP) for alvor kom i gang. I 2004 blev det besluttet at etablere fem programmer under OPP inden for virksomhedsinitiativer, social ansvarlighed, ledelsessamarbejder, kapacitetsopbygning for forskere i udviklingslande og styrkelse af samarbejdet med erhvervsvirksomheder i Vietnam.

Dansk erhvervsliv deltager i udviklingen af u-landenes kompetencer og ressourcer gennem de Danida-støttede erhvervsinstrumenter. Gennem Ordningen for Blandede Kreditter er danske virksomheders deltagelse i infrastrukturprojekter, særligt inden for vand, sanitet, sundhed, energi, miljø og uddannelse, blevet styrket. Samtidig er der for alvor kommet gang i de afrikanske regeringers anvendelse af Blandede Kreditter med Tanzanias og Burkina Fasos regeringer som de største enkeltmodtagere.

Industrialiseringsfonden for udviklingslandene (IFU) har deltaget i en styrkelse af udviklingsøkonomierne gennem indskud af aktiekapital og lånekapital i danske virksomhedsetableringer i landene. IFU investerede sammen med danske virksomheder i et rekordstort antal nye projekter, 32 i alt.

Evaluering:

Danida er frontløber i erhvervsudvikling

Publikationsforside til "Meta-Evaluation. Private and Business Sector Development Interventions"

I 2004 gennemførte Danida en såkaldt meta-evaluering, som er en sammenfatning af syv evalueringer af Danida-støttede erhvervsinstrumenter.

Formålet var at perspektivere de vigtigste danske erhvervsinstrumenter i bistanden.

Evalueringen har omfattet evalueringer af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Importfremmekontoret for U-Landsprodukter, Kontaktpunkt for U-landstek nologi, Privat Sektor Programmet, Ordningen for Blandede Kreditter, Virksomhed-til-Virksomhed-programmet og erhvervssektorprogrammet i Tanzania.

Evalueringen konkluderer, at Danmark er i front, når det gælder udviklingen af nye metoder til erhvervs- og privatsektorstøtte. Det er dog nødvendigt at gennemgå de forskellige instrumenter løbende, f.eks. er der behov for at tilpasse aktiviteterne og indstille fokus på nye mål, herunder at sammensætte en relevant vifte af instrumenter, der er udviklet til at komplementere hinanden.

Meta-evalueringen er et nyttigt bidrag til det fortsatte arbejde med privatsektor-udvikling og vil indgå i den kommende gennemgang af Danidas handlingsplan for erhvervsudvikling.

”Meta-Evaluation. Private and Business Sector Development Interventions” (2004/6) er udført af konsulenter fra NCG og DiiS i 2004. Rapporten og et dansk resumé kan læses og downloades fra www.evaluering.dk

Fra Haute Couture til Kathmandu

Ved hjælp af PS-Programmet samarbejder mindre dansk systue med nepalesisk firma om at sælge eksklusive kjoler i Danmark.

Det er ikke kun store virksomheder, som samarbejder med virksomheder fjernt fra Danmark. De fleste af de virksomheder, som gør brug af tilbuddene under PS-Programmet, tilhører faktisk gruppen af små og mellemstore virksomheder.

Haute Couture salonen ”Stasia” er eksempel på en lille virksomhed, som har brugt PS-Programmet som grundlag for at etablere et samarbejde med en virksomhed i Nepal.

”Stasia” er opkaldt efter indehaveren Stasia Hallas, som, siden hun etablerede sin egen systue i det indre København for mere end 20 år siden, har været med til at præge det danske modebillede.

Stasia kom i kontakt med PS-Programmet via en kollega, som havde besøgt Nepal. Kollegaen kunne fortælle om de fantastiske kjolestoffer, hun havde set i Nepal, og om de muligheder, som hun vidste fandtes under PS-Programmet.

Efter en indledende drøftelse begyndte der at tegne sig en mulighed for at etablere et samarbejde med en systue i Nepal. I 2004 rejste Stasia til Nepal, hvor hun gennem den lokale designskole blev introduceret til en lokal systue. Det blev aftalt, at Stasia skulle købe tre prøve kollektioner, som skulle være klar til levering sidst på året.

Danidas Privat Sektor Program fortsætter væksten

”De første kjoler blev revet væk. Selvom det var tyndt stof, og det var vinter i Danmark, var pigerne ellevilde,” fortæller Stasia.

Efter den vellykkede start har parterne fået mod på at gå videre. Ambassaden i Kathmandu har bevilget et såkaldt igangsætterprojekt, som vil give Stasia og hendes samarbejds partner mulighed for at gå videre med ideen om at sælge eksklusive kjoler fra Nepal i Danmark. Projektet vil skabe nye indtægter til systuen i Kathmandu og bane vej for ansættelse af to nye medarbejdere. Desuden vil kvaliteten af systuens produkter blive hævet til eksportstandard, og med hæve-sænke borde og bedre lys vil arbejdsmiljøet på systuen i Kathmandu blive væsentligt forbedret.

Læs mere om PS-Programmet på www.ps-program.dk

Søjlediagram: Danidas Privat Sektor Program fortsætter væksten

Privat Sektor Programmet har til formål at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i en række udviklingslande. Programmet skal – ved rådgivning og økonomisk støtte – tilskynde danske virksomheder til at indlede forpligtende samarbejder med lokale virksomheder i udviklingslandene. Samarbejdet skal være med til at skabe lokale arbejdspladser, miljøforbedringer, øgede eksportindtægter, træning og udvikling af teknologi.

Privat Sektor-samarbejder i programsamarbejdslande og Sydafrika

Søjlediagram: Privat Sektor-samarbejder i programsamarbejdslande og Sydafrika

Årstallet i parantes angiver, hvornår programmet er startet.

Nye veje til samarbejde

Offentlige Private Partnerskaber er et effektivt supplement til traditionel bistand.

I 2004 blev fem programmer med overskriften Offentlige Private Partnerskaber (OPP) lanceret som opfølgning på topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002. Partnerskaber mellem erhvervsliv og offentlige organisationer skaber et større og bedre bidrag til fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling.

Indsatser til fremme af FN's 10 Global Compact-principper om styrkelse af arbejdstager- og menneskerettigheder, miljøbeskyttelse og anti-korruption – samt uddannelse og sundhed, herunder hiv/aids bekæmpelse, prioriteres højt under OPP.

De fem første partnerskaber har modtaget et samlet tilskud på 6 mio. kr.:

  1. Partnerskab med Kjaer Group om implementering af Global Compact-principperne i datterselskaber i Uganda, Mozambique og Sierre Leone.
     
  2. Partnerskab mellem Danida, Inmobia, National Aids Control Council og Celtel Kenya – gennemførelse af hiv/aids-informationsindsatser via mobiltelefonen over for især unge i Kenya.
     
  3. Partnerskab med Red Barnet, Håndværksrådet og seks danske beklædningsvirksomheder om udvikling af værktøjer og metoder til bekæmpelse af børnearbejde i tekstil- og beklædningsindustrien i Bangladesh.
     
  4. Partnerskab mellem Danida, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Industri og IFU om at videreudvikle et interaktivt computerprogram, der kan bruges af virksomheder, som arbejder i udviklingslande og ønsker at leve op til internationalt anerkendte menneskerettighedsnormer.
     
  5. Partnerskab med Humor mod Aids (Folkekirkens Nødhjælp, Aids Fondet og Ibis), Dansk Industri og Kjaer Group om udarbejdelse af et arbejdspladsprogram for hiv/aids forebyggelse i udviklingslande. Det første konkrete resultat er en manual, der kan ses på www.di.dk

Der er afsat 100 mio. i perioden 2004-2008 til fem OPP-programmer:

  1. Program for Virksomhedsinitiativer
  2. Træningsprogrammer for Social Ansvarlighed
  3. Program for Ledelsessamarbejde
  4. Kapacitetsopbygning for Forskere i Udviklingslande
  5. Business Linkage Programme mellem Danmark og Vietnam.

Se også www.danidappp.um.dk

Foto: Pige ved væv

Blandede Kreditter giver energi og nye veje i Afrika

Tanzania er den største enkeltmodtager af Blandede Kreditter i 2004.

Danidas Sekretariat for Blandede Kreditter har de sidste par år brugt ekstra ressourcer på at finde muligheder for gode projekter i Afrika syd for Sahara i nogle af verdens fattigste lande. Omdrejningspunktet er Danidas sektorprogramstøtte og miljøprogrammer, og målet er at opnå synergi med Danidas gavefinansierede bistandsaktiviteter.

I 2004 blev der identificeret en række projekter i både den offentlige og private sektor.

38 pct. af de samlede bevillinger gik til to store projekter, et energiprojekt i Burkina Faso og et vejprojekt i Tanzania, som gør landet til den største enkeltmodtager af Blandede Kreditter i 2004 med en bevilling på 247 mio. kr. Projektet handler om rehabilitering af 217 km af den centrale hovedvej på ialt 921 km, der forbinder Tanzanias hovedstad Dar es Salaam med Zambia og Malawi.

Blandet Kredit til hovedvejen er vigtig for Tanzania, der har modtaget støtte til vejsektoren siden 1986, og hvor et egentligt sektorprogram blev etableret i 1997.

”Vi er meget glade for Danidas indsats gennem årene med assistance til institutionel kapacitetsopbygning og finansiering af en række konkrete aktiviteter både i byerne og i landdistrikterne. Anvendelse af Blandede Kreditter har stor betydning for sikring af en bæredygtig vedligeholdelse og hermed forbedring af trafiksikkerheden samt en reduktion af transportomkostningerne,” siger Dr. Fred Addo-Abedi, der er leder af landets vejmyndighed.

Største bevillingsomfang for blandede kreditter i 2004

Søjlediagram: Største bevillingsomfang for blandede kreditter i 2004

I 2004 er der bevilget støtte med Blandede Kreditter til 14 projekter med en samlet kontraktsum på 1.788 mio. kr. og et samlet bevillingsbeløb på 931 mio. kr., som er det største bevillingsomfang nogensinde siden ordningens start i 1993. Bevilgede beløb og de hermed finansierede kontrakter fremgår af tabellen.

En Blandet Kredit er en almindelig rentebærende eksportkredit, men hvor rente, eksportkreditpræmie mv. betales af Danida over bistandsrammen. I praksis er der således tale om rentefrie lån, typisk med 10 års løbetid. Læs mere på www.mixed-credits.dk

Foto: Afrikanske drenge ved bro

Evaluering:

Ris og ros til dansk industristøtte

Publikationsforside til ”The Industrialization Fund for Developing Countries”

Med cirka 500 projekter og over 80.000 nye job rundt om i verdens u-lande bag sig kan Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) se tilbage på en lang række positive resultater, siden den blev oprettet i 1967. IFU har til formål at fremme erhvervsudviklingen i u-landene gennem investeringer sammen med danske virksomheder. En uafhængig evaluering blev i 2004 gennemført af IFU's virksomhed, som ved udgangen af 2001 omfattede 211 igangværende projekter med en investeringsandel på næsten 2 mia. kr.

Evalueringen sætter en solid streg under den unikke ekspertise, som IFU har oparbejdet igennem årene, og fremhæver behovet for fondens fortsatte eksistens som autonom institution. Investeringsprojekterne har ifølge rapporten fremmet økonomisk aktivitet i u-landene, og de fleste projekter har positive udviklingseffekter.

Evalueringen fastslår, at IFU er en yderst relevant og finansiel bæredygtig udviklingsfond, hvis potentiale dog ikke er blevet udnyttet til fulde som følge af fondens koncentration på lande, der allerede har gunstige erhvervsklimaer, og på danske partnere, der allerede besidder de nødvendige finansielle ressourcer og international erfaring. IFU bør derfor investere en større andel i de fattigere u-lande, og samarbejde mere med små virksomheder.

Mellem 1996 og 2000 tilførte den danske stat IFU 750 mio. kr. i ekstra grundkapital, for at fondens projektportefølje skulle øge fokus på de fattigere u-lande – ikke mindst i Afrika. Rapporten konkluderer, at dette kun til en vis grad er blevet opfyldt, da investeringerne i alle fattige lande under ét ikke blev ændret betydeligt med kapitaltilførslen. Målet med investeringsbeløbene fra Danida til projekter i Afrika blev dog nået ved at investere i relativt få, store projekter.

”The Industrialization Fund for Developing Countries”(2004/1) er udført af konsulenter fra NCG i 2003-2004. Rapporten og et dansk resumé kan hentes på www.evaluering.dk

Foto: Fragt losses i afrikansk havn

Top-10 liste for leverandører af bygge- og anlægsopgaver, 2004

Totalbeløb pr. firma for kontrakter indgået af Danida

Firma Samlet kontraktbeløb mio. kr.
1. Fourcon JV 101,9
2. Hoffmann-Murray & Roberts JV 87,3
3. Yit 33,3
4. NVE/Industrial Electrical Co. JV 29,7
5. ABB Elec. TELE Gr. ABB EI JV 6,1
6. Nordex Balcke-Dürr GmbH 2,0
7. Envikraft 0,5
8. Burmeister & Wain Scandinavian Contractors 0,4
9. Cimbria Unigrain 0,1
10. Intertec Contracting 0,1
I alt 261,4

Ovennævnte 10 leverandører tegner sig for 100 pct. af det samlede kontrakt beløb på 261,4 mio.kr JV = Joint Ventures

Top-20 liste for leverandører af konsulentopgaver(kort- og langtidsopgaver), 2004

Totalbeløb pr. firma for kontrakter indgået af Danida

Nr. Firma Antal lange
kontrakter
Antal korte
kontrakter
Samlet kontrakt-
beløb mio. kr.
1 COWI 28 81 161,2
2 Carl Bro 11 31 74,3
3 NIRAS 4 15 42,6
4 Scanagri Danmark 4 8 37,8
5 PEMconsult 1 40 27,4
6 Nordic Consulting Group 0 45 23,3
7 Roughton International 5 0 21,2
8 Kampsax 3 0 13,3
9 Darudec 1 1 12,1
10 Rambøll 2 13 11,5
11 T & B Consult 1 11 10,0
12 Development Associates 0 18 9,9
13 DTI/COWI JV 1 0 9,6
14 Rambøll/Scott Wilson Kirk JV 1 1 9,5
15 DHI Institut for vand og miljø 2 11 8,9
16 RDC ApS 0 14 7,0
17 Haskoning Netherland BV 1 0 6,7
18 HAP Consultants 0 12 6,3
19 Dansk Industri 2 2 5,5
20 Euro Health Group 0 13 5,34
I alt 67 312 503,6

Ovennævnte 20 leverandører tegner sig for 81,0 pct. af det samlede kontraktbeløb på 621,7 mio. kr.






Forskning

Forskningen bliver målt og vejet

Som led i en styrkelse af mål- og resultatstyringen af den bilaterale forskningsstøtte er der i 2004 indgået resultatkontrakter for udviklingsrelateret forskningsaktivitet mellem Udenrigsministeriet og tre danske forskningsinstitutioner.

Det drejer sig om

  • Dansk Bilharziose Laboratorium
  • Dansk Center for Frøsundhed for Udviklingslandene på KVL.
  • Center for Skov, Landskab og Planlægning på KVL.

De nye resultatkontrakter opstiller kvantitative mål for institutionernes arbejde. Hermed styrkes fokus på institutionernes kerneopgaver, og målopfyldelsen bliver lettere at vurdere for alle parter.

Eksempler på mål kan f.eks. være:

  • Antal publicerede artikler
  • Antal gennemførte efteruddannelseskurser
  • Antal fuldførte Ph.d.-studier
  • Antal formidlingsworkshops.

Hvad angår den multilaterale forskningsstøtte, er forskningscentrene under CGIAR, Den konsultative gruppe for international landbrugsforskning, ved at indføre milepæle og årlige præstationsmål for forskningen, som fastlægges i resultatkontrakter.

Omlægningen er et led i en fokusering af centrenes ressourceindsats om fælles prioritering af de vigtigste mål for forskningen. Danmark har taget initiativ til, at man også undersøger muligheden for at reformere finansieringen af CGIAR-forskningen, så man sikrer finansiering af de forskningsmål, der har den højeste prioritet.

Modtagere af bilaterale forskningsmidler, 2004

Søjlediagram: Modtagere af bilaterale forskningsmidler, 2004

Klik her for at se figuren i fuld størrelse

Multilaterale forskningsmidler fordelt på forskningskategorier, 2004

Søjlediagram: Multilaterale forskningsmidler fordelt på forskningskategorier, 2004

Klik her for at se figuren i fuld størrelse

Forskningsmidlerne går til projekter, der udføres i samarbejde med udviklingslandenes egne forskere.

Langt størstedelen af forskningsbistanden går til programsamarbejdslande, hvor forskningen kan bidrage til udviklingen inden for sektorer som landbrug, sundhed, miljø samt god regeringsførelse.






NGO'er

NGO'er er vigtige for bekæmpelse af fattigdom

Støtte til civilsamfundene i udviklingslandene er fortsat i centrum for NGO-bistanden.

Samarbejdet med de private organisationer spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af fattigdom.

I 2004 modtog de danske NGO'er i alt 870,3 mio. kr. til deres udviklingsprojekter, der med afsæt i støtte til civilsamfundets organisationer i udviklingslandene spiller en vigtig rolle både i forhold til at bekæmpe fattigdom og i udviklingen af demokratiske samfund.

Danske NGO'er, der har tradition for et langvarigt samarbejde med organisationer i udviklingslandene, har vist, at de kan bidrage til at sætte de absolut svageste og fattigste gruppers vilkår på dagsordenen.

De danske NGO'er bidrager også til at skabe legitimitet og folkeligt engagement herhjemme, når det gælder udviklingssamarbejdet. De danske NGO'ers rolle går derfor videre end blot til at være administratorer af statslige bistandsmidler. De skal bidrage til at inspirere og skabe fornyelse, så udviklingssamarbejdet løbende tager nye udfordringer op.

Rapporten om NGO'ernes folkelige forankring fra august 2004 viste stor bredde og mangfoldighed i forhold til NGO'ernes forskelligartede forankring i det danske samfund. Det gjaldt både de store og veletablerede professionelle organisationer og den brede vifte af små og mellemstore organisationer, der uanset deres udspring alle slog til lyd for, at folkelig forankring var en del af deres vision og strategi. Rapporten vil indgå i dialogen med organisationerne om NGO-bistandens fremtidige rolle.

Retningslinjerne for Danidas samarbejde med NGO'erne blev revideret i 2004. Hensigten var primært at etablere et fælles regelsæt for bevillinger til henholdsvis humanitære indsatser og udviklingsprojekter. De nye retningslinjer, der i lyset af den teknologiske udvikling er gjort internetbaserede, lægger op til nyskabelser i samarbejdet.

Som eksempel kan nævnes, at det nu er muligt at søge om støtte til aktiviteter i den såkaldte gråzone, hvor det er muligt at koble humanitære indsatser med egentlige udviklingsprojekter. De nye retningslinjer sikrer også bedre dialog med NGO'erne om en effektiv og målbar styring af bistanden.

Afrika største modtager af NGO-bistand, 2004

Søjlediagram: Afrika største modtager af NGO-bistand, 2004

Foto: Afrikanske kvinder

Udbetalinger til danske NGO'ers udviklingsprojekter, 2004

Organisation 1.000 kr.
MS - Mellemfolkeligt Samvirke 167.467
Ibis 117.786
Folkekirkens Nødhjælp 105.471
Dansk Røde Kors 67.613
Ulandssekretariatet 39.782
CARE Danmark 39.772
Red Barnet 36.055
ADRA Danmark 34.989
SID Specialarbejderforbundet i Danmark 22.814
Projektrådgivningen 20.651
Institut for Menneskerettigheder 19.667
Ghana Venskabsgrupperne i Danmark (GV) 17.618
Den Danske Komité til hjælp for Afghanske Flygtninge 15.530
Caritas Danmark 14.478
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) 13.152
Dansk Afghanistan Komite 9.410
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 9.043
Spedalskhedsmissionen 8.382
Dansk Handicapforbund 7.688
Verdensnaturfonden 6.736
Danmarks Jægerforbund 5.750
Nepenthes 5.720
Organisationen for Vedvarende Energi 4.107
Dialogos 4.005
ADDA, Agricultural Development Denmark Asia 3.828
Foreningen Sex & Samfund 3.771
Mellemamerika Komiteen 3.746
Arbejderbevægelsens Internationale Forum 3.622
92-GRUPPEN 3.500
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) 3.493
Danmission 3.133
Dansk-Mongolsk Selskab 3.000
IMCC - International Medical Cooperation Committee 2.950
Skovdyrkerforeningen 2.800
Dansk Vietnamesisk Forening 2.450
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark 2.321
Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede 2.143
Muskelsvindfonden 2.108
Mission Øst 2.045
Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark 2.025
AC International Børnehjælp 1.906
Dansk Blindesamfund 1.873
Cykler til Senegal 1.785
Dansk Missionsselskab 1.583
Friluftsrådet 1.460
DGI Danske Gymnastik & Idrætsforeninger 1.453
Læger Uden Grænser 1.432
Dansk Epilepsiforening 1.400
Kvindeligt Arbejderforbund 1.359
Fagligt Internationalt Center for Uddannelse 1.350
Danmarks Lungeforening 1.273
FN-forbundet 1.203
Brødremenighedens Danske Mission 1.200
Indiengruppen på Fyn 1.179
Danmarks Bløderforening 1.167
International Børnesolidaritet 1.075
Max Havelaar Fonden Danmark 925
Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening 880
Landforeningen Levende Hav 850
Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere 840
Danske Døves Landsforbund 800
Dansk International Bosætningsservice 752
Dansk Ornitologisk Forening 655
Den eritreanske støtteforening 500
Det Danske Missionsforbunds Internationale Mission 495
Axis 450
Børn i Afrika 413
Dansk Etioper Mission 400
Støttekomiteen for Tibet 281
Frelsens Hær 200
NF Nordvestjyske Folkecenter for Vedvarende Energi 103
Landsforeningen Lev 43
Børnefonden 8
Tilbagebetalinger fra organisationer, der ikke har modtaget nye bidrag i 2004 -1.582
I alt 870.334





Oplysning

Bubber i verden – i TV2

Hvor mange gange kan man bruge det samme kondom?

Man behøver vel ikke have det på, når man er sammen med sin kone? Det var blot et par af de mange spørgsmål, Bubber måtte svare på, da han talte med mændene om hiv/aids og kondomer på gaden i Kampala.

Bubber var i Uganda for at lave en tv-udsendelse om 2015 Målene til TV2. Udsendelsen handlede om 2015 Mål 6, stop for spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme.

Snakken med mændene gav et godt billede af, hvordan det står til med opfattelsen af og brugen af kondomer i Kampala: Mændene har ikke så præcis viden om, hvordan kondomer anvendes – og de har ikke overdreven trang til at bruge kondomer for at beskytte sig mod hiv/aids.

Senere i udsendelsen besøgte Bubber Catherine, som er fattig og bor i et lille, lerklinet hus i Entebbe. Catherine har foreløbig levet otte år med hiv-smitten. Hun er overbevist om, at manden har smittet hende, for hun har ikke været sammen med andre. Han vil dog ikke høre tale om hiv eller testning og siger, at han slår hende ihjel, hvis hun får hiv. Catherine fik de to mindste børn efter, at hun blev testet positiv, og hun frygter, at de også er hiv-smittede.

Tv-udsendelsen i Uganda var en af seks udsendelser om 2015 Målene, der med Bubber som vært blev sendt i primetime for den voksne målgruppe på TV2 i juli-august 2004.

Udsendelserne handlede om 2015 Målene og mødet med ”almindelige” mennesker i u-landene, ikke om ”2015-teknikaliteter” og bistand. De var et forsøg på at nå bredere ud end til de danskere, der er ”særligt” interesserede i udviklingsspørgsmål. Det var nogle andre historier, der blev fortalt; historier, som også ”almindelige” mennesker i Danmark havde lyst til at se.

Programmerne havde svære vilkår, for de blev sendt i sommerferien samtidig med, at DR sendte kvart- og semifinaler i EM-fodbold samt AftenTour. Alligevel nåede seertallene op på omkring 400.000.

En Gallup-undersøgelse fra december 2004 viste, at 51 pct. af de adspurgte huskede at have set et eller flere af Bubber-programmerne, og at 61 pct. syntes, at de var gode eller meget gode.

Disse tv-udsendelser var et af elementerne i kommunikationsplanen for 2015 Målene i 2004, som netop satsede på at nå bredt ud. Gallup-undersøgelsen viste dog også, at kun seks pct. af danskerne har hørt om 2015 Målene – et tal, som gerne skulle blive højere i løbet af 2005.

Foto: Bubber i Afrika

www.um.dk – blev nummer ét blandt danske hjemmesider

I 2004 er Udenrigsministeriets nye hjemmeside, herunder Danida.dk, blevet lanceret. Hjemmesiden har fået helt ny informationsarkitektur, nyt indhold og design og en række nye funktionaliteter. Danida.dk er blevet en af de mest anvendte dele af Udenrigsministeriets hjemmeside. I analysen Bedst på Nettet, der gennemføres hvert år af IT- og Telestyrelsen, blev Danida.dk som en integreret del af www.um.dk nummer ét blandt alle ministerier i Danmark. Hjemmesiden scorede især højt på kriterierne åbenhed og brugervenlighed.

Udenrigsministeriets hjemmeside

U-landskalenderbog overøst med anmelderstjerner

U-landskalenderbogen er et sikkert hit!

Billede: Avisanameldelse og kalenderbog

I december 2004 anmeldte Berlingske Tidende årets U-landskalenderbog – og endnu engang fik dette materiale flotte ord med på vejen.

Hvert år producerer Danida undervisningsmateriale – elevbog og lærervejledning – i forbindelse med salget af Børnenes U-landskalender. Der er tale om undervisningsmidler, men elevbogen kan sagtens stå alene og læses af morfar hjemme i privaten for lille Emma og Halfdan.

Fra glittet firmablad til selvkritisk avis

Udvikling blev til en avis i 2004.

Tidsskriftet Udvikling blev sommeren 2004 lagt sammen med Danidavisen og relanceret som en gratisavis i tabloidformat. Hovedvægten ligger nu på nyheder og debat om dansk bistand.

Målet med avisen Udvikling er at give et realistisk og nuanceret billede af, hvordan udviklingsbistanden gennemføres i praksis.

Avisen, der også kan læses på www.udvikling. dk, henvender sig til alle med interesse for globale problemstillinger og udviklingsbistand. Avisen sendes ud til flere end 10.000 private abonnenter i ind- og udland.

Med årets sidste Udvikling, nr. 7/2004, fulgte også et temaindstik om 2015 Målene med fokus på mål 8.

Billede: Forskellige udgaver af "Udvikling"

Oplysning om udviklingslandene, 2004

Hvert år afsætter Danida penge til at oplyse om forholdene i udviklingslandene og om dansk deltagelse i udviklingssamarbejdet. Pengene går dels til Danidas eget oplysningsarbejde, dels til NGO'ernes informationsvirksomhed og enkeltprojekter.

Mest oplysningsarbejde foregår uden for Danida

Søjlediagram: Mest oplysningsarbejde foregår uden for Danida

Klik her for at se figuren i fuld størrelse

I 2004 blev i alt 38 mio. kr. afsat til Danidas oplysningsarbejde. Den største andel, 24,0 mio. kr., gik til Oplysningsbevillingen, der kan søges af organisationer, foreninger og enkeltpersoner.

Oplysning om udviklingslandene har mange aktører

Søjlediagram: Oplysning om udviklingslandene har mange aktører

Størstedelen af Oplysningebevillingen går til enkeltstående projekter, mens den resterende andel går til bestemte organisationer. I 2004 blev 5 mio. kr. af de 12,9 til enkeltprojekter afsat til en særlig pulje for tvproduktioner, da kommunikation via elektroniske medier er opprioriteret.

*Der er indgået treårige rammeaftaler med fem paraplyorganisationer. Dansk Ungdoms Fællesråd og Kvindernes U-landsudvalg modtog i 2004 hver 1 mio. kr., mens Arbejdernes Internationale Forum, FN-forbundet og Landbrugsraadet hver modtog 0,8 mio. kr.

Oplysning om NGO-projekters mål og resultater

Søjlediagram: Oplysning om NGO-projekters mål og resultater

Når danske NGO'er søger om midler til et udviklingsprojekt, kan de samtidig søge om midler til oplysningsaktiviteter om projektet. Der blev i 2004 bevilget 19,4 mio. kr. til NGO'ernes projektrelaterede oplysning.






Lovgrundlag og administration

Lov om internationalt udviklingssamarbejde

Det følgende indeholder en gengivelse af lov om internationalt udviklingssamarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998 som ændret ved § 2 i lov nr. 410 af 6. juni 2002 og ved lov nr. 411 af 6. juni 2002.

Målsætning

§ 1. Målet for Danmarks statslige bistand til udviklingslandene skal være gennem et samarbejde med disse landes regeringer og myndigheder at støtte deres bestræbelser på at opnå økonomisk vækst for derigennem at medvirke til sikring af deres sociale fremgang og politiske uafhængighed i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, formål og bærende principper og tillige gennem et kulturelt samarbejde at fremme den gensidige forståelse og solidaritet.

Generelle bestemmelser

§ 2. Udviklingsministeren fremlægger een gang om året for Folketinget plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for den fem års periode, som begynder den følgende 1. januar. Sådanne planer skal omfatte såvel bevillingerne til det direkte samarbejde med udviklingslandene som bevillingerne til det indirekte samarbejde gennem internationale og private organisationer.

§ 3. Det påhviler udviklingsministeren at samordne Danmarks deltagelse i internationale forhandlinger, der vedrører bistand til udviklingslandene, og at samordne den statslige danske bistandsindsats, såvel den, der finder sted i et direkte samarbejde med udviklingslandene, som den, der ydes gennem inter nationale organisationer.

Faglig bistand

§ 4. Udviklingsministeren kan iværksætte fagligt samarbejde med udviklingslandene og herunder iværksætte eller støtte samarbejdsprojekter eller andre foranstaltninger med udviklingssigte, rekruttere, uddanne og udsende bistandspersonel, herunder frivillige, og yde uddannelsesstipendier.

Stk. 2. Et sådant samarbejde kan iværksættes enten direkte med regeringerne i udviklingslandene eller med disses godkendelse gennem internationale eller private organisationer.

Finansiel bistand

§ 5. Udviklingsministeren kan yde finansiel bistand, herunder i følgende former:

  1. støtte til finansinstitutter, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i udviklingslandene ved erhvervelse af andele, ved ydelse af garantier eller fondsbidrag eller på anden lignende måde,
  2. vareleverancer til udviklingslande, der anmoder om sådanne til støtte for deres økonomiske og sociale udvikling, og
  3. tilskud til uddannelses-, sundheds-, forsknings-, sociale og kulturelle institutioner i udviklingslandene.

§ 6. På samhandelsområdet kan udviklingsministeren yde finansiel bistand til foranstaltninger, som har til formål at fremme erhvervsspredningen i udviklingslandene og øge eksportindtægterne for disse eller afbøde virkningerne af svigtende eksportindtægter.

Private kapitaloverførsler

§ 7. Udgået.

§ 8. Udviklingsministeren kan inden for en beløbsramme på 2.500 mio. kr. give garanti til virksom heder, der er hjemmehørende i Danmark, mod tab i forbindelse med direkte nyinvesteringer i udviklingslandene og hermed ligestillede lån.

Stk. 2. Garanti kan kun gives mod tab, der skyldes politiske forhold, såsom nationalisering og dermed ligestillede offentlige foranstaltninger, hindringer for overførsel af betalinger, krigshandlinger eller lignende i det land, i hvilket investeringen er foretaget.

Stk. 3. For ydede garantier betales en risikopræmie, der indgår i en garantifond, som anvendes til imødegåelse af tab.

§ 9. Med det formål at fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslandene oprettes en fond til fremme af investeringer i disse lande i samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden er en selvejende institution benævnt »Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene«.

Stk. 2. Der kan af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed. Stk. 3. Fonden kan yde støtte til danske investeringer i udviklingslandene ved aktietegning, finansiering af undersøgelser vedrørende investeringsmuligheder og andre igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af garantier og kautioner samt andre foranstaltninger, der efter bestyrelsens skøn kan fremme fondens formål.

Stk. 4. Fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer for 3 år ad gangen udnævnes af udviklings ministeren, der tillige udpeger formand og næstformand blandt medlemmerne. Fondens daglige forretninger forestås af en direktør, der ligeledes udnævnes af udviklingsministeren. Udgifterne ved fondens administration udredes af fondens midler.

Stk. 5. De nærmere retningslinjer for fondens virksomhed fastlægges i en vedtægt, der godkendes af udviklingsministeren.

Oplysning

§ 10. Med henblik på at udbrede kendskabet til og skabe forståelse for udviklingslandenes problemer og for betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde kan udviklings ministeren iværksætte eller yde statstilskud til virksomhed med dette formål.

Kulturelt samarbejde

§ 11. Kulturelt samarbejde med udviklingslandene, der ikke er led i bistandssamarbejdet, varetages af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet i forening med Udenrigsministeriet inden for rammerne af indgåede kulturaftaler eller på andet tilsvarende grundlag.

Stk. 2. Udgået.

Forskning

§ 12. Udviklingsministeren kan efter indstilling fra Forskningsrådet for Udviklingsforskning yde tilskud til forskning vedrørende udviklingslandene.

Stk. 2. Forskningsrådet for Udviklingsforskning udnævnes af udviklingsministeren for 3 år ad gangen.

Ministeren udpeger efter indstilling fra Forskningsrådet for Udviklingsforskning dets formand og næstformand blandt rådets medlemmer.

Stk. 3. Udgået. Stk. 4. Udgået. § 13. Udgået.

Organisation

§ 14. Udviklingsministeren udnævner medlemmerne til en »Styrelse for Internationalt Udviklingssamarbejde«.

Stk. 2. Styrelsens medlemmer udnævnes for en periode af 3 år. Stk. 3. Styrelsen omfatter indtil 9 medlemmer.

Stk. 4. Ministeren udpeger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.

§ 15. Styrelsen skal være rådgivende for udviklingsministeren ved gennemførelsen af de opgaver, der i medfør af denne lov er pålagt ministeren.

Stk. 2. Styrelsen skal årligt aflægge beretning om sin virksomhed.

§ 16. Udviklingsministeren udnævner medlemmer til et »Råd for Internationalt Udviklingssamarbejde«, hvis opgave det er at følge styrelsens virksomhed, modtage beretning fra styrelsen og fremkomme med råd og henstillinger.

Stk. 2. Rådets medlemmer udnævnes for en periode af 3 år. Stk. 3. Rådet omfatter indtil 75 medlemmer.

Stk. 4. Som medlemmer af rådet kan udnævnes dels personer udpeget af myndigheder, institutioner og organisationer, der er særligt interesserede i spørgsmål om bistand til udviklingslandene, dels personer, der har særlig sagkundskab eller erfaring med hensyn til de under rådet henhørende opgaver. Stk. 5. Ministeren udpeger blandt medlemmerne rådets formand. Rådet vælger blandt sine medlemmer desuden 2 næstformænd.

§ 17. Udviklingsministeren fastsætter styrelsens og rådets forretningsorden.

§ 18. Udviklingsministeren bistås ved udførelsen af de opgaver, der ved denne lov er pålagt ham, af et departement i Udenrigsministeriet.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte departement i Udenrigsministeriet varetager tillige sekretariatsforretningerne i forbindelse med styrelsens og rådets virksomhed.

§ 19. Udgået.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. oktober 1971. Bestemmelsen i § 16 træder dog i kraft den 1. januar 1972.

Stk. 2. Lov nr. 94 af 19. marts 1962 om teknisk samarbejde med udviklingslandene samt lov nr. 219 af 27. maj 1970 om udsendelse af frivillige til udviklingslandene ophæves.

Folketingets udenrigsudvalgs kriterier for landevalg

  1. Landets økonomiske og sociale udviklingsstade samt udviklingsmæssige behov og egne udviklingsplaner.
  2. Tilgangen af bistand fra andre bilaterale og multilaterale donorer samt landets evne til at anvende og drage nytte af bistanden.
  3. Muligheden for gennem en dialog med det pågæl dende land at fremme en bære dygtig udvikling, dvs. en udvikling, som også på lang sigt vil være økonomisk og økologisk forsvarlig, og som sigter mod at skabe varige forbedringer for de fattigste befolkningsgrupper.
  4. Muligheden for i samarbejde med landet at fremme udviklingen af og respekten for menneskerettigheder i overensstemmelse med internationalt vedtagne menneskeretsstandarder, her under konventionerne om organisationsfrihed og forhandlingsret.
  5. Muligheden for i samarbejde med landet at sikre kvindeaspekterne en central og fuldt integreret placering i udviklingsprocessen.
  6. Danidas hidtidige erfaringer fra det bilaterale udviklingssamarbejde.
  7. Såfremt ovennævnte punkter kan anses for tilgodeset, bør endelig mulighederne for at fremme dansk erhvervslivs deltagelse i udviklingssamarbejdet – og dermed dansk beskæf tigelse – indgå i overvejelserne om det konkrete landevalg under forudsætning af, at danske leverancer og service ydelser er konkurrencedygtige med hensyn til tilpasset teknologi, pris og kvalitet.

Ved valget af samarbejdslande skal der tages særligt hensyn til den alvorlige situation for lande ne i Afrika syd for Sahara, men i øvrigt tilstræbes en rimelig fordeling af bistandsmidler mellem afrikanske og asiatiske lande. Der sikres en dansk bistandsindsats i Centralamerika, og det vil være ønskeligt, at mindst ét sydamerikansk land inddrages i samarbejdet.

Hvor der er tale om meget små lande eller lande med en meget lille befolkning, skal det indgå i overvejelserne, om det vil være muligt at etablere et længerevarende substantielt sam arbejde af betydeligt omfang for at sikre en hensigtsmæssig og rationel udnyttelse af Danidas administrative ressourcer.

Hvor der er tale om meget store lande, vil en vis geografisk koncentration af den danske bistandsindsats være nødvendig for at sikre sammenhæng i denne og en hensigtsmæssig og rationel udnyttelse af Danidas administrative ressourcer. Den geografiske koncentration bør ske således, at den især kommer de fattigste befolkningsgrupper til gode.

Uanset ovenstående skal Danida i en kortere overgangsperiode kunne yde igangsætnings- eller genopbygningsbistand til et land, der har opnået uafhængighed eller har været hærget af krig, borgerkrig, naturkatastrofer og lignende.

Det bør til stadighed påses, at ovennævnte kriterier fortsat har gyldighed i samarbejdet med de enkelte lande. Er dette ikke længere tilfældet, bør en afvikling af samarbejdet normalt indledes for derved at give mulighed for at indlede samarbejde med nye lande.

(Udtalelse fra et flertal af Udenrigsudvalgets medlemmer. Fra udvalgets beretning om valg af fremtidige samarbejdslande i relation til den danske u-landsbistand, afgivet 23. maj 1989).

Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde 2002-2004

Medlemmer: Stedfortrædere:
Professor, dr.phil.
Holger Bernt Hansen
(formand)
 
Generalsekretær
Kim Carstensen 1)
WWF Verdensnaturfonden
(næstformand)
Generalsekretær
Niels Tofte
CARE Danmark
Adm. direktør
Klaus Aa. Bustrup
Landbrugsraadet
Chefkonsulent
Johannes Østergaard
Landbrugsraadet
Direktør
Jørgen K. Hansen 2)
Dansk Industri
Afsætningspolitisk chef 6)
Henriette Søltoft
Dansk Industri
International chef
Elsebeth Krogh
Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær
Stig Fog 5)
Dansk Ungdoms Fællesråd
LO-sekretær
Marie-Louise Knuppert
Landsorganisationen i Danmark
Konsulent
Erik Nielsen
Landsorganisationen i Danmark
Professor
Henrik Secher Marcussen 3)
Institut for Geografi og Internationale
Udviklingsstudier
Læge
Hanne Risør
Generalsekretær
Lars Udsholt
Mellemfolkeligt Samvirke
International chef
Bente Topsøe-Jensen 4)
Mellemfolkeligt Samvirke
Direktør
Lene Witte
Gigtforeningen
Direktør
Mads Peter Gede
PAR-F.R.I Rådet

1) erstattede lektor Ida Nicolaisen som næstformand pr. 1.1.2004
2) erstattede adm. direktør Hans Skov Christensen som medlem pr. 1.1.2004
3) erstattede lektor Ida Nicolaisen som medlem pr. 1.1.2004
4) erstattede afdelingsleder Lars Engberg-Pedersen som suppleant pr. 1.3.2004
5) erstattede generalsekretær Niels Lund som suppleant pr. 1.1.2004
6) erstattede afsætningspolitisk chef Hans Peter Slente pr. 1.9.2004

Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde 2002-2004

Personlige medlemmer

Tidl. chefredaktør
Peter Wivel (formand)

Professor, dr.scient
Lene Lange (næstformand)
Novozymes A/S

Formand
Viggo Fischer
Den Danske Afghanistan Komité

Lektor
Christian Friis Bach
Kgl. Veterinær- og landbohøjskole

Nævnsformand, fhv. landsdommer
Hans-Henrik Brydensholt

Direktør
Henning Roslev Bukh
Cimbria Unigrain A/S

Professor
Ib Bygbjerg
Institut for
Folkesundhedsvidenskab Panum Instituttet

Direktør
Anne-Grethe Foss
Ørestadsselskabet

Jean Monnet Professor
Afdelingsforstander
Hans-Henrik Holm
Danmarks Journalist Højskole

Journalist
Anders Jerichow

Revisor
Helle Bank Jørgensen
PriceWaterhouseCoopers

Bestyrelsesformand
David Madié
Metrocomia Scandinavia A/S

Fagspecialist
Britha Mikkelsen
CowiConsult A/S

Seniorforsker
Gorm Rye Olsen
Center for Udviklingsforskning

Professor
Anette Reenberg
Geografisk Institut Københavns Universitet

Prorektor, professor
Kathrine Richardson
Aarhus Universitet

Lektor
Finn Tarp
Økonomisk Institut Københavns Universitet

Journalist
Knud Vilby

Lektor
Clemens Stubbe Østergaard
Aarhus Universitet

Organisationsrepræsentanter

Forkvinde
Annemette Danielsen
Ibis

Næstformand
Ellen Fænøe
Ingeniørforeningen i Danmark

Generalsekretær
Steen M. Andersen
Dansk UNICEF Komité

International sekretær
Tore Asmussen
Danmarks Lærerforening

Direktør
Gunver Bennekou
Danmarks Naturfredningsforening

Bestyrelsesmedlem
Pia Brandsnes
POEM

Sekretariatsleder
Steen Christensen
Ulandssekretariatet

Generalsekretær
Stig Fog
Dansk Ungdoms Fællesråd

Forkvinde
Janice Goodson Førde
Kvindernes U-landsudvalg

International Programkoordinator
Henny Hansen
Foreningen Sex og Samfund

Eksportchef
Henriette Thuen
Dansk Byggeri

Sekretariatschef
Marian Tangaa Hansen
Børnefonden

Næstforkvinde
Birgitte Husmark
Kvinderådet

Generalsekretær
Mimi Jakobsen
Red Barnet

Forbundsformand
Thorkild E. Jensen
Dansk Metalarbejderforbund

Arkitekt
Søren Johnsen
PAR-F.R.I. Rådet

International Sekretær
Søren Kargaard
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF

Koordinator
Troels Dam Kristensen
Verdensnaturfonden WWF

Udvalgsformand
Jane Glindvad Kristensen
FN-forbundet

Konsulent
Jens Kvorning
Håndværksrådet

Konsulent
Hans Laugesen
Gymnasieskolernes Lærerforening

Vicedirektør
Torben Lentz
Handelskammeret

Souschef
Birgit Lindsnæs
Institut for Menneskerettigheder,
Center for Internationale studier og Menneskerettigheder

Generalsekretær
Peter Lodberg
Folkekirkens Nødhjælp

Formand
Sanne Müller
Projektrådgivningen

Formand
Søren Hougaard
Mellemfolkeligt Samvirke

Konsulent
Erik Nielsen
Landsorganisationen i Danmark

Sektionsleder
Ann Mary Olsen
Dansk Flygtningehjælp

Næstformand
Mogens Pedersen
De Samvirkende Invalideorganisationer

Vicedirektør
Jørgen Rønnest
Dansk Arbejdsgiverforening

Vicepræsident
Wivie Schärfe
Dansk Røde Kors

Formand
Gunhild Lange Skovgaard
CARE Danmark

Afsætningspolitisk chef
Henriette Søltoft
Dansk Industri

Seniorforsker
Ninna Nyberg Sørensen
Institut for Internationale Studier,
Center for Internationale Studier og menneskerettigheder

Seniorrådgiver
Marianne Lykke Thomsen
Grønlands Hjemmestyre

Afdelingsleder
Uffe Torm
Dansk Missionsråd

Afdelingsleder
Vibeke Tuxen
Nepenthes

Chefkonsulent
Johannes Østergaard
Landbrugsraadet

Medlemmer af Forskningsrådet for Udviklingsforskning 2002-2004

Formand,
professor, dr. phil.,
Holger Bernt Hansen,
Københavns Universitet

Næstformand,
lektor, dr. med. vet.,
Vibeke Dantzer,
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Generalsekretær
Kirsten Lund Larsen,
KFUM og KFUK

Professor, cand.silv, ph.d.
Hans Chr. Bruun Hansen,
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Senior manager, business development,
cand.scient. Kirsten Marie Jakobsen,
Radiometer Medical ApS*

Professor, overlæge, dr. med,
Peter Skinhøj,
Rigshospitalet

Cand.mag., ph.d., lektor
Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen,
Københavns Universitet

Professor
Fiona Wilson,
Roskilde Universitet

Chef for Bistandsfaglig Tjeneste, ph.d.,
Ole Winckler Andersen,
Udenrigsministeriet.

Kontorchef
Finn Jønck,
Udenrigsministeriet

*Indtrådt i 2004 i stedet for forskningschef Peter Elvekjær, Grundfos

Oplysningsudvalget 2002-2004

Seniorforsker
Ida Nicolaisen
(formand)

Direktør
Sune Bang

Jean Monnet-professor
Afdelingsforstander
Hans-Henrik Holm

Højskoleforstander
Carsten Kolby Kristiansen

Journalist
Ulla Lund

Journalist
Birgit Meister

Redaktør
Annette Nielsen

Konsulent
Erik Nielsen

Journalist
Trine Sick

Koncerninformationschef
Margrethe Skov

IKT-konsulent, cand.scient.
Poul Tang

Udvalget for Blandede Kreditter, ultimo 2004

  Medlemmer Personlige suppleanter
Formand: Direktør
Lise Friis
 
Næstformand: Bilateral chef
Ib Petersen
Udenrigsministeriet
Kontorchef
Bo Jensen
Udenrigsministeriet
Finansrådet: Afdelingschef
Susanne Schøtt Kristensen
(indtil oktober 2004)
Fuldmægtig
Rikke Friborg
(indtil oktober 2004)
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd:
Økonom
Frithiof Hagen
Økonom
Anita Vium
Økonomi- og
Erhvervsministeriet:
Garantichef
Grethe Beck
Afdelingsdirektør
Jan Vassard
LO: Konsulent
John Svenningsen
Konsulent
Eva Tabor
Finansministeriet: Fuldmægtig
Jacob Nielsen
Specialkonsulent
Henrik Thomasen
Dansk Industri: Direktør
Henning Roslev Bukh
Cimbria Unigrain A/S
Konsulent
Anders Holbech Jespersen

Tiltrådte konventioner i programsamarbejdslande

Figur: Tiltrådte konventioner i programsamarbejdslande

Klik her for at se figuren i fuld størrelse

¹ Kilde: www.un.org
² Kilde: webfusion.ilo.org

Indgåede regeringsaftaler

Land Overenskomst Beløb i kr. Varighed
Bangladesh Forebyggelse af vold mod kvinder og støtte til voldsramte kvinder fase 2 17.700.000 2004-2006
Benin Støtte til kapacitetsopbygning i justitsministeriet 2.300.000 2004-2005
  International konference om den afrikanske familie 1.500.000 2004-2005
  Landbrugssektorprogram, fase II 165.200 2004-2009
  Budgetstøtte og gennemførelse af fattigdomsstrategi 110.000.000 2004-2006
  Uddannelsesprogram, pilotfase 25.700.000 2004-2006
  Program for god regeringsførelse og menneskerettigheder 70.000.000 2004-2008
  Vand- og sanitetssektorprogram PADSEA fase 2 296.900.000 2004-2009
  Afvanding i Zou 38.900.000 2004-2006
Bhutan Planlægning, lovgivning, politikudvikling og træning for bysektoren 8.600.000 2004
  Miljøregulering og indførelse af ren teknologi for industri og minedrift 7.900.000 2004-2009
  Decentralisering af naturressourceforvaltning 15.700.000 2004-2005
  Sektorprogrambistand til miljø- og byudvikling i Bhutan 124.400.000 2004-2006
  Programadministration 7.600.000 2004-2006
  Institutionel styrkelse af Samtse domstol 2.998.696 2004-2007
  Etablering af en musikskole i Thimphu 74.410 2004-2006
Bolivia VIPFE – Støtte til koordination og harmonisering 407.418 2004-2005
  VIPFE – National dialog 1.851.900 2004-2005
  CNE – Retten til identitet 4.938.400 2004-2005
  DPA – Program for anti-korruption 925.950 2004-2005
  MINEDU – Støtte til uddannelseskongressen 481.500 2004-2005
  Styrkelse af enheden for konfliktforebyggelse 1.446.951 2004-2005
Burkina Faso Kampen mod hiv/aids 24.432.317 2004-2006
  Uddannelsessektorprogram 27.400.000 2004-2005
  Støtte til udarbejdelse af national politik til fremme af kvinder 153.034 2004-2005
  Støtte til små og mellemstore virksomheder 546.479 2004
  Studie vedr. iværksættelsen af national politik vedr. udviklingen af den private sektor 155.204 2004-2005
  Bekæmpelse af græshopper 1.282.211 2004-2005
  Konference vedr. budgetstøtte 181.868 2004
  Støtte til 8. marts, Kvindernes internationale kampdag 62.868 2004
Ghana Budgetstøtte / donor medfinansering 10.000.000 2004-2008
  Kapacitetsopbygning i Ministeriet for Offentlige Arbejder 18.100.000 2004-2008
  Sundhed og hygiejneundervisning i skoler 16.193.000 2004-2008
  Integreret vandressourcemanagement 22.195.000 2004-2008
  Monitorering, reviews, træning, revision og forberedelse af fase 3 18.100.000 2004-2008
  Distriktsbaseret vand- og sanitetskomponent 271.695.000 2004-2008
  Vand- og sanitetssektorprogram fase II 371.083.000 2004-2008
Irak Bidrag til UNDP Trust Fund ”Electoral Process Cluster” 25.000.000 2004-2007
Kenya Sundhedssektorprogramstøtte, fase I (HSPS-I) 82.800.000 2004-2006
  Vandsektorprogramstøtte 160.000.000 2004-2009
Nicaragua Støtte til decentralisering og lokal udvikling 135.000.000 2004-2009
  Landbrugssektorprogram, fase II 135.000.000 2004-2009
Niger Fremme af hygiejne og sanitet i skoler 39.000.000 2004-2009
  Tv-udsendelser til bekæmpelse af terrorisme 193.383 2004-2006
  Fremme af debat mellem religiøse grupper 333.901 2004-2006
  Styrkelse af kvalitet af religiøse gruppers udviklingsarbejde 722.690 2004
  Udvikling af beskæftigelsesmuligheder for unge i Zinder og Maradi 4.731.169 2004
Palæstina Støtte til Den Centrale Valgkommissions vælgerregistrering III 1.331.655 2004
  Maan netværk af uafhængige tv-stationer: Etablering af online nyhedsbureau 6.200.000 2004-2007
  Støtte til afholdelse af præsidentvalg 2005: Stemmeurner, stemmesedler mm. 4.260.112 2004-2005
  Demokrativærksted 775.694 2004-2005
  Fremme af kendskabet til principperne i international humanitær lovgivning 744.000 2004-2005
  Konference om 10 år med PA 140.530 2004-2005
  Fortsat udsendelse over IHB af observatører til TIPH-missionen i Hebron 1.000.000 2004-2009
  Kvindeministeriet: Udvikling af policy 707.420 2004-2005
  Budgetstøtte til NGO'en Women's Centre for Legal Aid and Counselling (WCLAC) 1.344.200 2004-2005
  Kommunal udvikling og forvaltning i det centrale Gaza, fase 2 udvidelse 40.000.000 2004-2007
  Gennemførelse af kommunalreform i Gaza og på Vestbredden gennem en særlig trustfond i Verdensbanken 60.000.000 2004-2008
Sydafrika Municipal Crime Prevention Programme in Limpopo, South Africa 1.100.000 2004-2005
Tanzania Sundhedssektorprogram, Tanzania, fase 3 605.000.000 2004-2009
  Budgetstøtte, reformer af den offentlige finansforvaltning og statsadministration 205.000.000 2004-2005
  Støtte til præsident-, parlaments-, og lokalvalg i Tanzania 29.650.000 2004-2005
  Bæredygtig miljøudvikling i Iringa, fase 2 4.350.000 2004-2006
Uganda Landbrugssektor programstøtte; fase II 270.000.000 2004-2009
  Trafiksikkerhedskampagner, Verdenssundhedsdagen 2004 957.000 2004
  Støtte til WFP's nødhjælpsprogram i Uganda 4.000.000 2004
  Feasibility studie: Undersøgelse af den ugandiske kaffesektor 150.000 2004
Vietnam Støtte til underprivilegerede, ugifte kvinder på landet i Nghe An-provinsen 70.600 2004
  Støtte til bygning af Tung Anh primær skole 310.000 2004-2005
  EU-Vietnam dødsstraf-seminar 163.000 2004
  Støtte til administrative reformproces I Dak Lak, II 15.700.000 2004-2007
  Tillæg til regeringsaftale om PS-Programmet 16.000.000 2004-2007
  Støtte til forbedring af levevilkår for den lokale befolkning i Ham Yen 172.000 2004-2005
  Vietnam Innovation Day – Innovationer til bekæmpelse af hiv/aids 715.000 2004-2007
  Støtte til 1. klasse elever – etniske minoriteter i Vietnam 72.000 2004
  Støtte til regeringens inspektorat til ratificeringen af FN's antikorruptionskonvention 1.978.600 2004-2005
Zambia Støtte til indkøb af medicinsk udstyr 9.300.000 2004-2005
  Støtte til forberedelse af SPS Vand og Sanitet 26.100.000 2004-2005
  PS-Programmet   2004

Administration af udviklingsbistanden

Den danske bistand administreres både i København og fra ambassaderne i de lande, der modtager udviklingsbistand. Ambassaderne i udviklingslandene gennemfører og styrker kvaliteten af den danske udviklingsbistand. De sikrer, at de enkelte udviklingsprogrammer og -projekter gennemføres som planlagt, og ambassaderne fører kontrol med, at der udarbejdes rapporter over arbejdet, bliver aflagt regnskab og foretaget ekstern revision af brugen af midlerne. Fra København udstikkes de overordnede politikker, strategier og retningslinjer. Det er også i København, at oplysningerne til regering og Folketing koordineres.

Danmark har en ambassade eller en repræsentation i hvert af de 15 programsamarbejdslande. Dertil er der også ambassader eller repræsentationer i de fleste lande, der modtager bistand i mindre omfang, miljøbistand eller genopbygningsbistand. I enkelte tilfælde styres bistanden til et land fra den danske ambassade i et nærliggende land. Et eksempel herpå er i Centralamerika, hvor der under den regionale bistand gives støtte til aktiviteter i Guatemala. Disse aktiviteter administreres fra Managua i Nicaragua.

Endelig har Danmark repræsentationer ved multilaterale og andre internationale organisationers hovedsæder. Eksempelvis FN i New York og EU i Bruxelles.

Figuren illustrerer ambassader, repræsentationer og kontorer i Udenrigsministeriet, der arbejder med dansk udviklingsbistand.

Figuren illustrerer ambassader, repræsentationer og kontorer i Udenrigsministeriet, der arbejder med dansk udviklingsbistand.

Former for bistand

Udviklingssamarbejdet omfatter mange forskellige former for bistand. Den brede vifte af bistandsformer og -instrumenter sikrer, at Danmark har mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt og alsidigt udviklingssamarbejde og spille en aktiv udviklingspolitisk rolle i flere sammenhænge. Samtidig kan de forskellige former for bistand ofte supplere hinanden, så effekten bliver størst mulig.

Bilateral og multilateral bistand
Den bistand, der sendes direkte fra et land til et andet, betegnes bilateral bistand. Multilateral bistand derimod kanaliseres gennem internationale organisationer, f.eks. FN's organisationer, Verdensbank gruppen og EU.

Blandede kreditter
Ordningen for blandede kreditter til udviklingslandene blev etableret i 1993. En blandet kredit er et lån på eksportkredit-lignende vilkår, hvor Danida betaler det meste af renten eller hele renten. Kreditten kan finansiere danske projektleverancer til udviklingsprojekter i kreditværdige u-lande med en BNI pr. ind bygger på maksimalt 2.380 US $. Ordningen er primært etableret med henblik på finansiering af udviklingsprojekter i lande af interesse for dansk erhvervsliv.

Budgetstøtte
Budgetstøtte defineres ved, at donormidler kanaliseres sammen med samarbejdslandets egne midler og forbruges gennem det offentlige udgiftssystem i samarbejdslandet med det formål at finansiere det offentlige budget. Når Danmark yder budgetstøtte, overføres finansielle midler dermed fra den danske regering til regeringen i partnerlandet. De danske midler bliver slået sammen med partnerlandets egne midler, brugt gennem partnerlandets egne finansielle systemer og styret ved at bruge partnerlandets egne procedurer for administration af finansielle midler. Denne bistandsform bliver i stigende grad benyttet, fordi den i meget høj grad fremmer partnerlandets ejerskab til udviklingen, og fordi der undgås at skabe dyre parallelstrukturen. Der kan ydes både generel budgetstøtte og mere specifik budgetstøtte, hvor støtten går direkte til en særlig sektor.

Når midlerne er brugt, kan de danske midler ikke adskilles fra andre midler i partnerlandets budget. Det er altså ikke muligt at øremærke de danske midler, når der gøres brug af denne bistandsform. Derfor stilles der krav om en vis kvalitet i budgettet og i økonomistyringen. I de lande, hvor Danmark yder budgetstøtte, er kapacitetsopbygning altid en del af støtten. Derved forbedres de offentlige institutioners evne til god økonomistyring og administration.

I Mozambique giver Danmark i perioden 2004-2006 180 mio. kr. i budgetstøtte til gennemførelse af fattigdomsstrategien. Mozambique har på basis af fattigdomsstrategien forpligtet sig til bl.a. at fastholde en sund økonomisk politik, gennemføre økonomistyringsreformer, herunder bekæmpe korruption, og at øge udgifter til sundhed, uddannelse, vand og sanitet m.m.

Humanitær bistand
De danske bidrag til nødhjælp – herunder den egentlige katastrofebistand – samt bidrag til det internationale flygtningesamarbejde indgår i begrebet humanitær bistand. Den ydes i vid udstrækning gennem internationale hjælpeorganisationer.

NGO-bistanden
En betydelig del af den danske bistand kanaliseres gennem private organisationer – NGO'er. NGO'erne har en række komparative fordele i forhold til andre aktører i bistandssamarbejdet. NGO'erne har
f.eks. særlige forudsætninger for at skabe mellemfolkelig forståelse og styrke den folkelige forankring af udviklingsbistanden både i Nord og Syd. Samtidig har NGO'erne et nært samarbejde med lokale organisationer i Syd, hvor de målgrupper, som er højt prioriterede i den danske bistand, inddrages, og de lokale samarbejdspartnere styrkes som del af det civile samfund.

Overgangsbistand
Der kan i en periode ydes overgangsbistand til udviklingslande, der gennemgår en voldsom omstillings- eller genopbygningsfase, f.eks. efter økonomisk liberalisering eller væbnet konflikt. Overgangsbistand omfatter midlertidige, men dog flerårige indsatser. Den søges tilrettelagt, så den kan gennemføres uden en vedvarende dansk bistandsindsats.

Personelbistand
Personelbistand er et tilbud til samarbejdspartneren om teknisk bistand til kapacitetsopbygning. Rådgivere spiller en central rolle i sektorprogramstøtten, både som bidragydere til partnerdialogen, som bidragydere med hensyn til konkret viden og erfaring og som formidlere af den danske bistandsindsats.

Programbistand – tværgående indsatser
For at opnå positive og bæredygtige resultater gennem sektorprogramstøtte er det ofte en forudsætning, at der forud eller sideløbende gennemføres indsatser på makroniveau eller inden for områder, der går på tværs af flere sektorer. Typiske områder vil være generel budgetstøtte, gennemførelse af reformer af den offentlige sektor, herunder decentralisering, aktiviteter til fremme af demokratisering, respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse og til fremme af et positivt erhvervsklima.

Projektbistand
Projektbistand er en tidsbegrænset, organiseret indsats, der sigter mod at opfylde et afgrænset mål. Det kan f.eks. være støtte til skolebyggeri i et bestemt område.

PS-Programmet
Danidas Privat Sektor Program (PS-Programmet) omfatter støtte til etablering af langsigtede samarbejder mellem danske virksomheder og lokale virksomheder i danske programsamarbejdslande. Virksomhed-til-Virksomhed- (V-t-V) programmet er PS-Programmets søsterprogram i Sydafrika. Det har samme formål som PS-Programmet, men retter sig kun mod den del af den sydafrikanske befolkning, som der tidligere blev diskrimineret “previously disadvantaged individuals”.

Regionalbistand
Der ydes en indsats på regionalt niveau for at fremme regionalt samarbejde og integration. Den regionale bistand fokuseres inden for naturressourceforvaltning og miljø, økonomisk samarbejde og integration, konfliktforebyggelse og konfliktløsning, menneskerettigheder og demokrati samt visse specifikke funk tionelle områder, f.eks. inden for infrastruktur.

Sektorprogrambistand
Den bilaterale bistand er siden midten af 1990'erne blevet omlagt fra projekt- til sektorprogramstøtte. Sektorprogramstøtten til programsamarbejdslandene er koncentreret inden for 2-4 sektorer pr. land. Sektorstøtten kan tage mange former. Udformningen afhænger bl.a. af, hvilken sektor og hvilket modtagerland der er tale om, og hvor velfungerende landets administration er (om der er den fornødne kapacitet lokalt). Bistandsformen forudsætter, at modtagerlandet enten har eller er i færd med at udarbejde en national sektorstrategi.

Danidas støtteprogram i en sektor er langsigtet og strækker sig typisk over 15-20 år og kan omfatte midler til både drift og investeringer.

En sektor er i de fleste tilfælde mere traditionelle sektorer som landbrug, sundhed og undervisning, men det kan også, som i Bolivia, være en sektortilgang omkring de oprindelige folks stilling og udviklingsmuligheder eller et tværgående erhvervssektorprogram som i Tanzania og Ghana.

Inden for rammerne af et sektorprogram støtter Danida normalt udviklingen og kapacitetsopbygningen på flere niveauer. På det øverste niveau støttes udviklingen af nationale politikker, strategier og handlingsplaner for aktiviteter i sektoren.

Især på mellemniveauerne, f.eks. i styrelser og amter, gives støtte til opbygningen af institutionel kapacitet. Det kan f.eks. være træning og uddannelse af administratorer og regnskabsførere, eller det kan være støtte til reformer inden for administrationen, så organisationen bliver bedre rustet til at gennemføre sektorplanerne.

Den største del af sektorprogrambistanden består af støtte til gennemførelse af konkrete aktiviteter for befolkningen i distrikter og kommuner. Det kan f.eks. være bygning af sundhedsklinikker og etablering af vandforsyning i fattige landområder, forbedring af dyrkningsmetoder for småbønder eller udbygning af biveje i områder med dårlige vejforbindelser.

De konkrete aktiviteter under sektorprogrammet, som f.eks. kapacitetsopbygning, administrations reformer, gennemførelse af vaccinationer eller byggeri af klinikker, kaldes komponenter.

Kernen i et sektorprogram er, at modtagerlandet opnår et ejerskab til udviklingsprogrammer og -aktiviteter. Med ejerskab menes, at modtagerlandet har eller kan overtage ansvaret for tilrettelæggelsen af programmerne og gennemførelsen af aktiviteterne. Modtagerlandet skal også på længere sigt finansiere stadigt større dele af indsatserne.

Der kan være måske otte-ti forskellige donorer i en sektor. Omlægningen til sektorprogrambistand forudsætter, at donorerne i langt højere grad end hidtil koordinerer deres aktiviteter og tager udgangspunkt i modtagerlandets planer og strategier for en given sektor.

Forkortelser

A

AfDB African Development Bank Group
Den Afrikanske Udviklingsbank har som medlemmer de fleste selvstændige afrikanske stater og en række ikke-afrikanske aktionærer, bl.a. Danmark. Ser det som sit mål at bekæmpe fattigdom. Yder lån på favorable vilkår og rådgivning. www.afdb.org

AfDF African Development Fund
Den Afrikanske Udviklingsfond, der er oprettet i tilslutning til AfDB, modtager bidrag fra en række industrilande. Yder lån til lavindkomstlande i Afrika på mere favorable vilkår end banken. www.afdb.org

AsDB Asian Development Bank
Den Asiatiske Udviklingsbank har både asiatiske lande og en række industrilande som aktionærer, bl.a. Danmark. Yder favorable lån og rådgivning. www.afdb.org

AsDF Asian Development Fund
Den Asiatiske Udviklingsfond, der er oprettet i tilknytning til AsDB. Yder lån til regionens fattigste lande på mere favorable vilkår end banken. www.afdb.org/adf

ASEAN Association of South East Asian Nations
Samarbejdsorganisation oprettet i 1967 af en række sydøstasiatiske lande. Arbejder for at fremme økonomisk, social og kulturel vækst i regionen samt sikre fred. www.aseansec.org

ATTAC International movement for democratic control of financial markets and their institutions
Folkelig protestbevægelse mod negative følger af globaliseringen. Arbejder bl.a. for beskatning af transnationale finansielle transaktioner for at skaffe penge til fattigdomsbekæmpelse. www.attac.dk, www.attac.org

AU African Union
Samarbejdsorganisation mellem de afrikanske lande, omdannet fra OAU, Organization for African Unity i 2002. www.africa-union.org AVS De 79 lande (inkl. Cuba) i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet, der har indgået aftale med EU (se Cotonu-aftalen). www.europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/r12100.htm

B

BNI Bruttonationalindkomst
Beregnes som BNP plus nettofaktorindkomsten fra udlandet. Nettofaktorindkomsten består af hjemsendelser af arbejdsfortjenester fra udlandet minus rentebetalinger til udlandet og udlændinges nettoprofithjemtagelser (overskud ved erhvervsvirksomhed og -investeringer).

BNP Bruttonationalprodukt
Angiver den samlede produktion af varer og serviceydelser inden for et lands grænser, uanset om det anvendes til forbrugs-, investeringseller eksportformål.

C

CGIAR Consultative Group on International Agricultural Research
Den konsultative gruppe for international landbrugsforskning. Finansierer forskningsaktiviteter på en række internationale forskningscentre for at fremme fødevaresikkerhed. www.cgiar.org

CKU Center for Kultursamarbejde med udviklingslandene
En institution under Udenrigsministeriet. Varetager kultursamarbejdet mellem Danmark og udviklingslandene. www.cku.dk

Cotonou-aftalen En samarbejdsaftale mellem på den ene side AVS-landene og på den anden side EU, underskrevet i Cotonou juni 2000. Afløste den tidligere Lomé-konvention. www.europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/r12101.htm

D

DAC Development Assistance Committee
OECD's Komité for Udviklingsbistand tager sig af spørgsmål vedrørende samarbejde med udviklingslandene. Komiteen består af følgende 21 lande: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, New Zealand, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA og Østrig. www.oecd.org/dac

Danida Danish International Development Assistance
Betegnelsen for Udenrigsministeriets bistandssamarbejde med udviklingslandene. www.danida.dk

DDC The Drylands Development Centre
Udviklingscenter for tørkeområder, videreudvikling af FN's Sudan-Sahel-kontor (UNSO). Arbejder for udvikling i tørkeområder. Administreres af UNDP. www.undp.org/drylands

DCISM Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder
Center, oprettet i 2002, til fremme af forskning, analyser og informationsaktiviteter i Danmark om internationale forhold som sikkerheds- og udviklingspolitik, konfliktforskning, holocaust, folkedrab og politiske massemord samt menneskerettigheder i Danmark og udlandet. Består af Dansk Institut for Internationale Studier (www.diis.dk) og Institut for Menneskerettigheder (www.humanrights.dk). www.dcism.dk

Danish Institute for International Studies
Dansk Institut for Internationale Studier
Indgår i Dansk Center for Internationale studier og Menneskerettigheder. Skal styrke forskning, udregning og information i Danmark om internationale forhold. Er en selvejende institution. www.diis.dk

DIPO Dansk Importfremmekontor
Kontor for fremme af import af produkter fra udviklingslandene. www.dipo.dk

E

EBRD
European Bank for Reconstruction and Development
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, der yder lån og faglig bistand i Central- og Østeuropa. www.ebrd.org

ECA United Nations Economic Commission for Africa.
FN's økonomiske kommission for Afrika. Støtter økonomisk og social udvikling i de 53 medlemslande. www.uneca.org

ECHO European Community Humanitarian Office
Administrerer EU's bevillinger til humanitær bistand, der kanaliseres gennem andre organisationer, herunder FN-organisationer, Røde Kors og andre private organisationer. ECHO hører under udviklingskommissæren. www.europa.eu.int/comm/echo

Euro EU's fælles mønt. 1 euro svarer til ca. 7,50 kr.

EDF European Development Fund
Den Europæiske Udviklingsfond, der er oprettet af EU-landene med det formål at yde udviklingsbistand til AVS-landene samt til medlemslandenes oversøiske områder. www.europa.eu.int/comm/development/body/legislation/edf_en.htm

EIB European Investment Bank
Den Europæiske Investeringbank er oprettet af EU-landene. Har til formål at yde lån og garantier til økonomisk udbygning af mindre udviklede områder inden for EU og AVS-landene. www.eib.org

En verden til forskel Regeringens udspil (juni 2003) til politiske prioriteter og langsigtede økonomiske rammer for dansk udviklingspolitik og udviklingsindsatsen i perioden 2004-2008. http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/
PolitikOgStrategier/DanskUdviklingspolitik/

ENRECA Programme for Enhancement of Research Capacity in Developing Countries
Forskningsbistandsprogram. Finansieres af Danida. Formålet er at styrke udviklingslandenes forskningskapacitet gennem samarbejde mellem forskningsinstitutioner i Danmark og i udviklingslandene. www.enrecahealth.ku.dk

EU Den Europæiske Union
Fælles betegnelse for EKSF (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab), EURATOM (Det Europæiske Atomenergifællesskab), EF (Det Europæiske Fællesskab), Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og Samarbejdet om Retlige og Indre Anliggender. www.europa.eu.int/index_da.htm

EUF Den Europæiske Udviklingsfond (se EDF).

F

FAO Food and Agriculture Organization of the United Nations
FN's organisation for fødevarer og landbrug. Arbejder for at forbedre ernæringsforhold og levevilkår samt øge landbrugsproduktionen og forbedre levestandarden i landdistrikterne. www.fao.org

FN De Forenede Nationer Næsten alle verdens lande er medlemmer. Generalforsamlingen holdes én gang årligt. Hvert land har én stemme. I FN's sikkerhedsråd har stormagterne permanent sæde og mulighed for at nedlægge veto. www.un.org, www.un.dk

G

G-7
Et mødeforum for verdens største økonomiske magter: Canada, England, Frankrig, Italien, Japan, Tyskland, USA (G-8: G-7 plus Rusland).

GAVI The Global Alliance for Vaccines and Immunization
Et globalt samarbejde mellem giver- og modtagerlande, Verdensbanken, WHO, UNICEF og lægemiddelindustrien. Støttes af Microsofts grundlægger, Bill Gates. www.vaccinealliance.org

GATT General Agreement on Tariffs and Trade
Se WTO.

GEF Global Environmental Facility
Den globale miljøfacilitet. Et samarbejde mellem Verdensbanken, FN og andre. Støtter virksomhed, der giver miljøgevinster på områderne biodiversitet (arternes mangfoldighed), klimaforandringer og vand. www.gefweb.org

GFATM The Global Fund to Fight AIDS, Tuberculosis & Malaria Den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, fattigdommens sygdomme. Fond oprettet i 2000 på initiativ af FN's generalsekretær. Den samler penge til forskning. www.theglobalfund.org

H

HABITAT The United Nations Human Settlements Programme
se UN-HABITAT

HIPC-initiativet Highly Indebted Poor Countries
Gældslettelsesinitiativ for de mest forgældede af de fattigste lande. www.imf.org/external/np/exr/facts/hipc.htm

I

IAPSO Inter-Agency Procurement Services Office FN/UNDP's indkøbsorganisation, beliggende i København. www.iapso.org

ICJ International Court of Justice
FN's internationale domstol. Har dobbeltfunktion: 1) forlige internationale tvister i overensstemmelse med international lov og 2) forlige retstvister, som stater indbringer med henblik på at få en juridisk vurdering af sagen. www.icj-cij.org

IBRD International Bank for Reconstruction and Development
Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling, IBRD og IDA udgør tilsammen Verdensbanken, men navnet IBRD er i daglig tale erstattet af Verdensbanken. Verdensbanken yder især lån til regeringer (til noget nær markedsrente). www.worldbank.org

ICIPE The International Centre of Insect Physiology and Ecology
Center for Insektforskning, Kenya. Gennem studier i insektbårne sygdomme hindre sygdomme på såvel mennesker som dyr og planter. www.icipe.org

ICPD+5 International Conference on Population and Development +5
Særlig samling af FN's Generalforsamling i juni 1999 om Befolkning og Udvikling (en opfølgning af Kairo-konferencen i 1994).

ICRC International Committee of the Red Cross
Den Internationale Røde Kors Komité, der yder bistand i krigs- og katastrofesituationer. www.icrc.org

IDA International Development Association
Den Internationale Udviklingssammenslutning, der sammen med IBRD udgør Verdensbanken. Yder økonomisk støtte til de fattigere udviklingslande i form af lån på særligt lempelige vilkår. www.worldbank.org/ida

IDA-landene De lande, der er kvalificeret til at modtage IDA-kreditter. Dvs. at BNI pr. indbygger pr. år er mindre end 875 dollars. Der er 81 IDA-lande.

IDB Group Inter-American Development Bank Group
Den Interamerikanske Udviklingsbankgruppe består af IDB, IIC(Inter-American Investment Corporation, www.iic.int) og MIF (Multilateral Investment Fund). IDB støtter hovedsagelig offentlig udvikling i de latinamerikanske lande, mens IIC og MIF har til formål at fremme den økonomiske udvikling i området gennem private firmaer. www.iadb.org

IFAD International Fund for Agricultural Development
Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling. Har til formål at finansiere investeringer i landområder i udviklingslandene. www.ifad.org

IFC International Finance Corporation
Den Internationale Finansieringsinstitution. Medlem af Verdensbankgruppen. Har til opgave at fremme levedygtige, private investeringer i erhvervslivet i udviklingslandene, bl.a. gennem lån og aktieindskud. www.ifc.org

IFPRI International Food Policy Research Institute
Et af forskningscentrene i CGIAR. Arbejder på at sikre fødevarer til alle. www.ifpri.org

IFRC The International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies
Det internationale Røde Kors-forbund er en international sammenslutning af de nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber. Forbundet yder humanitær bistand i katastrofesituationer og støtter de nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskabers humanitære arbejde. www.ifrc.org

IFU Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene
Har til formål gennem rådgivning, aktietegning, långivning og andre igangsættelsesforanstaltninger at medvirke i danske investeringer i udviklingslande. www.ifu.dk

IHB Internationalt Humanitært Beredskab
Har til formål at sikre, at Danmark med kort varsel kan deltage i forebyggende og fredsskabende indsatser. www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/BistandIPraksis
/HumanitaereKriser/Internationalt HumanitaertBeredskab

IIDEA International Institute for Democracy and Electoral Assistance Internationalt institut for demokrati og støtte til valg. Medlemmerne er lande fra hele verden, der arbejder for at støtte lande med at opbygge demokratiske institutioner. www.idea.int

ILO International Labour Organization Den Internationale Arbejdsorganisation. Arbejder for at fremme social retfærdighed samt de internationalt anerkendte menneske- og arbejdstagerrettigheder. www.ilo.org

IMF International Monetary Fund
Den Internationale Valutafond. Har til opgave at fremme økonomisk vækst gennem internationalt monetært samarbejde, at fremme stabiliteten i valutakurserne samt gennem kreditter give medlemslandene mulighed for at korrigere deres betalingsbalance. www.imf.org

INTOSAI International Organization of Supreme Audit Institutions
Sammenslutning af statsrevisorer, der støtter medlemmerne i god revisionsstandard. www.intosai.org

IOC Intergovernmental Oceanographic Commission
Mellemstatslig havforskningskommission under UNESCO. www.ioc.unesco.org/iocweb

IOM International Organization for Migration
Den Internationale Organisation for Migration. Yder bistand til flygtninges integration i andre lande og gennemfører repatrieringsprogrammer for flygtninge. www.iom.ch

IPEC International Programme on the Elimination of Child Labour
ILO's program for at stoppe børnearbejde. www.ilo.org/ipec

IPPF International Planned Parenthood Federation
Den Internationale Sammenslutning af Foreninger for Familieplanlægning. Arbejder for seksuel og reproduktiv sundhed samt for retten til at vælge graviditet. www.ippf.org

IPPNW International Physicians for the Prevention of Nuclear War
Internationale medicinere for forebyggelse af atomkrig. www.ippnw.org

IRCT International Rehabilitation Council for Torture Victims
Internationalt center for rehabilitering af torturofre. Arbejder for rehabilitering af torturofre samt for at bekæmpe tortur. www.irct.org Dansk rehabiliterings- og forskningscenter for torturofre findes på www.rct.dk

ITC International Trade Center
Det internationale Handelscenter under UNCTAD og WTO, der bistår udviklingslandene med at fremme deres eksport. www.intracen.org/index.htm

IUCN The World Conservation Union Forening til bevarelse af naturens mangfoldighed. Har både stater og NGO'er som medlemmer. www.iucn.org

IUSSP International Union for the Scientific Study on Population
International union for forskning i befolkningsspørgsmål. Arbejder for kontakt mellem forskere, der arbejder med forskning i befolkningsspørgsmål samt søger at fremme interessen for denne forskning. www.iussp.org

IWGIA International Work Group for Indigenous Affairs.
International arbejdsgruppe for oprindelige folk. Uafhængig organisation, der arbejder for oprindelige folks rettigheder. www.iwgia.org

J

JPO Junior Professional Officer
Yngre akademisk medarbejder i FN-systemet.

L

LDC Least Developed Countries
Lande, der af FN er klassificerede som lavindkomstlande.

Lomé-konventionen Denne konvention er nu opdateret i Cotonouaftalen, der danner rammen om det udviklingspolitiske, økonomiske, handelsmæssige og industrielle samarbejde mellem EU og AVS-landene (se Cotonou-aftalen). www.europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/r12101.htm

M

MIFRESTA Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen
I 1993 blev MIKA, Miljø- og Katastroferammen, oprettet som Danmarks særlige facilitet for humanitær bistand og miljøbistand til Central- og Østeuropa samt udviklingslandene. Fra 1999 er navnet ændret til MIFRESTA, Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen. Den del af MIFRESTA, der vedrører udviklingslandene, administreres sammen med udviklingsbistanden af Danida.

MIGA The Multilateral Investment Guarantee Agency Det Multilaterale Investeringsgaranti Agentur. Medlem af Verdensbank-gruppen. Søger at fremme udenlandske investeringer i vækstlande og udviklingslande ved at stille risikovillige garantier samt hjælpe udviklingslandene med at tiltrække og vedligeholde investeringer, bl.a. gennem rådgivning. www.miga.org

MRD-rammen Menneskerettigheds- og Demokratirammen Hovedkonto for bevillinger til fremme af menneskerettigheder og demokrati i andre udviklingslande end programsamarbejdslandene.

N

NDF Nordic Development Fund
Den Nordiske Udviklingsfond. Oprettet 1988 med hovedkontor i Finlands hovedstad, Helsinki. Yder på lempelige vilkår lån til udviklingsprojekter, især i de fattigste lande. www.ndf.fi

NEPAD The New Partnership for Africa's Development
Et initiativ fra 2001, skabt af en række afrikanske regeringer, der gennem markedsøkonomi, korruptionsbekæmpelse, demokrati og god regeringsførelse i de tilsluttede lande skal være med til sikre donorstøtte til Afrika. Siden 2002 et program under Den Afrikanske Union (AU). Vesten har vist initiativet stor interesse, men ventet med økonomisk støtte, indtil de ser, om de afrikanske lande underkaster sig den eksterne overvågning, der er lagt op til i initiativet.

NGO Non-governmental Organisation
Betegnelse for en ikke-statslig organisation.

NGLS The United Nations Non-Governmental Liaison Service FN's NGO-service. Arbejder for at styrke samarbejde mellem FN og NGO'er. www.un-ngls.org

NORSAD
Fond mellem de nordiske lande og SADC-landene (Angola, Botswana, Den Demokratiske Republik Congo, Lesotho, Malawi, Mauritius, Mozambique, Namibia, Seychellerne, Swaziland, Sydafrika, Tanzania, Zambia og Zimbabwe). Formålet er at støtte erhvervsudviklingen i det sydlige Afrika og fremme samarbejde mellem virksomheder i regionen og i Norden. www.norsad.org

O

OAU se AU

OCHA Office for Coordination og Humanitarian Affairs in UN
FN's koordinationskontor for nødhjælp. www.ochaonline.un.org

ODA Official Development Assistance
Statslig finansieret udviklingsbistand. DAC har regler for, hvad der kan anerkendes som udviklingsbistand.

OECD Organization for Economic Co-operation and Development
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, hvis formål er at fremme samarbejdet om en hurtig og sund økonomisk udvikling såvel i de 30 medlemslande som i verden i øvrigt. 21 af medlemmerne samarbejder i DAC (se denne) om udviklingsspørgsmål. www.oecd.org

OHCHR Office of the High Commissioner for Human Rights
FN's Højkommissær for menneskerettighederne. Har til formål at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle. www.ohchr.org

OSCE Organisation for Security and Cooperation in Europe
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa. Den har til formål at komme med tidlige advarsler, forebygge konflikter samt varetage krisehåndtering og rehabilitering. www.osce.org

P

Parisklubben
Formaliseret samarbejde kreditorlandene imellem om bilateral statslig gæld.

Partnerskab 2000
Strategi for dansk udviklingsbistand. Vedtaget i Folketinget efteråret 2000. www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/
PolitikOgStrategier/Partnerskab2000

PRODECA Programa de Dinamarca Pro Derechos Humanos para Centroamérica
Danmarks menneskerettighedsprogram i Mellemamerika. Efteruddanner dommere, advokater og anklagemyndigheder.

PRGF Poverty Reduction and Growth Facility
PRGF er IMF's facilitet for lavt forrentede lån til fattige lande. De ydes på baggrund af landenes fattigdomsstrategier. Afløste IMF's tidligere strukturtilpasningsfacilitet, ESAF. www.imf.org/external/np/exr/facts/prgf.htm

PRSP Poverty Reduction Strategy Paper
Betegnelse for et udviklingslands egen fattigdomsstrategi.

PS-Programmet Privat Sektor Programmet
Tilbyder rådgivning og tilskud til samarbejde mellem danske virksomheder og virksomheder i en række udviklingslande (Danmarks programsamarbejdslande). www.ps-program.dk

S

SAARC South Asian Association for Regional Cooperation Oprettet i 1985 omfattende Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka. Formålet er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i medlemslandene. www.saarc-sec.org

SADC Southern African Development Community Samarbejdsorgan for Angola, Botswana, Den Demokratiske Republik Congo, Lesotho, Mauritius, Malawi, Mozambique, Namibia, Seychellerne, Swaziland, Sydafrika, Tanzania, Zambia og Zimbabwe med det formål at fremme det økonomiske og politiske samarbejde i regionen.

U

UN United Nations
De Forenede Nationer, FN. Arbejder for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Organisationen blev oprettet 24. oktober 1945 med 51 medlemmer. I dag er medlemstallet steget til 191. www.un.dk eller www.un.org

UNAIDS FN-program, der koordinerer indsatsen mod aids. www.unaids.org

UNCDF United Nations Capital Development Fond
FN's Kapital-udviklingsfond. En del af UNDP-gruppen. Arbejder på at reducere fattigdom i de mindst udviklede lande, bl.a. gennem mikrolån. www.uncdf.org

UNCHR/OHCHR United Nations Commission for Human Rights/Office of the High Commissioner for Human Rights
FN's Kommission for Menneskerettigheder/FN's Højkommissær for menneskerettighederne. Har til formål at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle. www.unhchr.org

UNCHS se UN-Habitat

UNCTAD United Nations Conference on Trade and Development
FN's Konference om Handel og Udvikling. Har til formål at fremme navnlig udviklingslandenes handel og udvikling samt integrere udviklingslandene i verdensøkonomien. www.unctad.org

UNDCP – se UNODC

UNDESA United Nations Department of Economic and Social Affairs
FN's kontor for økonomiske og sociale forhold. www.un.org/esa/desa.htm

UNDP United Nations Development Programme
FN's Udviklingsprogram. Bistår udviklingslande i deres udvikling og kapacitetsopbygning, koordinerer FN's udviklingsaktiviteter i de enkelte lande, er tilstede i 166 lande. www.undp.org, www.undp.dk

UNEP United Nations Environment Programme
FN's Miljøprogram. Arbejder med kontrol af miljøet, vurdering og tidlig varsling. Søger at fremme miljøaktiviteter i hele FN-systemet. www.unep.org

UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization
FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Arbejder for at fremme fred og sikkerhed gennem fremme af samarbejde inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. www.unesco.org

UNFIP The United Nations Fund for International Partnerships
FN's Fund for internationale partnerskaber. Fonden blev dannet i forbindelse med en donation fra Ted Turner i 1997. Han ønskede at støtte FN's arbejde. I UNFIP arbejder FN og den private sektor sammen. www.un.org/unfip

UNFPA United Nations Fund for Population Activities
FN's Befolkningsfond. Arbejder for at fremme reproduktiv sundhed (sundhed i forbindelse med familieplanlægning, graviditet, fødsel) og skabe opmærksomhed om de sociale, økonomiske, miljømæssige og menneskeretslige aspekter ved befolkningsudvikling. www.unfpa.org.

UNGLS UN Non-governmental Liaison Service
FN's NGO-service. www.un.org/dpi/ngosection/index.html

UN-Habitat United Nations Human Settlements Programme Arbejder for at sikre alle en bolig efter behov samt at sikre bæredygtig udvikling af boliger i en verden, hvor flere og flere bor i byer. www.unhabitat.org

UNHCR United Nations High Commissioner for Refugees
FN's Højkommissær for Flygtninge. Har til formål at koordinere internationale aktioner for at sikre flygtninge og afhjælpe flygtningeproblemer overalt i verden. www.unhcr.ch

UNICEF United Nations Children's Fund
FN's Børnefond. Forsvarer, fremmer og beskytter børns rettigheder. Hjælper børn og deres familier til udvikling. www.unicef.org og www.unicef.dk

UNIDO United Nations Industrial Development Organization
FN's Industriudviklingsorganisation har til formål at støtte udviklingslandene i deres kamp for at undgå at blive marginaliseret i globaliseringsprocessen. www.unido.org

UNIFEM United Nations Development Fund for Women
FN's Kvindefond. Yder bl.a. økonomisk hjælp til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd. www.unifem.org

UNMIK United Nations Interim Administration Mission in Kosovo
FN's midlertidige regering i Kosovo. Arbejder på at fremme fred, demokrati, stabilitet og selvstyre i provinsen. www.unmikonline.org

UNITAR The United Nations Institute for Training and Research
FN's Institut til efteruddannelse og forskning. Efteruddanner ansatte i FN-systemet og internationale organisationer og gennemfører forskning i den forbindelse. www.unitar.org

UNODC indtil 1.10.2002 ODCCP. United Nations Office on Drugs and Crime
FN's organ for bekæmpelse af narkotika og international kriminalitet. www.unodc.org

UNOHCHR se OHCHR

UNOPS UN Office for Project Services
FN's kontor til projektstyring. Arbejder med projektstyring på mange niveauer til støtte for udviklingslande. Er selvfinansierende. www.unops.org

UNRISD United Nations Research Institute for Social Development
FN's forskningsinstitut for social udvikling. UNRISD forsker i og debatterer hvordan mangeartede problemer påvirker udviklingen. www.unrisd.org

UNRWA United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East
FN's Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge. Arbejder for undervisning, sundhed, og socialhjælp samt for at afhjælpe nød for de palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten. www.un.org/unrwa

UNSO United Nations Sudano-Sahelian Office.
Nu The Drylands Development Centre, DDC (se dette) FN's Sudan-Sahel-kontor, kontor til bekæmpelse af ørken og tørke. Administreres af UNDP. www.undp.org/drylands

V

Verdensbanken/World Bank
Verdensbankgruppen omfatter Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD), der især yder lån til regeringer, til noget nær markedsrente, Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), der yder billigere lån til de fattigste lande, Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC), der investerer i private virksomheder, og Det Multilaterale Investeringsgaranti Agentur (MIGA), der yder forsikring mod politiske risici i forbindelse med private investeringer i udviklingslande. www.worldbank.org

W

WFP World Food Programme Verdensfødevareprogrammet. Verdens største fødevarenødhjælpsog udviklingsorganisation. Har som mål at afhjælpe hungerkatastrofer samt støtte økonomisk og social udvikling. Har bl.a. “arbejde-formad-programmer”. www.wfp.org

WHO World Health Organization Verdenssundhedsorganisationen. Arbejder for at sikre alle sundhed. Yder især bistand til udviklingslandene samt Central- og Østeuropa på sundhedsområdet. www.who.int

WTO World Trade Organization (tidl. GATT) Verdenshandelsorganisationen. Arbejder med fælles handelsregler for alle verdens lande. www.wto.org






Program- og projektorientering 2004

Oversigt over programmer og projekter

På de følgende sider og på den vedlagte cd-rom kan du læse om mål, resultater og status for alle igangværende bilaterale og multilaterale programmer og projekter

I den tredje del af den trykte årsberetning (Program- og Projektorienteringen) er medtaget bilaterale og multilaterale programmer og projekter, der har en enkeltbevilling på 40 mio. kr. og derover og som enten var igangværende ultimo 2004 eller som blev afsluttet i løbet af 2004. Oplysninger om samtlige bilaterale og multilaterale programmer og projekter, der har en enkeltbevilling på 5 mio. kr. og derover og som enten var igangværende ultimo 2004 eller som blev afsluttet i løbet af 2004, findes på den medfølgende cd-rom.

Det samlede antal programmer og projekter var i 2004 efter sidstnævnte opgørelse 733.

Bilaterale programmer og projekter:484
NGO-rammeaftaler og miniprogrammer:13
NGO-enkeltprojekter:78
Multilaterale aktiviteter:111
Humanitære aktiviteter:47

Mindre, enkeltstående projekter – som f.eks. projekter under Privat Sektor Programmet, de fleste miljøprojekter og de fleste projekter gennemført af danske private organisationer – findes kun på cd-rommen og.

CD-rommen udgør Udenrigsministeriets årlige orientering til Folketingets Finansudvalg i henhold til Akt 187 af 24/6 2003 om bilaterale bistandsprogrammer og -projekter med en bevilling over 5 mio. kr., som er finansieret over Finanslovens § 06.32 (Bilateral sektorprogram- og projektbistand), § 06.33 (Bistand gennem private organisationer), § 06.34 (Særlig miljøbistand) samt § 06.35.01 ( Forsknings- og oplysningsvirksomhed). Desuden er medtaget beskrivelser af multilaterale og humanitære bidrag på over 5 mio. kr., som er finansieret over Finanslovens § 06.35.02 (International udviklingsforskning), § 06.36 (Multilateral bistand gennem FN), § 06.37 (Udviklingsbanker, -fonde og EU), § 06.38 (Multilateral bistand til øvrige indsatser) samt § 06.39 (Humanitær bistand).

Indhold i de enkelte afsnit

Beskrivelsen af de enkelte programmer, projekter og multilaterale bidrag er opbygget som følger:

  • Titel
  • Projektperiode
  • Bevillingsform (FL = Finanslovsbevilling; Akt = Finansudvalg; Styrelsen = Styrelsen for internationalt
    Udviklingssamarbejde; UBK = Udvalget for Blandede Kreditter; Danida = Udenrigsministeriet/ambassader;
    DANCED = Miljøstyrelsen), bevillingsdato og bevillingsstørrelse
  • Udførende organisation(er)
  • Samlet bevilling og forbrug pr. 31.12.2004
  • Program- og projektbeskrivelse. For aktiviteter med en enkeltbevilling over 30 mio. kr. findes ud over en beskrivelse af status en beskrivelse af formål og hovedaktiviteter, udvikling i væsentlige risikoelementer samt udviklingen i indikatorer, hvor sådanne er etableret
  • Ansvarlig enhed i Udenrigsministeriet, journalnummer og status (igangværende eller afsluttet.

Læsevejledning

Oplysningerne er fordelt ud fra programtyper samt organisation, størrelse og land. Både i den trykte tekst som på cd-rommen er beskrivelserne fordelt under følgende overskrifter:

  1. Bilaterale programmer og projekter, ordnet alfabetisk efter land og bevillingsstørrelse
  2. Bidrag til multilaterale organisationer, ordnet alfabetisk efter organisation og bevillingsstørrelse
  3. Humanitær bistand, ordnet efter lande og bevillingsstørrelse
  4. NGO rammeaftaler, det vil sige bistand gennem danske private organisationer finansieret under den såkaldte NGO-bevilling. Afsnittet består af programmer og projekter gennemført af danske private organisationer med flerårig rammebevilling, opdelt efter organisation
  5. NGO enkeltprojekter, det vil sige projekter gennemført af danske private organisationer, opdelt efter land og bevillingsstørrelse

De danske organisationer er selv ansvarlige for udarbejdelse af beskrivelserne.






Bilaterale programmer og projekter

Afrika

Afrika syd for Sahara

Asien

Bangladesh

Benin

Bhutan

Bolivia

Botswana

Burkina Faso

Cambodia

Cameroun

Central Afrika

Centralasien

Det sydlige Afrika

Ecuador

Egypten

Eritrea

Filippinerne

Gaza/Vestbredden

Ghana

Guatemala

Guinea-Bissau

Honduras

Indien

Indonesien

Interregional

Irak

Jordan

Kenya

Kina

Laos

Lesotho

Malaysia

Maldiverne

Mellemamerika

Mellemøsten

Mozambique

Namibia

Nepal

Nicaragua

Niger

SADC, Sydlige Afrika

Sahel-landene

Serbien-Montenegro

Somalia

Sri Lanka

Swaziland

Sydafrika

Sydøstasien

Tanzania

Thailand

Uganda

Vietnam

Yemen

Zambia

Zimbabwe

Østafrika






Afrika

Afrikaprogram for Fred
Forskning i gæringsprocesser i lokale fødevarer
Forskning i indvoldsparasitter
Forskning i biodiversitet
Forskning vedrørende kvæg- og gedeproduktion
Afrikaprogram for Fred: Opstartfase


Afrikaprogram for Fred

2004 - 2009

Akt 156 * 26/05 2004 * 228,00 mio. kr.

AU - African Union, ECOWAS - Economic Community of West African States, SADC - Southern African Development Community og IGAD - Inter-Governmental Authority on Development

Bevilling 228,00 mio. kr. , forbrugt 18,54 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets overordnede formål er at bidrage til fred og stabilitet i Afrika som et grundlag for bæredygtig udvikling på kontinentet. Programmet kommer på et tidspunkt, hvor de afrikanske indsatser over for konflikter markant styrkes igennem en række fredsprocesser, fredsstøtteoperationer og politiske processer, og hvor konfliktbilledet endelig er ved at vende til det positive. Den centrale opgave nu er at støtte forankringen af de erfaringer, som afrikanske organisationer er ved at drage igennem konkrete aktiviteter, i en langsigtet og styrket institutionel kapacitet. Programmet består af fire komponenter for hhv. AU (African Union) og de tre sub-regionale organisationer IGAD(Hornet), ECOWAS (vestafrika) og SADC (sydlige Afrika)

Status: De fire komponenter er alle opbygget af såvel en civilsamfundsaktivitet, som en organisationsaktivitet. Der er underskrevet aftaler med AU og ECOWAS, SADC-kompoinenten er under redesign mens IGAD-komponenten forventes underskrevet første halvår af 2005.

Risikoelementer: En risiko er, at ét af de toneangivende lande igen falder fra den demokratiske udvikling og får mere traditionelt autokratisk styre. En anden risiko er, at organisationerne på trods af støtten til konfliktforebyggelse, ikke har kapacitet til at prioritere indsatser over for situationer, der endnu ikke er kommet på den politiske dagsorden. En tredje risiko kunne være, at der ikke kan opbygges politisk vilje for konfliktforebyggende indsatser, fordi det vedrører interne forhold i landet.

AFR * 104.Afrika.11., Igangværende


Forskning i gæringsprocesser i lokale fødevarer

1991 - 2007

Danida * 06/06 1991 * 2,30 mio. kr.
Styrelsen * 13/01 1993 * 6,20 mio. kr.
Styrelsen * 09/10 1996 * 4,83 mio. kr.
Danida * 23/11 1999 * 0,55 mio. kr.
Styrelsen * 02/02 2000 * 8,52 mio. kr.
FL * 17/06 2004 * 7,61 mio. kr.

Alfred Jørgensen Laboratorium A/S , Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Laboratorie de Biochimie et Technologie Alimentaire (LBTA), Food Research Institute (FRI) og University of Development Studies, Temale (UDS)

Bevilling 30,01 mio. kr. , forbrugt 23,78 mio. kr.

Status: Projektet omfatter kapacitetsopbygning og etablering af faciliteter for forskning og udvikling i forarbejdede fødevarer med det formål at hjælpe til lokale producenter i fremstillingen af sunde og kontrollerede fødevarer. For de fire afrikanske partnere Food Research Institute (FRI), Accra, Ghana, University of Development Studies, Tamale, Ghana, Département Technologie Alimentaire, Ougadougou, Burkina Faso and Université d´Abomey - Calavi, Faculté de Sciences Agronomiques, Benin er laboratorier blevet opgraderet til at kunne tilbyde analytisk kontrol af fødevarer og til at kunne udføre forskning. Kvalitetsstyring i laboratorier i henhold til ISO 17025 er implementeret og det forventes at yderligere en partner kan akkrediteres i et fremtidigt syd-syd samarbejde.

Der er udført forskning på internationalt niveau som er resulteret i mere end 20 publikationer i internationale videnskabelige tidsskrifter. Arbejdet er udført i et tæt samarbejde med lokale producenter. De afrikanske partnere og udvalgte producenter er endvidere bibragt kendskab til regler for god produktionspraksis (GMP) og styring af fødevaresikkerhed ved hjælp af principper for HACCP. Programmet for uddannelse og udveksling af medarbejdere har været intensivt og omfatter såvel laboranter som forskere. Der er uddannet 7 afrikanske Ph.D. kandidater hvor fire indtager nøglepositioner hos de afrikanske partnere. I projektperioden er der hvert andet år afholdt et afrikansk seminar og der er således opbygget et effektivt afrikansk netværk. Der er etableret kontakter til lokale producenter, konsulenttjenester og kvindeorganisationer. Forsknings- og udviklingsaktiviteter er gennemført til det stadium, hvor de kan udnyttes kommercielt.

UDV * 104.DAN.8.L.1101., Igangværende


Forskning i indvoldsparasitter

1991 - 2004

Styrelsen * 12/12 1990 * 3,56 mio. kr.
Styrelsen * 14/01 1994 * 4,97 mio. kr.
Danida * 24/11 1997 * 1,47 mio. kr.
Styrelsen * 10/12 1997 * 6,46 mio. kr.
Danida * 19/02 2001 * 2,06 mio. kr.
Styrelsen * 13/06 2001 * 8,40 mio. kr.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, University of Nairobi, Sokoine University of Agriculture (SUA), University of Zambia (UNZA) og University of Zimbabwe

Bevilling 26,91 mio. kr. , forbrugt 26,87 mio. kr.

Status: Formålet med projektet er at kortlægge de vigtigste ormeparasitters smittemønstre hos husdyr (drøvtyggere, fjerkræ og svin) i denne region, så lokale forskere på et videnskabeligt grundlag kan udvikle bæredygtige metoder til forebyggelse og bekæmpelse af vigtige indvoldsorm i små traditionelle husdyrbrug. Projektet er nu i afslutningsfasen. Ved årsmødet i Kenya i april 2004 blev der gjort status over projektets samlede forløb samt udsigterne for de lokale LHRPgruppers fortsatte forskningsaktiviteter på de respektive universiteter; desuden blev skriveproceduren for den afsluttende projektrapport aftalt. I Kenya har de tre LHRP-seniorforskere faste lektorstillinger. I Zimbabwe har de to nyuddannede Ph.D.'er opnået ansættelse på hhv. universitetet og i et medicinalfirma. I Zambia har de to nyuddannede M.Sc.'er opnået hhv. fast universitetsstilling og Ph.D.-stipendium. I Tanzania har en forsker, hvis Ph.D.-arbejde danner direkte grundlag for kontrol af indvoldsorm hos kvæg i Iringa og Mbeya, modtaget en to-årig RUF-bevilling (post doc) til videnskabelig overvågning af kontrolprojektet. Der er gode udsigter for oprettelse af en permanent lektorstilling i forlængelse af dette post doc-stipendium.

Ved udgangen af 2004 havde i alt 22 forskere opnået akademiske grader (9 Ph.D. og 13 M.Sc.) i LHRP-regi, hvoraf 5 Ph.D. og 4 M.Sc. er afsluttet i 4. projektfase (siden 2001), idet dog én først opnår sin formelle Ph.D.-status i løbet af 2005. De resterende 3 Ph.D.-studerende og 1 M.Sc.-studerende har indleveret deres afhandlinger og vil erhverve akademiske grader i løbet af 2005. Én Ph.D.-studerende vil dog først kunne gennemføre sin endelige oplysningskampagne i projektområdet i maj-juni 2005. Udveksling af teknisk specialviden mellem de fire afrikanske deltagerlandes forskningslaboratorier er formidlet ved adskillige lokale kurser for laboranter og postgraduate studerende i 2004 (syd-syd samarbejde).

UDV * 104.DAN.8.L.703., Igangværende


Forskning i biodiversitet

1995 - 2006

Styrelsen * 08/07 1995 * 4,81 mio. kr.
Styrelsen * 03/03 1999 * 5,71 mio. kr.
FL * 10/06 2003 * 4,00 mio. kr.

Københavns Universitet, University of Dar es Salaam, Makerere University og Zoologisk Museum

Bevilling 14,52 mio. kr. , forbrugt 11,86 mio. kr.

Status: Resultaterne af syv års arbejde med opbygning af databaser over mange tusind dyre- og plantearter, og analyse af disse data, ønskes afsluttet med et biodiversitetsatlas for Afrika, idet den aktuelle bevilling dog kun dækker færdiggørelse af data for internet-publicering via Global Biodiversity Information Facility (GBIF). Arbejdet har forløbet planmæssigt i projektåret, og alle databaser forventes at kunne afsluttes som planlagt i løbet af 2005. Systemerne for datareferencer er harmoniseret, nye datakilder er gennemgået, databaserne for slanger og amfibier er færdige, og aftale er truffet med GBIF om samarbejde om design for uploading til web-portalen. En helt ny database er blevet fremstillet, med udbredelsesdata for Afrikas 2600 arter af ferskvandsfisk.

UDV * 104.DAN.8.L.308., Igangværende


Forskning vedrørende kvæg- og gedeproduktion

1993 - 2004

Danida * 05/07 1993 * 0,15 mio. kr.
Styrelsen * 01/09 1994 * 5,00 mio. kr.
Styrelsen * 31/08 1998 * 6,60 mio. kr.
Styrelsen * 05/03 2003 * 0,76 mio. kr.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Department of Animal Science, Sokoine University of Agriculture (SUA), Makerere University og Danmarks Jordbrugsforskning

Bevilling 12,50 mio. kr. , forbrugt 12,10 mio. kr.

Status: Formålet med projektet har været at opbygge forskningskapacitet baseret på forskeruddannelse på Ph.D.- og MS-niveau i Tanzania og Uganda gennem samarbejde om forskning i de fire husdyrbrugsdiscipliner: lokale østafrikanske kvæg- og gederacers produktionskapacitet, husdyrernæring, ernæringsfysiologi samt "Farming System Research" med fokus på bæredygtigt husdyrbrug i et landsbyområde. Der er opbygget forskningskapacitet vedrørende husdyrholdets vilkår på landsbyniveau og de forskellige racers ydeevne i de forhåndenværende produktionssystemer. Dette er en forudsætning for at kunne forbedre husdyrproduktionen gennem en optimal kombination af renavl, indkrydsning/ erstatning med dyr af anden tropisk eller af en importeret forædlet race, forbedret udnyttelse af de lokalt tilgængelige fodermidler og forbedrede driftsformer.

Der er færdiggjort tre Ph.D.-studier og 22 MS-studier og afholdt 5 nationale workshops. I den første fase blev der i Tanzania arbejdet med avl, fodring og ernæringsfysiologi og i Uganda med karakterisering af gederacernes genetiske potentiale samt styrkelse af den nationale foderressourcebase. I anden fase blev der fokuseret mere på landbrugssystemforskning. Der er opbygget registrerings- og databasesystemer vedrørende landbrugssystemer. Der har været udskiftning af den ugandiske projektansvarlige to gange. I Uganda samarbejdes der tæt med det Danidafinansierede "Livestock Systems Research Programme", og i Tanzania er der kontakt til landbrugssektorprogrammet. Projektet er afsluttet i 2004, og de igangværende 8 MS-studier og 3 Ph.D. studier afsluttes under projekt 104.Dan.8.L.707.

UDV * 104.DAN.8.L.706., Igangværende


Afrikaprogram for Fred: Opstartfase

2003 - 2004

Styrelsen * 19/11 2003 * 5,00 mio. kr.
Styrelsen * 19/11 2003 * 7,00 mio. kr.

AU - African Union og ECOWAS - Economic Community of West African States

Bevilling 12,00 mio. kr. , forbrugt 11,92 mio. kr.

Status: Projektet er en opstartfase til det større Afrikaprogram for Konflikt, der ventes igangsat i 2005. Projektet omfatter bidrag til fredsfondene under AU og ECOWAS. Opstartfasen har til formål at sætte organisationerne i stand til engagere sig hurtigt i konkrete krisestyringstiltag, styrke arbejdet med at opbygge en sammenhængende afrikansk sikkerhedsarkitektur, påbegynde arbejdet med at opbygge en egentlig kapacitet på konfliktforebyggelsesområdet, som i øjeblikket kun er udviklet i begrænset omfang, og påbegynde interne institutionelle udviklingsprocesser i AU- og ECOWAS-sekretariaterne.

Formålet for opstartsfasen - og det samlede program (under formulering) - er at sætte den fremvoksende afrikanske sikkerhedsarkitektur bedre i stand til at styre kriser og forebygge konflikter. Indsatsen fokuserer på (1) at opbygge de operative forbindelser mellem forskellige enheder i sikkerhedsarkitekturen; (2) at operationalisere konfliktforebyggelse og derved bygge en bro til udviklingspolitik og -bistand; (3) at styrke den afrikanske institutionelle kapacitet til at engagere sig aktivt i konfliktspørgsmål; og (4) at overkomme hindringer for aktive indsatser, ikke mindst finansiering. Det danske bidrag til AUs og ECOWAS fredsfond blev overført ultimo 2003. AU engagerede sig i 2003 en fredsstøtteoperation i 2003, ECOWAS i to. ECOWAS arbejder i øjeblikket med at styrke forbindelserne til civilsamfundet som en vigtig ressource i konfliktforebyggelse og er ved at styrke indsatsen til at operationalisere ECOWAS' eget håndvåbenmoratorium.

Aktiviteterne under den støttede opstartfase er under afslutning, mens hovedprogrammet forventes at være i gang i løbet af 2005

AFR * 104.Afrika.11-0., Igangværende






Afrika syd for Sahara

Støtte til SADC's ressourcecenter for udviklingsfinansiering


Støtte til SADC's ressourcecenter for udviklingsfinansiering

2004 - 2006

Styrelsen * 11/07 2004 * 9,50 mio. kr.

Danida og Development Finance Resource Centre

Bevilling 9,50 mio. kr. , forbrugt 3,54 mio. kr.

Status: Projektet er i opstartfasen og har i samarbejde med Afrika-instituttet i Tunis afholdt et seminar i finansiering og risiko analyse. Herudover har der i samarbejde med den afrikanske udviklingsbank, "Joint Africa Institute (JAI), udviklingsbanken for det sydlige Afrika og "Industrial Development Corporation", været afholdt et seminar med 56 deltagere i "Risk Manangement" træning. Der er planlagt en række kurser og seminarer for 2005.

AFR * 104.SADC.71., Igangværende






Asien

Forskning i sygdomsresistens i ris og hirse
Forskning i tropiske muslinger og havsnegle
Kapacitetsopbygning indenfor geovidenskab i Øst- og Sydøstasien


Forskning i sygdomsresistens i ris og hirse

1998 - 2004

Styrelsen * 10/12 1997 * 7,36 mio. kr.
Styrelsen * 18/04 2001 * 8,25 mio. kr.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, University of Mysore, Department of Studies in Applied Botany and Seed Pathology og Can Tho University

Bevilling 15,61 mio. kr. , forbrugt 12,43 mio. kr.

Status: To Ph.D-studerende, én fra Indien og én fra Vietnam, har siden efteråret 2003 arbejdet i Danmark med deres Ph.D-projekt i infektionsbiologi, herunder spontan og induceret resistens. Desuden støttes 3 ph.d.-studenter og 3 postdocs i Mysore. I Vietnam støttes 2 Ph.D.-, 2 M.Sc.-studerende og 4 B.Sc.-studerende. I 2004 opnåede 4 studerende i Can Tho B.Sc.-graden . Af disse modtog to en særlig pris for "Students participation in Research and VIFOTEC". Der fokuseres i stigende grad på at koncentrere indsatsen omkring Can Tho University og dets samarbejdspartnere inden for landbrugssektoren, hvad angår den danske ENRECA-støtte. Aktiviteterne baseres på integrering med forskningscentret i Cuu Long samt med frø-komponenten i DANIDA-landbrugsprojektet i Hanoi, hvor delkomponenterne: "Seed Health Component" og "Seed Production Component"er relevante.

Der samarbejdes desuden med DANIDAs CODE II projekt. Medarbejdere ved universitetet i Can Tho har indledt samarbejde om undervisning med det på Århus Universitet baserede CAULES-initiativ. Professor Kim (lokale ansvarlig ENRECA-leder) har undervist i "Scientific Writing" på MESAM (masterprogram, tilknyttet CAULES), og Dr.Thuy har sammen med professor Kim oprettet et kursus (allerede gennemført én gang) i "Pest Management and the Environment" under det af CAULES støttede masterprogram.

Det indiske institut er, med dansk støtte, under udvikling som et regionalt satellitcenter for uddannelse og forskning i frøpatologi i samarbejde med RVAU, i den nye konstruktion, hvor DANIDA-projektet Frøpatologisk Institut fra 2004 indgår i "Danish Seed Health Center" (DSHC).

UDV * 104.DAN.8.L.708., Igangværende


Forskning i tropiske muslinger og havsnegle

1991 - 2004

Danida * 07/12 1990 * 1,50 mio. kr.
Danida * 27/01 1993 * 2,99 mio. kr.
Styrelsen * 21/03 1996 * 5,00 mio. kr.
Danida * 21/06 1999 * 0,11 mio. kr.
Danida * 26/01 2000 * 0,51 mio. kr.
Danida * 26/06 2000 * 2,92 mio. kr.
FL * 20/06 2004 * 0,05 mio. kr.

Aarhus Universitet, Centre for Advanced Studies in Marine Biology, University of Manado og Phuket Marine Biological Centre

Bevilling 13,07 mio. kr. , forbrugt 13,06 mio. kr.

Status: Projektets formål er at styrke forskningskapaciteten hos udvalgte forskningsinstitutioner i Indien, Indonesien, Vietnam og Thailand gennem samarbejde inden for disciplinerne taxonomi, økologi og populationsbiologi vedrørende havsnegle, muslinger og blæksprutter.

Forskningsresultaterne vil kunne bidrage til, at snegle og muslinger udnyttes i større omfang som proteinrige næringsmidler og som indtægtskilde for lokalbefolkningen.

I den forløbne projektperiode afsluttede projektet sine aktiviteter, og de biologiske studier såvel inden for grundforskning som de anvendte aspekter, er blevet opsummeret i en række udgivelser. Heraf blev udgivelsen af det ene samfinansieret med Fiskerisektorprogrammet i Vietnam. Formålet med disse oversigter give folk et redskab, så de identificerer og forholder sig kritisk til beskrevne arter.

Gennem hele projektforløbet har der været afholdt årlige konferencer og workshops. Forskningsresultaterne er internationalt tilgængelige bl.a. via proceedings fra konferencerne publiceret på engelsk i henhold til international standard. Der lægges desuden vægt på udbredelsen af forskningsresultaterne til potentielle brugere, herunder til management-programmer samt til lokale fiskere.

Gennem projektet er der uddannet Ph.D.-, kandidat, og bachelorstuderende ved samarbejdsinstutionerne, ligesom der har fundet uddannelse af teknikere sted. De sidste Ph.D. studerende i Indien og Indonesien afsluttede deres studier i 2004. Udfasningen af projektet er forløbet planmæssigt.

UDV * 104.DAN.8.L.202., Igangværende


Kapacitetsopbygning indenfor geovidenskab i Øst- og Sydøstasien

2004 - 2006

Styrelsen * 09/12 2004 * 7,00 mio. kr.

Coordinating Committee for Geoscience Programmes in East and Southeast Asia (CCOP)

Bevilling 7,00 mio. kr. , forbrugt 0,60 mio. kr.

Status: Projektets overordnede formål er at fremme regional forståelse imellem landene, der kan virke som et værktøj til forebyggelse af konflikter om adgangen til olieforekomster, sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og bidrage til fælles økonomisk udvikling og integration på regionalt plan. Projektets umiddelbare formål er:

  1. Gennem fremme af regionalt samarbejde og styrkelse af kapaciteten i de offentlige olie/gas institutioner at forebygge konflikter i regionen og bidrage til en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
  2. Kapacitetsopbygning hos geologer og geofysikere inden for forskning og efterforskning i forskellige offentlige olie/gas institutioner i CCOP medlemslandene.
  3. At introducere lokale geologer og geofysikere til moderne tekniker og teknologier som anvendes inden for efterforskning og udnyttelse af kulbrinter.
  4. At formidle den opnåede viden ved at implementere lignende projekter fra andre olie/gas områder i medlemslandene.
  5. At bidrage til CCOP medlemslandenes arbejde med at: Markedsføre olie/gas potentialet af geologiske bassiner i regionen; tilskynde fælles efterforskning og udvikling som kan bidrage til integreret regional økonomisk udvikling; og tiltrække investeringer til olie/gas industrien.

Styrkelse af det regionale samarbejde vil foregå gennem gennemførelsen af to konkrete studier vedrørende olie/gas forekomster; træningskurser for geologer, geofysikere og energiadministratorer; fem forskningsstipendier til studerende; og overførsel af teknologi og tekniske workshops.

Vedrørende det regionale aspekt af projektet er der risiko for at modstridende interesser vil være dominerende specielt omkring krav og rettigheder til at udnytte olie/gas ressourcer i områder af fælles interesse. Dette skyldes, at de internationale grænser i nogle områder i Sydøstasien endnu ikke er fastsat.

Projektaftalen er underskrevet januar 2005, og projektet er ved at blive implementeret.

ASI * 104.Asien.7., Igangværende






Bangladesh

Programbistand til transportsektoren
Barisal infrastrukturprojekt
Sektorprogramstøtte til vandforsynings- og sanitetssektoren
Sektorprogramstøtte til landbrugssektoren
Opgradering af Zia International Lufthavn
Styrkelse af underpriviligerede børns rettigheder (UCEP)
Støtte til landsbyudvikling gennem den bangalske NGO CODEC
Renovering af kornsiloer
Joydevpur-Kabirpur-Tangail transmissionslinieprojekt
Menneskerettigheds- og demokratiseringsprogram for Bangladesh
Konsulenttjeneste vedr. dambrug i Noakhali, Laxmipur og Feni distrikter
Støtte til Center for Oversvømmelseskontrol
Konsulenttjeneste vedrørende dambrug i Patuakhali og Barguna distrikter
Lokal initiativ til træning af landbrugere
Forebyggelse af vold mod kvinder og støtte til voldsramte kvinder
Forskning i fødevarer og ernæringssikkerhed
Støtte til træningsinstitut for retslig administration
Støtte til den lokale presse i Bangladesh, fase 2
PS-projekt mellem Dahetra A/S og Novel Hurricane Knit Garments Ltd. vedrørende etablering af tekstilfarvningsenhed
PS-projekt mellem Scankort A/S og Decode Ltd. omkring digital kortproduktion
PS-projekt mellem Laegaard Invest A/S og Track & Trade Ltd. vedrørende produktion af Ready-to-Cook krydrede ris
PS-projekt mellem Adcomm Ltd. og AdPeople A/S vedrørende etablering af et back-office for annonceproduktion


Programbistand til transportsektoren

2000 - 2005

Akt 315 * 09/08 2000 * 807,90 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 807,90 mio. kr. , forbrugt 170,92 mio. kr.

Beskrivelse: Transportsektorprogrammets overordnede formål er fattigdomsbekæmpelse. Programmet bestod oprindelig af tretten delkomponenter. Ved årsforhandlingerne i 2002 blev otte delkomponenter under Ministry of Shipping fravalgt på grund af uregelmæssigheder i skibsfartsministerens håndtering af sagen. Programmet består herefter af fem delkomponenter rettet mod udvikling inden for henholdsvis vejtransport og flodtransport. Delkomponenterne under vejtransport omfatter 1. Støtte til en overordnet transportpolitik herunder etablering af et vejvedligeholdelsessystem i distrikterne; 2. Renovering af biveje i Patuakhali og Barguna ; 3. Rehabilitering af regionalveje i Patuakhali og Barguna; 4. Færgefart i forbindelse med regionalveje i Patuakhali og Barguna, samt 5. Vejvedligeholdelse af biveje i Laxmipur.

Programmet medvirker til at effektivisere udnyttelsen af de produktive ressourcer herunder forbedring af varetransport, markedsvilkår, adgang til sociale serviceydelser og mobilitet på arbejdsmarkedet. Hertil kommer den positive effekt på investeringer og udvikling af hidtil isolerede områder.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. 117 km biveje i Patuakhali og Barguna distrikterne rehabiliteret 30 110

Status: Regionalvejen mellem Patuakhali og Amtali, en strækning på 3o km, er under udførelse af to lokale entreprenører, der hver udfører 15 km af strækningen. 80% af arbejdet er udført og rehabiliteringsarbejdet forventes afsluttet primo 2006.

Mindre lokale entreprenører har udført periodisk vedligeholdelse af en samlet vejstrækning på ca. 47 km. I forbindelse med rehabilitering af de regionale veje er færgeforbindelsen ved krydsning af et antal floder i Patuakhaliog Barguna-områderne af vital betydning for en rimelig afvikling af trafikken. Delkomponenten 'Rehabilitering af gamle og bygning af nye færger' vil være afsluttet marts 2005.

Bivejskomponenten i henholdsvis Patuakhali, Barguna og Laxmipur er forsinket bl.a. på grund af budgetnedskæringen. Der er ialt anlagt 194 km biveje ved hjælp af håndkraft i løbet af 2004. Flere tusinde mennesker langs vejene har været beskæftiget med jordarbejdet, grusgravning og tilvirkning af skærver. Hovedparten af de beskæftigede har været kvinder. Et mindre antal små entreprenører har endvidere udført dele af vejstrækningerne. Bivejskomponenten for Patuakhali, Barguna og Laxmipur er planlagt afsluttet primo 2006, idet komponenten er blevet forlænget med ét år.

Komponenten vedrørende udvikling og gennemførelse af et overordnet vedligeholdelsessystem er nu i en fase, hvor basismaterialet er kortlagt. Dataindsamlingen forventes afsluttet i slutningen af 2005.

Risikoelementer: Det må konstateres, at vejkomponenterne vil blive forsinket i forhold til de oprindelige planer på grund af budgetændringer. De nødvendige tilpasninger af aktivitetsniveauet for de kommende år vil på den baggrund blive gennemført.

ASI * 104.Bangladesh.812., Igangværende


Barisal infrastrukturprojekt

1994 - 2004

Akt 339 * 16/06 1993 * 78,08 mio. kr.
Danida * 23/12 1998 * 3,00 mio. kr.
Akt 207 * 26/05 1999 * 140,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 221,08 mio. kr. , forbrugt 215,90 mio. kr.

Beskrivelse: Det overordnede formål er at støtte den økonomiske udvikling i distrikterne Patuakhali og Burguna ved renovering af biveje , landingsstationer samt lokale markedspladser. Projektet skal medvirke til at skabe flere arbejdspladser og en videreudvikling af allerede eksisterende arbejdsfællesskaber blandt fattige befolkningsgrupper, herunder især kvinder. Fase 1 afsluttedes i 1999 og fase 2 er en geografisk udvidelse af fase 1. Fase 2 indgår i sektorprogrammet og er beregnet afsluttet i medio 2004. Projektet indeholder nu renovering af 117 km bi-veje.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. 117 km biveje i Patuakhali og Barguna distrikterne rehabiliteret 30 110

Status: Projektet er noget forsinket både på grund af en vanskelig start og senere på grund af budgetændringer. Det forventes at projektet vil kunne afsluttes i 2005, og ikke i 2004 som tidligere forudsat. Underkomponenterne vil blive forlænget til medio 2006.

Risikoelementer: Ingen umiddelbare forhindringer.

ASI * 104.Bangladesh.812-20., Igangværende


Sektorprogramstøtte til vandforsynings- og sanitetssektoren

1999 - 2004

Akt 206 * 26/05 1999 * 403,50 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 403,50 mio. kr. , forbrugt 270,95 mio. kr.

Beskrivelse: Sektorprogramstøtten, der blev påbegyndt 1. juli 1999, har til formål at forbedre sundhedstilstanden for den fattigste del af befolkningen ved at sikre adgang til rent drikkevand og ved forbedring af sanitære forhold og hygiejnisk adfærd. Støtten bliver givet til gennemførelse af den nationale politik for rent drikkevand og sanitet.

Den danske støtte er fortrinsvis koncentreret om kystområderne, der generelt betragtes som de fattigste områder i Bangladesh. Det overordnede ansvar for vand- og sanitetssektoren ligger hos Ministeriet for Lokal Forvaltning, mens det på lokalt niveau ligger hos de lokale myndigheder. Privatsektoren, herunder NGO’er, spiller desuden en stadig vigtigere rolle inden for vandforsyning og sanitet. Der er til programmet tilknyttet i alt fem Danida rådgivere.

Seks ud af syv planlagte komponenter er under gennemførelse, herunder: 1. Institutionel udvikling og støtte til gennemførelse af nationale politikker 2. Et internationalt undervisningscenter 3. Støtte til NGO-Forum for vandforsyning og sanitet 4. Støtte til vandforsyning og sanitet i bysamfund 5. Støtte til vandforsyning og sanitet i landdistrikter, og 6. Støtte til fjernelse af arsenik i drikkevandet.

På grund af den uafklarede politiske og sikkerhedsmæssige situation i Chittagong Hill Tracts er aktiviteterne under komponenten vedrørende støtte til vandforsyning og sanitet i dette område foreløbig suspenderet.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. En samlet sektorudviklingsstrategi (5 elementer) udfærdiget og godkendt 3 elementer 2

Status: I 2004 er har programmets aktiviteter medført at ialt 850.000 mennesker har fået adgang til rent drikkevand ved at installere håndpumper i de forurenede areas. Dette antal omfatter desuden arsenikforurenede områder. Komponenten forventes afsluttet medio 2005, og at det samlede måltal for installerede håndpumper på 12.185 vil nås.

De socio-økonomiske aktiviteter forløber ligeledes tilfredsstillende. Det er samtidig aftalt at styrke indsatsen inden for sanitet betydeligt. Byvandforsyningen er dog forsinket, bl.a. på grund af manglende bemanding til drift og vedligeholdelse af vandforsyningssystemet. Varetagelsen og implementeringen af resten af arbejdet er i fremskridt. Det er nu besluttet at udfase komponenten, således at komponenten slutter i december 2007.

Næsten 172.000 brønde er blevet kontrolleret for arsenik. I dette område er der konstateret 1.640 personer med arsenikforgiftning. Lokale NGO'er udfører et omfattende arbejde i flere tusinde landsbyer med henblik på forbedring af befolkningens viden om hygiejne.

Gennem støtten til institutionel udvikling har regeringen bl.a. udviklet en operationel ramme for implementering af den nationale strategi for vandforsyning og sanitet.

Rammedokumentet for den næste fase af vand- og sanitetsprogrammet er blev godkendt i 2004.

Forberedelserne til planlægning af næste fase af sektorprogrammet er på sidste etape og forventes at blive vurderet i april 2005.

Risikoelementer: De væsentligste risikoelementer er relateret til de bangladeshiske myndigheders vilje til at afsætte de fornødne ressourcer, herunder særligt mandskabsmæssige ressourcer til sikring af programmets langsigtede bæredygtighed. Med henblik på at styrke partnerskab og lokalt ejerskab, er der i forbindelse med det seneste sektor review aftalt en række yderligere initiativer med henblik på at knytte aktiviteterne tættere til bangladeshiske samarbejdsorganisationer.

ASI * 104.Bangladesh.814., Igangværende


Sektorprogramstøtte til landbrugssektoren

2000 - 2006

Akt 223 * 03/05 2000 * 358,80 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 358,80 mio. kr. , forbrugt 165,12 mio. kr.

Beskrivelse: Programmet har til formål, gennem øget bæredygtig produktion, at øge indtægterne og levevilkårene for den fattigste landbefolkning. Programmet er siden starten i juli 2000 blevet gradvist udbygget, og har været med til at sikre selvforsyning af korn. Disse aktiviteter er målrettet mod de fattigste bønder og sikrer samtidig kontrol med at de anvendte danske midler når ud til modtagerne, som beskrevet i aktivitetsplanerne. Aktiviteterne omfatter i alt seks komponenter: 1) Balanceret og miljørigtig brug af kunstgødning; 2) Biologisk skadedyrsbekæmpelse med minimal brug af pesticider der sikrer afgrøderne samtidig med at miljøet ikke forurenes, og der skabes mulighed for at producere fisk og skaldyr i rismarkerne; 3) produktion af såsæd af høj kvalitet, sygdomsfri og egnet til de lokale dyrkningsforhold; 4) husdyrbrugsudvikling med fokus på at forbedre opdrætsmetoder for specielt fjerkræ, samt at øge den institutionelle kapacitet i husdyrbrugsdepartementet; 5) en mere effektiv udnyttelse af vandresourcer til fiskeproduktion gennem anvendelse af sund fiskeyngel, sikring af optimal fødeproduktion i vandet og korrekt fangsttidspunkt. Denne komponent blev udfaset i 2003; 6) institutionel støtte til landbrugsministeriet og fiskeri- og husdyrbrugsministeriet, samt styrelser og direktorater, navnlig i form af rådgivning i forbedrede strukturer og udvikling af de menneskelige ressourcer til at overgå fra produktionsorienterede aktiviteter til at udvikle politikker, strategier, love, regulativer og udøvelse af kontrolfunktioner. Tværgående aktiviteter som menneskerettigheder, ligestilling og miljøhensyn gennemføres aktivt i programmet.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal marker (enkelt) og grunde (flere farme) træningsdemonstrationer. 14500 13913
2. Antal markskoler trænet (14 ugers varighed) og tilknyttede demonstrationsdage. 2650 2394
3. Udvikling af en udsædsstrategi, handlingsplan og informationssystem for programmet 1 MIS 1 MIS
4. Beneficiaries trained. 25,000 31,700
5. Antal studier og undersøgelser gennemført med henblik på at udvikle et integreret landbrugsprogram, herunder etableringen af et IT Informatik Center i Landbrugsministeriets Administration. 2 2

Status: Programmet bidrager betydeligt, sammen med de øvrige donorer i sektoren, med udarbejdelsen af en national aktivitetsplan for landbrugsområdet. Arbejdet koordineres af bl.a. FAO. Dette arbejde fortsættes i forbindelse med sektorens rolle i strategien for fattigdomsreduktionen. Udover programmet som nu omfatter seks komponenter, gennemføres der yderligere fire andre komponenter omfattende to akvakultur komponenter med en støtteenhed i fiskeristyrelsen og en NGO komponent støttende mindre agerbrug for de fattigste i Noakhali. Hoveddelen af de oprindelige komponenter blev i forbindelse med den årlige sektorvurdering i 2003 anbefalet forlænget til juni 2006. I løbet af 2004 blev alle komponenter således forlænget gennem og budgetterne omlagt for den resterende periode.

Omfattende oversvømmelser i efteråret 2004 medførte at en del af aktiviteterne gik i stå. Programmet har således omallokeret cirka syv millioner kroner fra reservefondene til udbedring af skaderne. Med nogen forsinkelse p.g.a. oversvømmelserne gennemføres programmet efter planerne, og arbejdet ude i distrikterne er velkonsolideret. For modtagerne er disse aktiviteter resulteret i en betydelig indkomstforøgelse i form af øget udbytte og reducerede udgifter, der for de enkelte aktiviteter varierer en del. Den danske investering på f.eks. fiskerikomponenterne alene vurderes til i 2003 at komme fem foldigt tilbage. Sammenlagt udvides der med ca. 100.000 deltagere per år, der konservativt vurderet øger indtægterne med i alt ca. 50-60 mio. kr. per år, eller det samme beløb, som der årligt ydes i støtte til sektoren fra dansk side.

Risikoelementer: De største risici er forbundet med de ansvarlige organisationers evne og vilje til at fremme en samfundsudvikling til gavn for de fattigste bønder med hensyn til tekniske og demokratiske forandringer. Manglende vilje på styrelsesniveau til at integrere sektorprogrammet i den bangladeshiske administration er et stadigt voksende problem. Gennem programmet arbejdes specifikt på at imødegå disse risikoelementer.

ASI * 104.Bangladesh.805., Igangværende


Opgradering af Zia International Lufthavn

2004 - 2007

UBK * 29/03 2004 * 200,33 mio. kr.

Danida og Civil Aviation Authority of Bangladesh

Bevilling 200,33 mio. kr. , forbrugt 0,49 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets udviklingsformål er at bidrage til den økonomiske udvikling i landet ved at forbedre landets infrastruktur og effektiviteten i lufttrafikken samt sikre, at internationale standarder for flysikkerhed opfyldes. Projektet omfatter opgradering af den eksisterende internationale lufthavn i Dhaka, med rehabilitering af taxi-ways og forpladser samt dræningsanlæg og diverse radar-, navigations- og kommunikationsudstyr.

Status: Projektet forventes udbudt primo 2006.

Risikoelementer: Projektet er kompliceret og køber har begrænset kapacitet, hvilket kan vanskeliggøre implementeringen. Der er givet teknisk assistance for at imødegå dette.

SBK * 104.O.30.Bangladesh.3., Igangværende


Styrkelse af underpriviligerede børns rettigheder (UCEP)

1979 - 2007

Styrelsen * 24/01 1979 * 2,90 mio. kr.
Styrelsen * 14/12 1983 * 6,00 mio. kr.
Styrelsen * 16/09 1987 * 0,90 mio. kr.
Styrelsen * 17/08 1988 * 10,00 mio. kr.
Akt 273 * 19/06 1991 * 35,00 mio. kr.
Styrelsen * 18/06 1997 * 17,40 mio. kr.
Danida * 21/05 2000 * 2,90 mio. kr.
Akt 145 * 28/02 2001 * 21,90 mio. kr.
Styrelsen * 12/05 2004 * 22,00 mio. kr.

Danida , Underpriviledged Children's Educational Project Bangladesh

Bevilling 119,00 mio. kr. , forbrugt 41,74 mio. kr.

Beskrivelse: Det overordnede formål med støtte til UCEP er at forbedre de sociale og økonomiske forhold for udsatte grupper af børn samt deres familier gennem tilbud om undervisning, faglig uddannelse og arbejdsformidling.

Status: Danida's hidtidige støtte har bidraget til forbedring af kvinders uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, fattigdomsreduktion for eleverne og deres familier samt øget bevidsthed i lokalsamfundene om vigtigheden af uddannelse og fremme af børns rettigheder. I den nuværende fase af projektet vil der blive lagt vægt på at sikre godt 22.000 arbejdende børns mulighed for at gennemgå en uformel grundskoleuddannelse svarende til 8. klasse, at give børn i industri- og slumområder adgang til målrettet teknisk uddannelse og træning, at etablere forbindelser til lokale arbejdsgivere med henblik på at sikre elevernes beskæftigelse, at vedligeholde et miljø på skolerne, der er egnet til at fremme børnenes indlæring, og som inddrager hensyn til ligestilling mellem kønnene, at arbejde for at den bangladeshiske regering opprioriterer arbejdende og underpriviligerede børns behov og rettigheder i det offentlige skolesystem samt at styrke UCEP's egen institutionelle kapacitet.

Risikoelementer: UCEP’s muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret og erfarent personale vanskeliggøres af en lønstruktur, der ikke er konkurrencedygtig i forhold til den private sektor. Gennem etablering af et godt arbejdsmiljø og ved relevante tilbud om efteruddannelse, søger man dog at imødegå dette.

ASI * 104.Bangladesh.182., Igangværende


Støtte til landsbyudvikling gennem den bangalske NGO CODEC

1985 - 2006

Styrelsen * 11/09 1985 * 5,70 mio. kr.
Styrelsen * 18/04 1990 * 19,20 mio. kr.
Danida * 25/06 1995 * 2,60 mio. kr.
Akt 348 * 29/05 1996 * 35,50 mio. kr.
Akt 349 * 16/05 2001 * 48,20 mio. kr.
Danida * 17/06 2001 * 2,80 mio. kr.

Danida og Community Development Centre Bangladesh (CODEC)

Bevilling 114,00 mio. kr. , forbrugt 86,47 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets formål er at skabe social og økonomisk udvikling i en række fattige landsbyer langs den bengalske havbugt. Dette vil ske gennem etablering af landsbyorganisationer, undervisning, indkomstskabende aktiviteter, lån og opsparing således at landsbyboerne får gavn af de sociale, økonomiske og politiske fremskridt.

Status: CODEC blev oprettet i 1985 som finansiel støtte- og træningsorganisation i forbindelse med afslutningen af et Danida-støttet bådbygningsprojekt. CODEC’s program har gennem årene udviklet sig i retning af at yde generel støtte til landsbyboerne i kyst- og flodområderne langs den bengalske havbugt. Projektet dækker i sin fjerde fase (2002-2006) distrikterne Noakhali, Laxmipur, Patuakhali, Barguna og Chittagong.

CODEC’s arbejde udføres gennem oprettelse af landsbygrupper. Inden for den igangværende projektperiode forventes ca. 11.000 børn at have gennemgået en tre-årig skolegang, 6.750 børn at have deltaget i den fireårige skolegang og 2.000 personer forventes at have modtaget voksenundervisning. Endvidere forventes det, at der vil være 136 ungdomsgrupper med 3.400 medlemmer, og at der vil være etableret landsbygrupper med godt 74.000 medlemmer. Endelig forventes der at være ydet knapt 200.000 lån.

Projektet er under implementering. En undersøgelsesrapport udført medio 2004 konkluderer, at projektet er i god fremdrift. Generelt har styrkelsen af målgruppens økonomiske uafhængighed fungeret bedre en styrkelsen af det sociale og politiske område, hvilket hovedsageligt skyldes et særdeles effektivt låne-program.

Risikoelementer: Naturkatastrofer som oversvømmelser og cykloner kan forværre den socio-økonomiske situation for kystområderne og kan påvirke de forskellige programaktiviteter.
En stigende fundamentalisme kan eventuelt medføre et ustabilt miljø og stigende vold, som kan blive et problem for hindu-minoriteten.
En stigende overfiskning har fundet sted i de senere år. Det har medført forurening og en forværring af fiskeri mulighederne for lokalsamfundet.

ASI * 104.Bangladesh.104., Igangværende


Renovering af kornsiloer

1998 - 2005

Akt 289 * 12/08 1998 * 40,30 mio. kr.
Akt 116 * 24/02 1999 * 33,40 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 73,70 mio. kr. , forbrugt 72,84 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets formål er at renovere tre kornsiloanlæg i Chittagong, Narayanganj og Santahar. Anlægget i Chittagong er det nationale modtageanlæg for videredistribution af importeret korn. Aktiviteterne omfatter træning af lokal stab, samt renovering af de tre siloers mekaniske dele og arbejdsmiljø.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Renovering af tre siloanlæg og efter salgs service opfølgning 4 (including after sales service) 3

Status: Projektet er gennemført og alle siloerne fungerer efter hensigten. Der er enkelte udestående korrektioner af udførte arbejder. Konstaterede mangler og fejl er under udbedring i henhold til en indgået aftale mellem det kontraktansvarlige firma, det tilsynsførende firma og udenrigsministeriet. Den tre-årige servicekontrakt gennemføres ved besøg af konsulenter fra kontraktfirmaet. Bortset fra en højspændingsafbryder i Chittagong anlægget, som kræver det nationale elselskabs godkendelse, er der ikke uløste udeståender for at kunne afslutte projektet. Der forventes et sidste service eftersyn i begyndelsen af 2005, hvorefter projektet kan afsluttes.

I forbindelse med oversvømmelserne i 2004 er der indenfor komponentens budget omallokeret midler til at forberede anlægget i Chittagong til en større kornimport i 2005.

Risikoelementer: Risiko for at der i det bangalske system ikke afsættes tilstrækkelige midler til drift og vedligeholdelse af siloerne, at arbejdsmiljøet ikke vedligeholdes og gennemføres som aftalt og beskrevet og at fødevareministeriet ikke får de aftalte tilladelser til at få etableret en strømtilførsel som reserve til anlægget i Chittagong. Under projektet arbejdes der konkret med at imødegå disse risikoelementer.

ASI * 104.Bangladesh.179., Igangværende


Joydevpur-Kabirpur-Tangail transmissionslinieprojekt

2002 - 2005

UBK * 18/03 2002 * 71,70 mio. kr.

Danida og Power Grid Company of Bangladesh

Bevilling 71,70 mio. kr. , forbrugt 0,90 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets formål er at forbedre elforsyningen i udviklingsområdet mellem den nordlige del af hovedstaden Dhaka, og øst for den nye Jamuna Bridge ved installation af en ny transmissionslinie på strækningen Joydevpur-Kabirpur- Tangail og et antal liniefelter på de eksisterende transformerstationer i de nævnte tre byer. Projektets hovedelementer omfatter: 1. Installation af 25 km. 132 kV 2-systems transmissionslinie ml. Joydevpur og Kabirpur 2. Installation af 50 km. 132 kV 2 systems transmissionlinie ml. Kabirpur og Tangail 3. Udvidelse af de eksisterende 132/33 kV transformerstationer i Joydevpur, Kabirpur og Tangail 4. Opførelse af nye ståltårne på strækningen Joydevpur-Kabirpur og udskiftning af forældede H-master på den eksisterende forbindelse Kabirpur-Tangail.

Den danske leverance vil omfatte design og engineering, projektledelse samt leverancer af udstyr.

Status: Udbud af projektet vundet af MTH ultimo 2004.

Risikoelementer: Projektet vurderes ikke at være forbundet med betydelige risikoelementer, som kan hindre, at projektet opnår de tiltænkte effekter.

SBK * 104.O.30.Bangladesh.2., Igangværende


Menneskerettigheds- og demokratiseringsprogram for Bangladesh

2001 - 2006

Akt 13 * 10/10 2001 * 48,80 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 48,80 mio. kr. , forbrugt 16,90 mio. kr.

Beskrivelse: Det overordnede formål for programmet er at fremme respekt for menneskerettigheder, støtte demokratiseringsprocessen og at fremme god regeringsførelse, herunder at forbedre kendskabet til og respekten for retssamfundet blandt offentlige institutioner og ved domstolene, at medvirke til større åbenhed og gennemsigtighed inden for den offentlige administration, at fremme ytringsfriheden og offentlighedens kendskab til menneskerettigheder og god regeringsførelse, samt styrke det civile samfund.

Status: Strategien for gennemførelsen af programmets første fase har fokus på fire hovedområder, herunder institutionalisering af menneskerettigheder og god regeringsførelse, særlige sårbare gruppers adgang til beskyttelse og retslige instanser, fremme af ytringsfrihed samt styrkelse af den strategiske tilgang til fremme af menneskerettigheder og god regeringsførelse under de tre sektorprogrammer inden for landbrug, vand og transport.

En støtteenhed under ambassaden, under ledelse af en dansk udsendt rådgiver, har til opgave at planlægge, gennemføre og udøve tilsyn med programmet. Enheden administrerer i omegnen af 40 projekter af varierende størrelse og kompleksitet og yder samtidig assistance til de lokale samarbejdspartnere, hvad angår kapacitetsopbygning og finansiel ledelse og kontrol.

Første fase af programmet udløber ved udgangen af 2005. En ekstern undersøgelse af programmet blev derfor foretaget i efteråret 2004 med henblik på at indhøste erfaringer samt med henblik på at skitsere rammerne for programmets anden fase. Der er i den forbindelse fremkommet en række anbefalinger, som danner grundlag for det videre planlægningsarbejde. Det er den foreløbige konklusion, at man også i næste fase arbejder videre med de etablerede hovedområder, men at der samtidig skal ske en vis omstrukturering for at opnå en bedre sammenhæng i mellem programmets aktiviteter.

Risikoelementer: De væsentligste risikoelementer er forbundet med regeringens politiske vilje til at fremme reformer og håndhæve basale rettigheder. Både i den nuværende fase af programmet og i forberedelsen af næste fase arbejdes konkret med at imødegå disse risikofaktorer, herunder gennem dialog med regeringen, ved strategisk støtte til civilsamfundsorganisationers fortalervirksomhed og ved i højere grad, at søge aktiviteter forankret hos de statslige institutioner.

ASI * 104.Bangladesh.204., Igangværende


Konsulenttjeneste vedr. dambrug i Noakhali, Laxmipur og Feni distrikter

1996 - 2006

Akt 255 * 02/05 1996 * 43,80 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 43,80 mio. kr. , forbrugt 32,96 mio. kr.

Beskrivelse: Komponentens formål er at forøge landets produktion af ferskvandsfisk og rejer og herved forbedre ernæringstilstanden, samt at skabe øgede indkomst- og beskæftigelsesmuligheder for et udsnit af de fattigste indbyggere i projektområdet gennem udnyttelse af 25.000 damme. Komponentens aktiviteter omfatter træning af dambrugere samt løbende rekruttering af marginaliserede fattige bønder i dambrug med fokus på inddragelsen af efterladte kvinder uden arbejde eller midler. Ydermere leveres der fra et betydeligt teknisk input der sikrer et optimalt produktion under hensyntagen til miljøet. Den meget omfattende træning leveres gennem lokale organisationer. Aktiviteterne er integreret med privatsektoren som leverandør og aftager på frivillig basis. En del af produktionen eksporteres desuden. Vanskeligheder ved at rekruttere kvalificerede lokale rådgivere til projektet har medført, at projektaktiviteterne først kunne igangsættes i slutningen af 1998.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Primære modtagere (jordløse eller marginale landmænd) trænet. 25,000 26,000

Status: På trods af de store oversvømmelser i efteråret 2004, hvor en del af fiskeyngelen og rejeproduktionen blev skyllet væk, er der stadig fremskridt om end forsinket, og komponenten kan nu trække sig ud af tidligere målområder med henblik på at begynde i nye områder. I 2004 blev de samlede mål sat for hele komponentperioden nået, både hvad angår antal af trænede hushold samt produktionsmålene. Der er sket en hurtig udvikling af konceptet med integreret dambrug i rismarker idet projektet har formidlet brug af rejer/fisk/risdyrkning på det samme areal. Den integrerede form har således spredt sig til andre dambrugere med stor succes. Der er en dokumenteret stigning beskæftigelse og indtægt i de områder som dækkes af komponenten.

Komponenten arbejder nu på at forankre den tekniske service hos de lokale kommunekontorer.

I 2004 udbyggedes samarbejdet med den private sektor og Danidas privatsektor program, idet der nu lanceres salg af rejer i Dhakas supermarkeder, gennem lokale opkøbscentre i Noakhali by af rejer og fisk produceret af bl.a. komponentens målgruppe.

Projektet støtter ligeledes co-operativt dambrug i tilfælde hvor befolkningen ikke har de fornødne midler til enkelt husholds dambrug. Komponenten har startet et samarbejde med andre landbrugskomponenter i regionen om en fælles koordineret teknisk service til de fattigste dam- og landbrugere.

Risikoelementer: At Styrelsen for Fiskeri - med deres begrænsede ressourcer - ikke vil acceptere og facilitere, at den private sektor inddrages i stadig øget omfang for at sikre en blivende effekt af teknologioverførslen. Gennem projektet arbejdes konkret med at imødegå dette risikoelement.

ASI * 104.Bangladesh.176., Igangværende


Støtte til Center for Oversvømmelseskontrol

1995 - 2004

Styrelsen * 17/08 1994 * 17,67 mio. kr.
Akt 54 * 11/11 1999 * 25,00 mio. kr.

Danida og Vandressourceministeriet

Bevilling 42,67 mio. kr. , forbrugt 38,35 mio. kr.

Status: Projektets overordnede formål er at fremme implementeringen af den nationale vandpolitik og derudover at: a) udvikle oversvømmelsesprognoser og oversvømmelsesmønstre for alle risikoområder i landet b) udbrede information om oversvømmelser og give advarsler til relevante regeringsinstitutioner på nationalt-, distrikts- og unionsniveauer, såvel som til pressen, NGO’er og nødhjælpsorganisationer, samt det lokale samfund c) etablere et oversvømmelsesberegningsog advarselscenter (FFWC).

Udvikling i væsentlige risikoelementer: Bangladesh' regering har tilsyneladende bundet sig til en ny legalisering og institutionalisering af FFWC. Det er stadigt usikkert, om regeringen vil være i stand til at finde de nødvendige midler til forundersøgelser, som er en forudsætning for lovændringer, der kan muliggøre en fortsættelse af FFWC. Gennem projektet arbejdes konkret med at imødegå disse risikoelementer.

Projektet forløber tilfredsstillende. Pilotaktiviteter er blevet planlagt med hensyn til etablering af effektive formidlingsmodeller, således at oplysninger om oversvømmelsernes omfang m.v. når hurtigt frem til lokalbefolkningen. Gennem Center for Oversvømmelsekontrol blev der også i 2003 givet værdifulde oplysninger til myndighederne og befolkningen om omfanget af de årlige oversvømmelser, således af tab af menneskeliv og ejendom kunne begrænses. Projektet er blevet forlænget til midten af 2005 med henblik på overdragelse af kerneaktiviteterne til de bangladeshiske myndigheder.

ASI * 104.Bangladesh.167., Igangværende


Konsulenttjeneste vedrørende dambrug i Patuakhali og Barguna distrikter

1996 - 2006

Akt 254 * 02/05 1996 * 38,60 mio. kr.

Danida og Fiskeri- og kreaturministeriet

Bevilling 38,60 mio. kr. , forbrugt 32,30 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets langsigtede formål er at forøge landets produktion og fangst af ferskvandsfisk for at forbedre ernæringstilstanden i Bangladesh, samt skabe øgede arbejds- og indkomstmuligheder for den fattigere del af befolkningen i projektområdet gennem udnyttelse af 15.000 damme. Komponentens aktiviteter omfatter træning af dambrugere samt løbende rekruttering af marginaliserede fattige bønder i dambrug med fokus på inddragelsen af efterladte kvinder uden arbejde og midler. Ydermere leveres der fra komponenten et betydeligt teknisk input der sikrer et optimalt produktion under hensyntagen til miljøet. Projektet blev først igangsat ultimo 1997 grundet vanskeligheder med at rekruttere kvalificerede rådgivere. Lokalt projektpersonale er ansat, og de involverede NGO'er mobiliserede og i fuld gang med at gennemføre projektaktiviteterne, der foregår som planlagt.

Status: Aktiviteterne forløber som planlagt. I 2003 blev 10.500 nyligt valgte hushold føjet til listen over trænede hushold/familier. Dette bringer det samlede trænede antal personer op på 111.000, som enten har modtaget eller modtager træning i akvakultur.

Blandet avl/produktion af rejer og fisk i rismarker blev startet på forsøgsbasis i 2003. Denne metode som oprindeligt har været lokal anvendt i de Sydøstasiatiske lande er både miljøvenlig og bæredygtig. Resultaterne har været gode og aktiviteterne gennemføres nu gennem lokale organisationer (NGO'er) i stor skala.

Udvikling af en teknik til avl og produktion af lokale fiskearter blev testet og 150.000 stk. fiskeyngel blev produceret i 2003.

For såvidt angår produktionen af fisk samt antal af hushold, har komponenten overgået de forventede mål med en jævn stigning siden komponentens start.

I alt har 2.200 privat sektor leverandøren modtaget træning. Ud af disse er 1.600 nu aktive og har forøget deres indtægter.

Sektor vurderingen af komponenten anbefalede, at projektet bør forlænges til juni 2006, en anbefaling som er tiltrådt af både Bangladesh og Danmark.

Risikoelementer: At Styrelsen for Fiskeri - med deres begrænsede ressourcer - ikke vil acceptere og facilitere at den private sektor inddrages i stadig øget omfang for at sikre en blivende effekt af teknologioverførslen. Gennem projektet arbejdes konkret med at imødegå dette risikoelement. Der er opstået mindre problemer i forbindelse med overdragelse af land fra Ministeriet for Land til Ministeriet for Fiskeri og Husdyrbrug til anvendelse i projektet.

ASI * 104.Bangladesh.177., Igangværende


Lokal initiativ til træning af landbrugere

1998 - 2006

Akt 222 * 03/06 1998 * 26,24 mio. kr.

Danida og CARE Bangladesh

Bevilling 26,24 mio. kr. , forbrugt 18,84 mio. kr.

Status: Projektet gennemføres af en NGO (CARE, Bangladesh) i Noakhali området og har til formål at fremme leveforholdene for småbønder, som kun har få ressourcer, gennem intensive dyrkningsmetoder af grøntsager rundt om hjemmene og på tilstødende arealer. I alt vil der blive inddraget ca. 26.000 kvindelige bønder. Der vurderes ikke at være væsentlige risikoelementer til hinder for komponentens fremskridt. Aktiviteterne udføres efter planen og komponenten har på nuværende tidspunkt til fulde opfyldt de satte mål, idet mere 38.000 landbrugere, heraf 34.000 kvinder, nu er omfattet af komponenten. Komponenten blev forlænget til juni 2006 indenfor det samme budget i lighed med de andre landbrugskomponenter. CARE koordinerer nu løbende feltaktiviteterne sammen med de andre komponenter i landbrugsprogrammet. Et formelt partnerskab er indgået med seks lokale NGO'er med henblik på at sætte dem i stand til at videreføre de aktiviteter som Danida/CARE ikke længere støtter økonomisk. En omfattende træning af NGO’erne blev således gennemført i 2004.

ASI * 104.Bangladesh.185., Igangværende


Forebyggelse af vold mod kvinder og støtte til voldsramte kvinder

2000 - 2006

Styrelsen * 02/02 2000 * 7,61 mio. kr.
Styrelsen * 22/10 2003 * 17,70 mio. kr.

Danida og Ministeriet for kvinder og børns anliggender

Bevilling 25,31 mio. kr. , forbrugt 8,86 mio. kr.

Status: Det overordnede formål med projektet er at bekæmpe og forebygge vold mod kvinder og at støtte voldsramte kvinder gennem et tvær-ministerielt program.

Projektets første fase har skabt grundlaget for en bredere og længerevarende indsats til bekæmpelse af vold mod kvinder og børn. Den nyligt iværksatte anden fase af programmet bygger videre på en udvidet tværministeriel mekanisme til koordination af samarbejdet mellem nu seks ministerier, Ministeriet for kvinde- og børneforhold, Sundhedsministeriet, Indenrigsministeriet, Informationsministeriet, Socialministeriet og Justitsministeriet. I anden fase arbejdes desuden med at udvide etableringen af krisecentre for voldsramte kvinder, med personale bestående af læger, sygeplejersker, politi, samt dagligt tilsyn fra advokater og socialrådgivere, til samtlige af landets seks divisioner. I tilknytning til centrene vil der desuden blive etableret retsmedicinske faciliteter samt undervisningsfaciliteter. Der vil herudover blive lagt vægt på at få etableret en central enhed, som kan bistå programmet med uddannelse og varetagelse af professionel psykologisk rådgivning af klienterne på krisecentrene.

Støtte til etablering af landets første DNA-laboratorium, bl.a. med henblik på at muliggøre identifikation af voldtægtsforbrydere, er blevet væsentligt forsinket på grund af en række bureaukratiske vanskeligheder, og forventes nu at være operationelt fra begyndelsen af andet kvartal 2005.

Hyppige forflyttelser af embedsmænd i de statslige institutioner samt langtrukne bureaukratiske procedurer er almindeligt forekommende, forsinkende elementer i relation til implementeringen af projekter i Bangladesh. Der er en vis risiko for at kvinder i de mest forsømte regioner, kun i begrænset omfang vil benytte sig af de ydelser som tilbydes fra krisecentrene.

ASI * 104.Bangladesh.199., Igangværende


Forskning i fødevarer og ernæringssikkerhed

1993 - 2004

Danida * 18/10 1993 * 0,06 mio. kr.
Styrelsen * 30/06 1994 * 4,87 mio. kr.
Styrelsen * 03/02 1999 * 9,07 mio. kr.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Bangladesh Agricultural University, Bangladesh Rice Res. Inst., Grain Quality & Nutrition Division (GQND) og Univ. of Dhaka, Inst. of Nutrition and Food Science (INFS)

Bevilling 14,00 mio. kr. , forbrugt 13,99 mio. kr.

Status: Forskningsbistandprojektets formål er opbygning af forskningskapacitet i Bangladesh vedrørende fødevare- og ernæringssikkerhed. Der fokuseres på indtag og biotilgængelighed af energi og næringsstoffer i de almindelige spiste fødevarer, ris, fisk og bladgrøntsager med henblik på en forbedring af fødevare- og ernæringssikkerhed, især hos børn og kvinder. For eksempel har projektet vist, at indtagelse af små fisk rige på vitamin A kan nedsætte vitamin A og calcium mangel, og samtidigt fremme biotilgængeligheden af jern og zink fra diæten. Nuværende delkomponenter fokuserer på fødevare- og næringstofindtag, specielt A vitamin og jern hos børn i slumområder, prævalensen og årsag til anæmi samt udvikling af rissorter med højt mikronæringstofindhold.

Resultater fra projektet bruges indenfor landbrugssektoren for at sikre, at ernæringsmæssige aspekter indbygges i produktionsstrategier. Der er tæt samarbejde mellem projektet og danske Ph.D.-projekter indenfor området, rammeprojektet "Content and Bioavailability of Vitamin A, Iron and Zinc in Commonly Consumed Foods in Developing Countries", Ph.D.-projektet "The Efficacy of Vitamin A Rich Small Fish in Improving Vitamin A Status in Children in Bangladesh" samt CGIAR Harvest Plus programmet.

UDV * 104.DAN.8.L.705., Igangværende


Støtte til træningsinstitut for retslig administration

2000 - 2005

Styrelsen * 25/10 2000 * 12,70 mio. kr.

Danida og Judicial Administration Training Institute under Ministry of Law, Justice and Parliamentary Affairs

Bevilling 12,70 mio. kr. , forbrugt 2,43 mio. kr.

Status: Projektets overordnede formål er at bidrage til styrkelse af befolkningens retsstilling i Bangladesh gennem kapacitetsopbygning og institutionsudvikling inden for landets retsvæsen. Det umiddelbare formål er at forbedre sagsbehandlingen ved underretterne gennem støtte til forbedring af de træningsprogrammer for dommere og underretternes ansatte, som gennemføres af det bangladeshiske træningsinstitut for retslig administration.

Projektet er blevet væsentligt forsinket, primært som følge af indledende samarbejdsvanskeligheder med den tidligere leder af det Retslige Administrative Træningsinstitut og på grund af langtrukne godkendelses- og rekrutteringsprocedurer fra den bangladeshiske regerings side. Samarbejdet om projektet er imidlertid blevet væsentligt forbedret efter udpegelse af ny direktør for instituttet, som har udvist lang større åbenhed over for indførelse af nye og mere moderne undervisningsmetoder. Den seneste overordnede undervisningsplan for instituttet er således blevet udarbejdet i konsultation med Danida. Herudover forventes fem længe ventede permanente undervisningspositioner inden længe at blive oprettet på træningsinstituttet, hvilket desuden blev understreget under højniveaukonsultationerne i december 2004.

Den langtrukne godkendelses- og rekrutteringsproces udgør en væsentlig risikofaktor i relation til opnåelse af projektets målsætninger. Dette gælder især etableringen af en kerne af professionelle undervisere, der bør etableres og trænes i projektperioden med henblik på at opnå den tilsigtede institutionelle bæredygtighed.

ASI * 104.Bangladesh.202., Igangværende


Støtte til den lokale presse i Bangladesh, fase 2

2000 - 2003

Styrelsen * 10/05 2000 * 11,70 mio. kr.
Danida * 07/01 2003 * 0,64 mio. kr.

Danida og Mass-Line Media Centre (MCC)

Bevilling 12,34 mio. kr. , forbrugt 12,96 mio. kr.

Status: Det overordnede mål med projektet er at fremme respekt for menneskerettigheder, demokratisk deltagelse og god regeringsførelse gennem udviklingen af et pluralistisk, uafhængigt og professionelt medie. Det elektroniske medie i Bangladesh er stadig hovedsageligt styret af regeringen. De fleste aviser er direkte eller inddirekte økonomisk afhængige af forretningsfolk. I et samfund med omfattende korruption, som er tilfældet i Bangladesh, er det ofte journalister og uafhængige medier, som bliver de første ofre for pres fra forskellige interessegrupper eller individer. Der er derfor stort behov for træning af journalister og journalistisk udvikling, som på længere sigt kan være med til at fremme respekt for menneskerettigheder.

Fase to af projektet fokuserede bl.a. på informationsudveksling mellem på den ene side medieorganisationer i land- og bydistrikter samt i hovedstaden og på den anden side opinions ledere og beslutningstagere.

Fase to af projektet blev gennemført i et samarbejde mellem den respekterede ikke-statslige medieorganisation, Massline Media Centre samt et privat og et statsligt nyhedsbureau.

Projektet blev afsluttet i juni 2004.

ASI * 104.Bangladesh.201., Afsluttet


PS-projekt mellem Dahetra A/S og Novel Hurricane Knit Garments Ltd. vedrørende etablering af tekstilfarvningsenhed

2001 - 2005

Danida * 30/07 2001 * 5,00 mio. kr.

Danida

Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 4,63 mio. kr.

Status: Projektet under PS-Programmet har til formål at etablere et joint venture selskab inden for tekstilfarvning og - tryk. Virksomhederne forventer med det nye samarbejde, at kunne leve op til kundernes krav om ensformig farvning og kvalitet samt at kvalificere sig til den europæiske "Flower Marking", da der indføres nye stramme miljøkrav og -kontrol. Dahetra A/S vil desuden overføre viden omkring print på strikvarer og det vil på sigt være et mål at kunne producere og pakke de færdige produkter i Bangladesh og sende dem direkte til kunderne i Danmark. Dette vil gøre det muligt for Dahetra primært at fokusere på salgs- og marketingfunktionerne samt virksomhedens distributionsnet, mens Novel Hurricane Knit Garments Ltd. primært kan koncentrere sig om produktionen af tekstilvarer, hvor de har opbygget en stor ekspertise. Fokus er på at udvikle den lokale kompetence inden for produktion af miljøvenlige tekstiler samt at træne og kapacitetudvikle ledelsen i Bangladesh. Med projektet skabes 86 nye arbejdspladser, hvoraf ca. 30% er kvinder. Projektet forventes desuden at skabe yderligere 1.000 indirekte arbejdspladser i forbindelse med tilknyttede strikke- og syfunktioner i hvilke mere end 80% er kvinder. Derudover vil der ske en større værditilførsel til Bangladesh i kraft af overførslen af printopgaverne til joint venture selskabet. Der forventes desuden at ske en udvidelse af markedet for strikvarer fra Bangladesh i kraft af den øgede fokus på kvalitetsstyring.

Partnerne i joint venture selskabet er blevet enige om at etablere nye produktionsfaciliteter og konstruktionen af disse er gennemført. En dansk rådgiver er blevet udstationeret i Dhaka for at implemetere projektet. Projektet er blevet forsinket i forhold til den oprindelige projektplan pga. låneansøgninger, der er først gik igennem primo 2003. Projektet forventes afsluttet i 2005.

ERH * 104.Bangladesh.200-19., Igangværende


PS-projekt mellem Scankort A/S og Decode Ltd. omkring digital kortproduktion

2005 - 2007

Danida * 18/11 2004 * 5,00 mio. kr.

Danida

Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Status: Hovedopgaven for joint venture selskabet, der etableres mellem Scankort A/S og Decode Ltd. med støtte fra PSProgrammet, er at levere digitale kort til kunder i Europa. Produktionen af digitale kort er en arbejdsintensiv proces og virksomhederne har etableret et samarbejde omkring programmering af digitale kort, ortografi, topografiske modeller, installationskort og aeronautiske kort. Den danske partner, Scankort, håndterer markedsføringsaktiviteterne, deltager i kontraktudbud, definerer produktspecifikationer og kvalitetssikrer, mens selve produktionen foretages af joint venture selskabet.

Efter etableringen af joint venture selskabet foretages investeringer i den nødvendige tekniske infrastruktur. Derefter påbegyndes træning og teknisk assistance.

ERH * 104.Bangladesh.200-40, Igangværende


PS-projekt mellem Laegaard Invest A/S og Track & Trade Ltd. vedrørende produktion af Ready-to- Cook krydrede ris

2004 - 2007

Danida * 30/04 2004 * 5,00 mio. kr.

Danida

Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Status: PS-projektet har til formål at etablere en produktion af forskellige ready-to-cook krydrede ris, som svarer til produkter, der allerede eksisterer i Europa. Risene leveres fra lokale landbrug hovedsageligt i Nordbangladesh. Opskrifter og krydderier leveres fra Danmark. Projektet medfører en overførsel af teknologi og know-how indenfor rishøst, overtræksprocesser, printning og pakning. Procesfaciliteterne oprettes i Tongi og Ghazipur ca. 30 km fra Dhaka. Der er etableret et joint venture med en ekstra dansk partner, der allerede har solgt ready-to-cook risprodukterne til supermarkeder i Europa. Virksomhederne investerer i maskineri og er i gang med at etablere bygninger og anden infrastruktur. Træning og teknisk assistance er påbegyndt.

ERH * 104.Bangladesh.200-31, Igangværende


PS-projekt mellem Adcomm Ltd. og AdPeople A/S vedrørende etablering af et back-office for annonceproduktion

2004 - 2006

Danida * 30/08 2004 * 5,00 mio. kr.

Danida

Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Status: Med støtte fra PS-Programmet etableres en joint venture virksomhed, der skal levere desktop-publishing og prepress arbejde til AdPeople og deres kunder.

Virksomhederne har investeret i den nødvendige tekniske infrastruktur og der er udsendt to danske rådgivere, der sørger for den nødvendige tekniske assistance. Derudover er medarbejdere fra Bangladesh blevet trænet i avanceret grafisk arbejde i Danmark. Der er udviklet en række arbejdsprocesser med henblik på at styre hele produktionsprocessen. I starten håndterer AdPeople salg og markedsføring af JV-produktionen, men på langt sigt skal den lokale partner udvikle tilstrækkelig kapacitet til at håndtere salg og marketing overfor egne kunder. Målet er at opnå en årlig vækst på 20% i desktop-publishing og pre-press arbejde.

ERH * 104.Bangladesh.200-35, Igangværende






Benin

Transportsektorprogram
Vand- og sanitetssektorprogram, fase 2
Landbrugssektorprogram, fase 2
Landbrugssektorprogram, fase 1
Vand- og sanitetssektorprogram, fase 1
Landsbyvand og sanitet, Borgou-Alibori
Uddannelsesprogram
Budgetstøtteprogram
Istandsættelse/anlæg af vejen Tohoun/Dogbo-Bohicon
Program for god regeringsførelse og menneskerettigheder
Afvanding i Zou


Transportsektorprogram

1994 - 2005

Akt 140 * 11/11 1999 * 92,10 mio. kr.
Akt 1 * 17/10 2000 * 396,90 mio. kr.

Danida og Transportministeriet

Bevilling 489,00 mio. kr. , forbrugt 420,02 mio. kr.

Beskrivelse: Transportsektorprogrammets formål er at bidrage til en fysisk infrastruktur, der kan danne grundlag for økonomisk vækst og også komme den fattige del af befolkningen til gode.

Programmet består af fire hovedkomponenter:

  1. Rehabilitering af 250 km biveje, som er udvalgt af lokalsamfundenes selv. Målet er at bringe vejene i en tilstand, hvor de kan vedligeholdes med lokal indsats.
  2. Rehabilitering af 400 km regionalveje, som danner forbindelsesled mellem biveje og hovedveje, så der opbygges et vejnet, som tilgodeser såvel landets overordnede mål for transportsektoren som den fattige landbefolknings behov for adgang til hospitaler, skoler og lokale markeder, hvor de har mulighed for at sælge deres afgrøder.
  3. Rehabilitering af 80 km hovedvej mellem Abomey, Bohicon og Kétou, som ifølge landets nationale strategi for vejsektoren har høj prioritet, idet vejen udgør en del af en korridor mellem Togo og Nigeria.
  4. Institutionel støtte til planlægningsafdelingen, bivejsafdelingen og den nyetablerede miljøafdeling. Støtten omfatter bl.a. registrering af bivejsnettet i amterne Zou og Collines samt træning i arbejdsintensive metoder.

Fase 1 udløber i 2005, og bliver fulgt op af en ny fase.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Bivejskomponenten: Etablering af lokale vejkomiteer [antal] 10 15
2. Bivejskomponenten: Rehabilitering af biveje [km] 140 120
3. Regionalvejskomponenten: Rehabilitering af regionalveje [km] 50 0
4. Hovedvejskomponenten: Rehabilitering af hovedvejen Abomey - Bohicon - Ketou [km] 20 25
5. Institutionel støtte: Antal km. vej registreret i database 1500 1000

Status: Programmet nærmer sig sin afslutning. Der var god fremgang i bivejskomponenten i 2004, hvor den midlertidige projektorganisation, ledet af det regionale vejkontor i Zou, betød at man fik færdiggjort 120 km. bivej via arbejdskraftintensive metoder. Der blev skabt mere end 200.000 arbejdsdage for lokalbefolkningen, hvoraf næsten halvdelen gik til kvinder. Samlet blev der udbetalt 4,5 mio. kr. i lønninger. Projekterne under regionalvejskomponenten blev mod forventning ikke påbegyndt i 2004 på grund af forsinkelser i de nationale udbudsprocedurer. Det forventes, at en del af arbejdet iværksættes i starten af 2005 og resten bliver overført til fase 2. Det har været nødvendigt at foretage en del designændringer på hovedvejen, hvilket har medført en fordyrelse af projektet. Det var derfor nødvendigt at annullere 2,5 km. vej i Ketou by, som vil blive gennemført under fase 2.

Den institutionelle støtte er forsinket, hvilket skyldes, at der i en længere periode var uklarhed om de organisatoriske ændringer i Transportministeriet. Formålet med den nye gender handlingsplan er, at kvinder bliver indraget på lige vilkår i sektoren, herunder at de får del i de arbejdspladser der skabes.

Et forbedret vejnet vil øge mobiliteten, hvilket kan medføre, at HIV/AIDS spredes. Denne vurdering medførte, at der i 2001 blev indgået en aftale med en NGO, som løbende organiserer HIV/AIDS oplysningskampagner i forbindelse med vejsektorprogrammet. I 2004 blev der gennemført en evaluering heraf med anbefalinger om, hvordan indsatsen kan videreføres i fase 2.

Risikoelementer: Det lykkedes for bivejskomponenten at få en bedre ansvarsfordeling, ligesom ministeriet nu har accepteret ideen om arbejdskraftintensive metoder. Der vil blive bygget videre på de gode erfaringer i fase 2. De træge nationale udbudsprocedurer forsinkede gennemførelsen af de regionale veje. Derfor var det ikke muligt at bygge de forventede 50 km. vej, som er blevet udskudt til 2005.

AFR * 104.Benin.815., Igangværende


Vand- og sanitetssektorprogram, fase 2

2004 - 2009

Styrelsen * 25/08 2004 * 296,90 mio. kr.

Danida og Ministeriet for miner, energi og vandforsyning

Bevilling 296,90 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Beskrivelse: Sektorprogrammet (PADSEA) har til formål at bidrage til at formindske fattigdommen for Benins befolkning i landområderne og i mindre byer ved øget adgang til rent drikkevand, ved at organisere hygiejneundervisning, ved at bygge latriner i skoler og sundhedscentre samt ved at promovere simple, billige familielatriner. Dette er i overensstemmelse med Benins strategi for fattigdomsbekæmpelse, der har som mål, at antallet af beninere, der lever under fattigdomsgrænsen, skal være halveret i 2015. En af prioriteterne i strategiens fire akser er adgang til rent drikkevand. Ministeriet for miner, energi og vand (MMEH) har udarbejdet et sektorprogram for drikkevandsforsyning i landdistrikterne med de samme mål som fattigdomsstrategien. Sundhedsministeriet har et nationalt sanitets- og hygiejneprogram. PADSEA 2's mål følger disse to programmers mål.

Programmet vil give i alt ca. 475.000 personer i landområder og i mindre byer adgang til rent drikkevand gennem etablering af ca. 1900 tappesteder. Et tappested er en håndpumpe på en boring, en overdækket brønd eller en offentlig vandhane i en mindre vandforsyning. Der vil blive bygget latriner i ca. 800 skoler. Der ydes støtte til at nedbringe antallet af ikke fungerende brønde og håndpumper på nationalt niveau fra 20 % i 2004 til 10 % i 2009.

Status: Umiddelbart efter at Danidas styrelse godkendte programmet på sit møde den 25. august 2004, underskrev den beninske udenrigsminister Rogatien Biaou - under sit besøg i København i begyndelsen af oktober - regeringsaftalen for programmet. Programmets aktiviteter forventes påbegyndt i begyndelsen af 2005.

Risikoelementer: Der er for indeværende ingen afgørende udvikling i vurderingen af væsentlige risikoelementer.

AFR * 104.Benin.814-200, Igangværende


Landbrugssektorprogram, fase 2

2004 - 2008

Styrelsen * 25/08 2004 * 165,20 mio. kr.

Danida og Landbrugsministeriet

Bevilling 165,20 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.

Beskrivelse: Det udviklingsmæssige formål er at forbedre landbefolkningens levevilkår og at bidrage til landbrugssektorens økonomiske vækst baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Programmet omfatter 5 komponenter:

  1. Udvikling af den private sektor. Komponenten vil omfatte støtte til bondegrupper, landboforeninger og mindre virksomheder inden for opbevaring, forarbejdning og markedsføring af fire afgrøder (cashew, sheanød, kassava og majs)
  2. Mikrokreditter inden for to områder: Kapacitetsopbygning af mikrofinansieringsinstitutioner, herunder lokale sparekasser, i forlængelse af støtten under fase I, samt mobilisering af midler til mikrofinansiering gennem etablering af varige forbindelser til finansieringsinstitutioner i den formelle sektor
  3. Støtte til kommunal udvikling til gennemførelse af investeringer af produktiv karakter i landdistrikterne (f.eks. markeder, små dæmninger og kommunale lagerfaciliteter) inden for landbrugssektoren. Aktiviteterne vil blive rettet mod de fattigste dele af landbefolkningen
  4. Institutionel støtte til landbrugsministeriet med tre underkomponenter: overordnet politikformulering og evaluering, yderligere integration af kønsaspekter i ministeriets arbejde samt udvikling af normer og kvalitetskontrol af landbrugsprodukter med henblik på at øge mulighederne for eksport og sikre folkesundheden
  5. videreførelse af støtte til Benins nationale landbrugsforskningsinstitut i oprettelse af et landsdækkende forskningsprogram rettet mod de 4 prioriterede afgrøder og udvikling af maskiner og redskaber på et passende teknologisk niveau.

Fra dansk side vil man fortsat føre en intensiv dialog med regeringen om landbrugspolitik og udviklingen i landområderne og virke for, at en større andel af Benins vækst og udvikling går til landdistrikterne. Indsatsen under landbrugsprogrammet forventes i samspil med de danske indsatser inden for vandforsyning, grundskoler og biveje at medvirke til en generel udvikling i landdistrikterne.

Status: Komponenten om den private sektor er startet i oktober 2004, mens komponenterne om landbofinansiering, støtte til landbrugsministeriet og støtte til landbrugsforskning vil blive startet i 1. kvartal af 2005. Komponenten om støtte til kommunal udvikling vil blive endeligt formuleret i 2005 og ventes at kunne begynde i 4. kvartal af 2005.

Risikoelementer: En fortsat stærk satsning på bomuld kan få negativ betydning for en succesrig diversificering mod andre afgrøder.

De prioriterede afgrøder har nationalt, regionalt og internationalt set vækstmuligheder. En række forhold på det regionale marked er vanskelige at forudse, bl.a. konjunkturerne i Nigeria og den økonomiske udvikling i Vestafrika, der er præget af den politiske krise i Elfenbenskysten.

Landbrugsministeriet har problemer med at påtage sig rollen som koordinator for sektoren.

AFR * 104.Benin.805-200., Igangværende


Landbrugssektorprogram, fase 1

1997 - 2003

Akt 57 * 20/11 1996 * 147,00 mio. kr.

Danida og Landbrugsministeriet

Bevilling 147,00 mio. kr. , forbrugt 130,90 mio. kr.

Beskrivelse: Landbrugssektorprogrammet i Benin blev iværksat i 1997, oprindeligt for en periode på 5 år. Programmet er blevet forlænget til udgangen af 2003 og er nu afsluttet.

Programmets overordnede formål har været at bidrage til en forbedring af levevilkårene for befolkningen i landområderne. Dets umiddelbare målsætninger var at bidrage til reformen af landbrugssektoren, at forbedre fødevaresikkerheden, at forbedre opbevaring og forarbejdning af landbrugsprodukter samt at fremme kvindernes integration i udviklingsprocessen.

Programmet bestod af en offentlig komponent og en privatsektor-komponent. Der har i hele programperioden været knyttet en rådgiver til hver komponent.

Indsatsen har ligget inden for et antal snævert forbundne områder:

  1. reform af landbrugssektoren
  2. udvikling af den private landbrugssektor
  3. udvikling af metoder til opbevaring, forarbejdning og markedsføring af afgrøder
  4. social og økonomisk integration af kvinder.

Status: Programmet har under sin gennemførelse hvert år sikret ydelsen af mikrokreditter til ca. 9.000 personer (hvoraf 90% kvinder), træning af personalet i mere end 100 landsbysparekasser og læse- og skriveundervisning til 1.500 personer, især kvinder. Derudover har programmet bidraget væsentligt til styrkelse af landbrugsforskningen og effektiv spredning af dens resultater blandt bønderne, især hvad angår nye teknologier om forarbejdning og opbevaring. Der er endvidere gennemført et omfattende udredningsarbejde omkring kønsaspektet med henblik på at sikre fuld integration af dette på alle niveauer i landbrugssektoren i den kommende fase II af programmet.

Formulering af anden fase af dansk støtte til landbrugssektoren i Benin er sket på grundlag af erfaringerne fra første fase (herunder en omfattende midtvejsevaluering) samt fremdriften i formulering og iværksættelse af de for landdistrikterne vigtigste reformer.

Risikoelementer: Programmet er afsluttet med udgangen af 2003.

AFR * 104.Benin.805., Afsluttet


Vand- og sanitetssektorprogram, fase 1

2000 - 2004

Akt 4 * 25/09 2000 * 115,40 mio. kr.

Danida og Ministeriet for miner, energi og vandforsyning

Bevilling 115,40 mio. kr. , forbrugt 93,44 mio. kr.

Beskrivelse: Sektorprogrammets formål er at støtte drikkevandsforsyning og sanitet i landområder. Det omfatter fem komponenter. To landsbyvandkomponenter installerer boringer, brønde og sanitet i fem departementer. Brugerne i landsbyerne støttes vedrørende deres rettigheder og pligter ved valg af vandforsyning og i styringen, brugen og vedligeholdelsen af installationerne. Koordinerings- og planlægningskapaciteten i vanddirektoratets regionale afdelinger styrkes. Komponenten i Borgou og Alibori er beskrevet under det efterfølgende projekt. Komponenten i Zou og Atlantique startede i juni 2001 og vil frem til slutningen af 2004 sikre ca. 65.000 indbyggere adgang til rent drikkevand.

To komponenter er i vanddirektoratet. Komponenten for vandressourceforvaltning startede i februar 2001. Den arbejder med at få en bedre overvågning af overflade- og grundvandsressourcerne etableret og en lovgivning for vandforsyning skal udvikles. Komponenten for institutionel støtte af vanddirektoratet startede i april 2001 og sigter på frem til januar 2005 at styrke koordinerings- og planlægningskapaciteten, med særlig henblik på udvikling af direktoratets regionale afdelinger. En komponent med støtte til den private sektors aktører startede i juli 2003 og varer frem til udgangen af 2007.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Nye tappesteder Borgou/Alibori 260 340
2. Nye tappesteder Zou/Atlantique 95 285
3. Årbog for vandressourcer trykt med pålidelige data [opfyldelse af mål i procent] 75 75
4. DH's redskaber til budgetplanlægning og finansiel opfølgning etableret [opfyldelse af mål i procent] 75 50

Status: I 2004 lykkedes det at indhente forsinkelserne i anlægsarbejderne fra 2003 på de to landsbyvandkomponenter, og fremdriften fortsatte gennem hele året. Begge vandforsyningskomponenter vil inden april 2005 have udført mere end 150 flere tappesteder end der var forudsat i komponentbeskrivelserne.

Vandressourcekomponentens aktiviteter afsluttedes i 2004 med undtagelse af et seminar om en ny vandlov, der afholdes i april 2005. I komponenten institutionel støtte lavedes en gennemgang af mere end 24.000 brønde og boringer i Benin i forbindelse med etablering af en national database. Privatsektorkomponenten ydede i sit første år (2004) støtte til kontrakter til mere end DKK 14 millioner, hvor komponenten som del af en forskudsgaranti ydede hjælp til at den økonomiske styring af kontrakterne for entreprenørerne og rådgiverfirmaerne.

Endelig skal det nævnes, at der i 2004 ud over de fælles ( regeringen og donorer) review af det nationale sektorprogram oprettedes en komite med alle sektorens donorer, som mødes hver anden måned. Dens arbejde vil fra marts 2005 også omfatte regeringen.

Risikoelementer: Næste fase af sektorprogrammet starter i april 2005. 2004 var derfor det sidste år af den igangværende fase. Sektorprogrammet vil opnå alle sine resultater, og der er derfor ikke længere grund til at kommentere dets risikoelementer. Det kan konstateres at den tætte opfølgning og det pres, der blev lagt på ministeriet i de første seks måneder af 2004, havde en positiv effekt, så anlægsarbejderne afsluttedes på en tilfredsstillende måde.

AFR * 104.Benin.814., Igangværende


Landsbyvand og sanitet, Borgou-Alibori

1998 - 2003

Akt 220 * 30/07 1998 * 93,80 mio. kr.

Danida og Ministeriet for miner, energi og vandforsyning

Bevilling 93,80 mio. kr. , forbrugt 87,37 mio. kr.

Beskrivelse: Startet som projekt i 1998, j.nr. 104.Benin.20. Lagt ind under sektorprogrammet ved dettes opstart.

Støtten til boringer, brønde og sanitet foregår baseret på regeringens nationale strategi for landsbyvandforsyning. I landområderne i departementerne Borgou og Alibori sikres ca. 200.000 indbyggere adgang til rent drikkevand. Det tillægges stor betydning, at brugerne i lokalsamfundene er velinformerede og bevidste om deres rettigheder og pligter i forbindelse med ordreafgivelse til arbejderne, styringen, brugen, vedligeholdelsen af brøndene og saniteten.

Efter en startfase med oplysnings- og undervisningsarbejder i 1999 begyndte anlægsarbejderne i 2001 og 2002. De vil blive afsluttet frem til slutningen af 2004 efter en koncentreret indsats i 2003. Indikator står under sektorprogrammet.

Status: Efter større forsinkelser i de første borearbejder har der i 2004 været en tilfredsstillende fremdrift i disse i begge departementer. Arbejderne med brønde har givet problemer for en større kontrakt, der endnu ikke er afsluttet. Konstruktion af 8 mindre vandforsyninger blev startet i august 2004 og afsluttes inden marts 2005. Træningen af brugerkomiteer har været i fuld gang hele 2004 for alle de mange nye komiteer. Det kan konstateres at komponenten efter en stor indsats i 2004 endelig har indhenter de tidligere års forsinkelser.

Risikoelementer: Efter en slutspurt nåede komponenten i 2004 at indhente sine forsinkelser. De regionale, decentrale afdelinger af vanddirektoratet har nu en kapacitet på 75 % i forhold til deres årsbudgetter. Den store udskiftning af personale er desværre fortsat i 2004 med udskiftning af begge regionaldirektører.

AFR * 104.Benin.814-1., Igangværende


Uddannelsesprogram

2004 - 2006

Styrelsen * 25/08 2004 * 27,60 mio. kr.

Danida, Familie- og Socialministeriet, Ministeriet for grunduddannelse og Ministeriet for teknisk uddannelse Bevilling 27,60 mio. kr. , forbrugt 4,21 mio. kr.

Status: Uddannelsesprogrammets overordnede målsætning er at forbedre uddannelsesmulighederne for børn og unge i Benin, med særlig hensyntagen til piger i landområder.

Programmets pilotfase udgøres af fire dele. 1. Grunduddannelse, hvorunder der gives støtte til betaling af ca. 750 lokalt ansatte lærere med henblik på at reducere skolepenge, etablering af et lærerseminar, afskaffelsen af skolepenge for piger frem til 9. klasse, opførelse af 18 klasseværelser, etablering af ca. 50 skolekantiner, udarbejdelse af en national handlingsplan til fremme af pigers uddannelse og forbedring af ministeriets forvaltningsevne. 2. Erhvervsuddannelse, hvor der ydes støtte til etablering af et uddannelsescenter for lærlinge med særlig fokus på indskrivning af piger. 3. Grunduddannelse for handikappede børn, hvorunder der gives støtte til integrering af handikappede børn i folkeskolen (indkøb af hjælpeudstyr, informationskampagner rettet mod skoler og forældre, tilknytning af en vejleder til hvert handikappet barn) og udarbejdelse af en national politik for handikappede. 4. Formuleringen af første fase af Danidas sektorprogram for støtte til grund- og erhvervsuddannelser i Benin.

Pilotprogrammets konkrete målsætninger er at medvirke til at forøge andelen af børn der gennemfører grundskolen fra ca. 53 pct. i 2003 til 60 pct. i 2006, at tilvejebringe formaliserede uddannelsesmuligheder for 500 lærlinge om året samt integrere ca. 200 handikappede børn i folkeskolen. Aktiviteterne er fokuseret i Zou provinsen, hvor Danmark i forvejen er repræsenteret med en række andre sektorprogrammer.

I november 2004 godkendte programmets styrekomité aktivitetsplan og budget for det første halvår. Størstedelen af aktiviteterne er nu påbegyndt. Visse aktiviteter er dog blevet forsinket som følge af de statsansatte læreres strejke, der har betydet, at skoleåret 2004/2005 reelt først er gået i gang i januar 2005.

AFR * 104.Benin.813-0., Igangværende


Budgetstøtteprogram

1999 - 2006

Akt 79 * 17/11 1999 * 78,00 mio. kr.
Styrelsen * 25/08 2004 * 110,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 188,00 mio. kr. , forbrugt 105,71 mio. kr.

Beskrivelse: Budgetstøtteprogrammet til Benin har til formål at bidrage til at tilvejebringe grundlaget for at gennemføre landets fattigdomsstrategi. Programmet har en samlet budgetramme på 110 mio. kr. og indeholder udover direkte budgetstøtte også indsatser rettet mod at styrke den nationale kapacitet til at overvåge gennemførelsen af fattigdomsstrategien samt til nationale kontrolinstanser.

Programmet bliver gennemført i tæt samarbejde med de andre budgetstøttedonorer og udgør således et vigtigt element i Danmarks fortsatte bestræbelser på at forbedre donorharmoniseringen i Benin. Programmet vil indebære en dialog på højt niveau med de beninske myndigheder om den økonomiske politik, årlige fælles evalueringer af fattigdomsstrategien og kvartalsvise møder mellem budgetstøttedonorerne og regeringen.

Konkret skal programmet medvirke til at a) nedbringe fattigdommen i Benin fra en tredjedel til en fjerdedel af befolkningen i 2008, b) sikre at regeringen udarbejder en årlig fremskridtsrapport for fattigdomsstrategien, og c) budgetallokeringerne til de prioriterede ministerier i fattigdomsstrategien (grunduddannelse, sundhed, vand og transport) stiger fra 45 pct. i 2004 til 50 pct. i 2008.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Fremskridtsrapport for fattigdomsstrategien udarbejdet 1 1

Status: Programmet blev iværksat i slutningen af 2004, hvor der blev udbetalt 28,5 mio. kr. Den nuværende fattigdomsstrategi for Benin udløber i 2005, og arbejdet med at revidere denne vil blive påbegyndt snarest. Der vil blive ydet dansk støtte til denne proces og til at øge regeringens evne til at overvåge gennemførelsen af fattigdomsstrategien. Desuden forventes der ydet støtte til at forbedre de nationale kontrolmekanismer.

Risikoelementer: Den økonomiske vækst forventes at aftage i de kommende år. Sammenholdt med problemer i bomuldssektoren vil det betyde et fald i statens indtægter, som vil forsinke gennemførelsen af Benins fattigdomsstrategi.

Samtidig forventes den i forvejen langsomme reformgennemførelse, at blive hæmmet af det kommende præsidentvalg i 2006. Den tredje risikofaktor er den relativt svage revision af statsbudgettet, hvilket er et element som alle budgetstøttedonorer vil fokusere på i de kommende år.

AFR * 104.Benin.25., Igangværende


Istandsættelse/anlæg af vejen Tohoun/Dogbo-Bohicon

1995 - 2005

Akt 166 * 25/10 1995 * 107,80 mio. kr.
Akt 124 * 18/12 1996 * 30,90 mio. kr.
Akt 166 * 13/03 2000 * 4,90 mio. kr.
Akt 77 * 01/12 2001 * 34,25 mio. kr.

Danida og Transportministeriet

Bevilling 177,85 mio. kr. , forbrugt 174,89 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets formål er at istandsætte hovedvejsstrækningen Dogbo-Tota - Azové, Tohoun - Abomey (75 km) og at anlægge en omfartsvej omkring Abomey og Bohicon (21 km). Projektet bidrager til at forbedre vækstmulighederne for de produktive erhverv i området, ligesom omfartsvejen giver mulighed for at forbedre trafik- og miljøforholdene i byerne Abomey og Bohicon. Umiddelbart før vejprojektet var afsluttet, opstod der alvorlige problemer med asfalten, hvilket førte til at der blev rejst krav mod entreprenøren og ingeniørfirmaet. Sagen blev afgjort i voldgiftsretten, hvor Danida blev tilkendt erstatning.

Status: De tekniske løsninger og arbejdets kvalitet er blevet kontrolleret under hele udførelsesfasen, og der har ikke været væsentlige problemer. Der er blevet fulgt op på de miljømæssige aspekter, via genbrug af den gamle asfalt, som blev skrællet af, blev genbrugt på den bedste vis. Projektet blev forsinket i forhold til entreprenørens oprindelige tidsplan, da broen over Zou floden blev beskadiget, hvilket medførte lukning i ca. 1½ måned. Vejen blev stort set færdigbygget i 2004, og der mangler kun at blive opsat vejskilte, m.m. Projektet vil blive lukket i 2005.

Risikoelementer: Den væsentligste risiko har været, at de tekniske specifikationer ikke kunne opfyldes. Der er imidlertid ikke konstateret væsentlige problemer i denne forbindelse.

AFR * 104.Benin.16, Igangværende


Program for god regeringsførelse og menneskerettigheder

2004 - 2008

Styrelsen * 25/08 2004 * 64,80 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 64,80 mio. kr. , forbrugt 2,24 mio. kr.

Beskrivelse: Benins strategi for fattigdomsreduktion udgør rammen for prioriteringen af landets ressourcer. En af strategiens fire overordnede prioriteter er at bekæmpe korruption og konsolidere demokratiet og decentraliseringsprocessen. Også respekten for menneskerettighederne, herunder særligt fremme af kvinders rettigheder, indgår med vægt i strategien.

Den danske program har som overordnet formål at styrke det beninske demokrati ved at fremme demokrati, god regeringsførelse og respekten for menneskerettighederne.

Indsatserne fordeler sig på tre forskellige komponenter:

  1. Støtte til gennemførelse af decentraliseringsreformen med henblik på dels at forbedre udvalgte kommuners evne til at administrere, budgettere og forvalte dels at inddrage borgerne i den kommunale planlægning.
  2. Bekæmpelse af korruption, med henblik på at begrænse den politiske korruption samt modvirke, at de nye lokale forvaltningsstrukturer korrumperes. Målet er at etablere og fremme mekanismer til styrkelse af transparens, deltagelse og ansvar.
  3. Fremme af kvinder og børns rettigheder, herunder forbedre kvinder og børns juridiske, politiske og økonomiske status.

Det danske program for demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder i Benin støtter op omkring centrale reformer og strategier, som den beninske regering har iværksat og supplerer tillige samarbejdet indenfor de danske prioritetssektorer (vand og sanitet, uddannelse, landbrug og transport) og budgetstøtteprogrammet.

Status: Umiddelbart efter at Danidas styrelse godkendte programmet på sit møde den 25. august 2004, underskrev den beninske udenrigsminister Rogatien Biaou - under sit besøg i København i begyndelsen af oktober - regeringsaftalen for programmet. Programmets aktiviteter forventes påbegyndt i begyndelsen af 2005.

Risikoelementer: Programmet godkendtes den 25. august 2004. Der er for indeværende ingen afgørende udvikling i vurderingen af væsentlige risikoelementer.

Der er stadig uafklaret, hvorvidt det er muligt at opnå politisk enighed om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - en permanent elektronisk vælgerliste bør etableres. En væsentlig forudsætning er, at der i rimelig tid inden næste valg (marts 2006) opnås politisk enighed herom, således at listen kan etableres i god tid forinden afholdelsen af valget.

AFR * 104.Benin.32., Igangværende


Afvanding i Zou

2004 - 2006

Styrelsen * 25/08 2004 * 38,90 mio. kr.

Danida og Transportministeriet

Bevilling 38,90 mio. kr. , forbrugt 0,55 mio. kr.

Beskrivelse: I forbindelse med gennemførelsen af det dansk støttede hovedvejsprojekt i Zou-provinsen er afvandingsproblemerne i byområderne blevet aktualiseret. Terrænets beskaffenhed, manglen på planlagte afvandingssystemer og befolkningskoncentration medfører oversvømmelser i regntiden i store dele af byerne Abomey og Bohicon, specielt de lavtliggende områder syd for byerne, hvilket er med til at øge de økonomiske, sociale og miljømæssige problemer i området.

Projektet skal afhjælpe oversvømmelsesproblemerne for ca. 50.000 indbyggere, der berøres direkte. En væsentlig del af projektet vil blive udført af lokale entreprenører, som i udstrakt grad vil gøre brug af arbejdskraftintensive metoder og dermed øge beskæftigelsesmulighederne i området. Projektet forventes at skabe ca. 800 midlertidige arbejdspladser.

Status: Projektet blev påbegyndt i slutningen af 2004, hvilket primært omfattede forberedelse og drøftelser med de lokale myndigheder om den konkrete gennemførelse. Projektet er blevet meget positiv modtaget af både lokalbefolkningen og de berørte kommuner, der har vist meget stor samarbejdsvilje om ellers ofte kontroversielle emner såsom ekspropriering.

Risikoelementer: Den væsentligste risiko i opstartsfasen er problemer i forbindelse med ekspropriering. På grund af projektets store betydning for lokalbefolkningen og de berørte kommuner, har der været gjort en stor indsats fra de lokale myndigheders side for at sikre at dette ikke vil forsinke projektet, og tidsplanen bliver indtil videre holdt.

AFR * 104.Benin.33., Igangværende






Bhutan

Sundhedssektorprogrambistand
Sektorprogrambistand til miljø- og byudvikling
Sektorprogram for miljø- og naturressourceforvaltning
Uddannelsessektorprogrambistand
Byudviklingsprogram
Program for god regeringsførelse
Rural telekommunikationsprojekt
Støtte til ugeavisen Keunsel, fase 3


Sundhedssektorprogrambistand

1990 - 2008

Akt 317 * 12/09 1990 * 74,61 mio. kr.
Akt 233 * 21/05 1997 * 120,00 mio. kr.
Akt 221 * 03/05 2000 * 44,50 mio. kr.
Danida * 27/11 2002 * 3,00 mio. kr.
Akt 72 * 15/01 2003 * 93,70 mio. kr.

Danida, Bhutans Planlægningskommission og Bhutans finansministerium

Bevilling 335,81 mio. kr. , forbrugt 278,03 mio. kr.

Beskrivelse: Dansk bistand til Bhutans sundhedssektor 1990-98 blev evalueret i 1999. Evalueringen konkluderede, at støtten havde givet landbefolkningen lettere adgang til sundhedsydelser, at sundhedsuddannelserne og sundhedsoplysningen var udviklet og organiseret bedre, at forebyggelsen af sygdomme var styrket, og at der var sket fremskridt i planlægning og ledelse på alle niveauer. Hovedårsager bag succesen var ifølge evalueringen det stærke bhutanesiske engagement og et godt dansk-bhutanesisk partnerskab. Programmets fase II (120 mio. kr. for perioden 1998-2002) har gennem en bred indsats bidraget til en forbedring af befolkningens sundhedstilstand. Programmet har bl.a. fokuseret på uddannelse af sundhedspersonel, infrastruktur, herunder bygning af to mindre distriktshospitaler og en ny bygning til Sundhedsministeriet samt renovering og nybygning af sundhedsklinikker, sygdomsforebyggelse og forbedring af sundhedsplanlægning på centralt og distriktsniveau. En komponent med en bevilling på 44,5 mio. til forsyning af rent vand og sanitære installationer i Bhutans landområder blev tilføjet sundhedssektorprogrammet i 2000. Fase III af sundhedsprogrammet blev startet i marts 2003. Programmet har en bevilling på 93,7 mio. kr. og dækker generel bidrag til sundhedsministeriets femårsprogram, uddannelse og træning af sundhedspersonale, monitorering og generel kapacitetsudvikling i ministeriet. Tre rådgivere er tilknyttet programmet.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Faste udgifter til den primære sundhedssektor fastholdes på mere end 50% af de samlede løbende udgifter til sundhed 50% Udgifter til den primære sundhedssektor er blevet fastholdt på mere end 50%
2. Sundheds Informations Management System (Health Management Information System (HMIS) i brug i sundhedssektoren HMIS i brug 39 kvartalsrapporter baseret på HMIS modtaget
3. Øget adgang til rent drikkevand i landområderne 130 nye projekter 50 rehabiliteringer 100 kildebeskyttelser 159 nye projekter, 89 rehabiliteringer og 161 kildebeskyttelser gennemført per den 30. juni 2004.
4. Faste udgifter til primær behandling fastholdes på mere end 50% af de samlede løbende udgifter til sundhed 50% 55% for the last 9 months
5. Sundheds Informations Management System (Health Management Information System (HMIS) i brug i sundhedssektoren 20 district HMIS reports received each quarter  

Status: Programmets fase II er gennemført planmæssigt om end med forsinkelser på byggeriet af distriktshospitalerne i Trashigang og Trongsa og det nye sundhedshovedkvarter i Thimphu. Disse byggerier afsluttes nu først i 2005. Komponenten for rent drikkevand fortsætter til 2005, hvor komponentens mål ‘ rent drikkevand til 80-90% af landbefolkningen ‘ vil være realiseret. Indsamling og behandling af data fra aktiviteterne til brug for sundhedsstatistikker og til brug for programmonitorering af programmets Styrekomite har vist sig ganske vanskelig. Dansk støtte til Sundhedsministeriets dataindsamling til ministeriets ledelsesinformationssystem vil kunne afhjælpe dette. Disse data vil endvidere indgå i Finansministeriets monitorering af fattigdomsudviklingen i Bhutan. Baseret på de gode samarbejdserfaringer, der er høstet i de hidtidige danskfinansierede sundhedsprogrammer, og den solide planlægning, som er gennemført for sundhedssektoren i forbindelse med den 9. femårsplan, bliver ca. 75% af støtten til sundhedsprogrammets fase III udbetalt som budgetstøtte direkte til sundhedssektoren. Det resterende budget er afsat til træning og til udvikling af ledelsesmæssige og finansielle styringsværktøjer til budgettering og regnskabsopfølgning for sundhedssektoren. En undersøgelse i november 2004 af den danske støtten direkte til sundhedsbudgettet viste, at det i Bhutan er en effektiv bistandsform, der giver Sundhedsministeriet den maksimale fleksibilitet i planlægning af sektoren. Grundlaget er naturligvis Bhutans gennemsigtige budget- og finanssystemer tillige med en effektiv revision.

Risikoelementer: Byggeriet af distriktshospitaler og sundhedshovedkvarter har været udsat for forsinkelser. Byggerierne forventes nu afsluttet i første halvår 2005. I programmets tredje fase har der været forsinkelser i rapportering om generel udvikling i sektoren til programmets Styrekomite, hvilket har vanskeliggjort monitorering af støtten. Gennem dansk bistand til Sundhedsministeriets ledelsesinformationssystem samt til budget- og finansrapporteringssystemet forventes dette problem løst i nærmeste fremtid.

ASI * 104.Bhutan.810., Igangværende


Sektorprogrambistand til miljø- og byudvikling

2004 - 2008

Styrelsen * 14/04 2004 * 124,40 mio. kr.

Danida og Bhutans finansministerium

Bevilling 124,40 mio. kr. , forbrugt 7,05 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets formål er at bistå Bhutans myndigheder med at gennemføre den 9. femårs-plan indenfor miljø og byudviklingen. Programmet vil bistå Bhutan med en social, økonomisk og miljømæssig forsvarlig udvikling gennem programmets fem komponenter. Komponenterne vil fokusere på: Indførelse og håndhævelse af nødvendig lovgivning, decentraliseret forvaltning af jord- og naturressourcer, udvikling af industri og minedrift, uddelegering af byforvaltning samt levering af en række offentlige serviceydelser baseret på folkelig deltagelse. De vigtigste overordnede indikatorer for programmet er udviklingen i 2015-målene, især mål nr. 7 ‘Sikre et bæredygtigt miljø’ og udviklingen i decentraliseringen målt på Bhutans årlige budgetter og egen evaluering af den 9. femårsplans resultater.

Miljø- og Byudviklingsprogrammet, EUSPS, er såvel en konsolidering som en videreførelse af aktiviteter støttet under første fase af miljøprogrammet og programmet for byudvikling.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Environmental Information Management System (EIMS) oprettet EIMS oprettet EIMS database under konstruktion. Website er udviklet.
2. Geog Information Management System (GIMS) oprettet i 8 blokke. 8 Geog based indicator system oprettet. Databaser konsolideret centralt.M&E system oprettetGIS/land cover information tilgængelig på geog niveau.
3. Antal personer fra den private sektor uddannet i cleaner technology og environmental mangagement. 30 Kun 3 kunne uddannes i de første 3 måneder

Status: Programmet startede samtidig med begyndelsen af Bhutans nye finansår 1. juli 2004. Programmets miljøkomponenter er i stor udstrækning en videreførelse af aktiviteterne under første fase af det nu afsluttede miljøprogram. Der er imidlertid en øget vægt på praktisk udnyttelse af værktøjer udviklet i første fase indenfor arealklassificering og -udnyttelse, bonitetsvurderinger, vegetationsanalyser, vandressourceforvaltning m.v. ligesom en øget indsats for at institutionalisere lovgivning og tilhørende regulativer udviklet i første fase i relevante fagministeriers miljøenheder og i landets 20 distriktsadministrationer.

Indenfor byudviklingskomponenterne er vægten i sammenligning med byudviklingsprogrammets første fase nu skiftet fra landets to store byer - Thimphu og Phuentsholing - til fem mindre distriktsbyer. Her vil programmets første år være helliget detailplanlægning af de valgte infrastrukturopgaver. Distriktsbyerne prioriterer selv, hvilke infrastrukturopgaver de vil have løst for det budget, som byen har fået allokeret. Denne prioritering fastlægges i en aftale, der indgås mellem byen og Arbejds- og Boligministeriet i Thimphu. Disse aftaler foreligger nu i udkast og afventer, at opgaverne indpasses i de lokale byudviklingsplaner, hvorefter gennemførelsen kan starte.

Der var i 2004 én rådgiver tilknyttet programmet.

Risikoelementer: Støtte til decentralisering er et gennemgående element i programmet. Decentraliseringen er imidlertid afhængig af regeringens vilje og evne til at tilføre de lokale niveauer tilstrækkelige ressourcer.

Det forudsættes, at regeringens forpligtelse til en miljømæssig bæredygtig udvikling fastholdes. I programperioden er det aftalt, at den hidtidige dansk støtte til løbende udgifter på miljøområdet nu udfases

ASI * 104.Bhutan.817., Igangværende


Sektorprogram for miljø- og naturressourceforvaltning

1998 - 2004

Akt 247 * 24/06 1998 * 85,00 mio. kr.

Danida og Bhutans finansministerium

Bevilling 85,00 mio. kr. , forbrugt 82,01 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets formål er at styrke myndighedernes kapacitet til at gennemføre forsvarlig miljøforvaltning, at fremme en miljømæssig forsvarlig udnyttelse af naturressourcer, samt at bidrage til øget bevidsthed og viden om miljøspørgsmål, især hos børn og unge. Programmet har følgende komponenter: 1. Miljøkommissionen: Styrkelse af sekretariatets kapacitet til at koordinere og overvåge gennemførelsen af den nationale miljøstrategi og at videreudvikle miljølovgivning (17,2 mio. kr.). 2. Arealanvendelse (13,9 mio. kr.). 3. Jordbundsprojektet (1 mio. kr.) (104.Bhu.18 indgår som en del af programmet.) 4. Miljøuddannelse (8,3 mio. kr.). 5. Kapacitetsopbygning i Industri- og Handelsministeriet (9,4 mio. kr.). 6. Brug af renere teknologi i fem demonstrationsprojekter i eksisterende industrier (8,0 mio. kr.). 7. Udvikling og gennemførelse af handlingsplan for Bomdiling naturreservatet (9,1 mio. kr.). 8. Herbarium og nationalflora (5,1 mio. kr.). 9. Træningsprogram: 12 kandidatuddannelse og en bacheloruddannelse (5,5 mio. kr.). Desuden er der budget for korttidsrådgivning (2,0 mio. kr.), ikke-øremærkede midler (3,2 mio. kr.) og budgetmargin (0,5 mio. kr.).

Status: En gennemgang af programmet i foråret 2003 fandt, at programmet var gennemført tilfredsstillende, om end med forsinkelser i gennemførelsen af visse aktiviteter. Den Nationale Miljøkomites Sekretariat, som koordinerer programmet, har fået uddannet en række medarbejdere så sekretariatet i dag har en særdeles velkvalificeret stab. Dette har sat sekretariatet i stand til lovgivningsmæssigt at få fastlagt en række bestemmelser om miljøundersøgelser i forbindelse med infrastrukturopgaver, forurening m.m. Gennem komponenten i Landbrugsministeriet har programmet fokuseret på praktisk gennemførelse af naturressourceforvaltning gennem markbytning, udveksling af skov- og landbrugsjorde, samt planlægning og retningslinier for lokal arealudnyttelse. Et væsentlig element har været at styrke lokaladministrationerne og dermed decentraliseringsprocessen. På specifikke lovgivningsområder i forbindelse med infrastruktur opgaver og industriforurening, har Ministeriet for Handel og Industri fået delegeret ansvaret for overvågning og håndhævelse. Programmet har støttet ministeriet i at opbygge en miljøenhed, der kan løfte dette ansvar både med hensyn til miljøanalyser af større anlægsopgaver og til at sikre anbefalingernes gennemførelse. For at indhente de forsinkelser, der har været i gennemførelsen og for at sikre sammenhæng til det nye program for miljø og byudvikling, er miljøprogrammet blevet forlænget til 31. marts 2004. I 2004 har der kun være en langtidsrådgiver tilknyttet programmet. Programmet blev afsluttet med den aftalte forlængelse, og programmets resultater har været afgørende for udarbejdelsen af det nye program for miljø- og byudvikling, hvor mange af første fases aktiviteter videreføres. I det nye program er vægten dog skiftet mod at benytte de udviklede og afprøvede værktøjer aktivt i felten og til at institutionalisere og håndhæve den indførte miljølovgivning.

Risikoelementer: Bhutan har under programmets gennemførelse fastholdt en høj prioritering af miljømæssige spørgsmål. Dette har mindsket programmets væsentlige risikoelementer. Med en yderligere forlængelse af programmet frem til april 2004 vil bæredygtigheden i komponenter, der ikke fortsættes i det nye miljø og byudviklingsprogram blive bedre sikret. For de komponenter, der fortsættes i det nye program, vil forlængelsen sikre en fornuftig sammenhæng.

ASI * 104.Bhutan.806., Igangværende


Uddannelsessektorprogrambistand

2003 - 2008

Akt 58 * 03/12 2003 * 80,50 mio. kr.

Danida og Bhutans finansministerium

Bevilling 80,50 mio. kr. , forbrugt 35,74 mio. kr.

Beskrivelse: Sektorprogramstøtten til uddannelsessektoren blev påbegyndt december 2003.

Det moderne undervisningssystem blev etableret i Bhutan i 1960’erne samtidig med udarbejdelsen af landets første femårs udviklingsplan. Fra 1500 elever i 1960 er der i dag 125.000 elever fordelt på 325 skoler. Forløbet fra børnehaveklasse til og med 10 klasse betragtes som grunduddannelse, og det er regeringens plan i indeværende planperiode at kunne tilbyde en 11-årig grunduddannelse til alle børn gratis. Bhutan føler sig rimelig sikker på at kunne nå 2015-målet (MDG) om primær uddannelse for alle. Fra 1990 til 2000 steg antallet af samtlige børn, der starter i 1. klasse fra 55% til 72%. Parallelt med udbygningen af skolekapaciteten har regeringen ambitioner om at kunne hæve kvaliteten af undervisningen op på internationalt niveau. Programmet for ny- og efteruddannelse af lærere på alle niveauer vil således være en af de største udfordringer for udviklingen i undervisningssektoren.

Programmet har to hovedkomponenter:

  1. Generelle bidrag til Undervisningsministeriets femårsprogram (60 mio. kr.) Komponenten vil yde ikke øremærket budgetstøtte til regeringens udviklingsbudget for undervisningssektoren. Komponentens målsætning er identisk med målsætningen for Undervisningsministeriets femårsprogram.
  2. Øremærket støtte til træning og monitorering (15 mio. kr). Komponenten vil støtte gennemførelsen af Undervisningsministeriets uddannelsesplan. Støtte vil kunne gives til træning såvel i som udenfor Bhutan, til teknisk rådgivning og støtte til Undervisningsministeriet inden for nøgleområder som undervisningsplanlægning, ledelse og støttefunktioner.

Der er endvidere afsat 5 mio. kr. til programadministration herunder de årlige programgennemgange, der vil blive gennemført fælles med Undervisningsministeriet og med andre betydende donorer i sektoren, samt 10,5 mio. kr. til Danida-rådgivere.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. EdSPS K.1 Sektor Budget Støtte: Offentlige udgifter til primær og sekundær uddannelse (0 to 12 klasse) som procentdel af samlede offentlige udgifter til uddannelse 75% 92.96% på primær og sekundær uddannelse
2. EdSPS K.2 Kapacitetsudviling : Flere lærere i uddannelsessektoren for klassetrin 0-6 535 Ifølge Undervisningsministeriet er dette forskellen mellem udbud og efterspørgsel. Det faktiske mål er 167. 261 blev ansat fra og med juni 2004

Status: Programmet blev startet 15. december 2003 programmets Styrekomite blev oprettet i begyndelsen af 2004. En inception periode på 4 uger blev iværksat for at udmønte programdokumentet i detaljerede budgetter og arbejdsplaner. En langtidsrådgiver med speciale i indlæringsvanskeligheder blev tilknyttet programmet i efteråret 2004. Endnu en langtidsrådgiver indenfor dataindsamling og ‘analyse samt ledelsesinformationssystemer er under rekruttering. En undersøgelse af sektorbudgetstøtte som bistandsform til undervisningssektoren blev gennemført i efteråret 2004. Konklusionen var, at denne bistandsform var særdeles egnet i Bhutan med landets gode og gennemsigtige budget- og regnskabssystem og effektive revision, men at rapporteringerne til programmets Styrekomite ikke var optimale. Med ansættelse af en langtidsrådgiver med speciale som ovenfor beskrevet vil Undervisningsministeriets kapacitet på dette felt blive væsentligt styrket og dermed deres rapporteringspotentiale.

Risikoelementer: Med sektorbudgetstøtte er der en risiko for, at danske prioritetsområder ikke vil få samme klare præference som ved den øremærkede støtte. Det første år af programmet har imidlertid vist, at Undervisningsministeriet følger de fastlagte planer, og at den danske støtte således benyttes som aftalt. Med store infrastrukturinvesteringer er der fare for, at drift og vedligeholdelse bliver en tung byrde i budgettet. Undervisningsministeriets budgettering af løbende omkostninger følges derfor nøje.

ASI * 104.Bhutan.813., Igangværende


Byudviklingsprogram

1999 - 2004

Akt 77 * 09/12 1998 * 77,00 mio. kr.

Danida og Bhutans finansministerium

Bevilling 77,00 mio. kr. , forbrugt 63,50 mio. kr.

Beskrivelse: Programmet vil bidrage til, at byudviklingen i Bhutan vil ske på en social, økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Det fordrer en styrkelse af de politiske og administrative rammer for byudvikling for at støtte regeringens bestræbelser på en yderligere decentralisering til de lokale myndigheder og en udbygning af den kommunale service, herunder udbygning af vand- og sanitetsforsyningen og affaldsindsamling. Programmet omfatter desuden støtte til bhutanesiske uddannelses- og træningsinstitutioner, der leverer personale og faglærte håndværkere til byudviklingen. Programmet omfatter følgende komponenter: 1. Støtte til Kommunikationsministeriet (6,7 mio. kr.). 2. og 3 Byudvikling i Thimphu og Phuentsholing (39,3 mio. kr.). 4. Byudvikling i udvalgte distriktsbyer (12,1 mio. kr.). 5. Træningsprogram (3,2 mio. kr.), der indeholder træning af byernes politiske og administrative ledelser og til forbedring af de lokale myndigheders serviceydelser i Thimphu, Phuentsholing og Mongar.

Under programmet er der ikke-allokerede midler (13,7 mio. kr.) og budgetmargin (2,0 mio. kr.).

Én Danida rådgiver er tilknyttet programmet.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. USPS komponent 4 - Indtægter fra forbrugsafgifter baseret på målt forbrug sikrer dækning af vedligeholdelsesomkostninger (O & M) 100% Vandmålere installeret og tariffer godkendt af kommunalbestyrelsen; computerbaseret fakturering indført
2. USPS Komp. 2 - Huse som lavindkomstgrupper har råd til er opført med deltagelse fra disse grupper og bebos af forpagter/ejer tilhørende fattigere grupper 31 units or 12 blocks A total of 32 units expected for completion within Decemberend 2004 (15 units of stabilised mud bricks - 80% completed; 17 units of hollow concrete cement bricks - 90% completed).
3. USPS Komp. 5 - Undersøgelser bekræfter relevans og brug af videregivede færdigheder på arbejdspladser når 70% af alle deltagere 70 % af deltagere I en undersøgelse (impact assesment) foretaget i august 2004 bekræfter 73% af deltagerne at træningen var relevant og levede op til deres forventninger
4. USPS Komp. 1 - Love og regelsæt for byregulering viser en gradvis og stabil proces mod at muliggøre retningslinier for decentralt styret byudvikling National urban policy og land management policy godkendt og implementeret Udkast til national urban policy sendt til de 20 distrikter for kommentarer. Udkast til land management policy sendt til Ministerrådet til godkendelse.
5. USPS Komp. 3 - Et gennemsigtigt budget- og regnskabssystem er benyttet System udviklet og investeringsplan udarbejdet Computerbaseret budgetsystem i brug; kommercielt regnskabssystem

Status: Den afgørende tarifstruktur, der skal sikre drift og vedligeholdelse af infrastrukturinvesteringerne og bidrage til afskrivninger, er nu på plads i alle byer under programmet. Styrkelsen af infrastruktur har nu også medført, at små og mellemstore virksomheder er blevet tiltrukket med øget jobskabelse til følge. Opførelsen af vandværket i Thimphu, der skulle have været afsluttet ved udgangen af 2003, er grundet en række uoverensstemmelser mellem byens tekniske ledelse og entreprenøren blevet forsinket, og blev først færdiggjort i december 2004. Dette har medført forsinkelse i tilslutning af ganske mange boliger i Thimphu med negativ virkning på indkomsten fra brugerbetalinger til følge.

En større undersøgelse af fattigdom i byerne har vist, at en væsentlig faktor i indbyggernes egen opfattelse af fattigdom er boligforholdene. Resultaterne er bl.a. benyttet i udvælgelsen af familier, der er blevet tilbudt bolig i programmets pilotbygninger for de absolut laveste indkomstgrupper. Disse bygninger stod færdige i december 2004, og indflytning starter i februar 2005 efter problemer med lånevilkår og sikkerhedsstillelse har fundet en tilfredsstillende løsning. Programmet, der blev forlænget frem til udgangen af 2004, er nu afsluttet. I programmets forlængede periode var en langtidsrådgiver tilknyttet programmet.

Risikoelementer: Brugerbetaling, der kan sikre drift og vedligeholdelse, er indført i samtlige byer under programmet. Grundet forsinkelse i opførelsen af vandværket i Thimphu mangler imidlertid et stort antal huse fortsat at blive tilsluttet. Træningen under programmet er forløbet efter planen og har resulteret i en væsentlig kapacitetsforøgelse.

ASI * 104.Bhutan.801., Igangværende


Program for god regeringsførelse

1997 - 2008

Akt 15 * 29/10 1997 * 42,81 mio. kr.
Akt 80 * 19/02 2003 * 44,50 mio. kr.

Danida og Bhutans finansministerium

Bevilling 87,31 mio. kr. , forbrugt 60,25 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets overordnede formål er at bidrage til regeringens målsætning om at fremme god regeringsførelse gennem udviklingen af en lille, effektiv og professionel offentlig sektor, fremme retssikkerhed, samt en øget folkelig deltagelse i beslutningsprocesserne via decentralisering. Programmet har følgende fire komponenter: 1. Støtte til decentralisering primært via kapacitetsudvikling på central niveau af centrale aktører i decentraliseringsprocessen herunder Royal Institute of Management (RIM) og Royal Civil Service Commission (RCSC). 2. Styrkelse af retsgrundlaget først og fremmest via en videreudvikling af retssamfundet, støtte til forberedelse af tematiske lovsamlinger, juridisk bistand til regeringen via Office of Legal Affairs, samt støtte til den igangværende forfatningsproces. 3. Støtte til Bhutan Broadcasting Service (BBS) via en forøgelse af radiodækningen til hele landet og professionalisering af BBS' stab og derved opnå en udnyttelse af radioens potentiale til støtte for den demokratiske, sociale og kulturelle udvikling i Bhutan. 4. Støtte til offentlige finansielle nøgleinstitutioner primært via en konsolidering af kapacitetsudviklingen af henholdsvis Royal Audit Authority (RAA) og Department of Revenue and Customs (DRC) således af de to institutioner i fremtiden kan varetage en forsvarlig fiskal administration også på decentralt niveau, samt kan sikre en gennemsigtig og effektiv skatteindkrævning.

Det er forventningen at fase II af programmet for God regeringsførelse i 2007 vil have bidraget til gennemførelsen af Bhutans 9. femårsplan for 2002-2007, der netop tager udgangspunkt i en øget decentralisering, hvor folkevalgte lokale råd skal bære et hovedansvar for gennemførelsen af en række lokale udviklingsplaner såsom infrastruktur, sundhed, uddannelse, drikkevand etc. bistået af de relevante linieministerier.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. C.1 Støtte til decentralisering og embedsmandsprogram - Udvikling af Position Classification System (PCS) PCS færdiggjort og i brug PCS færdiggjort og afventer regeringens godkendelse; officiel lancering planlagt juli 2005
2. C.2 Støtte til lovgivning og domstole - gennemførelse af medielovgivning Medielovgivning godkendt og indført Medielovgivning afsluttet; indgives til godkendelse i National Assembly under næste parlamentssession (maj 2005).
3. C.3 Støtte til medier - FM transmissionsservice udvides til dele af landet, der endnu ikke dækkes af FM 95% af potentielle lyttere i Bhutan modtager FM radiosignaler 90% af 20 distrikter dækket - resten planlagt for 2005
4. C.4 Støtte til skatte- og afgiftsinstitutioner - bredere skatteadministration gennem oprettelse af flere regionale kontorer 1 yderligere regionalt kontor oprettet Regionalt kontor oprettet in Paro

Status: Programmet blev iværksat i juli 2003 som anden fase og dermed opfølgning og konsolidering af programmet fra 1997-2002. I løbet af den indledende fase fra januar til juli 2003 blev de detaljerede arbejdsplaner og budgetter udarbejdet. Styringskomiteen er ligeledes blevet nedsat og på det første og konstituerende møde blev alle arbejdsplaner og budgetter godkendt. Et review af programmet blev gennemført i efteråret 2004. Konklusionen var, at skønt de enkelte komponenter viste ganske god fremgang, var sammenhæng og synergi mellem komponenterne minimal. Det blev derfor aftalt med myndighederne, at programmet vil bistå Bhutan med at udvikle en national strategi for god regeringsførelse. Denne vil efterfølgende kunne nedbrydes i delstrategier for de enkelte institutioner/administrationsområder, inklusive de områder, der støttes gennem programmet. Dette vil sikre, at indikatorer for de enkelte komponenter kan udarbejdes, Styrekomiteens monitorering af programmet vil blive mere effektiv, og komiteen kan gennem justeringer sikre, at alle komponenter arbejder frem mod og bidrager til de overordnede mål for god regeringsførelse i Bhutan. Den nationale strategi udvikles af Bhutans myndigheder med bistand fra eksterne konsulenter. Dette sikre det helt afgørende ejerskab til strategien, men er også en langsommelig proces. Strategien forventes færdig i løbet af 2005.

Én rådgiver er tilknyttet programmet.

Risikoelementer: I gennemførelsen af Bhutans ambitiøse decentralisering er et væsentligt risikoelement kapacitet til at gennemføre decentraliseringen. Programmet søger at imødegå dette ved at fokusere på kapacitetsopbygning af de centrale institutioner, der skal forstå uddannelse og træning af de lavere niveauer. For programmets støtte til forfatningsprocessen har regeringen endnu ikke klart kunnet definere den ønskede støtte. Med en snarlig offentliggørelse af forfatningsudkastet forventes dette at ændre sig.

ASI * 104.Bhutan.21., Igangværende


Rural telekommunikationsprojekt

2003 - 2006

UBK * 23/06 2003 * 81,06 mio. kr.

Danida og Bhutan Telecom

Bevilling 81,06 mio. kr. , forbrugt 31,60 mio. kr.

Beskrivelse: Formålet med projektet er at sikre adgang til telekommunikation for den store del af befolkningen, som bor på landet. Projektet omfatter en forøgelse af kapaciteten på det eksisterende "backbone"-net mellem hovedstaden Thimphu og Trashigang i den østlige del af Bhutan samt etablering af yderligere telefoncentraler langs dette net og etablering af nye abonnentlinier i landdistrikterne.

Projektets overordnede udviklingsformål er at forbedre adgangen til telekommunikation for at skabe grundlag for økonomisk vækst og derigennem en reduktion af fattigdommen og en forbedring af levestandarden generelt. Herudover vil projektet medvirke til at effektivisere den offentlige administration. Status: Projektet er under implementering.

Risikoelementer: Projektet vurderes ikke at være forbundet med betydelige risikoelementer, som kan hindre, at projektet opnår de tiltænkte effekter.

SBK * 104.O.30.Bhutan.1., Igangværende


Støtte til ugeavisen Keunsel, fase 3

2000 - 2003

Styrelsen * 09/08 2000 * 5,20 mio. kr.

Danida og Bhutans finansministerium

Bevilling 5,20 mio. kr. , forbrugt 5,19 mio. kr.

Status: Hovedindsatsen i projektet, der blev startet i august 2000, er at styrke finans- og administrationsafdelingen. Målet er, at afdelingen bliver i stand til at levere årsregnskaber og finansielle nøgletal til brug for ledelsen i dens forretningsdispositioner, herunder overvejelser om indkøb af yderliggere trykkeriudstyr og om muligheden for at udgive avisen to gange om ugen. Udvikling af et nyt kommercielt regnskabssystem til finans- og administrationsafdelingen, herunder indkøb, udvikling og indkøring af IT-software og hardware samt træning af medarbejdere i nye regnskabsprocedurer er nu afsluttet. Træning har foregå såvel lokalt som internationalt. En langtidsrådgiver har været tilknyttet projektet. For at afslutte de sidste træningsforløb, der blev iværksat med nogen forsinkelse, blev projektet forlænget til september 2004. Projektet er nu med denne forlængelse afsluttet.

ASI * 104.Bhutan.24., Igangværende






Bolivia

Støtte til sektorprogrammet for oprindelige folk, folkelig deltagelse og decentralisering
Støtte til sektorprogram for landbrug og udvikling i landområder
Støtte til sektorprogram for miljø
Institutionel reform af den offentlige sektor
Udvikling af malkekvægbrug på den bolivianske højslette
Budgetstøtte
Fattigdomsbekæmpelse og ligestilling mellem kvinder og mænd
Forskning i skovbrug i Bolivia
Brobevilling for støtte til Oprindelige Folk
Kvinder, demokrati og menneskerettigheder
Støtte til decentraliseringsprogram (PSAC)


Støtte til sektorprogrammet for oprindelige folk, folkelig deltagelse og decentralisering

1998 - 2005

Akt 101 * 10/12 1997 * 128,00 mio. kr.
Akt 245 * 15/06 1998 * 52,00 mio. kr.
Akt 219 * 30/05 2001 * 97,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 277,00 mio. kr. , forbrugt 267,74 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets formål er at forbedre de oprindelige folks levevilkår, rettigheder og deltagelse i landets politiske og økonomiske udvikling. Programmet omfatter 6 komponenter: 1. Støtte til decentralisering, institutionsopbygning, god regeringsførelse og folkelig deltagelse samt infrastrukturudbygning i 27 udvalgte kommuner; 2. Tosproglig og multikulturel uddannelse i lavlandet; 3. Opmåling af og skødeudstedelse til traditionelle indianske territorier gennem støtte til jordreforminstituttet; 4. Støtte til Ministeriet for Indianske Anliggender med henblik på at styrke ministeriets kapacitet til at udvikle politikker og overordnede strategier som tilgodeser de oprindelige folks rettigheder; 5. Bæredygtig forvaltning af de indianske territorier, gennem kapacitetsopbygning og pilotprojekter baseret på bæredygtige ressourceforvaltningsplaner; 6. Styrkelse af civilsamfundets deltagelse i reformprocesserne samt programmets aktiviteter, gennem støtte til to NGO’er samt indianske organisationer.

Indikatorerne for de enkelte komponenter er: (1) Antal personer trænet i forbindelse med kapacitetsopbygning og planlægning i 26 kommuner. (2) Antal oprindelige folk - studerende som er blevet uddannet som lærer i tosproget tværkulturel undervisning. (3) Identifikation og udarbejdelse af national politik og initiativer til støtte for oprindelige folks rettigheder. (4) Antal hektarer opmålt og klar til skødeudstedelse. (5) Udvikling af bæredygtige forvaltningsplaner i tre pilotområder. (6) Antal af oprindelig folks territoriale krav præsenteret over for jordreforminstituttet.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal personer uddannet som lærere i tosproglig multikulturel undervisning 600 470
2. Identificering og udarbejdelse af en national politisk ramme til støtte for oprindelige folks rettigheder. Forslag til national politik i forhold til implementeringen af de oprindelige folks rettigheder Forslag udarbejdet til national politik i forhold til implementeringen af de oprindelige folks rettigheder
3. Antal hektarer opmålt og klar til skødeudstedelse. 500.000 568.000
4. Udvikling af økonomisk bæredygtige forvaltningsplaner i tre pilot TCOer. Forvaltningsplan for tre pilot TCOer vedtaget og iværksat. Forvaltningsplan for tre pilot TCOer vedtaget og iværksat.
5. Antal af oprindelige folks territoriale krav præsenteret til jordreforminstituttet (INRA). 5 5

Status: Programmet, hvis første fase afsluttes i 2004, forløber generelt uden væsentlige problemer, og de planlagte resultater for 2004 er opnået i tilfredsstillende grad, hvilket afspejles af indikatorerne for de enkelte komponenter. Med regeringsskiftet 2003 og oprettelsen af et Ministerium for Indianske Anliggender er der tilvejebragt en større politisk opbakning bag programmet og dets målsætninger i forhold til de oprindelige folk. I forhold til decentraliseringsproblematikken har regeringens holdning imidlertid været afventende, idet det forventes at den planlagte grundlovsændring i 2005 vil få afgørende indflydelse på den kommende decentraliseringspolitik. Dette har forsinket udarbejdelsen af et nyt decentraliseringsprogram adskilt fra Sektorprogrammet for Oprindelige Folk, og med fokus på fælles donorstøtte til en ny national strategi. Inden for rammerne af decentraliseringskomponenten har kommunerne især arbejdet med erfaringsopsamling samt konsolidering af de opnåede resultater bl.a. gennem vedligeholdelsesinitiativer. Fremdriften inden for støtte til udviklingen og gennemførelsen af tosproget multikulturel undervisning har generelt været god, og ikke mindst har udarbejdelsen og udgivelsen af undervisningsmaterialer på indianske sprog overgået forventningerne. Til trods for at også 2004 har været præget af især lokale konflikter og jordbesættelser, har jordreforminstituttet opnået betydelige resultater mht. konfliktløsning og opmåling og skødeudstedelse til indianske territorier, og der er gjort gode fremskridt med hensyn til forvaltning af disse territorier, hvor flere pilotprojekter er under implementering. I ministeriet for indianske anliggender har indsatsen været koncentreret om at forberede og sikre den indianske befolknings deltagelse i den kommende grundlovsgivende forsamling, samt i samarbejde med de indianske organisationer at koordinere udarbejdelsen af konkrete forslag til sikring af oprindelige folks rettigheder i den kommende grundlov.

Risikoelementer: En hyppig udskiftning af personale i de offentlige institutioner og ustabil politisk vilje til at støtte oprindelige folks rettigheder er de vigtigste risikoelementer. De har bibeholdt deres relevans igennem implementeringsperioden. Der har dog i 2004 været en relativ politisk og institutionel stabilitet, som har favoriseret en normal gennemførelse af programaktiviteterne.

MELA * 104.Bolivia.808., Igangværende


Støtte til sektorprogram for landbrug og udvikling i landområder

1999 - 2005

Akt 117 * 03/03 1999 * 214,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 214,00 mio. kr. , forbrugt 209,20 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets overordnede formål er at forbedre levevilkårerne og afhjælpe fattigdommen hos småbønder på den bolivianske højslette. Programmet omfatter 6 komponenter: 1. Institutionel støtte til landbrugsministeriet m.h.p. at styrke ministeriets kapacitet til at udvikle strategier og politikker indenfor sektoren; 2. Støtte til en bæredygtig landbrugsudvikling i Potosí og Chuquisaca gennem en styrkelse af produktionssystemer, infrastruktur og markedsføringsmekanismer; 3. Støtte til politik- og strategiudvikling indenfor landbrugstekniske uddannelser samt støtte til etableringen af fire træningscentrer i Potosí og Chuquisaca; 4. Støtte til mindre landbrugsvirksomheder med det formål at øge kapaciteten indenfor produktion, marketing og salg; 5. Støtte til udvikling af malkekvægbrug på den bolivianske højslette (var tidligere seperat program og beskrives seperat i PPO) samt; 6. Støtte til kredit.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal ha. landbrugsjord under overrisling (Potosí) 1011 1115
2. Antal ha. landbrugsjord under overrisling (Chuquisaca) 1113 1115
3. Antal elever indskrevet på 5 landbrugsskoler 240 500
4. Antal producenter som modtager kredit 2300 2380

Status: Der har været foretaget 3 sektorreviews af programmet, det seneste i maj 2004, hvor det besluttedes at udvide nuværende fase med 6 måneder - til udgangen af juni 2005, således at elementerne i den næste fase af programmet i denne periode kan blive grundigt analyseret og formuleret. 2004 har således været præget af erfaringsopsamling med henblik på tilpasning og forbedringer af programmets næste fase. Generelt er der en god fremdrift i programmet, ikke mindst på decentralt niveau, hvor stort set alle måltal er opfyldt. Landbrugsministeriet har med bl.a. dansk støtte i 2004 foretaget en omfattende høring af den nye strategi for landbrug - og egnsudvikling, den såkaldte ENDAR. Denne strategi vil skulle udmøntes, også med dansk støtte, i en mere langsigtet planlægning af aktiviteter indenfor sektoren. Man vil således kunne forvente et bedre udgangspunkt til koordinering af ressourcerne internt i sektoren samt af donorerne. Aktuelt foregår koordineringen fragmenteret og primært med udgangspunkt i de større nationale programmer indenfor sektoren. Fra dansk side sker aktiv deltagelse i såvel formelle følgekomiteer nedsat af ministeriet som uformelle donorgrupper. Tre af de væsentlige nationale programmer vil indgå i en næste fase af den danske støtte bl.a. i form af samfinansiering med andre donorer, hvorfor en bedre overordnet koordinering forventes. De hidtidige positive erfaringer fra støtten til den private sektor samt øget fokus på landbrugsprodukternes markedsadgang (nationale, regionale og internationale) vil ligeledes styrkes yderligere. Generelt set har landbrugssektoren fået en mere betydningsfuld rolle i regeringens strategi til bekæmpelse af fattigdom og generering af udenlandsk valuta.

Risikoelementer: Efter den nuværende regerings tiltrædelse (okt. 2003) er risikoen for politisk indblanding som oplevedes tidligere ved f.eks. personale ansættelse ikke længere af betydning. Landbrugsministeriet er som flere andre ministerier involveret i dag til dag konfliktløsning, hvilket gør langsigtet planlægning og fokusering vanskelig.

MELA * 104.Bolivia.805., Igangværende


Støtte til sektorprogram for miljø

1999 - 2005

Akt 34 * 27/10 1999 * 180,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 180,00 mio. kr. , forbrugt 163,18 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets overordnede mål er at bidrage til en bæredygtig udvikling under hensyntagen til miljøet og naturressourcerne. Programmet fokuserer bl.a. på bekæmpelse af den industrielle forurening og en generel kapacitetsopbygning, centralt og decentralt, i den offentlige såvel som den private sektor. Komponenterne i programmet er:

  1. miljøforvaltning i Potosí og Chuquisaca departementerne,
  2. miljøundervisning på universiteter og tekniske skoler,
  3. miljøundervisning på folkeskole- og gymnasieniveau,
  4. forebyggelse og eliminering af forurening fra minedrift,
  5. forebyggelse og afhjælpning af forurening fra industrien, samt
  6. institutionel støtte til Miljøviceministeriet.

Komponenterne 1, 4, 5 og 6 er i direkte overensstemmelse med Bolivias fattigdomsstrategi. Miljøundervisning under komponenterne 2 og 3 vil først på længere sigt influere på kampen mod fattigdom.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal byprojekter gennemført i mindre kommuner 10 10
2. Antal lærere på tekniske skoler uddannet til at undervise i miljøspørgsmål 120 430
3. Antal skoler hvor miljøundervisnings-
materiale er introduceret
50 325
4. Antal detailprojekteringer af arbejder til forureningsafhjælpning fra slaggebjerge færdiggjorte og konstruktionsarbejder afsluttede 2 detailprojek-
teringer, 6 konstruktions-
arbejder
3 detailprojek-
teringer, 0 konstruktions-
arbejder
5. Antal industrier registreret i kommunerne ifølge miljølovgivningen for industrisektoren (RASIM) 1000 2200
6. Institutionel støtte til Miljøviceministeriet: Organisations-
struktur med funktioner og ansvarsfordeling klart defineret
Støtte til et antal stillinger i en klart defineret organisations-
struktur
Definerede funktioner i de fleste afdelinger. Støtte til få tekniske stillinger

Status: Aktiviteterne i kommunerne under komponent 1 (miljøforvaltning i Potosí og Chuquisaca) er for alvor kommet i gang i 2004. Komponent 2 (miljøundervisning på universiteter og tekniske skoler) har støttet introduktion af et internetbaseret miljøkursus og miljø er nu en integreret del af pensum. Komponent 3 (miljøundervisning i folkeskolen og gymnasier) har med gode resultater støttet indførelse af miljøprojekter i folkeskolerne i Chuquisaca og Potosí departementerne. Udarbejdelse af undervisningsmateriale er igangsat. I komponent 4 (minekomponenten) har det halvstatslige mineselskab COMIBOL påbegyndt udarbejdelse af en flerårig strategisk arbejdsplan. Støtten til minekvinder forløber planmæssigt og et tæt samarbejde med Viceministeriet for Kvinder er indgået. Færre planlagte konstruktionsarbejder til forureningsafhjælpning fra slaggebjerge vil blive færdiggjorte som følge af stigende omkostninger og licitationskomplikationer. Komponent 5 (bekæmpelse af industriforurening) fortsætter støtten til implementering af miljøregelsættet til nedsættelse og regulering af forurening fra industrien og til videreudvikling af en database med informationer om virksomheder og deres miljøstatus; mere end 2500 virksomheder er i løbet af 2 år blevet registret i denne database. Støtte ydes også til udarbejdelse af en national strategi til behandling af farligt affald. Indførelse af renere produktionsteknologi i bolivianske virksomheder er fortsat en vigtig del af komponenten. Komponent 6 (Miljøviceministeriet) støtter implementeringen af ministeriets flerårige strategiske plan, som blev udarbejdet i 2004. Denne institutionelle støtte gives sammen med andre donorer. Sektorreviewet (marts 2004) anbefalede en forlængelse af programmet med et år, til ultimo 2005. Fokus for den sidste programperiode er på sikring af bæredygtighed og konsolidering af igangsatte aktiviteter. Forberedelse af næste programfase fortsatte i 2004. Anden fase af miljøprogrammet forventes at starte i januar 2006.

Risikoelementer: Svage institutionelle strukturer og hyppig udskiftning af funktionærer i den offentlige sektor på grund af politisk indblanding ved regeringsskift er de største risikoelementer. I samarbejde med andre bilaterale donorer yder Danmark institutionel støtte til Miljøviceministeriet for at modvirke denne risiko. En stadig stigende efterspørgsel efter viden om og regulering af forurening af miljøet er generelt positivt i forhold til at minimere risikoelementer.

MELA * 104.Bolivia.806., Igangværende


Institutionel reform af den offentlige sektor

1999 - 2005

Akt 33 * 27/10 1999 * 80,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 80,00 mio. kr. , forbrugt 79,16 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets overordnede formål er at styrke kvaliteten af den offentlige sektors ydelser og gennemskueligheden i den offentlige administration. Den danske støtte ydes som en samfinansiering med andre donorer, herunder Verdensbanken. Programmet har en tidshorisont på 10 år. Programmets første fase har et samlet budget på 72 mio. USD og omfatter støtte til: 1. institutionelle reformer, 2. korruptionsbekæmpelse, 3. embedsmandsreform, samt 4. etableringen af et resultatorienteret ledelses- og evalueringssystem.

De generelle elementer af programmet dækker hele centraladministrationen, mens institutions- og embedsmandsreformen i programmets første fase dækker Vejdirektoratet, Skattedirektoratet, Toldvæsenet, Undervisningsministeriet, Boligministeriet og Landbrugsministeriet. Anden fase af programmet forventes at omfatte en konsolidering af tiltag igangsat under første fase, samt en reform af retsvæsenet.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal fungerende "Institutionelle Reform Aftaler" 7 6
2. Toldindtægter i pct. af BNP 6,6 % 4,13 %
3. Indenlandske skatteindtægter i pct. af BNP 9,0 % 6,38 %
4. Antal statsligt ansatte 12.134 17.476
5. Antal fastansatte funktionærer 2.531 1.779
6. Antal institutioner der evalueres til succesfuldt at have gennemført reform 6 3

Status: Der er for organisationerne omfattet af programmet udarbejdet organisationsanalyser og efterfølgende indgået "Institutionelle Reform Aftaler". Aftalerne fastlægger organisationsstruktur, jobbeskrivelser for alle ansatte, styrer indførelsen af informationsteknologi etc. Den organisatoriske omstrukturering er efterfulgt af en embedsmandsreform, etableringen af integrerede finans- og budgetsystemer, samt træning af nyt personale. Den udenlandske finansiering består bl.a. af løntilskud efter en gradvist faldende skala. Der er i alle institutioner omfattet af reformen gennemført en transparent og meritbaseret ansættelsesprocedure. Der er yderligere givet støtte til en personalestyrelse der følger rekrutteringsprocessen og som samtidig fungerer som appelinstans i tilfælde af politisk motiverede fyringer.

Regeringen har udtrykt ønske om yderligere at konsolidere allerede igangsatte tiltag i skatte-, told-, og vejdirektoratet. Herudover ønsker regeringen at inkludere rigsrevisionen, det nationale institut for statistik og jordreforminstituttet. Reformprocessen i de tre udvalgte ministerier (bolig, landbrug, og undervisning) er pga. omstruktureringer, ændringer i ministeriernes mandater samt Bolivias store finansielle problemer blevet stoppet. Samtidig har Verdensbanken, forårsaget af Bolivias akutte krise, herunder det offentlige finansieringsunderskud, skudt betalinger forudset i 2005/06 til 2003/04 for at bidrage til at finansiere det offentlige underskud. Det drejer sig primært om at dække udgifter til lønninger.

Beslutningen om igangsættelse af en 2. fase af reformen af den offentlige sektor vil være baseret på en ekstern evaluering i begyndelsen af 2005.

Risikoelementer: Politisk stabilitet og vilje til gennemførelse af reformerne er sammen med programmets finansielle og institutionelle bæredygtighed de væsentligste risikoelementer. Det stigende politiske og sociale pres på regeringen, samtidigt med store finansielle problemer, har medvirket til mindre opmærksomhed på reformerne til trods for regeringens intentioner om det modsatte. En fortsat tæt dialog mellem donorer og regering er vigtig for at sikre en fortsat opbakning til reformerne.

MELA * 104.Bolivia.35., Igangværende


Udvikling af malkekvægbrug på den bolivianske højslette

1996 - 2005

Akt 446 * 29/08 1996 * 65,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 65,00 mio. kr. , forbrugt 64,72 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets langsigtede målsætning er at forbedre levestandarden for omkring 12.000 fattige bondefamilier på den bolivianske højslette gennem en styrkelse af deres produktionskapacitet på et bæredygtigt økonomisk, socialt og miljømæssigt grundlag. De umiddelbare målsætninger for programmet er at styrke de institutionelle rammer for mælkeproduktionen, bl.a. gennem forbedret produktionsteknologi og ydelse af kreditter. Programmet har etableret et kreditsystem via lokale finansieringssystemer og har støttet oprettelsen af en rådgivningsservice, der gennemfører træningsaktiviteter. Programmets aktiviteter har introduceret malkekvæg som en vigtig indtægtskilde på den bolivianske højslette. Programmet blev fra 2002 en del af det dansk støttede landbrugssektorprogram og implementeres nu af bøndernes egne organisationer. En styrkelse af disse er en vigtig forudsætning for en forsvarlig overlevering af programmet til den private sektor, når den danske støtte ophører i juni 2005.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Liter mælk produceret af bønder som modtager støtte af programmet. 24.820.000 24.453.000

Status: Ved seneste sektorreview, som fandt sted i maj 2004, besluttedes det at udvide den danske støtte til sektorprogrammet med 6 måneder til udgangen af juni 2005. Da den danske støtte til mejeriprogrammet er inddraget i dette programs første fase, vil det således afsluttes samtidigt. I 2004 er der anvendt ressourcer på at introducere nye ledelses- og samfinansieringsmekanismer med henblik på at konsolidere initiativer der vil være med til at sikre en fremtidig bæredygtig udvikling af mælkeproduktionen på den bolivianske højslette. Den afsluttende fase er blevet anvendt af mælkeproducenternes organisationer til sikre bæredygtigheden ved at intensivere aspekter indenfor markedføring mhp. øge deres mælkeprodukters konkurrenceevne bl.a. landbrugs- og mejerimesser, støtte til åbning af mejeriudsalg for mere traditionelt/håndværksmæssigt tilvirkede produkter, markedsføring etc. Programmet har således fortsat støttet en forbedring af mælkeproduktionen gennem kreditordninger, veterinært tilsyn, samt en styrkelse af forarbejdning og kommercialisering af mælken. I 2004 var mælkeproduktionen hos producenterne i programmet oppe på 24,4 millioner liter mælk svarende til 99 % af det forventede resultat og en stigning på 37 % i forhold til året tidligere. Dette resultat skyldes bl.a. installering af 19 nye køletanke til indsamling af mælken. Derudover er der foretaget udvidelser af arealet med yderligere 380 hektarer med adgang til kunstvandig, som sikrer bedre og mere stabil adgang til foder (primært lucerne) for malkekvæget. Udvidelsen er mindre end foregående år, hvilket skyldes programmets udfasning og sikring af solid opfølgning af igangsatte aktiviteter. Endelig er kreditdelen af programmet kommet op på et samlet tildeling af i alt 12 millioner kroner med i alt 1366 personer, som har modtaget kredit gennem programmet.

Risikoelementer: Programmets væsentligste risikoelement er fortsat manglende administrativ kapacitet og til dels finansielle ressourcer hos de private mælkeorganisationer, som fra 2002 blev ansvarlige for programmets gennemførelse. I 2004 er introduceret tiltag til egenfinansiering og -ledelse i producentorganisationerne. I den resterende periode indtil juni 2005 vil der løbende blive fulgt op på aktiviteter til sikring af sådan bæredygtighed.

MELA * 104.Bolivia.27., Igangværende


Budgetstøtte

2003 - 2005

Styrelsen * 22/10 2003 * 19,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 19,00 mio. kr. , forbrugt 17,57 mio. kr.

Status: Det overordnede formål med den danske budgetstøtte til Bolivia er, sammen med andre ligesindede donorer, at støtte gennemførelsen af den bolivianske fattigdomsstrategi. De specifikke mål er 1. at bidrage til en økonomisk politik til fordel for de fattige og 2. at støtte reformer i administrationen af de offentlige finanser. Der er taget flere initiativer, der er medvirkende til en større fattigdomsorientering i den bolivianske finanspolitik. På udgiftssiden har den bolivianske regering reduceret de udgifter, der normalt står til rådighed for præsidenten. Endvidere er de offentlige lønninger blevet nedsat, med henblik på at øge udgifterne til sociale formål. På indtægtssiden har regeringen annonceret indførelsen af en indkomstskat på de højeste indtægter, højere skat på eksport af gas og nedsættelse af subsidierne på benzin og diesel. Den bolivianske fattigdomsstrategi har været i en bredt baseret national dialog, der afsluttedes i slutningen af 2004. Konklusionerne af denne dialog vil indgå i et nyt udkast til fattigdomsstrategi, som forventes diskuteret med donorerne i første halvår af 2005. Set i lyset af de sociale uroligheder med efterfølgende regeringsskifte i oktober 2003, har den nationale dialog været et vigtigt instrument til forebyggelse af yderligere konflikter. I bevillingen er der afsat 1,5 mio. kr. til teknisk assistance i forbindelse med gennemførelsen af initiativer indenfor den offentlige finansielle styring. Der har i 2004 været ydet teknisk assistance til udarbejdelsen af en handlingsplan for forbedring af den offentlige finansielle styring indenfor rammerne af et fælles budgetstøtteprogram.

MELA * 104.Bolivia.39., Igangværende


Fattigdomsbekæmpelse og ligestilling mellem kvinder og mænd

2002 - 2005

Styrelsen * 15/05 2002 * 14,50 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 14,50 mio. kr. , forbrugt 12,27 mio. kr.

Status: 10 projekter inden for de nævnte temaer med offentlige og private samarbejdspartnere blev igangsat. De støttede institutioner er generelt institutionelt svage og/eller har begrænset erfaring med donorstøttede projekter. Derfor og da der i høj grad er tale om pilotprojekter, har det for de fleste projekter været nødvendigt at forlænge projekternes gennemførelsestid. Enkelte projekter er først blevet afsluttet i 2004. En evaluering af projekterne blev gennemført ultimo 2003. Evalueringen viste blandt andet, at de valgte temaer for kvindeprojekterne er yderst relevante, at projekterne generelt har forløbet tilfredsstillende, at den oprindelig defineret projektperiode på et år var for kort (2-3 år anbefales), og at der under landbrugssektorprogrammet er udviklet interessante nye metoder til inddragelse af kvinder i produktive aktiviteter. For nogle af projekterne foreslås fortsat dansk støtte. Projekterne har samlet set medført en større bevidsthed om ligestillingsproblematikken og om vigtigheden af fra starten at integrere ligestilling i formuleringen af et nyt program. Resultaterne af evalueringen er indgået i formuleringen af et nyt 3-årigt program for konflikthåndtering, korruptionsbekæmpelse, menneskerettigheder og ligestilling, som forventes opstartet i 2. kvartal 2005. Fokus vil være på støtte til Viceministeriet for Kvinder samt tiltag med henblik på kvinders øgede politiske deltagelse og begrænsning af den omfattende vold mod kvinder. Støtten gives i samarbejde med andre donorer.

MELA * 104.Bolivia.36., Igangværende


Forskning i skovbrug i Bolivia

1999 - 2006

Danida * 20/04 1999 * 0,15 mio. kr.
Styrelsen * 13/09 2000 * 7,28 mio. kr.
FL * 10/06 2003 * 6,97 mio. kr.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Universidad Autonoma Rene Moreno og Universidad Mayor San Simon

Bevilling 14,40 mio. kr. , forbrugt 10,43 mio. kr.

Status: I 2004 har projektet skiftet international koordinator og gennemført en selvevaluering omfattende alle medarbejdere og dækkende alle aktiviteter. Resultatet har vist en lang række problemer og udfordringer for FOMABO. Et fundamentalt problem har været manglende ejerskab og institutionel forankring hos de bolivianske partnere. Der er taget skridt til forbedring, og projektet har udviklet sig i retning af et mere ligeværdigt forhold mellem de tre partnere. Der er sket en markant forbedring af kommunikationsniveauet og samarbejdsviljen. Mere fleksible og transparente planlægningsprocedurer implementeres. Oprettelsen af lokale Project Management Committees, og udarbejdelsen af reglementer for administrationen af projektet har bidraget til afklaring af grundlaget for projektet og samarbejdet. Samarbejde med andre bolivianske forskningsinstitutioner betragtes som meget vigtigt, da miljøerne på universiteterne forskningsmæssigt er svage. Samarbejdet med et andet dansk ENRECA projekt i Bolivia er gunstigt, da det bidrager til ressourcebesparelse, erfaringsudveksling, kapacitetsopbygning. Der er gennemført evaluering af de fem phd-studerende i projektet, og to har valgt at stoppe. De tilbageværende phd-studerende er inde i en positiv udvikling og bliver mere effektivt støttet og kontrolleret løbende. Erfaringer fra første hold har ført til en revision af den anvendte model. Næste hold (der påregnes at blive startet to i 2005) vil blive udsat for en mere krævende udvælgelse, tilbudt en tættere individuel coaching og mødt med løbende evaluering. Projektets stipendieprogram for studerende fra de oprindelige folk forløber planmæssigt.

UDV * 104.DAN.8.L.714., Igangværende


Brobevilling for støtte til Oprindelige Folk

2004 - 2005

Styrelsen * 23/08 2004 * 5,60 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 5,60 mio. kr. , forbrugt 5,45 mio. kr.

Status: Denne brobevilling har til formål at sikre den nødvendige kontinuitet mellem første og anden fase af sektorprogrammet for oprindelige folk, ved i de tre måneder mellem de to faser at finansiere de aktiviteter og det kernepersonale, som er absolut nødvendigt for at sikre programmets fortsættelse. Der vil således ikke i denne fase blive iværksat nye aktiviteter og målsætningen for de enkelte komponenter og aktiviteter i første fase bibeholdes under brobevillingen. Det er dog kun de 5 komponenter vedrørende de oprindelige folks rettigheder, som indgår i brobevillingen. Descentraliseringskomponenten har disponeret over tilstrækkelige midler til uden yderligere finansiering at blive forlænget til udgangen af 2004. Gennemførelsen af brofasen er generelt forløbet som planlagt, og de fleste forudsete aktiviteter er blevet gennemført. Der er dog tale om en vis forsinkelse i flere komponenter.

MELA * 104.Bolivia.41., Igangværende


Kvinder, demokrati og menneskerettigheder

2002 - 2005

Styrelsen * 08/10 2002 * 5,00 mio. kr.

Danida, Ombudsmandsinstitutionen og UNICEF

Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 4,03 mio. kr.

Status: Programmets overordnede mål er at forbedre kvinders menneskerettigheder og fremme deres deltagelse i den politiske og økonomiske udviklingsproces gennem indsatser til bekæmpelse af vold og diskrimination mod kvinder. Ved vedtagelsen af finansloven 2002 blev der afsat et beløb til specielle indsatser til fattigdomsbekæmpelse og involvering af kvinder i udviklingsprocessen. Programmet, som er en del af denne indsats, består af tre projekter: 1. Støtte til menneskerettighedsinstitutionen: Den Permanente Forsamling for Menneskerettigheder, som gennem undervisning og forebyggende virksomhed, social mobilisering, informationskampagner, konfliktløsning samt juridisk bistand fremmer menneskerettighedssituationen i landet; 2. Fremme af retten til identitetspapirer, hvor der gennem UNICEF ydes støtte til udstedelse af fødselsattester, der er en betingelse for at kunne deltage aktivt som borger i samfundet samt for at kunne modtage offentlige serviceydelser; 3. Støtte til ombudsmanden, hvor Danmark deltager i et fælles finansieringsarrangement sammen med andre donorer. Projektet støtter implementeringen af ombudsmandens 5-års plan. Projektet fokuserer specielt på at fremme de svage samfundsgruppers rettigheder herunder specielt kvinders rettigheder. Programmet startede sine aktiviteter sidst på året 2002 og gennemførelsen af de planlagte aktiviteter er tilfredsstillende. De tre projekter undergik sammen med resten af pakken for fattigdomsbekæmpelse og ligestilling mellem kvinder og mænd en ekstern evaluering gennemført af to eksterne nationale konsulenter. Erfaringerne fra gennemførelsen af de tre projekter vil føde ind til formuleringen af et større program indenfor menneskerettigheder, demokrati og ligestilling, som forventes iværksat i løbet af de første måneder af 2005.

MELA * 104.Bolivia.37., Igangværende


Støtte til decentraliseringsprogram (PSAC)

2001 - 2005

Styrelsen * 12/12 2001 * 5,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.

Status: I midten af 2003 blev der gennemført en evaluering af programmet. Evalueringen påpegede nogle kritiske områder, som regeringen bør tage i betragtning ved udarbejdelse af et fremtidigt nationalt decentraliseringsprogram, herunder nødvendigheden af klart og stabilt politisk lederskab og at programmet er baseret på en national decentraliseringsstrategi med klare målsætninger. I forhold til donorsamfundet har evalueringen desuden tilvejebragt en vigtig erfaringsopsamling vedrørende støtte til den type nationale programmer. Den danske støtte har især været koncentreret om udvikling af et edb-system med henblik på opkrævning af skatter i kommunerne. Projektet forventes afsluttet ultimo marts 2005.

MELA * 104.Bolivia.19., Igangværende






Botswana

Energieffektivitet og energibevarelse i Botswanas byggesektor
Integreret naturforvaltningsplan for Okavango Delta
Forvaltning af vandressourcer
Kapacitetsopbygning i forbindelse med afgrøder fra savanneområder


Energieffektivitet og energibevarelse i Botswanas byggesektor

2003 - 2006

Styrelsen * 19/12 2003 * 15,00 mio. kr.

Danida og Department of Housing (DoH)

Bevilling 15,00 mio. kr. , forbrugt 0,81 mio. kr.

Status: Det overordnede formål er at forbedre energieffektiviteten i byggesektoren i Botswana. De umiddelbare mål er: At påvirke den fremtidige udformning og drift af bygninger gennem demonstrationsprojekter, indføre krav om energieffektivitet i planlovgivning og bygningsreglementer og integrere energieffektivitet i den almindelige uddannelse af ingeniører, arkitekter, konstruktører m.fl.

Projektet blev godkendt i Styrelsen den 22. oktober 2003 og regeringsaftalen blev underskrevet i december 2003. Projektet har været i udbud i 2004 og kontrakt er indgået med Dansk Energi Management (DEM). Projektet påbegyndes i maj 2005.

AFR * 104.Botswana.1.MFS.15., Igangværende


Integreret naturforvaltningsplan for Okavango Delta

2002 - 2006

Styrelsen * 03/07 2002 * 13,00 mio. kr.

Danida og National Conservation Strategy Agency (NCSA)

Bevilling 13,00 mio. kr. , forbrugt 6,36 mio. kr.

Status: Botswana har indledt udviklingen af en samlet forvaltningsplan for Okavango-deltaet, som er et vådområde af stor international betydning. Okavango-deltaet er omfattet af Ramsar-konventionen. Bæredygtig anvendelse af deltaet er væsentlig, både for at sikre opretholdelsen af naturressourcen, herunder også en forsvarlig indvinding og anvendelse af vandressourcersen, som deles mellem Angola, Botswana og Namibia. Forvaltningsplanen skal bl.a. afveje interesserne i forhold til den lokale befolknings traditionelle anvendelse af området og udviklingen af turisterhvervet i regionen. Forvaltningsplanen skal endvidere sikre, at forvaltningen af området sker under størst mulig inddragelse af de lokale befolkningsgrupper.

Projektet skal føre til fastlæggelse af en overordnet forvaltningsplan. Planen støttes af en række donorer, herunder Danida, som bistår dels med udvikling af informationssystemer og dataindsamling, dels med udvikling og afprøvning af hydrologiske modeller.

Projektet startede i maj 2003. Inceptionsrapporten blev godkendt i slutningen af december 2003.

Det har i 2004 vist sig vanskeligt at integrere projektets mange komponenter. Selvom den danskstøttede hydrologiske komponent gennemføres planmæssigt, har de enkelte komponenter hver deres formål, der ikke nødvendigvis peger i samme retning. Den overordnede planlægning vil blive vanskelig, hvis der ikke snarest findes en løsning. Den nationale udførende organisation har vist sig at være at være svag i forhold til at tage beslutninger. Man har derfor påbegyndt en reorganisering af den udførende organisation for at rette op på situationen. Denne reorganisering forventes først afsluttet i midten af 2005. En forlængelse af projektperioden må forventes.

AFR * 104.Botswana.1.MFS.14., Igangværende


Forvaltning af vandressourcer

2001 - 2005

DANCED * 15/09 2000 * 10,70 mio. kr.

Danida og Department of Water Affairs

Bevilling 10,70 mio. kr. , forbrugt 8,82 mio. kr.

Status: Det overordnede formål med fase 2 af projektet er at opbygge og støtte Department of Water Affairs, således at denne centrale institution i fremtiden bedre kan udfylde sine opgaver med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling og anvendelse af de sparsomme vandressourcer. Vandministeriet (DWA) i Gaborone forestår fase 2 af vandprojektet, som blev sat i gang primo 2001. Vandressourcerne i Botswana er begrænsede, og beskyttelse mod forurening m.m. er derfor vigtig. Projektet efterfølger fase 1, som primært udviklede vandkvalitetskontrollen i landet. Projektet har til formål at støtte opbygningen af DWA's kapacitet til at påtage sig de nødvendige opgaver som nationalt fagligt center og som ansvarlig for koordineringen af initiativer vedrørende en bæredygtig vandforsyning. Fase 2 var planlagt til at slutte i februar 2004, men et forslag til at forlænge projektet til slutningen af 2004 blev godkendt af projektets styrekomite i november 2003. Forlængelsen har konsolideret de vigtigste projektaktiviteter og holdtes indenfor projektets budgetramme. Projektet afsluttes i marts 2005.

AFR * 104.Botswana.1.MFS.12., Igangværende


Kapacitetsopbygning i forbindelse med afgrøder fra savanneområder

1997 - 2005

DANCED * 01/02 1997 * 0,32 mio. kr.
DANCED * 06/05 1998 * 8,70 mio. kr.

Danida og Veld Products Research

Bevilling 9,01 mio. kr. , forbrugt 7,71 mio. kr.

Status: Projektet støtter kapacitetsopbygning af fire NGO'er, som samarbejder under titlen 'Veld Products Research and Development', med at styrke forvaltningen af ressourcerne i de savanneområder, der ejes af landsbyerne i fællesskab. Et af hovedelementerne i projektet er udviklingen af bæredygtig kommerciel udnyttelse af produkter fra savannen. De fire NGO'er har bl.a. udviklet og markedsført en række planteprodukter. Projektet gør fremskridt, men langsomt på grund af stor udskiftning af personale blandt NGO'erne. Projektaktiviteterne er i fremdrift og følger en revideret tidsplan for gennemførelsen. Projektet har anmodet om og fået en forlængelse frem til medio 2005.

AFR * 104.Botswana.1.MFS.4., Igangværende






Burkina Faso

Sektorprogramstøtte til vandsektoren i Burkina Faso
Sektorprogramstøtte til landbrugssektoren i Burkina Faso
Sektorprogrammet for energi i Burkina Faso
Støtte til uddannelsessektoren
Decentralisering
Forbedring af strømforsyning, Ouagadougou
Projekt vedrørende kampen mod HIV/AIDS i Burkina Faso
Tværfaglig miljøforskning


Sektorprogramstøtte til vandsektoren i Burkina Faso

1997 - 2004

Styrelsen * 16/04 1997 * 12,70 mio. kr.
Akt 231 * 02/06 1998 * 117,10 mio. kr.
Akt 300 * 02/09 1998 * 31,70 mio. kr.
Akt 102 * 27/01 1999 * 262,10 mio. kr.

Danida og Ministère de l'Agriculture, de l'Hydraulique et des Ressources Halieutiques

Bevilling 423,60 mio. kr. , forbrugt 401,23 mio. kr.

Beskrivelse: Programmet støtter arbejdet med opfyldelsen af de nationale mål for vandsektoren således, at der på bæredygtig vis skaffes vand af tilfredsstillende kvantitet og kvalitet til dækning af økonomiske og sociale behov. Et prioritetsområde er tilgængelighed af drikkevand og sanitet for de fattigste befolkningsgrupper.

Sektorstøtten omfatter fire hovedområder: 1. Drikkevands- og sanitetsforsyning på landet (to komponenter). Disse har til formål at forbedre leveforholdene for befolkningen i fem provinser i det sydøstlige og det nordligste Burkina Faso med udførelse af i alt 880 nye boringer, samt udførelse af ti små vandværker i større landsbyer. Befolkningen medvirker via oprettelse af pumpekomiteer og bidrager finansielt til investeringer og vedligeholdelse. 166 skoler og 74 sundhedscentre bliver forsynet med latriner. Aktiviteter er kombineret med en oplysningskampagne om hygiejne og promovering af familielatriner. 2. Drikkevands- og sanitetsforsyning i provinsbyer (tre komponenter). Komponenternes målsætning er at forbedre vandforsyningen i 27 byer med rehabilitering af vandværker, installation af offentlige vandposter især i de fattigste områder, bygning af latriner i skoler og sundhedscentre, samt støtte byvandselskabet ONEA's laboratorium og planlægningskapacitet. 3. Bæredygtig forvaltning af landets vandressourcer. Komponenten omfatter rådgivning til udarbejdelse af en handlingsplan for integreret vandressourceforvaltning med tilhørende lovgivning, opbygning af et nationalt informationssystem for vand, og støtte til institutionelle reformer. 4. Institutionel støtte til vand og sanitetssektoren (to komponenter). Støtten til kapacitetsopbygning af regionskontorer under vandministeriet skal styrke den nationale decentraliseringspolitik på vandområdet. Støtten til den private sektor skal styrke kvaliteten af det udførte arbejde, samtidig med at der skabes bedre rammer for udviklingen af en robust privat sektor.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Støtte til drikkevand og sanitet på landet (sydøstlige regioner). Indikator: antal håndpumper installeret og taget i brug 70 74
2. Det nationale vandråd er funktionelt og har afholdt sine første møder 1 1
3. Støtte til drikkevand og sanitet på landet (nordlige provinser). Indikator: antal håndpumper installeret og taget i brug 100 162
4. Antal feasibility-studier for udbygning af vandforsyningen i større provinsbyer færdiggjort 3 1
5. Aktørerne er plads og operationelle 1 1

Status: Programmet afsluttes med udgangen af 2004. Flere komponenter har i programperioden opnået mere end oprindeligt forventet. Landsby-vandforsyningskomponenterne har kunnet give flere adgang til rent drikkevand og sanitet med små 40% flere færdig-gjorte vandposter og latriner ift. det forventede. Komponenterne vedrørende byvandforsyning og integreret vandresurseforvaltning har også kunnet gennemføre supplerende aktiviteter udover det forudsete. Styrkelsen af forvaltningskapaciteten i regioner og kommuner har været hæmmet af den delvist parallelle projektstruk-tur i landsbykomponenterne. Støtte til privatsektoren startede først i december 2003, og fortsættes i næste fase.

Status for 2004: 1. Landsbyvandforsyning. Måltallene er mere end opfyldt (236 vandposter færdiggjort mod 170 planlagte), og forsin-kelserne fra 2003 er mere end indhentede. 2. Byvandforsyning. 2 af 3 feasibility-studier er blevet forsinkede pga. dårlig planlægning af det danske rådgivende ingeniørfirma. 3. Vandresurseforvaltning. Alle forudsete resultater er opnåede, dog vil enkelte først blive helt færdiggjort primo 2005. For de 3 komponenter har alle aktiviteter ligget udover de oprindelige programmål. 4. Pilotfasen af støtten til privatsektoren er forløbet vel med etableringen af en arbejdsgruppe for offentligt privatsamarbejde, samt udbydelse af en række kurser og seminarer. En central aktivitet i 2004 har været færdigformuleringen af den nye fase af sektorstøtten med start i januar 2005, som fortsætter de vigtigste aktivitetsområder fra første fase.

Risikoelementer: Den langsigtede vedligeholdelse af små vandværker i større landsbyer udgør en udfordring for næste fase. Kursændringer i decentraliseringsprocessen og reorganisering af det ansvarlige ministerium skaber usikkerhed om de forskellige, navnlig offentlige, aktørers rolle nu og i fremtiden. Opnåelsen af de nationale målsætninger på vand- og sanitetsområdet vanskeliggøres af manglen på donorharmonisering og på koordinering af sektoren under et nationalt sektorprogram.

AFR * 104.BKF.814., Igangværende


Sektorprogramstøtte til landbrugssektoren i Burkina Faso

2000 - 2004

Akt 128 * 09/02 2000 * 362,30 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 362,30 mio. kr. , forbrugt 242,26 mio. kr.

Beskrivelse: Programmet sigter på at forbedre landbefolkningens livsvilkår gennem en varig stigning i landbrugsproduktionen. Særlig vægt lægges på kvinders forhold, overgang til markedsøkonomi, naturressourceforvaltning, adgang til kredit for især kvinder og kapacitetsopbygning af landbrugsministeriet. Komponenter: 1. Naturressourceforvaltning i provinserne Séno, Yagha, Boulgou og Komondjari samt støtte til det nationale naturressourceforvaltningsprogram, med det formål at forbedre landbefolkningens muligheder for at udnytte naturressourcer effektivt og bæredygtigt. 2. Kapacitetsopbygning af en sparekasseforening, der har specialiseret sig i mikrokreditter til landbefolkningen. En synergieffekt mellem naturressourceforvaltningen og mikrokreditter tilstræbes. Støtte sammen med andre donorer af regeringens handlingsplan til professionalisering af mikrokreditsektoren. 3. Støtte til en national handlingsplan til fremme af bondeorganisationer med henblik på at opnå større lokal indflydelse på landbrugspolitikken. Tillige støttes private operatører direkte for at forbedre landbefolkningens muligheder for effektivt at kunne forædle og afsætte deres varer. 4. Institutionel støtte til landbrugsministeriet og økonomi/udviklingsministeriet skal styrke deres muligheder for at omstille sig fra en centralt styret og kontrolleret landbrugssektor til en sektor, hvor staten snarere spiller en regulerende rolle. Tillige støttes landbrugsrelevant forskning. En monitoreringsenhed er knyttet til sektorprogrammet.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Stenvolde anlagt (ha) 1134 1235
2. Antal uddannede personer 360 224
3. Antal finansierede (støttede) småindustrier 30 78

Status: Komponenten vedrørende naturressourceforvaltning i 3 provinser opfylder overordnet set de opstillede mål i arbejdsplanen. I ca. 60% af projektet dækkede område er det lykkedes at forbedre effektiviteten af bøndernes naturressourceforvaltning. Dog er det blevet besluttet i 2004 at stoppe udbetalinger til en underkomponent vedrørende naturressourceforvaltning i Séno og Yagha provinserne, hvilket skyldes dårlig forvaltning og manglende opfølgning på brugen af Danida midler.

Støtten til private operatører indenfor landbrug startede med visse vanskeligheder. Det var først i begyndelsen af 2004, at der blev etableret en officiel politik for den private sektor. 78 private operatører blev finansieret i 2004, hvilket skal ses i forhold til det planlagte antal, som var 30. I den ene underkomponent har det været svært at finde aktører, der arbejder specifikt med forædling af afgrøder til kvægfoder og brændselstræ.

Støtten til oprettelse af landbobanker og kredit til småbønder er afsluttet i løbet af 2004. Samlet set er resultaterne tilfredsstillende og erfaringerne forventes at blive brugt til at formulere en tilsvarende komponent i den nye fase af landbrugssektorprogrammet.

Den institutionelle støtte har bl.a. resulteret i udformningen af en langsigtet strategi for udviklingen af landdistrikterne i Burkina Faso frem til 2015. Derudover har man i løbet af 2004 finansieret 12 projekter indenfor anvendt forskning. Disse forskningsprojekter er alle direkte relaterede til lokal landbrug i de pågældende provinser.

Sektorreview blev gennemført i november 2004 og anbefalede bl.a. en forlængelse af programmets levetid med 12 måneder, dvs til december 2005. Anbefalingen blev tiltrådt af repræsentationen. Forberedelsen af fase 2 til landbrugssektorprogrammet blev påbegyndt i sidste kvartal af 2004.

Risikoelementer: Statens liberaliseringslinje i retning af et mindre udøvende og mere regulerende statsapparat er ikke entydig. For eksempel fortsætter ministeriet for landbrug, vand og fiskeri med at være meget centralistisk og lader den bebudede decentralisering vente på sig. Kommunalvalget forventes afholdt 2005. Krisen i Elfenbenskysten har skadet økonomien i Burkina og må fortsat betragtes som et væsentligt risikoelement indtil, der er fundet en løsning på konflikten.

AFR * 104.Burkina Faso.805., Igangværende


Sektorprogrammet for energi i Burkina Faso

2000 - 2004

Akt 81 * 01/12 1999 * 315,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 315,00 mio. kr. , forbrugt 238,57 mio. kr.

Beskrivelse: Sektorprogrammets formål er at støtte:1. Bæredygtig anvendelse af lokale og vedvarende energiressourcer; 2. Produktion, distribution og forbrug af billigst mulig elektricitet; 3. Adgang for landbefolkningen til elektricitet baseret på deltagelse i finansieringen; 4. Styrkelse af institutioner, regulatorisk ramme og menneskelige ressourcer i sektoren.

Dette opnås gennem komponenterne: 1. Bæredygtig udnyttelse af brændetræ (7 mio. kr.), 2. Elektrificering i mindre byer og landområder (77 mio. kr.), 3. Elforsyning til landets økonomiske centre (181,5 mio. kr.), 4. Omstrukturering af elselskabet SONABEL (12 mio. kr.), 5. Institutionel støtte til energiministeriet (27,5 mio. kr.). Desuden er der tilføjet: 6. Støtte til bekæmpelse af Hiv/Aids (3 mio. kr.), 7. Støtte den private sektor (1 mio. kr.) og 8. Nye aktiviter, evaluering og monitorering (6 mio. kr.). Sektorprogrammet er igangsat primo 2000.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal mindre byer elektrificeret (rural elektrificering) 6 4
2. Brændetræ - participatorisk forvaltningssystem vedtaget 1 1
3. Elværk i Ouahigouya og Ouaga Periurbain færdige 1 + 1 1
4. Institutionnel støtte - masterplan vedtaget 1 1
5. Energi - HIV/AIDS - oplysningskampagner gennemført ifm. hvert investeringsprojekt 6 5

Status: Generelt har der været en god fremdrift på de forskellige komponenter - specielt idriftsættelse af kraftværket i Ouahigouya og små rurale elektrificeringsprojekter.

Ad 1. Brændetræskomponenten forløber nu som planlagt. Specielt er det positivt at konstatere at aktiviteterne bidrager væsentligt til skovhuggernes indkomst - heriblandt mange kvinder. Ad 2. 4 byer elektrificeret og de er fuldt operationelle. Det er 2 mindre end forventet, hvilket skyldes komplicerede og langsommelige udbudsprocedurer. 3 byer sendt i udbud og kontrakter er underskrevet med lokale entreprenører. Ad 3. Kraftværkerne i Ouahigouya og Tougan er sat i drift. Projektet til forstærkning af Ouagadougous 15 kVs forsyningsnet er ikke afsluttet. Det skyldes besværlige og langsommelige kontraktforhandlinger, som forsinkede opstarten. Ad 4. Støtten til miljøenheden fortsætter, specielt ses der på olieforurening af hhv. grundvand og jorden ved kraftværkerne i Ouagadougou. Konkrete tiltag skal afhjælpe problemerne. Ad 5. Fonden for rural elektrificering er etableret og operationel. Studie mhp. paradigmer for rural elektrificering afsluttet. Der er givet støtte til en stiftende generalforsamling for de brugerejede små elsystemer. Energidirektoratet har deltaget aktivt i faciliteringen af en politikdialog og workshop vedrørende den rurale befolknings adgang til energiserviceydelser. Sigtet er at forberede adgangen til EUs Energifacilitet, der forventes at være på plads i 2007 med 250 mill. euro.

Risikoelementer: Reformen af energisektoren har været undervejs siden 2000. Verdensbanken har endelig godkendt en energikredit på 63.58 mill. USD til bl.a. co-finansiering af transmissionslinien Bobo-Ouaga. En betingelse har dog været tarifforhøjelser på 10% i 2004, 5% i 2006 plus SONABEL skal øge deres effektivitet med 5%.

AFR * 104.Burkina Faso.802., Igangværende


Støtte til uddannelsessektoren

2004 - 2005

Styrelsen * 16/06 2004 * 27,40 mio. kr.

Danida, Finansministeriet og Ministère de l'Enseignement de Base et de l'Alphabétisation

Bevilling 27,40 mio. kr. , forbrugt 11,19 mio. kr.

Status: Pilotfasen for uddannelsessektorprogrammet støtter den burkinske regering i gennemførelsen af den nationale 10-årsplan, der har som mål, at fremme befolkningens adgang til basisuddannelserne, at højne kvaliteten samt at styrke undervisningsministeriets generelle kapacitet til at gennemføre 10-årsplanen. Dette sker bl.a. gennem bygning af skoler og boliger til lærerne, forbedring af læreruddannelsen, læseplansreform, udvikling af pædagogiske materialer og uddeling af skolemateriel. En særlig vægt lægges på pigernes adgang til uddannelse og HIV/AIDS i sundhedsundervisningen. Igennem en national uddannelsesfond finansieres desuden alfabetiseringsprogrammer udført af private og lokale organisationer.

Foruden støtten til basisuddannelserne, omfatter pilotfasen et studie af erhvervsuddannelsesområdet i samarbejde med de burkinske myndigheder og donorerne, med henblik på drøftelser af områdets udviklingsmuligheder.

10-årsplanen har haft en del startproblemer og udviser betydelige forsinkelser. Kun 75 skoler ud af 129 planlagte for 2003 er færdigbygget. For 2004 er 1 skole bygget færdig ud af 292 planlagte. Ligeledes er der store forsinkelser i rekrutteringen og uddannelsen af lærere, trykning og uddeling af bøger og revidering af curriculum.

Til gengæld kan man notere en kraftig fremgang af indskrivningsprocenten for børn i grundskolen. For skoleåret 2004 er indskrivningsprocenten i første klasse på 65,9% (piger 61,5%) mod 52,9% (piger 45,4%) i 2003. Andelen af børn, der går i skole, er steget fra 47% (piger 41%) i 2003 til 52% (piger 46%) i 2004. Den uformelle uddannelsessektor fremviser ligeledes øgede aktiviteter og antallet af indskrevne elever er steget med 18%. For at forbedre gennemførelsen af 10- årsplanen har Undervisningsministeriet udarbejdet et forslag til en omlægning af struktur og procedurer både internt i ministeriet og i forhold til donorerne. Dette er i øjeblikket under forhandling og vil formentlig komme på plads i foråret 2005.

AFR * 104.Burkina Faso.813., Igangværende


Decentralisering

1999 - 2008

Akt 78 * 16/12 1998 * 45,50 mio. kr.
Akt 16 * 22/10 2003 * 55,50 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 101,00 mio. kr. , forbrugt 52,54 mio. kr.

Beskrivelse: Den burkinske decentraliseringsproces blev påbegyndt i begyndelsen af 1990'erne og omfatter en gradvis overførsel af kompetencer og ressourcer til folkevalgte lokalråd i regioner, bykommuner og nyoprettede landkommuner. Danmark har siden 1994 støttet processen med det overordnede formål at fremme reformerne og styrke de forskellige implicerede aktører.

Den aktuelle støtte omfatter tre komponenter:

  1. Institutionel støtte til indenrigsministeriet.
  2. Støtte til socioøkonomiske investeringer på provins-, kommune- og landsbyniveau. Støtten kanaliseres via en investeringsfond for mikroprojekter i 3 udvalgte provinser (Séno, Yagha og Komondjari).
  3. Støtte til civilsamfundet, herunder støtte til kommuneforeningen, uddannelse af folkevalgte og fremme af kvinders politiske deltagelse.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Samlet antal mikroprojekter godkendt og igangsat i provinserne Séno, Yagha og Komondjari 20 44

Status: Den aktuelle fase (2004-2008) af den danske støtte til decentraliseringsprocessen blev tiltrådt af Styrelsen i juni 2003, men starten blev efterfølgende udskudt til 2004. Årsagen var ændringer i programmets forudsætninger, som følge af, at den burkinske regering fremlagde en revideret decentraliseringskalender, hvor blandt andet lokalvalg programsat til 2003 blev udskudt til 2005. En revideret implementeringskalender og tilhørende detaljeret budget for den danske støtte blev på denne baggrund fastlagt med regeringen i første halvdel af 2004 og regeringsaftalen underskrevet i juni 2004. Aktiviteterne forløber generelt tilfredsstillende og i overensstemmelse med de udarbejdede budgetter. Den institutionelle støtte til indenrigsministeriet sikrer blandt andet en løbende implementering af et kommunalt informationsnetværk og en meget påkrævet højnelse af ministeriets infrastruktur. En Danida-rådgiver har siden februar 2004 været tilknyttet indenrigsministeriet. Rådgiveren har blandt andet bidraget til udarbejdelsen af en handlings- og monitoreringsplan for decentraliseringsprocessen, herunder kalender, indikatorer og budgetter. Under komponent 2, støtte til investeriner på lokalt niveau, blev der i 2004 igangsat 44 mikroprojekter. Dette er betydeligt flere end forudset, samtidig med at programmet har haft stort held med at promovere og højne lokalsamfundenes egenbetaling. Hovedparten af aktiviteterne under komponent 3, støtte til civilsamfundet, vil først gå i gang efter lokalvalgene ultimo 2005. I 2005 vil programmet dog støtte en kampagne for at fremme kvinders deltagelse i lokalvalgene, ligesom en institutionel støtte til kommuneforeningen forventes igangsat i løbet af 2005.

Risikoelementer: Decentraliseringsprocessen har siden påbegyndelsen i begyndelsen af 1990'erne været præget af træghed og langsommeligt bureaukrati. I løbet af 2004 er decentraliseringen dog for alvor kommet højt op på den politiske dagsorden, og der er blevet fastsat nye og ambitiøse datoer for centrale reformer og afholdelse af lokalvalg. Udsættelse af planlagte aktiviteter, uklar fordeling af ansvar og ressourcer og manglende finansiering af reformer udgør dog fortsat en risiko for programmets gennemførelse.

AFR * 104.BKF.35., Igangværende


Forbedring af strømforsyning, Ouagadougou

2004 - 2006

UBK * 08/10 2004 * 100,57 mio. kr.

Danida og SONABEL Société Nationale d'Electricité du Burkina

Bevilling 100,57 mio. kr. , forbrugt 0,43 mio. kr.

Beskrivelse: Det umiddelbare formål med projektet er at udvide kapaciteten på Kossodo kraftværket i hovedstaden Ouagadougou med en 18 MW dieselgenerator samt i forbindelse hermed etablere en 33/90 kV ringforbindelse. Projektets langsigtede udviklingsformål er at medvirke til en forbedring af levevilkårene i Ouagadougou ved at bidrage til en sikker og pålidelig strømforsyning og dække byens stigende energibehov, samt ved at reducere luft- og støjforureningen, da kapacitetsudvidelsen vil muliggøre, at gamle, ineffektive og forurenende dieselgeneratorer kan sættes ud af den daglige energiproduktion. Der skabes således grundlag for vækst og derigennem reduktion af fattigdommen.

Status: Projektet forventes udbudt i løbet af første halvår 2005.

Risikoelementer: Projektet vurderes ikke at være forbundet med betydelige risikoelementer, som kan hindre, at projektet opnår de tiltænkte effekter.

SBK * 104.O.30.Burkina Faso.1., Igangværende


Projekt vedrørende kampen mod HIV/AIDS i Burkina Faso

2004 - 2006

Styrelsen * 22/10 2004 * 25,00 mio. kr.

Danida og Ministère de Finances et du Budget

Bevilling 25,00 mio. kr. , forbrugt 4,28 mio. kr.

Status: Formålet med HIV/AIDS projektet er at støtte det nationale HIV/AIDS program, at styrke donorkoordineringen, samt at sikre en mere langsigtet og koordineret støtte til HIV/AIDS aktiviteter. Projektet omfatter støtte til det nationale HIV/AIDS sekretariat ansvarlig for den nationale politik, den løbende monitorering og koordinering af HIV/AIDS aktiviteter. Derudover gives midler til en fælles donorfond (PAMAC), der finansierer lokale organisationers HIV/AIDS arbejde. Aktiviteterne vil omfatte oplysning om forebyggelse af HIV/AIDS, omsorg for HIV-positive, AIDS syge og familier berørt af HIV/AIDS i form af rådgivning, psykologisk støtte, pleje og mindre indkomstskabende aktiviteter. Der vil blive lagt særlig vægt på børn, piger og kvinder. Projektet vil blive gennemført gennem allerede etablerede institutioner og organisationer, og vil indbefatte en styrkelse af disse organisationers kapacitet. Det forventes at ca. 25 organisationer vil blive støttet over en to-årig periode. Projektet blev i gangsat i december 2004 og de indledende aktiviteter på begyndt f.eks. detailplanlægning af aktiviteterne for 2005.

AFR * 104.Burkina Faso.49, Igangværende


Tværfaglig miljøforskning

1994 - 2005

Danida * 16/03 1994 * 0,08 mio. kr.
Styrelsen * 03/05 1995 * 5,89 mio. kr.
Styrelsen * 11/08 1999 * 6,23 mio. kr.

Roskilde Universitetscenter, Université de Ouagadougou og Københavns Universitet

Bevilling 12,20 mio. kr. , forbrugt 9,07 mio. kr.

Status: "ENRECA-projektet "Capacity Building in Multidisciplinary Environmental Research", som er etableret mellem, på den ene side, Internationale Udviklingsstudier ved Roskilde Universitetscenter sammen med Institut for Geografi, Københavns Universitet, og på den anden side, Département de Géographie ved Unité Formation Recherche/Science Humaines, Universitetet i Ouagadougou og Institut de Développement Rurale ved Université Polytechnique, Bobo Dioulasso, begge Burkina Faso påbegyndte sin afsluttende to-års fase den 14. januar 2004.

Det ved universitetet i Ouagadougou etablerede laboratorium for økologiske monitorering er i centrum for aktiviteterne. I laboratoriet foregår der dels undervisning på forskellige niveauer, dels danner laboratoriet rammerne for forskning i miljørelaterede emner, hvor GIS og andre monitoreringsteknikker indgår. Derudover er laboratoriet så småt begyndt at gennemføre kurser mod betaling for ansatte i administrationen og andre i den private sektor.

I 2004 har projektet ansat en ny laboratorieleder, som udover opsynet med apparaturet står for en betydelig del af undervisningen. Undervisningen har haft betydelig studentersøgning, idet mere end 30 studerende per hold deltager, udnyttende faciliteterne fuldt ud. Desuden har der været afholdt to workshops i Ouagadougou. Derudover har der været afholdt to koordinationsmøder med projektledelsen, eet i Danmark og eet i Burkina Faso. Endelig skal det nævnes, at et stabsmedlem i perioden har taget sin Ph.D.-grade ved universitetet i Reims, Frankrig (delvist finansieret over projektet) samt at et andet stabsmedlem er i færd med at færdiggøre sin Ph.D.-afhandling med henblik på forsvar inden udgangen af 2005".

UDV * 104.DAN.8.L.802., Igangværende






Cambodia

Støtte til kapacitetsopbygning på miljøområdet i Cambodia
Støtte til miljøplanlægning i Cambodias kystområder
Støtte til kommunal forvaltning af jord- og naturresourcer i Cambodia
Støtte til bæredygtig naturressourceforvaltning i Cambodia


Støtte til kapacitetsopbygning på miljøområdet i Cambodia

2001 - 2006

Akt 245 * 16/05 2001 * 36,50 mio. kr.
Akt 245 * 16/05 2001 * 13,40 mio. kr.

Danida og Rådet for Udviklingen af Cambodia

Bevilling 49,90 mio. kr. , forbrugt 30,81 mio. kr.

Beskrivelse: Formålet med kapacitetsopbygningsprojektet er: 1. At udvikle kapaciteten i seks centrale institutioner, der beskæftiger sig med naturressourceforvaltning, miljø og udvikling, således at mil-jøhensyn inddrages tydeligere i udformning af lovgivning, politiske strategier, procedurer og regelsæt, 2. At fremme miljøbevidsthed blandt de politiske beslutningstagere og i den cambodianske befolkning.

Kapaciteten opbygges i seks institutioner: 1. Rådet for Udviklingen af Cambodia, 2. Miljøministeriet, 3. Landbrugs-, Skovbrugs- og Fiskeriministeriet, 4. Ministeriet for Industri, Minedrift og Energi, 5. Ministeriet for Forvaltning af Vandressourcer og Meteorologi og 6. Ministeriet for Forvaltning af Landområder, Byplanlægning og Byggeri. Projektet vil indledningsvis rette sig mod udvikling af kapaciteten på det centrale forvaltningsniveau i de ovennævnte institutioner, med henblik på at gøre de cambodianske ministerier i stand til at udforme overordnede strategier for anvendelsen af naturressourcer samt beskyttelse og forbedring af miljøet. Ind-dragelse af den cambodianske befolkning og NGO’er vil navnlig ske i forbindelse med studier af lokale forhold, opbygning af generel miljøbevidsthed og i høringer om miljøspørgsmål.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal politikker/strategier, som er under udvikling. 2 3
2. Antal personer hvis kapacitet indenfor forvaltning af miljø og naturressourcer er styrket 89 45

Status: Projektets tredje år har blandt andet været brugt til at bringe projektet i overensstemmelse med den cambodianske regerings decentraliseringsproces. En større omstillingsproces er nødvendig blandt andet for at få de lokale forvaltninger til at udføre projektets aktiviteter og få projektets budget indført i det nationale budget for at sikre nationalt ejerskab efter projektets afslutning. Offentliggørelsen af regeringens miljøredegørelse er blevet forsinket grundet manglende politiske beslutningstagen herom i Miljøministeriet. På grund af en uholdbar donor praksis med at udbetale løntilskud til offentligt ansatte har Danida i samarbejde med Verdensbanken taget initiativ til at afskaffe disse. Initiativet har resulteret i en fælleserklæring og en udfasningsstrategi er under udarbejdelse.

Støtten til Rådet for Udviklingen af Cambodia har forløbet tilfredsstillende.

Programkoordineringskontoret har fungeret tilfredsstillende og har været en aktiv dialog partner på områder vedrørende reformer inden for skovbrug, offentlig lønreform og donorharmonisering og sektorpolitik på land- og decentraliseringsområdet. Danida og DFID har programmeret deres fremtidige bistand på en sådan måde at der kan skabes og udføres et fælles miljøprogram.

Risikoelementer: Det er yderst vanskeligt at gennemføre bæredygtig kapacitetsopbygning i den cambodianske offentlige forvaltning så længe lønniveauet er så lavt og ledelsessystemerne så utilstrækkelige. Der arbejdes på at gennemføre en række reformer i forvaltningen med henblik på at forbedre ansættelsessituationen for de offentligt ansatte, men reformarbejdet skrider kun langsomt frem

ASI * 104.Cambodia.1.MFS.8., Igangværende


Støtte til miljøplanlægning i Cambodias kystområder

2002 - 2006

Akt 78 * 12/12 2001 * 43,85 mio. kr.

Danida, Miljøministeriet og Ministeriet for Landbrug, Skovbrug og Fiskeri

Bevilling 43,85 mio. kr. , forbrugt 25,25 mio. kr.

Beskrivelse: Formålet med projektet er: 1. At forbedre miljøplanlægningen på central-, provins- og distriktsniveau, 2. At støtte gennemførelse af miljøaktiviteter i lokalsamfundene, som kan forbedre miljøets tilstand og levevilkårene for befolkningen i kystområderne. Dette gøres ved: 1. At styrke den operationelle kapacitet i den nationale kyststyringskomité og i miljøministeriets kyststyringskomité således at nationale love overholdes, og Cambodia kan leve op til internationale aftaler. 2. At øge provinsmyndighedernes kapacitet så de bliver i bedre stand til at overvåge og vurdere naturressourcerne i kystzonerne, sikre miljøbeskyttelse og støtte lokale miljøaktiviteter. 3. At forbedre lokalsamfundenes deltagelse i forvaltning af miljø og naturressourcer gennem oplysning og større involvering i beslutningsprocessen. 4. Fremme en bæredygtig forvaltning af Kbal Chhay afvandingsområdet med særligt fokus på vandressourcerne til havnebyen Sihanoukville.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal hektarer land som er programmeret for bæredygtig forvaltning 5.500 9.500
2. Antal personer som er involveret i forvaltningen af miljø og naturressourcer 4.000 3.200

Status: Kystzoneprojektet gennemføres generelt tilfredsstillende. Hovedparten af årets arbejde har fokuseret på aktiviteternes tilpasning til de lokale forvaltningers arbejde og udarbejdelse af miljøplaner for de kystnære områder. Konkrete lokalt formulerede projekter er igangsat i udvalgte kommuner vedr. fiskeri, alternative indkomster, og småhåndværk. De fire ressourcecentre er operationelle og aftaler med Mil-jøministeriet vedr. dets overtagelse af disse efter projektets afslutning er påbegyndt. Centrene formidler viden og information om miljøets tilstand i de kystnære områder til og fra lokalsamfundene og parterne på provinsniveau.

Forvaltningsplanen for vand- og skovressourcer i Kbal Chhay afvandingsområdet er efter flere forhandlingsrunder på nationalt og lokalt niveau endelig blevet udformet og forventes igangsat i 2005. Projektet har været udsat for stor jordspekulation indenfor det beskyttede område, hvilket har forsinket arbejdet. Forberedelsesarbejdet til planens igangsætning er påbegyndt på lokalt plan.

Risikoelementer: Ønsket om hurtig økonomisk udvikling er stadig en trussel mod en mere langsigtet og bæredygtig anvendelse af Cambodias naturressourcer. Der er stadig flere tilfælde af ulovlige jordovertagelser. Hertil kommer, at det er yderst vanskeligt at gennemføre reel kapacitetsopbygning i den cambodianske offentlige forvaltning så længe lønniveauet er så lavt og ledelsessystemerne så utilstrækkelige.

ASI * 104.Cambodia.1.MFS.10., Igangværende


Støtte til kommunal forvaltning af jord- og naturresourcer i Cambodia

2004 - 2008

Akt 56 * 03/12 2003 * 41,90 mio. kr.

Danida og Indenrigsministeriet

Bevilling 41,90 mio. kr. , forbrugt 9,96 mio. kr.

Beskrivelse: Det overordnede formål med projektet er at fremme en bæredygtig forvaltning af Cambodias naturressourcer og retfærdig adgang til jord- og naturressourcer som udgangspunkt for øget økonomisk aktivitet og fattigdomsbekæmpelse.

Dette gøres ved: 1. At opbygge kapaciteten til at forvalte naturressourcer og beskytte miljøet hos såvel befolkningen som myndighederne på nationalt, provins og kommunalt niveau. 2. At styrke myndighedernes kapacitet på nationalt, provins og kommunalt niveau til at forvalte jordressourcer herunder forbedre administrationen af befolkningens adgang og rettigheder til jordressourcer.

Således sigter projektet mod at koble decentraliseringen og reformen af forvaltning af jord- og naturressourcer både på det kommunale, provinsielle og nationale plan for at styrke harmonisering og udvikling af forvaltningsprocedurer og metoder.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal personer som er involveret i forvaltning af miljø og naturressourcer 65.000 69.000

Status: Projektet blev igangsat i januar 2004 og er forløbet tilfredsstillende, da aktiviteterne i stor grad bygger på et lignende pilotprojekt støttet af Danida i 2002-03. I første omgang er det planen at opbygge de institutionelle rammer for indsatsen på alle niveauer samt uddanne lokale offentlige medarbejdere på provins- og kommunalt niveau. Der er gennemført forberedende arbejde i ca. 120 landsbyer, som vil blive udmøntet i konkrete projekter i 2005. Støtten til jordreformen, herunder tildeling af jordlodder til bønderne, forløber planmæssigt. Der er dog udsigt til, at demarkering af jord vil blive problematisk, da illegale handler med jord er stigende. Konflikter mellem magtfulde interessegrupper og den lokale befolkning er endvidere stigende vedrørende adgang til og brug af naturressourcer. Projektet blev bemandet med en Danida rådgiver i august 2004.

Risikoelementer: Vigende politisk tilslutning til decentraliseringsprocessen vil kunne få negativ indflydelse på iværksættelsen af projektaktiviteterne. Manglende politisk vilje til at gennemføre og støtte implementeringen af jordreformen vil endvidere kunne forhindre lokalbefolkningens adgang til og kontrol over jord- og naturressourcer og dermed vanskeliggøre indsatsens gennemførsel.

ASI * 104.Cambodia.1.MFS.13., Igangværende


Støtte til bæredygtig naturressourceforvaltning i Cambodia

2003 - 2005

Akt 11 * 31/10 2002 * 31,00 mio. kr.

Danida, World Concern Cambodia, Ministeriet for Landbrug, Skovbrug og Fiskeri og Indenrigsministeriet (Seila)

Bevilling 31,00 mio. kr. , forbrugt 20,22 mio. kr.

Beskrivelse: Det overordnede formål med denne indsats er at fremme en bæredygtig anvendelse af naturressourcer og beskyttelse af miljøet, som kan forbedre befolkningens levevilkår i Cambodia. Dens umiddelbare formål er at sikre en bæredygtig udvikling i udvalgte lokalsamfund baseret på aktiv deltagelse i forvaltningen af naturressourcer. Formålet søges sikret ved gennemførsel af tre projekter: 1. At understøtte indførsel af miljøvenlige produktionssystemer i landbruget gennem uddannelse i integreret planteværn (IPM). 2. At bidrage til en retfærdig adgang til og fornuftig udnyttelse af lokale skovressourcer ved at understøtte etableringen af landsby- og brugeradministreret skovbrug (Concern Worldwide). 3. At fremme inddragelsen af bæredygtig forvaltning af naturressourcer i decentraliseringsprocessen (Indenrigsministeriet). De tre projekter har selvstændigt budget- og regnskabsansvar.

Udover at øge miljøbevidstheden på lokalt niveau og skabe ansvarsfølelse for de lokale naturressourcer vil resultatet af indsatsens ak-tiviteter også kunne anvendes som løftestang for udviklingen på centralt niveau og dermed bidrage til at danne grundlaget for den videre strategiudvikling. Det er forventningen, at indsatsen vil bidrage til at styrke integreringen af miljømæssige og socioøkonomiske hensyn i udformningen af politikker og strategier, og at der vil blive udviklet indikatorer og overvågningssystemer, der måler miljøindsatsens effekt på lokalt plan. Endelig er det forventningen, at indsatsen vil medvirke til forbedrede levevilkår i udvalgte lokalsamfund ved inddragelse af lokalbefolkningen i planlægningen og forvaltningen af naturressourcer.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal personer som er involveret i forvaltningen af miljø og naturressourcer 14.000 14.200
2. Antal personer hvis kapacitet indenfor forvaltning af miljø og naturressourcer er styrket 885 398

Status: Projektet forløber overordnet tilfredsstillende. 1) Støtten til introduktion af indførelse af miljøvenlige produktionssystemer i landbruget gennemføres nu i næsten alle risdyrkende provinser og vurderes at have stor effekt. Der er en stigende organisering af bønder i kooperativer og flere forskellige former for landbrugsproduktion støttes; 2) Støtten til etablering af landsby- og brugeradministreret skovbrug (Concern Worldwide) forløber planmæssigt i de udvalgte områder. Studier vedr. deres langsigtede økonomiske bæredygtighed er igangsat; 3) Støtten til en bæredygtig forvaltning af naturressourcer i decentraliseringsprocessen forløber planmæssigt (Indenrigsministeriet).

Risikoelementer: Der er risiko for, at samarbejdspartnere vil yde et utilstrækkeligt bidrag til indsatsens gennemførsel, såfremt administrative reformer, med henblik på at øge motivationen og forbedre arbejdssituationen for de offentligt ansatte i Cambodia gennem ændringer af løn- og kompetencestrukturer, ikke gennemføres.

ASI * 104.Cambodia.1.MFS.12., Igangværende






Cameroun

Gældseftergivelse eksportkreditter, Cameroun


Gældseftergivelse eksportkreditter, Cameroun

1997 - 2017

Akt 138 * 15/01 1997 * 27,70 mio. kr.
Akt 43 * 18/11 1998 * 105,10 mio. kr.
Akt 69 * 12/12 2001 * 234,00 mio. kr.
Akt 146 * 05/05 2004 * 417,00 mio. kr.

Danida og Ministry of Finance

Bevilling 783,80 mio. kr. , forbrugt 450,76 mio. kr.

Beskrivelse: Cameroun får eftergivet eksportkreditgæld under det udvidede HIPC initiativ. Cameroun nåede HIPC beslutningstidspunktet i 2000 og fik den 24.1.2001 omlagt sin gæld under multilaterale forhandlinger i Parisklubben. Den 17.12.2001 indgik Danmark en bilateral aftale med Cameroun på grundlag af aftalen i Parisklubben. Akt 69 dækker finansiering af gældseftergivelse i den oprindeligt forudsete interimsperiode frem til udgangen af 2003. Cameroun er imidlertid blevet forsinket i processen. Interimsperioden er derfor blevet forlænget. HIPC afslutningstidspunktet forventes nu nået i slutningen af 2005. Akt 146 dækker finansiering af gældseftergivelsen i den forlængede interimsperiode samt den endelige eftergivelse af restgælden ved afslutningstidspunktet.

Der vil blive indgået en ny aftale med Cameroun i forbindelse med afslutningstidspunktet. Udenrigsministeriet har dog allerede i 2004 indledt afvikling af restgælden overfor Danmarks Erhvervsfond.

Status: Der blev i 2004 udbetalt 198,5 mio. kr. til Danmarks Erhvervsfond/EKF, hvorefter der henstår en restsaldo på kr. 180 mio. kr. til afvikling over de kommende år.

Risikoelementer: Der er ingen egentlige risici forbundet med dette projekt, idet Cameroun dog kan blive yderligere forsinket i HIPC processen, og at den endelige gældseftergivelse overfor Cameroun derfor bliver udskudt yderligere.

FNV * 73.B.186., Igangværende







Central Afrika

Demobiliserings- og reintegrationsprogram i De Store Søers Område


Demobiliserings- og reintegrationsprogram i De Store Søers Område

2002 - 2006

Styrelsen * 02/10 2002 * 19,00 mio. kr.

Verdensbanken

Bevilling 19,00 mio. kr. , forbrugt 18,00 mio. kr.

Status: Danmark har fra december 2002 støttet Demobiliserings- og reintegrationsprogrammet i De Store Søers Område, der ledes af Verdensbanken og støttes af en række bilaterale donorer. Programmet startede i april 2002. Projektets overordnede formål er at fremme mulighederne for økonomisk stabilisering og genopbygning i De Store Søers Område. Projektets umiddelbare formål er 1. at skabe en samlet regional ramme for aktiviteter indenfor demobilisering og reintegration, 2. at opbygge en rådgivningsplatform, der på nationalt plan kan assistere med at formulere nationale demobiliserings- og reintegrationsprogrammer, 3. at demobilisere cirka 350.000 kombatter (såvel oprørsgrupper som soldater fra regeringsstyrker, der har været involveret i konflikter i De Store Søers Område), og 4. at bistå med den økonomiske og sociale reintegration af demobiliserede tidligere oprørere.

Der arbejdes med følgende fire komponenter indenfor programmets: 1) Nationale programmer i opfølgning af fredsaftaler. De nationale programmer udgør 80% af det overordnede programs ramme på 500 millioner USD. 2) Specielle projekter der iværksættes udenom nationale regeringer, som føle af deres manglende kontrol over et givet landområde 3) Regionale projekter og 4) Program ledelse.

De nationale programmer udgør 80% af det overordnede programs ramme på 500 millioner USD. Der er etableret nationale programmer for Burundi, Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik. De to første lande udgør de mest volatile i regionen. Implementeringen har været langsommelige som følge af den politiske ustabilitet i landene.

MDRP programmet var ved sin opstart en radikal og innovativ opfindelse, som i betragtning af sin størrelse og kompleksitet ikke tidligere har set sit lige. Det har derfor været nødvendigt med en lang planlægningsperiode. Man er nu nået til et stadie, hvor der de kommende år er udsigt til en transformation af programmet og større implementering.

AFR * 104.DRC.4., Igangværende






Centralasien

Centralasien - konflikt- og terrorismeforbyggelse


Centralasien - konflikt- og terrorismeforbyggelse

2004 - 2007

Styrelsen * 20/10 2004 * 10,70 mio. kr.

International Organisation for Migration og International Organization for Migration (IOM)

Bevilling 10,70 mio. kr. , forbrugt 4,95 mio. kr.

Status: Projektet administreres af International Organisation for Migration (IOM), der i samarbejde med Dansk Institut for Menneskerettigheder og Dansk Flygtningehjælp vil implementere 12 delprojekter i den centralasiatiske region i partnerskab med lokale organisationer og institutioner.

Projektet bygger på UNODC's globale program mod terrorisme med henblik på at fremme staters tilslutning og opfyldelse af migrations- og flygtningekonventioner og de universale konventioner og protokoller mod terrorisme. Nationalt og lokalt ejerskab til aktiviteterne er en forudsætning for implementeringen.

Danske og internationale flygtninge- og menneskerettighedsorganisationer har sammen med de lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer identificeret en række aktiviteter, som vil støtte målsætningen. Med nærværende bevilling vil Danmark finansiere kerneaktiviteterne, mens støtteaktiviteterne udbydes til andre donorer. EU-kommissionen, Norge og Sverige har vist interesse for at finansiere støtteaktiviteterne og forhandling pågår. De dansk finansierede kerneaktiviteter kan gennemføres selvstændigt, og deres succes er ikke afhængig af støtteaktiviteterne.

Projektet fokuserer på styrkelse af demokratiske institutioner til sikring af overholdelse af borgerlige og politiske rettigheder i Kirgizistan, Tadjikistan og Uzbekistan samt på forskellige spørgsmål vedrørende flygtninge, internt fordrevne og migranter for nævnte lande samt Kasakhstan. Geografisk fokuseres der især på Ferghana-dalen, hvor landene støder op til hinanden og etniske grupper overlapper grænserne.

Projektet er opdelt i følgende komponenter:

Politiske og Borgerlige rettigheder:
- Reformer inden for domstolene samt politi- og anklagemyndighed
- Håndtering af migrations- og flygtningespørgsmål
- Informationsspredning, vidensopbygning og dialogstyrkelse

Sociale og økonomiske rettigheder:
- NGO-netværk i Ferghana-dalen
- Informationsspredning og dialogstyrkelse

ASI * 104.Centralasien.3., Igangværende






Det sydlige Afrika

Regional vandressourceforvaltning i det sydlige Afrika
Støtte til regional miljøundervisning i det sydlige Afrika (REES)
SACUDE Sluse Universitetssamarbejde om naturressourceforvaltning
Regional vandressourcestrategi for Zambezi-floden (ZACPRO6.2)
Universitetssamarbejde om bymiljø (SACUDE IUA)


Regional vandressourceforvaltning i det sydlige Afrika

2004 - 2006

Akt 55 * 03/12 2003 * 39,00 mio. kr.

Danida og SADC, Watersector

Bevilling 39,00 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets overordnede formål er at bidrage til opnåelse af en bæredygtig adgang til vandressourcer, herunder øget regional integration, samt økonomisk udvikling, for nuværende og kommende generationer i det sydlige Afrika. Det regionale program udgør en integreret del af SADC's regionale strategiske handlingsplan. Programmet består af fire komponenter: 1. Regional konsulentfond. Gennem støtte til praktiske aktiviteter skal fonden medvirke til at fremme principperne i integreret vandressourceforvaltning. 2. Regional vandforskningsfond 3. Oplysning og information 4. Administration og programudvikling. Programudviklingen vil blive finansieret over en lokal fond, som vil blive administreret af en udsendt Danida rådgiver. Den udsendte rådgiver skal desuden være med til at fremme den regionale donorkoordinering samt identificere projekter for den kommende fase 2 af programmet.

Status: Programmet er endnu ikke påbegyndt. Komponent 3 om oplysning og information er blevet omformuleret i efteråret 2004. Rekruttering af en Danida rådgiver er afsluttet. Rådgiveren forventes at starte i slutningen af februar 2005.

Risikoelementer: Gennemførelse af ratificeringsprocessen for den reviderede SADC-vandprotokol er afgørende for at sikre at integreret vandressourceforvaltning bliver prioriteret og indarbejdet i de nationale politikker. SADC er under omfattende reorganisering. Det er afgørende for SADC at de igangværende, donorfinansierede aktiviteter forløber tilfredsstilende i denne omstillingsperiode, hvis donorerne fortsat skal være villige til at finansiere organisationens aktiviteter.

AFR * 104.Sydlige Afrika.1.MFS.20., Igangværende


Støtte til regional miljøundervisning i det sydlige Afrika (REES)

2000 - 2005

DANCED * 05/02 2001 * 0,05 mio. kr.
DANCED * 01/01 2002 * 13,35 mio. kr.

Danida og Department of Education

Bevilling 13,40 mio. kr. , forbrugt 11,34 mio. kr.

Status: Projektets overordnede formål er at bidrage til at styrke uddannelse, træning og folkelig oplysning inden for miljøbeskyttelse i det sydlige Afrika. Støtten til Regional Environmental Education Support (REES) omfatter såvel den formelle som den uformelle undervisningssektor og har en tværfaglig tilgang til miljøforhold.

SADC REES projektet har været under gennemførelse i mere end 24 måneder. Projektet leverer støtte til SADCs regionale miljøuddannelsesprogram. Projektet arbejder med kursusudvikling på 12 uddannelsesinstitutioner i hele SADC regionen, giver støtte til mere end 20 NGO’er og samarbejder med andre bilaterale miljøuddannelsesprojekter i det sydlige Afrika. På trods af, at de væsentligste planlagte mål er opnået har projektet anmodet om og fået godkendt en 12 måneders forlængelse til at afslutte og konsolidere enkelte væsentlige aktiviteter indenfor det eksisterende budget. Projektet forventes afsluttet i december 2005.

AFR * 104.Sydlige Afrika.1.MFS.17., Igangværende


SACUDE Sluse Universitetssamarbejde om naturressourceforvaltning

2000 - 2005

DANCED * 02/01 2000 * 0,14 mio. kr.
DANCED * 07/05 2001 * 0,24 mio. kr.
DANCED * 13/11 2001 * 9,10 mio. kr.
DANCED * 02/01 2002 * 0,80 mio. kr.

Danida, University of Natal, Education Policy Unit og PEMconsult A/S

Bevilling 10,28 mio. kr. , forbrugt 6,23 mio. kr.

Status: Formålet med projektet er at støtte opbygningen af en ressourcebase inden for bæredygtig landbrug i det sydlige Afrika blandt et konsortium af universiteter. Betydelige fremskridt er blevet gjort på hvert af de medvirkende universiteter med hensyn til at sikre træning i forvaltning af naturressourcer for studerende på bachelor- og kandidatniveau. Et succesfuldt fælles træningskursus med deltagelse af studenter og lærere fra det sydlige Afrika og fra danske universiteter er blevet afholdt. En projektundersøgelse blev afsluttet i slutningen af 2003 for at sikre at de planlagte mål gennemføres. Projektet har i 2004 arbejdet målrettet på træning af kandidater.

Projektet forventes afsluttet i december 2005.

AFR * 104.Sydlige Afrika.1.MFS.19., Igangværende


Regional vandressourcestrategi for Zambezi-floden (ZACPRO6.2)

2001 - 2003

Styrelsen * 13/12 2000 * 10,00 mio. kr.

Danida, SADC Water Sector Coordination Unit, Maseru og SADC, Watersector

Bevilling 10,00 mio. kr. , forbrugt 4,55 mio. kr.

Status: Projektets overordnede formål er at forbedre levevilkårene omkring Zambezi ved at fremme en bæredygtig udnyttelse af flodens vandressourcer.

Zambezi er den fjerdestørste flod i Afrika. Langs floden findes en række af regionens vigtigste naturlige vådområder, søer og flodmundinger med et vildtliv og en biologisk mangfoldighed, der er enestående for det sydlige Afrika. Flodens ressourcer har samtidig stor betydning for de omkringliggende landes økonomi, og ressourcerne vil i de kommende år blive udnyttet langt mere intenst. Store sæsonudsving i vandtilførslen kræver imidlertid nøje planlægning og koordination af forbrug.

Projektet indeholder 3 målsætninger:

  1. udvikling af strukturer for vandressourceforvaltning, særligt vedtagelsen af aftalegrundlaget for Zambezi River Basin Commission (ZAMCOM) og selve etableringen af kommissionen.
  2. udvikling af en integreret strategi for forvaltning af vandressourcerne i Zambezi; og
  3. etablering af systemer for vandressourceforvaltning

Det er en vanskelig proces at samle de otte lande, som floden løber igennem, om en fælles politik. Det blev derfor i 2002 aftalt i første omgang at fokusere på den første målsætning. Der er i 2004 sket betydelige fremskridt i etableringen af ZAMCOM, herunder også i etablering af de underliggende nationale komitéer. I juli 2004 blev det fælles aftalegrundlag om oprettelsen af ZAMCOM undertegnet af syv af landene. Zambia skrev ikke under, men ventes at følge trop i nær fremtid. Aftalen træder i kraft, når fem af de undertegnende stater har ratificeret aftalen. Projektet blev i oktober 2004 forlænget halvandet år inden for den eksisterende bevilling.

Den væsentligste risikofaktor knytter sig til den politiske vilje til oprettelsen af ZAMCOM. Med undertegnelsen i 2004 er denne risiko aftaget.

AFR * 104.Sydlige Afrika.1.MFS.11., Igangværende


Universitetssamarbejde om bymiljø (SACUDE IUA)

2000 - 2004

DANCED * 31/03 2000 * 9,08 mio. kr.

Danida og University of Natal, Education Policy Unit

Bevilling 9,08 mio. kr. , forbrugt 8,53 mio. kr.

Status: Projektet er afsluttet efter et års projektforlængelse efter forsinkelser p.g.a. decentralisering af projektet til 6 forskellige akademiske institutioner og en længere inceptionfase end forventet. Iværksættelsen af over 20 underprojekter har også vist sig at være vanskeligere end først antaget. På trods decentralisering og forsinkelser har projektet resulteret i udvikling af innovative læseplaner og fremmet øget mobilitet blandt lærere og studenter; f.eks. har over 60 studenter fra det sydlige Afrika besøgt Danmark og mere end 110 danske studenter og lærere har besøgt akademiske institutioner i det sydlige Afrika med det formål at deltage i fælles videnskabelige kurser samt opbygning af et kommunikationsnetværk. Regnskab afventes.

AFR * 104.Sydlige Afrika.1.MFS.18., Igangværende






Ecuador

Drikkevandsforsyning i Machala


Drikkevandsforsyning i Machala

1998 - 2005

UBK * 25/05 1998 * 50,08 mio. kr.
UBK * 21/06 1999 * 3,92 mio. kr.
UBK * 27/05 2002 * 13,14 mio. kr.

Danida og Municipality of Machala

Bevilling 67,14 mio. kr. , forbrugt 46,14 mio. kr.

Beskrivelse: Projektet har overordnet til formål, gennem installation af et vandrensningssystem, at øge den lokale befolknings adgang til rent drikkevand og derigennem opnå øget sundhed og reducere omfanget af vandbårne sygdomme, hvorved den almene livskvalitet og produktivitet i projektområdet kan forbedres. Med en rensningskapacitet på ca. 70.000 m3/dagligt sigter projektet mere specifikt mod at sikre, at mindst 45.000 husholdninger i området i år 2005 modtager drikkevand, som lever op til WHO´s kriterier. Den danske andel omfatter levering af udstyr og teknisk træning.

Status: Projektet blev forsinket bl.a. på grund af den finansielle krise i Ecuador i 1999-2000. Efterfølgende er bevillingen til projektet forhøjet, senest 27. maj 2002. Projektet forventes afsluttet primo 2005.

Risikoelementer: Den primære risiko vedrørende projektet relaterer sig til den makroøkonomiske situation i landet, hvor der fortsat kæmpes med stram likviditet.

SBK * 104.O.30.Ecuador.3., Igangværende






Egypten

Miljøsektorprogram
Gældsomlægning
Kontrolcenter for elforsyningen i Suez-kanalzonen
Vindmøllepark ved Suez-golfen
Støtte til miljøovervågning
Støtte til det egyptiske kystinspektorat
Zafarana vindmølle-projekt, fase 2
Demonstrationsvindmølleprojekt i Hurgada vindteknologicenter
Støtte til vandmyndighederne i Aswan
Majs- og hvedeblandingsmølle, pilotprojekt
Udfasning af bistand til vand og sanitet i Aswan
Støtte til opbygning af den egyptiske miljøforvaltning, fase 2
Det arabiske Initiativ: Dansk-egyptisk dialoginstitut i Kairo
Forskning i udvikling af lægemidler mod hepatitis
Vindatlas for Egypten
El Faiyum kornsilo-projekt
PS-projekt mellem A.P.Møller - Mærsk A/S og Suez Canal Container Terminal S.A.E.
30.000 tons kornsilo ved El Huseiniya


Miljøsektorprogram

2001 - 2008

Akt 311 * 09/08 2000 * 387,40 mio. kr.

Danida og Egyptian Environmental Affairs Agency (EEAA)

Bevilling 387,40 mio. kr. , forbrugt 103,75 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets målsætning er gennem decentralisering at assistere den egyptiske regerings bestræbelser på at forbedre miljøtilstanden, udvikle miljøforvaltningen i relevante egyptiske institutioner, at etablere regulative rammer for overholdelse af miljølovgivningen og støtte den private industri i at reducere miljøbelastningen. Programmet består af følgende komponenter:

  1. Styrkelse af decentral miljøforvaltning i to guvernorater
  2. Miljø -oplysning og -uddannelse
  3. Styrkelse af miljøforvaltning i tre regioner
  4. Indførelse af miljøvenlig og omkostningseffektiv produktion i den private industri
  5. Styrkelse af miljøovervågning

Programmet skal gennem decentralisering af miljøadministrationen formindske de miljøproblemer, som navnlig påvirker den fattige del af befolkningen. Den egyptiske industri udsætter især denne gruppe for forurenende udslip til vand, jord og luft. Fattige egyptere arbejder ofte i virksomheder med et ringe arbejdsmiljø. De fattigste boligområder er ofte uden sanitet og organiseret affaldsindsamling, hvilket forurener nærmiljøet.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Identifikation af regionalkontorer 3 3
2. Øget miljøbevidsthed i befolkningen gennem multimediepakker 3 3
3. Miljøforbedringsprojekter på virksomheder 24 24
4. Overførsel af ansvar for implementering af EIMP ledelsen til EEAA 1 1
5. Demonstrationsprojekter til opfyldelse af miljøhandlingsplaner igangsat 8 8
6. 22 miljøkontorer i governoraterne er blevet opgraderet 22 22

Status: Programmet gennemføres som planlagt. Med en ny programadministration blev der i 2004 udarbejdet en konsolideringsstrategi frem til udgangen af 2008. Opbygningen af en tredje regional miljøadministration blev startet og otte miljøprojekter indenfor sanitet, vandforsyning og affald i governoraterne Beni Suef og Aswan blev igangsat. Ansatte fra 22 lokale miljøkontorer blev trænet og miljøtilsynet blev forbedret. Indenfor den private industri fik 24 virksomheder støtte og vejledning til at reducere miljøpåvirkningen. Programadministrationen blev forenklet med henblik på integration i den egyptiske miljøadministration og en overdragelsesproces af programmet blev startet. Den nye regerings decentraliseringsstrategi har styrket programmets indsats i governoraterne.

Risikoelementer: De egyptiske parter ansatte i 2004 yderligere personale til programmets gennemførelse. Kapaciteten til at koordinere støtten blev forbedret, men der er stadig et væsentligt behov for at styrke administrationen af specielt miljøfonden i Miljøministeriet og at gennemføre en reel decentralisering. Sektorreformer samt forbedret koordinering mellem myndighederne er stadig nødvendig for at opnå en reel forbedring af miljøet.

MELA * 104.Egypten.806, Igangværende


Gældsomlægning

1992 - 2016

Akt 114 * 19/02 1992 * 965,00 mio. kr.

Danida, Eksportkreditfonden (EKF) og Industri- og handelsstyrelsen under Erhvervsministeriet

Bevilling 965,00 mio. kr. , forbrugt 301,46 mio. kr.

Beskrivelse: På baggrund af den multilaterale aftale i Parisklubben i maj 1991 om sanering af Egyptens gæld indgik Danmark den 27. maj 1992 en bilateral aftale med Egypten om omlægning af Egyptens udeståender til Danmark (ca. 775 mio. kr. eksportkreditgæld og ca. 750 mio. kr. statslånsgæld). 50% af eksportkreditgælden blev eftergivet i form af en nedsættelse af renten. Rentesubsidiet, som finansieres af bistandsmidlerne, løber frem til 2016. Finansudvalget bevilgede hertil et beløb på op til 965 mio. kr. Status: I 2004 udbetaltes i alt 12,28 mio. kr. På grund af den lave rente i forhold til den, der gjorde sig gældende på bevillingstidspunktet, vil hele bevillingen næppe blive opbrugt.

Risikoelementer: Der er ingen risici forbundet med rentesubsidiet.

FNV * 104.Egypten.14., Igangværende


Kontrolcenter for elforsyningen i Suez-kanalzonen

1996 - 2008

Styrelsen * 11/09 1996 * 11,30 mio. kr.
Akt 204 * 20/05 1998 * 250,80 mio. kr.

Danida og Egyptian Electricity Authority

Bevilling 262,10 mio. kr. , forbrugt 255,30 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets målsætning er at bidrage til den økonomiske udvikling af Suez-kanalzonen og Sinai-halvøen gennem en pålidelig, optimal og omkostningsbesparende udnyttelse af det egyptiske transmissionsnet. Projektet omfatter bl.a. et kontrolsystem med tilhørende kommunikationssystem til overvågning og operation af transmissionssystemet og 70 transformerstationer underlagt det regionale kontrolcenter, som igen er underlagt det nationale egyptiske kontrolcenter. Projektet dækker byer nær Suez-kanalen, hvor der sker en væsentlig industriel vækst samt Sinai-halvøen, hvor både landbrugsudvikling og turisme er vigtige aktivitetsområder.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Kontrolcenter etableret og personale uddannet 1 1

Status: Der blev i 1998 indgået kontrakt med to danske joint venture-virksomheder om gennemførelsen af den danske del af projektet. Bygningsarbejde og opførelse af kontrolcenterbygning, transformerstationer, inspektionen af 530 km transmissionslinier samt installation af lyslederkablerne er færdiggjort. Skader på samtlige lyslederkabler under projektet er under udskiftning. For at sikre, at de lokalt ansatte er i stand til at vedligeholde centret er der indgået en aftale om træning af nyt personale og vedligeholdelse af centret frem til 2008. For yderligere at sikre optimal udnyttelse af vindenergien er det besluttet at opgradere kontrolcentret, så det kan overvåge alle vindmøller i parken.

Risikoelementer: Det væsentligste risikoelement under projektet er, at de egyptiske samarbejdspartnere ikke som planlagt vil få den optimale udnyttelse af det moderne kontrolcenter, hvilket Danida imidlertid har forsøgt at afhjælpe via en forøget trænings- og reservedelspakke under projektet.

MELA * 104.Egypten.31, Igangværende


Vindmøllepark ved Suez-golfen

1994 - 2008

Akt 183 * 06/04 1994 * 210,00 mio. kr.
Akt 228 * 17/06 1998 * 52,00 mio. kr.

Danida og New and Renewable Energy Authority (NREA)

Bevilling 262,00 mio. kr. , forbrugt 254,94 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets målsætning er at bidrage til udnyttelse af Egyptens betydelige vindkraftressourcer ved at demonstrere det økonomiske og produktive potentiale af en større vindmøllepark, med en kapacitet på 60 Megawatt, tilsluttet det nationale transmissionsnet. Projektet forventes at bidrage til opbygningen af de egyptiske myndigheders ekspertise og kapacitet til at opføre, drive og vedligeholde store vindmølleparker.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Anden og sidste halvdel af vindmølleparken på 30 Megawatt idriftsat 30 30

Status: Første halvdel af vindmølleparken blev afsluttet og officielt overdraget til den egyptiske regering i marts 2001, mens anden halvdel af vindmølleparken (30 Megawatt) blev etableret i 2003. Der er behov for mere træning af de ansatte på vindfarmen med henblik på effektiv vedligeholdelse og rengøring af vindmøllerne. Der er derfor indgået en trænings og vedligeholdelsesaftale frem til 2008. Det har under indkøringsperioden vist sig, at vindmøllevingerne hurtigt bliver belagt med sand og derfor ikke producerer optimal energi. Rengøring af vingerne er hidtil sket manuelt under yderst utilfredsstillende arbejdsforhold. Det er derfor besluttet at udbyde installering af en vingevaskermaskine.

Risikoelementer: Under etablering af anden fase af vindmølleparken er det væsentligste risikoelement, at man fra egyptisk side ikke som planlagt vil være i stand til at opfylde tilbagebetalingsforpligtelserne i den indgåede danske blandede kreditfinansiering. Det er endvidere et risikoelement, at de egyptiske ansatte ikke vil være kvalificerede til at vedligeholde vindmølleparken, hvorfor der er indgået en service og rådgivningsaftale frem til 2008.

MELA * 104.Egypten.19, Igangværende


Støtte til miljøovervågning

1995 - 2004

Akt 20 * 11/10 1995 * 79,60 mio. kr.

Danida og Egyptian Environmental Affairs Agency (EEAA)

Bevilling 79,60 mio. kr. , forbrugt 75,87 mio. kr.

Beskrivelse: Projektet støtter opbygningen af et nationalt program til overvågning af udledningen af forurenende stoffer samt af luftforurening og miljøtilstanden i havene omkring Egypten. Projektet fortsætter som en komponent under miljøsektorprogrammet fra midt 2001 til 2004 med en gradvis udfasning af den danske tekniske og finansielle assistance.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Opdateret og velfungerende luft og vandovervågningsprogram etableret 1 1

Status: Der er indkøbt og opsat måleudstyr til måling af vand- og luftkvalitet samt computere til behandling og lagring af indsamlede data. Udvalgte laboratorier gennemfører analyser i et kontraktbaseret samarbejde mellem den egyptiske miljøstyrelse og institutionerne, og der er indgået kontrakter med seks laboratorier. Projektet, der startede i januar 1996, blev i starten væsentligt forsinket pga. toldspørgsmål og myndighedernes sene udpegning af egyptiske medarbejdere. For at undgå yderligere forsinkelser blev en række ændringer i projektets styring og gennemførelse introduceret i begyndelsen af 1998.

Projektet har herefter etableret de planlagte målestationer og foretaget kystvandsmålinger i overensstemmelse med tidsplanen. Data fra projektet bliver nu brugt som basisinformation i den egyptiske miljøtilstandsrapport, som i øvrigt viser, at især luftforureningen er høj i Egypten. Projektet blev afsluttet i 2004 og der afventes endelig rapport.

Risikoelementer: Et væsentligt risikoelement var, at der ikke ville være tilstrækkelig kvalificeret egyptisk personale og tilstrækkeligt budget til vedligeholdelse af programmet. Denne risiko blev i 2004 elimineret, da de egyptiske myndigheder har ansat ekstra personale til programmet og da der på finansloven er afsat midler til vedligeholdelse af informations- og moniteringsprogrammet. Programmet er således afsluttet med succes.

MELA * 104.Egypten.26., Igangværende


Støtte til det egyptiske kystinspektorat

1995 - 2005

Styrelsen * 14/12 1994 * 6,30 mio. kr.
Akt 230 * 17/06 1998 * 57,60 mio. kr.

Danida og Shore Protection Authority (SPA)

Bevilling 63,90 mio. kr. , forbrugt 22,31 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets overordnede målsætning er at beskytte kystzonen og at afhjælpe problemer omkring kysterosion på en miljømæssig forsvarlig måde. Projektet støttede i fase 1 det egyptiske kystsikringsinspektorat gennem træning og levering af teknisk udstyr. Fase 2, inkluderer også støtte til to institutter (Coastal Research Institute and Hydraulic Research Institute) under det nationale vandforskningsinstitut (NWRC). Fasen er opdelt i to dele: Trin 1 der støtter organisatorisk udvikling af kystinspektoratet samt definerer samarbejdsprocedurer for de tre institutioner. Trin 2, sikrer udarbejdelse af en national kystsikringsplan.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. En kystsikringsplan etableret for et udpeget område i Egypten 1 1

Status: Projektaktiviteterne forløber planmæssigt. Der gennemføres træning af de ansatte i kystinspektoratet og træning af decentrale enheder i data -indsamling og -behandling. Endelig national plan forventes som planlagt at være fuldendt og vedtaget ved udgangen af 2005. I løbet af 2004 ansatte de egyptiske myndigheder ekstra personale til udarbejdelse af den nationale plan. Det har tidligere været et problem, at personalet ikke havde tid til at deltage i trænings og udviklingsprogrammer. Indenfor det sidste år er denne situation ændret væsentligt. Flere ansatte end planlagt deltager aktivt i udarbejdelsen af den nationale plan og der indsamles tilstrækkelige måleresultater. Der sker endvidere koordinering til ministerier så som turistministeriet og miljøministeriet for at etablere en klarere kystsikringslovgivning og håndhævelse heraf.

Risikoelementer: En væsentlig risiko har været, at der fra egyptisk side ikke blev afsat tilstrækkeligt personale til indsamling af data og til forberedelse af kystsikringsplanen. Denne risiko er nu elemineret, da der er ansat tilstrækkeligt kvalificeret personale.

MELA * 104.Egypten.23., Igangværende


Zafarana vindmølle-projekt, fase 2

2002 - 2004

UBK * 18/11 2002 * 61,13 mio. kr.

Danida og New and Renewable Energy Authority

Bevilling 61,13 mio. kr. , forbrugt 54,19 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets formål er at bidrage til Egyptens nationale udvikling ved at levere ren, omkostnings-effektiv energi samt demonstrere, at der er bæredygtige produktionspotentialer for store vindmølleparker. Endvidere er det formålet at opbygge den nødvendige kapacitet og knowhow hos "New and Renewable Energy Authority", som står for promoveringen af vedvarende energikilder i Egypten. Projektet samfinansieres med gavebistand. Under den blandede kredit finansieres design og implementering af en 30 MW vindmøllepark, herunder leverance og installation af vindturbiner, fundamenter og kontrol- og monitoreringssystemer. Projektet er anden fase af en samlet dansk vindmøllepark på 60 MW, hvoraf den første del allerede er finansieret via gavebistand.

Status: Første del er afsluttet og officielt overdraget til den egyptiske regering efter indvielsen i marts 2001. Anden del blev overdraget i 2004.

Risikoelementer: Den primære risiko vedrører den finansielle side af projektet, hvor økonomien i projektet afhænger af salgsprisen på el. Det vurderes dog ikke at udgøre en væsentlig risikofaktor, idet såvel projektejeren som elselskabet, der aftager elektriciteten, hører under det samme ministerium, hvorfor det må forventes, at projektets levedygtighed sikres fra centralt hold.

SBK * 104.O.30.Egypten.2., Afsluttet


Demonstrationsvindmølleprojekt i Hurgada vindteknologicenter

1991 - 2003

Danida * 31/05 1990 * 2,80 mio. kr.
Akt 69 * 30/01 1991 * 35,30 mio. kr.

Danida og New and Renewable Energy Authority (NREA)

Bevilling 38,10 mio. kr. , forbrugt 38,10 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets målsætning har været at opbygge de institutionelle rammer for en langsigtet udnyttelse af vindenergi. Dette søges opnået gennem: Etablering af et nationalt vind-energicenter og -teknologicenter, konstruktion af en demonstrationsvindmøllepark i Hurghada, udarbejdelse af et vindatlas for Suez-golfen, samt tilvejebringelse af en hovedplan for den fremtidige udnyttelse af vindenergi i Egypten.

Status: Vindenergicentret og demonstrationsvindmølleparken i Hurghada blev indviet i januar 1996, og Vindatlasset for Suez-golfen blev færdiggjort i efteråret 1996 og udgivet som en kommerciel tilgængelig publikation. Endvidere blev hovedplanen for den fremtidige udnyttelse af vindenergi afleveret til den egyptiske samarbejdsorganisation, hvorved projektet havde nået sine målsætninger og blev afsluttet. Imidlertid igangsatte Danida i 2002 og 2003 en opgradering af demonstrationsvindmølleparken under den eksisterende bevilling for at sikre projektets levedygtighed. Opgraderingen blev færdiggjort i 2003 og der afventes endelig rapport.

Risikoelementer: Risikoelementet for projektets bæredygtighed omfatter en egyptisk nedprioritering af den fremtidige udnyttelse af vindenergi i Egypten, hvilket imidlertid ikke anses som værende et væsentlig risikoelement længere, da de egyptiske myndigheder i 2004 har tilkendegivet yderligere interesse for etablering af flere vindmølleparker i Suez-golfen via bl.a. den danske blandede kreditordning.

MELA * 104.Egypten.7, Igangværende


Støtte til vandmyndighederne i Aswan

1997 - 2005

Akt 198 * 23/04 1997 * 38,00 mio. kr.

Danida og Aswan Water Authority (AWA)

Bevilling 38,00 mio. kr. , forbrugt 37,39 mio. kr.

Beskrivelse: Projektet har som formål at forbedre leveforholdene og sundhedstilstanden i Aswan gennem støtte til det lokale vandforsyningsselskab (AWA), således at det bliver i stand til at sikre en pålidelig drift af guvernoratets vandforsyning med tilhørende sanitære anlæg. Projektet blev etableret i 1996. Oprettelsen af selskabet indebar, at vandforsyningen fremover skulle administreres på lokalniveau. Dette var en af betingelserne for, at Danida kunne gå ind i sektoren i overensstemmelse med den generelle politik.

Den danske bistand støtter udviklingen af forsyningsselskabet, så det kan fungere med udstrakt teknisk og finansiel autonomi. Bistanden omfatter rådgivningsbistand til organisationsudvikling, teknisk træning, etablering af edb-baseret bogholderi samt udstyr til drift og vedligeholdelse. Herudover ydes støtte til en yderligere udbygning af vandforsyningen i Edfu-distriktet.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Vand- og sanitetspolitik samt administration heraf forbedret 1 1

Status: Næsten alle projektaktiviteter blev afsluttet ved udgangen af 2004. Projektet har vist gode resultater i form af forbedret vandforsyning og sanitetsforhold. Borgerinddragelse ved beslutninger er blevet almindeligt og der er opnået en væsentlig bedre administration af vandforsyningsselskabet. Projektet har forbedret rentabiliteten, som fortrinsvist skyldes øgede indtægter gennem et mere effektivt brugerbetalingssystem, som fx har medført refusionen af 9 mio. egyptiske pund i manglende tilbagebetalinger fra Finansministeriet samt 31% øgede indtægter fra henholdsvis brugerne i Aswan og 65% fra brugerne i Edfu. Ligeledes har reparationer og bedre kontrol reduceret vandspildet, og sikret at hen ved 70.000 mennesker i tre byer har fået forbedret levering af rent drikkevand. Over 13.000 illegale vandtilslutninger er blevet identificeret, hvoraf ca. 6.000 allerede er blevet betalende brugere hos AWA. På personalesiden har 1.069 medarbejdere i administrative og tekniske afdelinger fået forbedret deres administrative og tekniske kundskaber, og hen ved 120 servicemedarbejdere har fået forbedret deres viden om brugerservice og administration. Projektet blev forsinket på grund af problemer med egyptiske underleverandører. Projektaktiviteterne konsolideres i en afslutningsfase over 2-3 år.

Risikoelementer: En væsentlig risiko er, at gennemførelse af vandsektorreformen forsinkes. Der synes dog ved vedtagelsen af to nye vanddekreter i 2004 at være betydelig vilje hos den nye egyptiske regering til at gennemføre de nødvendige reformer inden for kort tid.

MELA * 104.Egypten.34, Igangværende


Majs- og hvedeblandingsmølle, pilotprojekt

2000 - 2004

Akt 68 * 29/11 2000 * 31,10 mio. kr.

Danida og General Company Storage and Holding Company for Rice Mills, Flour Mills and Food Stores

Bevilling 31,10 mio. kr. , forbrugt 32,39 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets målsætning er at bidrage til Egyptens fødevaresikkerhed ved at fremme en højere grad af selvforsyning og mindske afhængigheden af importeret hvede til fremstilling af brød. Dette sker ved at introducere brød fremstillet af hvede blandet med majsmel fremstillet af lokalproduceret majs. Der er tale om et pilotprojekt, hvor hvedemelet til baladybrød, der udgør næringsgrundlaget for størstedelen af befolkningen, på forsøgsbasis tilsættes 20 pct. majsmel. Møllen vil producere ensartet blandingsmel i større målestok, og vil blive opført i tilknytning til hvedemøllen i Benha, der tidligere har undergået rehabilitering for Danida-midler. Der er planer om at introducere lignende majs- og blandingsmøller i tilknytning til andre centralt beliggende hvedemøller, såfremt pilotprojektet lever op til forventningerne.

Status: Projektet har været under forberedelse siden 1997, men er blevet forsinket på grund af procedurerne omkring Egyptens ratifikation af regeringsaftalen, der fandt sted i januar 1999, samt af et egyptisk ønske om visse ændringer i udstyrets design. Yderligere cirka fire måneders forsinkelse grundet problemer med toldbehandling af projektudstyr. Projektet, der blev gennemført af et dansk firma og med et dansk rådgivende firma som tilsynsførende, blev startet i januar 2001. Midlertidig overlevering af anlægget fandt sted i februar 2002, og efter et års garantiperiode fandt endelig overlevering sted i 2003. Endelig afslutning af projektet afventer tilbagebetaling af udestående til Danida.

Risikoelementer: Ingen væsentlige risikoelementer p.t.

MELA * 104.Egypten.35, Igangværende


Udfasning af bistand til vand og sanitet i Aswan

2004 - 2008

Styrelsen * 16/06 2004 * 30,40 mio. kr.

Danida og Aswan Water Authority (AWA)

Bevilling 30,40 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets overordnede formål er at forbedre sundhedstilstanden og levevilkårene i Aswan gennem forbedring af spildevands- og vandforsyningsforhold.

Projektets umiddelbare formål er at sikre, at de hidtidige danske projektaktiviteter i Aswan konsolideres og udfases, og at vandselskabet derefter kan forvalte guvernoratets vandafledning og vandforsyning på en bæredygtig måde. Projektet skal sikre forbedret vandforsyning, reduktion af vandværfternes driftsomkostninger, forbedret brugerservice og borgerinddragelse, udbygning af et fleksibelt brugerbetalingssystem, begrænsning af vandspild, og forbedret afledning og genbrug af spildevand.

Udover ovennævnte forbedringer skal konsolideringen sikre, at vandselskabet bliver i stand til at gennemføre to nyligt besluttede dekreter om drikke- og spildevand samt en kommende vandreform

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Konsolideringen af et velfungerende vandforsyningsselskab til forbedring af borgernes vandforsyning er indledt. 1 0

Status: Projektet er vedtaget af Dania styrelsen og afventer nu endelig godkendelse af den egyptiske regering, da der er tale om samfinansiering.

Risikoelementer: Hvis gennemførelsen af en samlet egyptiske vand- og sanitetsreform forsinkes mere end fem år yderligere, vil det kunne betyde, at vandselskabets rentabilitet vil være usikker pga. fortsat lave indtægter (lave tariffer) og høje udgifter (for meget personale). Med vedtagelsen af de to nye vanddekreter har regeringen dog nu vist vilje til at igangsætte reformen.

MELA * 104.Egypten.34.2, Igangværende

Støtte til opbygning af den egyptiske miljøforvaltning, fase 2

1994 - 2005

Styrelsen * 09/11 1994 * 5,70 mio. kr.
Akt 302 * 25/06 1997 * 23,40 mio. kr.

Danida og Egyptian Environmental Affairs Agency (EEAA)

Bevilling 29,10 mio. kr. , forbrugt 26,82 mio. kr.

Status: Projektets overordnede formål er en sikring af en forbedret miljøtilstand i Egypten. Dette formål skal opnås ved en styrkelse af miljøstyrelsens kapacitet til at iværksætte og administrere implementeringen af miljøloven (Law 4/94) både på centralt og decentralt niveau i Egypten.

I 1992 undertegnedes en protokol vedrørende dansk-egyptisk samarbejde inden for miljøområdet. En central del af dette samarbejde er dansk støtte til opbygningen af en egyptisk miljøstyrelse gennem et "twinning"-arrangement med den danske miljøstyrelse.

Den indledende fase af programmet (1993-94) omfattede rådgivning vedrørende den organisatoriske struktur for den egyptiske miljøstyrelse - EEAA (Egyptian Environmental Affairs Agency). I fase 1 af programmet (1995-97) blev støtten udvidet til også at omfatte sagsbehandling, samarbejde med fagministerier og opbygning af en decentral miljøadministration. Forsinkelser i etableringen af den egyptiske miljøstyrelse (ansættelse af personale m.v.) har medført en langsommere gennemførelse af den danske støtte end planlagt.

Fase 1 blev forlænget ud over dens planlagte udløb i oktober 1997 for at sikre sammenhæng med fase 2. Gennemførelsen af fase 2 påbegyndtes i begyndelsen af 1999. "Twinning"-arrangementet med den danske miljøstyrelse er blevet videreført under fase 2, som afsluttedes i december 2001. Project Completion Report blev leveret i januar 2002. En videreførelse af målingsaktiviteterne blev lagt ind under miljøprogrammet. Overskydende to millioner kroner fra projektet blev anvendt til at støtte et ligestillingsprojekt i governoraterne. Formålet med projektet er gennem information og uddannelse at fremme kvindernes situation i lokalsamfund. Den samlede støtte på 2 mio. kr. til ligestillingsenheden blev overført til EEAA i december 2002 og indgår derfor under et decentralt administration. Projektet blev afsluttet i 2004 med etablering af 7 velfungerende trænings- og informationscentre i governoraterne. Endelig regnskab afventes.

MELA * 104.Egypten.24, Igangværende


Det arabiske Initiativ: Dansk-egyptisk dialoginstitut i Kairo

2004 - 2006

Styrelsen * 22/09 2004 * 20,00 mio. kr.

Danish-Egyptian Dialogue Institute

Bevilling 20,00 mio. kr. , forbrugt 8,42 mio. kr.

Status: Dialoginstituttet i Kairo er etableret, og bestyrelsen, der består af 3 egyptiske og 3 danske medlemmer, er udnævnt. Bestyrelsen holdt konstituterende møde 13. december 2004, hvor man besluttede at udnævne dr. phil Jakob Skovgaard-Petersen til direktør for instituttet. Den danske ambassadør i Cairo vil i de første to år fungere som bestyrelsesformand.

Projektet har til formål under Det Arabiske Initiativ at etablere et dansk-egyptisk dialoginstitut, der kan bidrage til at fremme dansk-europæisk-arabisk dialog omkring spørgsmål af aktuel betydning for Egypten og Mellemøst-regionen såvel som for Europa såsom demokratisering, retsreformer, menneskerettigheder og styrkelse af civilsamfundene. Det er endvidere hensigten, at instituttet skal anvendes i forbindelse med gennemførelsen af andre projekter under Det Arabiske Initiativ. Instituttet placeres i Kairo og oprettes som en selvstyrende institution i samarbejde med den egyptiske Al Ahram Foundation. Nærværende bevilling vil blive anvendt dels til instituttets aktiviteter, dels til finansiering af en service-aftale med Al Ahram, dækkende leje af kontorlokaler og kontordrift etc., løn til personale samt eventuelle projektansatte og/ eller stipendiater og anden drift. Bevillingen dækker udgifter i to år.

Instituttets virkefelt vil bl.a. inkludere møder og seminarer om politiske emner, som i Egypten traditionelt omfattes med skepsis. Al-Ahram befinder sig uden for det formelle regeringsapparat, men er samtidig så tæt på systemet, at det giver mulighed for at bevæge sig med nogen frihedsgrad. Det kan dog ikke udelukkes, at der i visse tilfælde vil blive gjort forsøg på at øve pression mod Instituttet og dets ledelse. Risikoen vurderes nødvendig for at opnå den ønskede gennemslagskraft.

MELA * 104.Arabiske Lande.1.MRD.9, Igangværende


Forskning i udvikling af lægemidler mod hepatitis

1992 - 2005

Styrelsen * 17/01 1992 * 4,77 mio. kr.
Styrelsen * 01/10 1995 * 4,89 mio. kr.
Styrelsen * 16/12 1998 * 6,49 mio. kr.
Styrelsen * 12/12 2002 * 2,70 mio. kr.

Odense Universitet, Menoufia University, Tanta University og Statens Seruminstitut

Bevilling 18,84 mio. kr. , forbrugt 18,69 mio. kr.

Status: Gennem projektets første tre faser er egyptiske forskere uddannet, og der er etableret moderne laboratorier til lægemiddelforskning samt udviklet et samspil i Egypten mellem virologer fra de to involverede universiteter. Den afsluttende fases formål er at konsolidere den opbyggede forskningskapacitet i Egypten vedrørende organisk kemi og virologi samt at sikre den størst mulige bæredygtighed.

I 2004 er der i Egypten tildelt fem Ph.D.- og fem MS-grader, og der er 12 Ph.D. og 22 MS-studerende, der benytter laboratorierne til deres praktiske arbejde. Projektets forskning har i perioden 1992 - 2004 været offentliggjort i 98 publikationer i internationale tidsskrifter. Fem stipendiater fra Egypten har besøgt Syddansk Universitet i 2004 til oplæring i syntese af antivirale forbindelser. Projektets forskning har bevæget sig fra at være udelukkende rettet mod at finde lægemidler mod hepatitis B til at omfatte metoder og forskningsfaciliteter, der også kan anvendes i indsatsen mod andre infektionssygdomme. Med den opbyggede forskningskapacitet kan de egyptiske forskere aktivt bidrage til "drug discovery" mod latente infektioner, f.eks hepatitis, HIV og schistosomiasis. De ægyptiske forsker varetager nu alle projektets funktioner i Ægypten, men mener dog, at en forlængelse af udfasningsperioden vil forbedre projektets bæredygtighed i det lange perspektiv.

Projektet er under udfasning og udløber i 2005.

UDV * 104.DAN.8.L.102., Igangværende


Vindatlas for Egypten

1997 - 2005

Styrelsen * 06/11 1996 * 9,00 mio. kr.
Styrelsen * 07/08 2002 * 2,70 mio. kr.

Danida , Forskningscenter RISØ og New and Renewable Energy Authority (NREA)

Bevilling 11,70 mio. kr. , forbrugt 11,22 mio. kr.

Status: Projektet består af to faser. Fase 1 omhandler dels en opdatering og udvidelse af et tidligere udarbejdet regionalt

vindatlas for Suez-bugten, udarbejdelsen af et fugletrækatlas samt udarbejdelsen af retningslinjer for planlægning af vindmølleparker i fremtiden. Desuden udarbejdes en skitse til et nyt vindatlas for hele Egypten gennem analyser af eksisterende meteorologiske data, en evaluering af målestationerne og en gennemgang af vindmølleparkers miljømæssige konsekvenser. Fase 2 består i udarbejdelsen af det endelige vindatlas for Egypten.

På trods af et stærkt forsinket projektforløb grundet bl.a. minerydningsproblemer er den oprindelige projektplan næsten blevet fulgt. Ansatte er blevet trænet i dataindsamling, databehandling, sikkerhedsregler samt opgradering og vedligeholdelse af måleudstyr og anlæg.

Der er udarbejdet retningslinier for miljøkonsekvensvurderinger af vindmølleparker; sikkerhedsregler for arbejde i målemaster er udarbejdet; tre satellit-kommunikations målestationer er blevet opgraderet og såvel hardware som software er opdateret

En endelig færdiggørelse og overdragelse af vindatlasset forventes at ske i 2005, efter gennemførelse af de sidste dataopdateringer og gennemførelse af ekstra træningsmoduler for nyansatte.

MELA * 104.Egypten.32, Igangværende


El Faiyum kornsilo-projekt

2004 - 2007

UBK * 02/06 2004 * 11,20 mio. kr.

Danida og Egyptian Holding Company for Silos and Storage (EHCSS)

Bevilling 11,20 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Status: Formålet med projektet er at opføre et siloanlæg med en kapacitet på 30.000 tons ved El Faiyum sydvest for Kairo. Ved etablering af en moderne kornopbevaringsfacilitet reduceres svindet af korn i forhold til den nuværende opbevaringsform under åben himmel. Desuden forbedres arbejdsmiljøet for de ansatte, og påvirkningen på det omkringliggende miljø begrænses. Overordnet vil projektet bidrage til at øge Egyptens fødevaresikkerhed og begrænse importen af korn.

Projektet har været i udbud og evaluering heraf forventes færdig i 1. kvartal 2005.

SBK * 104.O.30.Egypten.8., Igangværende


PS-projekt mellem A.P.Møller - Mærsk A/S og Suez Canal Container Terminal S.A.E.

2003 - 2006

Danida * 11/06 2003 * 10,48 mio. kr.

Danida og Suez Canal Container Terminal

Bevilling 10,48 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Status: Første fase af containerterminalen er taget i brug den 2. oktober 2004. Havnen blev officielt indviet af præsident Hosny Mubarak den 2. december 2004. 41 skibe har anløbet havnen i sidste kvartal af 2004 og ca. 17.000 containere er blevet lastet og losset. Alene i december 2004 er der blevet losset ca. 13.000 containere. Der har hidtil kun været tale om containere i international transit, som omlades fra et skib til et andet. I marts 2005 vil terminalen også kunne transportere gods ind og ud af Egypten. På grund af stor interesse for brug af terminalen, er det allerede nu vedtaget at fremskynde bygningen af næste fase.

338 personer, hvoraf 329 er egyptere, er ansat per 31. december 2004. Støtten under PS-Programmet er blevet brugt til træning af hele personalet, hvor en del træning har fundet sted på andre APM terminaler. Først i 2005 vil PS-Programmet blive anmodet om refundering af den afholdte træning.

ERH * 104.Egypten.29-200, Igangværende


30.000 tons kornsilo ved El Huseiniya

2000 - 2005

UBK * 11/12 2000 * 6,90 mio. kr.

Danida og General Authority of Supply Commodities

Bevilling 6,90 mio. kr. , forbrugt 5,77 mio. kr.

Status: Projektets formål er at øge projektområdets selvforsyning af korn gennem kvantitets- og kvalitetsmæssige forbedringer af oplagring af korn og derigennem mindske de p.t. omfattende valutaudgifter til import. Den danske leverance består af levering og installation af udstyr, herunder transportbånd, rense- og støvopsamlingssystem, automatisk sprøjteanlæg og stålsiloer samt træning.

Projektet er under implementering, men er blevet lettere forsinket grundet forhold uden for den danske kontrakt. Projektet forventes færdiggort i 2. kvartal 2005.

SBK * 104.O.30.Egypten.4., Igangværende






Eritrea

Støtte til uddannelsessektoren
Støtte til uddannelsessektoren i Eritrea, pilotfase
Støtte til landbrugssektoren i Eritrea, pilotfase
Støtte til retsvæsenet i Eritrea


Støtte til uddannelsessektoren

2000 - 2005

Akt 52 * 11/11 1999 * 267,30 mio. kr.

Danida og Undervisningsministeriet

Bevilling 267,30 mio. kr. , forbrugt 208,73 mio. kr.

Beskrivelse: Formålet med sektorprogrammet er at bidrage til udviklingen af en veluddannet befolkning gennem støtte til Eritreas nationale program for styrkelse og udbygning af grundskolesektoren. I overensstemmelse med de globalt vedtagne målsætninger og strategier for Uddannelse for Alle og 2015-målene er programmet rettet mod at sikre lige adgang til en otteårig grundskole, der tager højde for Eritreas etniske, religiøse og sproglige mangfoldighed. Der lægges stor vægt på undervisning i lokalsprog i de første fem klassetrin (modersmålsundervisning) samt pigers adgang til uddannelse. Programmet bidrager endvidere til udvikling af de tekniske og kommercielle uddannelser. Med virkning fra 2002 blev Eritrea imidlertid opgivet som dansk programsamarbejdsland som følge af den fortsat utilfredsstillende politiske situation, hvorfor programmet udfases med udgangen af 2005. Af samme grund forudses den oprindelige bevilling til programmet ikke fuldt udnyttet.

Programmet består af fem komponenter: (1) Udvikling af læseplaner og lærebøger, (2) Byggeri og rehabilitering af grundskoler og pædagogiske ressourcecentre, (3) Fremme af læreruddannelse og institutionel kapacitetsudvikling, (4) Etablering af samarbejde mellem Asmara Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet og (5) Fremme af tekniske og kommercielle uddannelser herunder opførelse af en skole for tekniske og kommercielle uddannelser i havnebyen Massawa.

Udviklingen i de opstillede indikatorer for programmet har generelt udviklet sig positivt i perioden 2000-2004: På grundskoleniveau (1.-5. klasse) er nettoindskrivningen øget fra 41% i 1999 til 52% i 2004, og antallet af lærere, der opfylder de grundlæggende kvalifikationskrav, er øget fra 72% til 83% i samme periode. Den tekniske og kommercielle skole i Massawa ventes efter færdiggørelsen i første halvdel af 2005 i væsentlig grad at bidrage til opbygning af en kvalificeret lærerstab og gradvis forøgelse af kapaciteten i denne del af uddannelsessektoren.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Netto indskrevne (grundskoleniveau 1.-5. klasse)   51.50 (Girls 48.28)
2. Netto indskrevne (mellemskoleniveau 6.-7. klasse)   18.90 (Girls 16.88)
3. Kvalificerede lærere i grundskolen   83.1
4. Kvalificerede lærere i mellemskolen   28.2
5. Lærer/elev-ratio i grundskolen   47
6. Lærer/elev-ratio i mellemskolen   55
7. Kvalificerede lærer i grundskolen   83.1
8. Kvalificerede lærer i mellemskolen   28.2
9. Antal kvindelige lærere i grundskolen   35.9
10. Antal kvindelige lærere i mellemskolen   9.6

Status:

  1. Udvikling af læseplaner og lærebøger: 176 titler på skolebøger for klassetrin 1, 2 og 6 var i 2004 parate til at blive trykt lokalt i et oplag på 1,5 millioner baseret på et nyudviklet curriculum og nye læseplaner. Processen viste sig imidlertid mere kompliceret end først antaget, og kun bøger til første klasse nåede at blive fordelt til skolerne i 2004. Resten følger i 2005.
     
  2. Byggeri af pædagogiske ressourcecentre og grundskoler har bl.a. betydet skoleadgang for mellem 5.000 og 10.000 elever (sidste tal er baseret på toholdsskift, hvilket ofte anvendes i Eritrea).
     
  3. Læreruddannelse og kapacitetsudvikling: 32 koordinatorer for de pædagogiske ressourcecentre har gennemgået et efteruddannelsesforløb. Omkring 50 studerende forventes at færdiggøre en toårig diplomuddannelse i modersmålsundervisning. Endvidere er Eritreas etårige læreruddannelse blevet reformeret.
     
  4. Det mest markante resultat af samarbejdet mellem Danmarks Pædagogiske Universitet og Asmara Universitet er etableringen af et tidssvarende og omfattende fagligt bibliotek til brug for de studerende og uddannelsesfakultetets pædagogiske forskning. Hertil kommer et meget benyttet mediecenter, ligeledes til brug for de studerende og forskningsformål.
     
  5. Tekniske og kommercielle uddannelser: Skolen i Massawa er ca. 95% færdig og første elevindtag på ca. 150 elever ventes i første halvdel af 2005. 14 faglærere til skolen har gennemført mere end to års træning. Endvidere har fire lærere til de kommercielle fag gennemført tre måneders praktik og kurser i bl.a. elektronisk bogføring. For både de tekniske og kommercielle uddannelser er der udviklet curricula og lærermanualer. Et udkast til national plan for Technical and Vocational Training blev udarbejdet i 2003 og ventes integreret i en samlet plan for de tekniske og kommercielle uddannelser i Eritrea.

Risikoelementer: Det spændte forhold mellem Etiopien og Eritrea er fortsat kilde til betydelig risiko og ustabilitet samt medvirkende årsag til stor mangel på lærerkræfter og arbejdskraft til skolebyggeri.

AFR * 104.Eritrea.813., Igangværende


Støtte til uddannelsessektoren i Eritrea, pilotfase

1996 - 2000

Akt 140 * 10/01 1996 * 80,00 mio. kr.

Danida og Undervisningsministeriet

Bevilling 80,00 mio. kr. , forbrugt 75,13 mio. kr.

Beskrivelse: Projektet, en pilotfase forud for den egentlige sektorprogramstøtte fra 2000, var rettet mod forbedret og mere ligelig adgang til primæruddannelse samt øget kvalitet i undervisningen.

Status: Under projektet blev 17 nye skoler færdiggjort, 8 skoler istandsat, og en række eksisterende skoler udbygget med nye klasseværelser. Der blev opført et centralt boglager og 7 lokale boglagre samt 9 biblioteker. Skolebøger for 1.-5. klasse blev genoptrykt. Et pædagogisk ressourcecenter i tilknytning til lærerseminariet blev ligeledes opført og 20 decentrale ressourcecentre færdiggjort. Projektaktiviteterne er afsluttede, og kun enkelte reviderede regnskaber udestår. Risikoelementer: Krigen 1998-2000 og det efterfølgende fortsat spændte forhold mellem Etiopien og Eritrea var medvirkende til en meget omfattende mobilisering af landets mandlige befolkning. Dette medførte bl.a. stor mangel på arbejdskraft til skolebyggeri og -renovering samt mangel på kompetente lærerkræfter til undervisning i skolerne, hvilket var med til at forsinke projektaktiviteterne.

AFR * 104.Eritrea.813-1., Igangværende


Støtte til landbrugssektoren i Eritrea, pilotfase

1996 - 2002

Akt 376 * 22/05 1996 * 100,00 mio. kr.
Akt 41 * 09/11 2000 * 18,28 mio. kr.

Danida og Landbrugsministeriet

Bevilling 118,28 mio. kr. , forbrugt 117,77 mio. kr.

Beskrivelse: Formålet med landbrugssektorprogrammets pilotfase var at bidrage til en bæredygtig udnyttelse og styring af naturressourcer samt øget fødevaresikkerhed og landbrugsproduktion.

Status: Gennemførelsen af aktiviteterne har generelt været tilfredsstillende. På nuværende tidspunkt udestår alene revision af enkelte regnskaber.

Risikoelementer: Udviklingen i den politiske situation i Eritrea i 2001 førte til regeringens beslutning om at fjerne Eritrea fra listen over programsamarbejdslande, hvorfor samarbejdet inden for landbrugssektoren ophørte i 2002.

AFR * 104.Eritrea.805-1., Igangværende


Støtte til retsvæsenet i Eritrea

2001 - 2004

Akt 203 * 16/05 2001 * 36,60 mio. kr.

Danida og Justitsministeriet

Bevilling 36,60 mio. kr. , forbrugt 8,08 mio. kr.

Beskrivelse: Retssektorprojektet påbegyndtes i 2002 med henblik på støtte til de eritreiske bestræbelser på at udvikle en retsstat gennem støtte til det eritreiske justitsministerium og domstolene.

Status: I løbet af projektet er en række aktiviteter udført herunder (1) træning af dommere og anklagere; (2) ledelsestræning og træning i engelsk; (3) støtte til udarbejdelse af fem følgelove til den eritreiske grundlov (der endnu ikke er vedtaget); (4) træning af barfodsjurister; (5) installering af "Automated Case-flow Management System" med henblik på bedre sagshåndtering og (5) oprettelse af landsbydomstole.

Siden projektets start har det været hensigten at udarbejde en national strategi for udvikling af retsvæsenet i Eritrea. Det blev i 2002 fra dansk side gjort klart, at en sådan strategi var en forudsætning for at sikre bæredygtigheden. Da man fra eritreisk side ikke var villig til at udarbejde en sådan strategi, blev det fra dansk side i april 2003 besluttet at udfase projektet. På nuværende tidspunkt udestår alene det afsluttende regnskab, der afventes fra den eritreiske revisor.

Risikoelementer: Den politiske krise, der begyndte i september 2001 med fængsling af en række fremtrædende politikere og journalister, er fortsat uløst. De fængslede tilbageholdes stadig uden anklage og rettergang. Disse elementer, samt den manglende vilje til at udarbejde en strategi for udviklingen af retsvæsenet, har sat alvorlige spørgsmålstegn ved regeringens evne og vilje til at opbygge et retssamfund.

AFR * 104.Eritrea.10., Igangværende






Filippinerne

Ilocos Norte, Bangui Bay 25 MW vindmølle-projekt
Partido vandforsyning
Ilocos Norte, Bangui Bay vindmølle-projekt, fase II
Vandprojekt i Calamba
Vandprojekt i San Pablo
Vandprojekt i Guagua
Vandprojekt i Lopez


Ilocos Norte, Bangui Bay 25 MW vindmølle-projekt

2003 - 2005

UBK * 28/04 2003 * 46,71 mio. kr.
UBK * 15/12 2003 * 23,40 mio. kr.

Danida og Northwind Power Development Company

Bevilling 70,11 mio. kr. , forbrugt 63,34 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets formål vedrører etablering af en 25 MW vindmøllepark ved Bangui Bay i Ilocos Norte provinsen ca. 300 km nord for Manila. Det overordnede udviklingsformål med projektet er at skabe grundlag for bæredygtig økonomisk vækst i provinsen gennem ren og omkostnings-effektiv udnyttelse af forhåndenværende vindressourcer til elproduktion. Vindmølleparken forventes at reducere udslippet af bl.a. CO2 med ca. 55.000 ton per år.

Projektet vil være en af de første vindmølleparker af kommerciel størrelse i Filippinerne og forventes udover lokal beskæftigelse og udvikling af den lokale kapacitet inden for vindteknologi at kunne bane vejen for yderligere udnyttelse af landets vindkraftpotentiale, som samlet anslås til 70.000 MW.

Status: Implementering af projektet blev påbegyndt ultimo 2004 og forventes færdiggjort medio 2005.

Risikoelementer: Tyfoner i 2004 har forsinket projektet, men tyfonsæsonen slutter primo 2005, hvorfor der ikke forventes at være yderligere nævneværdige risici.

SBK * 104.O.30.Filippinerne.8., Igangværende


Partido vandforsyning

2000 - 2004

UBK * 22/05 2000 * 60,10 mio. kr.
UBK * 24/06 2004 * 2,50 mio. kr.

Danida og Partido Development Administration

Bevilling 62,60 mio. kr. , forbrugt 62,16 mio. kr.

Beskrivelse: Formålet med projektet er at sikre forsyning af rent drikkevand til Partido distriktet ved en rehabilitering og ekspansion af det eksisterende drikkevandssystem i distriktet. Projektet omfatter design og byggeri af syv separate vandforsyningssystemer med en samlet kapacitet på 47,000 m3 dagligt. Den danske leverance forventes at omfatte design, ingeniørarbejde, levering og installation af udstyr samt træning i anvendelse af udstyret.

Status: Projektet er afsluttet.

Risikoelementer: Projektets økonomi er som udgangspunkt svag, og derudover er der risiko for at forbrugernes tilslutning til systemet vil ske langsommere end først antaget. For at imødegå evt. problemer omlægges det danske lån i 2003 fra 10 års tilbagebetaling til 15 års tilbagebetaling, hvilket mindsker belastningen fra lånet i de første driftsår, og således sikrer midler til drift og vedligehold.

SBK * 104.O.30.Filippinerne.2., Igangværende


Ilocos Norte, Bangui Bay vindmølle-projekt, fase II

2004 - 2005

UBK * 01/11 2004 * 28,63 mio. kr.

Danida og Northwind Power Development Company

Bevilling 28,63 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Status: Projektet vedrører etablering af en 8,25 MW vindmøllepark ved Bangui Bay i Ilocos Norte provinsen ca. 300 km nord for Manila. Det overordnede udviklingsformål med projektet er at skabe yderligere grundlag for bæredygtig økonomisk vækst i provinsen gennem ren og om-kostningseffektiv udnyttelse af vindressourcer til el-produktion. Vindmølleparken forventes at reducere udslippet af bl.a. CO2 med ca. 15.000 ton per år. Projektet er fase II til en 25 MW vindmøllepark, der blev bevilget af Udvalget for Blandede Kreditter til finansiering den 8. april 2003.

Projektets økonomi er som udgangspunkt svag og der er i den forbindelse vanskeligheder med at sikre garanti for projektet. Både IFC og PhilEXim har vist interesse for garantistillelse, men ønsker mere betænkningstid. Projektet er udbudt og der er skrevet en betinget kommerciel kontrakt med Vestas A/S. Projektet forventes påbegyndt ultimo 2005.

SBK * 104.O.30.Filippinerne.10., Igangværende


Vandprojekt i Calamba

2003 - 2005

UBK * 27/01 2003 * 14,88 mio. kr.

Danida og Calamba Water District

Bevilling 14,88 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Status: Projektets formål er at forbedre såvel kvalitet som kvantitet af drikkevandsforsyningen i Calamba og dermed reducere risikoen for opståen af vandrelaterede sygdomme. Projektet vil bidrage til at forbedre mulighederne for økonomisk vækst og herigennem til en generel højnelse af levestandarden i Calamba distriktet. Projektet vil betyde en udvidelse og rehabilitering af det eksisterende forsyningssystem, således at yderligere 40.000 indbyggere i nye områder bliver forsynet med rent drikkevand, samt at lækager i det eksisterende system nedbringes med 25 pct.

Projektets implementering er forsinket grundet den interne godkendelsesproces i Filippinerne, men forventes udbudt primo 2006.

SBK * 104.O.30.Filippinerne.7., Igangværende


Vandprojekt i San Pablo

2003 - 2005

UBK * 27/01 2003 * 10,08 mio. kr.

Danida og San Pablo City Water District

Bevilling 10,08 mio. kr. , forbrugt 0,57 mio. kr.

Status: Projektets formål er at forbedre såvel kvalitet som kvantitet af drikkevandsforsyningen i San Pablo og dermed reducere risikoen for vandrelaterede sygdomme. Projektet vil bidrage til at forbedre mulighederne for økonomisk vækst og herigennem til en generel forbedring af levestandarden i San Pablo distriktet.

Projektet vil betyde en udvidelse og rehabilitering af det eksisterende forsyningssystem, således at yderligere 25.000 indbyggere i nye områder og 17.000 indbyggere inden for det eksisterende forsyningsområde bliver forsynet med rent drikkevand.

Projektets implementering er forsinket grundet den interne godkendelsesproces i Filippinerne, men forventes udbudt ultimo 2005 og implementering primo 2006.

SBK * 104.O.30.Filippinerne.4., Igangværende


Vandprojekt i Guagua

2003 - 2005

UBK * 27/01 2003 * 7,47 mio. kr.

Danida og Guagua Water District

Bevilling 7,47 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Status: Projektets formål er at forbedre såvel kvalitet som kvantitet af drikkevandsforsyningen i Guagua og dermed reducere risikoen for vandrelaterede sygdomme. Projektet vil bidrage til at forbedre mulighederne for økonomisk vækst og herigennem til en generel forbedring af levestandarden i Guagua distriktet.

Projektet vil betyde en udvidelse og rehabilitering af det eksisterende forsyningssystem, således at yderligere 20.000 indbyggere i nye områder bliver forsynet med rent drikkevand, samt at lækager i det eksisterende system nedbringes med 20 pct.

Projektets implementering er forsinket grundet den interne godkendelsesproces i Filippinerne, men forventes udbudt primo 2006.

SBK * 104.O.30.Filippinerne.6., Igangværende


Vandprojekt i Lopez

2003 - 2006

UBK * 27/01 2003 * 7,32 mio. kr.

Danida og Lopez Water District

Bevilling 7,32 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.

Status: Projektets formål er at forbedre såvel kvalitet som kvantitet af drikkevandsforsyningen i Lopez og dermed reducere risikoen for vandrelaterede sygdomme. Projektet vil bidrage til at forbedre mulighederne for økonomisk vækst og herigennem til en generel forbedring af levestandarden i Lopez distriktet.

Projektet vil betyde en udvidelse og rehabilitering af det eksisterende forsyningssystem, således at den eksisterende efterspørgsel kan imødekommes og yderligere 15.000 nye forbrugere kan forsynes med rent drikkevand. Projektets implementering er forsinket grundet den interne godkendelsesproces i Filippinerne, men forventes udbudt primo 2006.

SBK * 104.O.30.Filippinerne.5., Igangværende






Gaza/Vestbredden

Kommunal udvikling og forvaltning i det centrale Gaza
Støtte til fremme af demokrati, god regeringsførelse og respekten for menneskerettigheder i de palæstinensiske selvstyreområder (PRODEPA I-II)
Fiskeriprojekt i Gaza - konsolideringsfase


Kommunal udvikling og forvaltning i det centrale Gaza

1998 - 2007

Akt 301 * 02/09 1998 * 67,50 mio. kr.
Akt 175 * 16/05 2002 * 56,90 mio. kr.
Akt 175 * 16/05 2002 * 20,00 mio. kr.
Akt 5 * 27/10 2004 * 40,00 mio. kr.

Danida og Det palæstinensiske Selvstyre

Bevilling 184,40 mio. kr. , forbrugt 131,97 mio. kr.

Beskrivelse: Projektet tager udgangspunkt i de akutte behov, der eksisterer i kommunerne samt konsolidering af de opnåede resultater. Projektets fase 2. blev udvidet med seks nabokommuner i 2004 Projektets langsigtede formål er at skabe en bæredygtig forbedring af levevilkårene for indbyggerne i ti udvalgte kommuner i det centrale Gaza. Projektets umiddelbare formål er en forbedret kommunal service, herunder forbedringer og vedligeholdelse af den lokale infrastruktur. Der anvendes beskæftigelsesfremmende arbejdsmetoder, i projektkommunerne Al-Bureij, Nusseirat, Al-Maghazi, Zuwaida, Deir El-Balah, Al-Mussadar, Wadi El-Salqa, Wadi Gaza, Al- Mughraqa og Al-Zahra.

Projektet består af tre indbyrdes sammenhængende komponenter: 1. Institutions- og kapacitetsopbygning af de kommunale administrationer, 2. Forbedring af infrastruktur og 3. Udvikling af beboerorganisationer og involvering af den lokale befolkning.

Hovedaktiviteter: 1. Udvikling af kapacitet til planlægning og forvaltning af kommunerne, 2. Udvikling af kapacitet til forbedret kommunikation mellem kommuneforvaltningerne og borgerne, 3. Gennemførelse af arbejdsintensive infrastrukturforbedringer gennem lokale entreprenører og 4. Etablering af et bæredygtigt system for drift og vedligehold af infrastruktur.

Projektets organisationsstruktur og procedurer, der blev etableret i fase 1, er bibeholdt. Der er oprettet en projektstyringskomité, hvis formandskab varetages af ass. vice-minister fra Ministry of Local Government. De ti kommuners borgmestre og Repræsentationskontoret er fødte medlemmer. Endvidere er relevante ministerier (MoP og MoF) samt organisationer (UNRWA)repræsenteret.

I lyset af den alvorlige økonomiske og humanitære situation inkluderede projektets fase 2 en driftstøtte på 20 mio. kr. gennem Verdensbankens Emergency Services Support Programme. Driftstøtten, som fokuserede på vedligeholdelse af infrastrukturkomponenter, der er eller vil blive gennemført i kommuner blev afsluttet i 2004.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Stigende antal beboerorgani-
sationer engagereret i indkomst-
skabende aktiviteter og socialinfra-
structure projekter.
Støtte til 16 organisationer igangsat og gennemført. Støtte til 15 organisationer igangsat og gennemført.
2. Vilje og kapacitet til at finansiere vedligeholdelses-
komponent er i de fire oprindelige kommuner og fra 2005 også i de seks nye kommuner.
Videreudvikling af en strategisk plan for de fire kommuners fælles vedligeholdelses-
organisation. 1 bygning til fælles administration og udstyr opført.
1 bygning til en fælles vedligeholdelses-
organisation opført. Vedligeholdelses-
strategi for 10 kommuner under udarbejdelse.
3. Infrastruktur gennemført i fire kommuner med anvendelse af beskæftigelses-
fremmende metoder. Identificering af infrastruktur-
projekter for seks nye kommuner.
15 infrastruktur-
projekter i fire kommuner. 7 infrastruktur-
projekter identificeret i 6 nye kommuner.
15 infrastruktur-
projekter er igangsat. 10 er gennemført, og 5 projekter igang, men forsinket. 18881 mandedage anvendt i fire kommuner. 7 Kontrakter underskrevet til gennemførelse i 2005

Status: For at sikre fleksibilitet under de vanskelige forhold blev der skrevet kontrakt med et dansk konsulentfirma til implementeringen af projektets fase 2. Der er én rådgiver (team-leader) udstationeret i Gaza til varetagelse af den daglige ledelse af projektet. Der er endvidere aftalt to internationale korttidsrådgivere, som skal yde faglig støtte til institutions- og kapacitetsopbygningen i kommunerne. Desuden er der en udsendt projektkoordinator samt en lokal medarbejder til styringsenheden ved repræsentationskontoret.

Konflikten har gjort det vanskeligt, at få de internationale rådgivere til Gaza som planlagt. Der er udskiftet rådgivere, og der har været forsinkelser af planlagte rejser og dermed også gennemførelsen af de dertil relaterede aktiviteter. Indførelse af bygningsmaterialer m.m. til Gaza har været forsinket pga. israelske restriktioner.

Projektdokumentet pointerer vigtigheden af, at team-leaderen samt projektkoordinatoren kan arbejde i Gaza som planlagt. Med et skift af team-leaderen fra efteråret har der været et tomrum, som forventes indhentet i 2005.

Projektkoordinatoren har besøgt projektet regelmæssigt som planlagt. For at undgå fremtidige forsinkelser med input fra internationale korttidsrådgivere, vil der i videst muligt omfang blive anvendt velkvalificerede lokale konsulenter.

Implementeringen af institutions- og kapacitetsopbygning af kommunerne er fortsat den vanskeligste del af projektet, mens infrastrukturkomponenterne stort set kan gennemføres. Tilsvarende kendes fra projekter, der finansieres af andre donorer. Der foreligger nu gennemarbejdede planer for reform af den lokale selvforvaltning, hvor Danida gennem Verdensbanken vil gå ind med støtte, der sigter på en ensartet og forbedret offentlig forvaltning.

Første review af fase 2 gennemførtes i september 2003. Der justeres efter anbefalingerne. Efter bilaterale bistandskonsultationer og en formuleringmission i maj 2004 er projektet blevet udvidet til at omfatte ti kommuner.

Risikoelementer: Konflikten og den deraf afledte usikre politiske situation i området har været og er fortsat det væsentligste risikoelement for projektaktiviteternes vellykkede og planmæssige gennemførelse.

MELA * 104.Palæstina.19., Igangværende


Støtte til fremme af demokrati, god regeringsførelse og respekten for menneskerettigheder i de palæstinensiske selvstyreområder (PRODEPA I-II)

1998 - 2007

Styrelsen * 10/06 1998 * 19,00 mio. kr.
Akt 12 * 12/05 2001 * 35,00 mio. kr.

Danida og Det palæstinensiske Selvstyre

Bevilling 54,00 mio. kr. , forbrugt 29,15 mio. kr.

Beskrivelse: PRODEPA-programmet har til formål at fremme demokrati, god regeringsførelse og respekten for menneskerettighederne i de palæstinensiske selvstyreområder. Det umiddelbare formål er at støtte offentlige og halvoffentlige samt private palæstinensiske institutioner og menneskerettighedsorganisationer med henblik på at forbedre og forankre respekten for menneskerettigheder og demokrati.

Under første fase (PRODEPA I), der blev indledt i slutningen 1998, er iværksat støtte til følgende konkrete projektaktiviteter: 1. Etablering af en offentligt tilgængelig lovdatabase med Birzeit Universitet 2. udarbejdelse af en håndbog for dommere med Birzeit Universitet 3. opbygning af et retsmedicinsk institut på Al Quds Universitet 4. træning af fængselspersonale og forbedring af indsattes retssikkerhed 5. styrkelse af det palæstinensiske selvstyres forhandlingskapacitet i fredsprocessen med NAD/NSU (Negotiations Affairs Department/Negotiations Support Unit) 6. oprettelse af netværk af private Tv-stationer med henblik på styrkelse af ytringsfriheden.

Under anden fase, der blev indledt foråret 2001, er endvidere ydet støtte til: 7. Negotiations Affairs Department/ Negotiations Support Units program for 2002-2004 8. styrkelse af den palæstinensiske ombudsmandsinstitution PICCR (Palestinian Independent Commission for Citizens' Rights) 9. etablering af en uafhængig valgkommission CEC (Central Elections Commission) 10. støtte til den uafhængig valgkommissions IT-afdeling 11. udarbejdelse af vælgerliste i den uafhængige valgkommission 12. netværk af lokale Tv-stationer etablerer online nyhedsbureau (Ma'an Media Network).

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. CEC II: Formålet med den uafhængige valgkommission er at sikre at der kan gennemføres frie og retfærdige valg. Etablering af central IT-enhed i CEC bl.a. til varetagelse af register over vælgere Anskaffelse af det nødvendige IT-udstyr og expertise
2. NAD/NSU II: Rådgivning til PLO indenfor jura, økonomi og kommunikation med henblik på slutstatus-
forhandlinger med Israel
8 forhandlingsområder klargjort til slutstatus-
forhandlinger
4 forhandlingsområder klargjort til slutstatus-
forhandlinger
3. PICCR II: PICCR i stand til at varetage borgerenes interesser i sager der involverer Den palæstinensiske myndighed. Andel af sager involverende PA myndigheder som løses tilfredsstillende over 60% 74% af sager løst tilfredsstillende iflg. PICCR's 2004 årsrapport
4. CEC III: Formålet med den uafhængige valgkommission er at sikre at der kan gennemføres frie og retfærdige valg. Antal registrerede vælgere højere end ved valget i 1996 (> 1.028.280) 1,092,407 vælgere registreret ved udgangen af 2004
5. CEC IV: Formålet med den uafhængige valgkommission er at sikre at der kan gennemføres frie og retfærdige valg. Et nationalt valg gennemført under den uafhængige valgkommissions administration Præsidentvalg gennemført 9. januar 2005

Status: Projektaktiviteter iværksat under første fase af PRODEPA er i det væsentlige planmæssigt gennemført trods de vanskelige forhold. I august/september 2003 blev revisorpåtegnede regnskaber for de sidste aktiviteter godkendt med ekstern konsulentbistand og afsluttende rapporter udarbejdet. Vedrørende anden fase af PRODEPA besluttede regeringen i begyndelsen af 2002 på baggrund af den fortsatte væbnede konflikt, at en planlagt komponent vedrørende støtte til domstolene ikke skulle igangsættes. De dermed frigivne midler (15 mio. kr.) blev derfor overført til yderligere støtte til fattige kommuner i Gaza.

Øvrige aktiviteter under PRODEPA II er iværksat med udgangspunkt i anbefalingerne fra et review i 2001 samt en konsulentmission i 2003. Støtten til forhandlingsdepartementet (NAD/NSU) er fortsat. I fortsættelse af pilotprojekter fra 1997-98 støttes den palæstinensiske ombudsmandsinstitution PICCR som i 2004 deltog i møde med bl.a. den danske ombudsmand om etablering af en tilsvarende institution i Jordan. Støtten til NAD/NSU samt til PICCR gennemføres i donorsamarbejder med bl.a. UK, Holland, Norge, Schweiz og Sverige. Som led i reformprocessen i det palæstinensiske selvstyre blev i 2002 etableret en uafhængig palæstinensisk valgkommission (CEC) som i 2003 modtog dansk, hollandsk og norsk støtte. Yderlig dansk støtte blev bevilget i 2003 til etablering af en IT-afdeling i CEC med bl.a. dansk rådgivning. IT-afdelingen var etableret i sommeren 2004 og i efteråret 2004 blev et vælgerregister udarbejdet med yderlig dansk støtte. I december 2004 modtog CEC yderlig støtte, bl.a. til indkøb af valgurner i Danmark, med henblik på præsidentvalget i januar 2005. Endeligt blev i december 2004 godkendt støtte til Ma'an, som består af 11 uafhængige lokale Tv-stationer, der ønsker at etablere et fælles online nyhedsbureau med nyheder på arabisk, hebraisk og engelsk.

Risikoelementer: Al Aqsa-intifadaen, som blev indledt i september 2000, fortsatte igennem 2004. Den israelsk/ palæstinensiske konflikt og de generelle politiske, humanitære og sikkerhedsmæssige problemer nødvendiggør løbende justeringer i programmet og deraf følgende forsinkelser i implementeringen, bl.a. er støtten til retssektoren gledet ud. Sidst på året var der en mere positiv udvikling med øget dialog mellem israelere og palæstinensere.

MELA * 104.Palæstina.18., Igangværende


Fiskeriprojekt i Gaza - konsolideringsfase

2000 - 2004

Styrelsen * 21/06 2000 * 6,20 mio. kr.

Danida og Det palæstinensiske Selvstyre

Bevilling 6,20 mio. kr. , forbrugt 6,27 mio. kr.

Status: Pga. konflikten og de israelske restriktioner for sejlads ud for Gaza, blev forsøgs- og træningsfiskerifartøjet oplagt på stranden, og projektaktiviteterne sat i bero i efteråret 2000. I 2002 blev de landbaserede aktiviteter genoptaget.

Fiskeridirektoratets træningscenter er blevet renoveret og træning af den samlede fiskerisektor gennemført. Et radiosystem, der skal sikre fiskernes kommunikation er installeret. En skibbesætning er blevet uddannet i Egypten og kom tilbage til projektet i efteråret, inden et dansk team kom til Gaza i oktober 2003, hvor de gennemgik skibet. Det tekniske eftersyn viste, at skibet var godt vedligeholdt, og det kunne derfor sættes i vandet uden store omkostninger. Skibet blev indregistreret i Gaza efter gældende lov, og derefter afleveret til Fiskeridepartementet ultimo februar 2004. I foråret 2004 gav en dansk konsulent skibsbesætningen en kort introduktion til sejlads af skibet og de forbedrede fangstmetoder, som skibets udstyr kan tilbyde. Skibet sejles nu af den uddannede besætning, når det ikke hindres af de israelske myndigheders begrænsninger.

Ved udgangen af 2003 blev der skrevet kontrakt med hhv. en lokal rådgivende ingeniør og entreprenør. Det planlagte ophalingsanlæg, der skulle gennemføres alene med lokal ekspertise, arbejdskraft og materialer, blev påbegyndt med forventet afslutning i april-maj 2004. Pga. en intensivering af konflikten samt tekniske problemer blev arbejdet forsinket og afleveringen skete ved udgangen af juni 2004. Med afleveringen af det i projektdokumentet planlagte ophalingsanlæg, var alle projektets aktiviteter gennemførte. Reviderede regnskaber og PCR var klar til indsendelse, da det viste sig, at der var visse mangler, som skal udbedres, inden Fiskeridirektoratet med repræsentationens godkendelse kan udbetale den sidste udbetaling, der som garantibeløb er indsat på en spærret bankkonto. Dette forventes ske indenfor første halvår af 2005.

MELA * 104.Palæstina.9-1., Igangværende






Ghana

Transportsektorprogram
Sundhedssektorprogram
Vand- og sanitetssektorprogram, fase II
Erhvervssektorprogramstøtte
Vandsektorprogram i Ghana
Drikkevands- og sanitetsprojekt i Volta regionen
Støtte til Water Resources Institutions (WRIS) - Forvaltning af vandressourcer og vandressource information
Program for god regeringsførelse og menneskerettigheder i Ghana
Decentralisering
Jord- og vandressourcer
Forskning i malaria
Laboratorium for miljøstudier
Forskning i hydrogeologi
PS-projekt mellem J. Hvidtved Larsen A/S og Ako Waste Management Ltd. om etablering af en effektiv slamsugning, servicering af septiktanke og rensning af offentlige afløb i Accra
Støtte til Sundhedsdirektoratets ekstraordinære poliokampagne i 2004
PS-projekt: Muk Air Denmark, IFU og Muk Air Ghana Ltd. om etablering af ruteflyvning mellem de større byer i Ghana og Vestafrika


Transportsektorprogram

1999 - 2008

Akt 200 * 14/06 1999 * 412,00 mio. kr.
Akt 38 * 12/11 2003 * 511,50 mio. kr.

Danida, Finansministeriet og Ministry of Roads and Transport

Bevilling 923,50 mio. kr. , forbrugt 441,25 mio. kr.

Beskrivelse: Transportsektorprogrammets fase 2 startede i 2003:

  1. Hovedvejskomponenten omfatter renovering af 46 km af hovedvejen mellem Accra og Kumasi. I den ghanesiske strategi for fattigdomsbekæmpelse er denne vej en af de tre vigtigste prioriteter for infrastrukturen i Ghana. Udover at være en af de vigtigste færdselsårer i Ghana er strækningen også en af de farligste og der er lagt særlig vægt på trafiksikkerhedsaspektet.
  2. Bivejskomponenten: I fase 2 fortsættes støtten opdelt i to sub-komponenter: a) støtte til bivejsarbejder via Bivejsdepartementet, og b) støtte til bivejsarbejder via distrikter, således, at der sker en opgradering af det lokale ejerskab gennem den lokale befolknings deltagelse i udvælgelse af projekter og i udførelse ved arbejdsintensive metoder.
  3. Institutionskomponenten: Støtten til trafiksikkerhed fortsætter og der vil blive ydet støtte til den ghanesiske Miljøstyrelse med henblik på at foretage pilotundersøgelser af udstødningsgasser i Accra og Kumasi, samt udarbejdelse af handlingsplaner.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Komponent 1: Reparation af hovedvejen mellem Konongo og Kumasi: Opnået fremskridt i reparationen og gennemførelsen af socio-økonomiske aktiviteter 10% 7%
2. Komponent 2: Støtte til vedligeholdelse af biveje: Vedligeholdelse af biveje gennem brug af arbejdskraftsintensive metoder Udarbejdelse af licitationsmateriale gennemført Udarbejdelse af licitationsmateriale delvis gennemført
3. Komponent 3: Institutionel støtte: Udarbejdelse af politik med henblik på at opnå en reduktion af miljøbelastningen fra bilernes udstødning Oversigt over bilernes udstødning i Accra og Kumasi samt udarbejdelse af en miljøanalyse iværksat Indledende rapport er udarbejdet.

Status: Alle fase 1 aktiviteter er afsluttet. Den afsluttende rapport er udarbejdet og der udestår alene opfølgning på revisionsrapporter, hvor der er behov for formulering af handlingsplaner for at forbedre kontrolrutiner og rapportering.

I forbindelse med start af fase 2 er der etableret en National Styrekomite, og to Regionale Styrekomiteer.

Hovedvejskomponenten har ved årsskiftet en forsinkelse i størrelsesordenen 3 måneder. Forsinkelsen skyldes entreprenørens problemer med dels den ghanesiske partner og dennes udstyr, dels med import af entreprenørmateriel. For at få udstyr igennem tolden har ambassaden mellemfinansieret toldafgifter på omkring 0,5 mio Kr. Beløbet er endnu ikke refunderet. Ved årsskiftet var der endnu ikke færdiggjort nogen dele af strækningen.

Bivejskomponenterne er også forsinket. Forsinkelsen skyldes primært problemer med at få etableret rutiner for Vejfondens kanalisering af midler til lokalforvaltningerne. Der er endvidere forsinkelser i forbindelse med implementeringen af Ghanas nye licitationslov. Det forventes at forsinkelserne indhentes når systemerne er på plads. De første licitationer er afsluttet og arbejderne igangsættes i 2005.

Aktiviteterne vedr. forbedring af trafiksikkerheden gennemføres som planlagt: Nyhedsbreve er udsendt, træningsmateriale er udgivet, ugentlige TV trafiksikkerhedsprogrammer samt daglige radioprogrammer udsendes, kampagne for brug af sikkerhedssele og for styrthjelm er gennemført. Derimod er der mindre forsinkelser på aktiviteter vedr. begrænsning af luftforurening, som gennemføres af Ghanas Miljøstyrelse. De første aktiviteter i forbindelse med måling af udstødningsgasser er gennemført og resten af aktiviteterne gennemføres i 2005. Igangsætning af støtte til Transportministeriets planlægningsafdeling afventer færdiggørelse af et studie, der skal klarlægge behovet.

Risikoelementer: En ventet forhøjelse af brændstofafgiften i 2004 fandt ikke sted (men blev gennemført i februar 2005). Vejfonden til vejvedligehold er således afhængig af en øget støtte fra statsbudgettet for at vejvedligeholdelsen ikke yderligere skal udhules. Der er behov for at Vejfondens administration justeres, som følge af at donorerne nu også kanaliserer penge gennem fonden.

Regeringen arbejder stadig på at få omsat lovgivningen for vægtkontrol med køretøjer til en handlingsplan.

AFR * 104.Ghana.812, Igangværende


Sundhedssektorprogram

1998 - 2007

Akt 80 * 18/11 1998 * 225,00 mio. kr.
Akt 9 * 09/10 2002 * 351,80 mio. kr.

Danida, Finansministeriet og Sundhedsministeriet

Bevilling 576,80 mio. kr. , forbrugt 363,13 mio. kr.

Beskrivelse: Det overordnede formål med støtten til sundhedssektoren er at forbedre den generelle sundhedstilstand og reducere ulighederne i befolkningens sundhedstilstand i Ghana igennem støtte til gennemførelsen af Sundhedsministeriets femårige arbejdsprogram. Dette søges opnået igennem indsatser på fem strategiske områder: 1. Forbedret kvalitet af sundhedsydelser, 2. Øget adgang til sundhedsydelser, 3. Øget effektivitet i sundhedssystemet, 4. Indgåelse af partnerskaber for en bedre sundhedstilstand, 5. Øget finansiering af sundhedssektoren.

Omkring 75 % af midlerne ydes til en fælles donorpulje sammen med UK, Holland, EU, UNFPA og Verdensbanken. Sundhedsministeriet administrerer midlerne i den fælles pulje udfra de retningslinier, man i fællesskab har udstukket for samarbejdet i sektoren. De resterende danske midler går til "øremærkede" aktiviteter, Danidas programkontor og overvågning af aktiviteternes gennemførelse.

Der ydes støtte til følgende "øremærkede" komponenter:

1. Planlægning og administration af byggeri samt vedligeholdelse af sundhedsfaciliteter. 2. Reduktion af uligheder i adgang til og brug af sundhedssystemet. 3. Styrkelse af det offentlige og private sundhedssystem i distrikter og subdistrikter, inkl. hiv/aids. 4. Strategiske initiativer på centralt niveau.

Øremærkningen har til formål at sikre finansiering af områder af afgørende betydning for gennemførelsen af det overordnede arbejdsprogram, idet f.eks. bygningsvedligeholdelse ellers ville få tildelt alt for få midler.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Komponent 1: Generelle bidrag til health fund til gennemførelse af Sundhedsministeriets femårige arbejdsprogram: Andel af løbende udgifter (eksklusiv lønudgifter) der går til distriktsniveau. 42% 42%+
2. Komponent 2: Byggeri og vedligeholdelse af sundhedsfaciliteter: Ghana Health Service Health Estate Database fuldt udbygget med min. 1575 sager ved udgangen af 2004. 1575 1575+
3. Komponent 3: Adgang til brug af sundhedssystemet: Sygekasser etableret. 5 5
4. Komponent 4: Styrkelse af det offentlige og private sundhedssytem i distrikter og sub-distrikter: Antal sundhedspersonale trænet inden for den offentlige såvel som den private sektor. 1000 1117
5. Komponent 5: Strategiske initiativer på centralt niveau: Antal nye kristne missionshospitaler, der gennemgår peer review inden for hospitalsledelse. 10 17

Status: I starten af hvert år afholdes et fælles uafhængigt teknisk review, som analyserer og vurderer udviklingen i sektoren, herunder konkrete programmer, budgetter og indikatorer. På denne baggrund afholdes i løbet af foråret et møde - et såkaldt Health Summit - hvor reviewets anbefalinger drøftes, og arbejdsplaner og rammerne (herunder de finansielle) for det indeværende år justeres. I efteråret afholdes endnu et Health Summit, hvor udkast til plan og budget for det kommende år drøftes og godkendes. På begge Health Summits underskrives der en aftale mellem Sundhedsministeriet og donorerne.

Samarbejdet med øvrige donorer er godt. Der er etableret klare strukturer for samarbejdet mellem donorer og myndighederne. Sundhedssektoren står overfor en række udfordringer, især uløste organisatoriske problemer i forholdet mellem Sundhedsministeriet og Sundhedsdirektoratet. Hertil kommer at de af sektoren etablerede sundhedsindikatorer viser et blandet billede. Udviklingen i spædbørnsdødelighed og børnedødelighed er bekymrende, og der er ikke umiddelbart tegn på forbedringer. Hvad angår antallet af hiv-smittede er der et vist håb om en positiv udvikling, da antal smittede i de yngre aldersgrupper ikke længere er stigende. Der er imidlertid fortsat mange af landets 138 distrikter, hvor mere end 5 % af befolkningen er smittede.

Risikoelementer: Den generelle underfinansiering af sundhedssektoren er fortsat en udfordring; men nye initiativer, som f.eks. en national sygeforsikringsordning, giver håb om øgede ressourcer til sektoren. Der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket især manifesterer sig i yderdistrikterne. Ny fastholdelsesordning for læger og sygeplejersker søger at imødegå dette problem.

AFR * 104.Ghana.810, Igangværende


Vand- og sanitetssektorprogram, fase II

2004 - 2008

Styrelsen * 01/10 2003 * 371,08 mio. kr.

Danida og Ministeriet for offentlige arbejder

Bevilling 371,08 mio. kr. , forbrugt 77,30 mio. kr.

Beskrivelse: Anden fase af sektorstøtten (WSSP II) tog udgangspunkt i de erfaringer der blev indhøstet under fase 1 af sektorprogrammet. Programmets anden fase består af fire komponenter, hvoraf komponent 1 omfattende distriktsbaseret vand- og sanitet optager 75% af budgettet. Komponenten har til formål at forbedre sundhedstilstanden og livskvaliteten i udvalgte landsbyer og småbyer i Volta, Eastern, Greater Accra og Central regionerne. Programmet vil direkte medvirke til en styrkelse af distriktsrådene, og sikre at vand og sanitet indgår som et tværgående hensyn i distrikternes overordnede planlægning.

Integreret vandressourceforvaltning (Komponent 2) vil fortsætte støtten til Ghanas vandressourcekommission der startede i 2000 under fase 1 med henblik på at opnå en bæredygtig udnyttelse af landets vandressourcer. Skolehygiejneundervisning (Komponent 3) har til formål at forbedre hygiejnevaner hos skolebørn og unge i de fire ovennævnte regioner. Tilsynet med hygiejneundervisningen vil blive styrket gennem regionale og distriktsbaserede skolehygiejnepersonel.

Kapacitetsopbygning i Ministeriet for Offentlige Arbejder (Komponent 4) har til formål at udvikle kapacitet til en effektiv og koordineret styring af alle aktiviteterne i vandsektoren for at sikre fremdriften i vandsektoren i Ghana. Det overordnede ansvar for programmet varetages af Ministeriet for Offentlige Arbejder og med Ministeriet for Lokaladministration som en vigtig partner. Programmet søger aktivt at støtte donorharmonisering og i den nedsatte programkoordinationskomité deltager således et antal donorer i vand- og sanitetssektoren.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Antal personer forsynet med vand- og sanitetsinstallationer baseret på distrikternes vand- og sanitetsplaner i de fire regioner. 30000 24800
2. Integreret vandressourceforvaltning (IWRM) udviklet for hvert af de udvalgte flodbassiner. 2 2
3. Aldersbestemt og kønsspecifik undervisningsmaterialer opdateret på alle niveauer. Opnået Ikke opnået
4. Etablering af vanddirektoratet i Ministeriet for Offentlige Arbejder og at ministeriet effektivt har overtaget donorkoordineringen Opnået Opnået

Status: Programmets anden fase startede officielt med underskrivning af regeringsaftalen den 5. januar 2004. De tekniske rådgivere var på plads i februar med undtagelse af skolehygiejnekomponenten, idet rådgiveren først startede i juli. Tre af komponenterne har udarbejdet de nødvendige opstartsrapporter og har en fremdrift der svarer til forventningerne. Den fjerde komponent (skolehygiejnekomponenten) har været lang tid om at komme i gang og det meste af det første år er gået med løsning af opstartsproblemer, men der forventes en normal gennemførelse af komponenten fra 2005.

Risikoelementer: Finansieringen af udviklingen i vandsektoren er stadig helt afhængig af donorerne og det lykkedes ikke i 2004 at øge regeringsandelen til investeringer i sektoren. Nuværende investeringsniveau vil ikke være tilstrækkeligt til at nå 2015 målene. For at målene skal nås vil det kræve en fordobling af donorbistanden og en væsentlig forøgelse af regeringsbudgetterne til sektoren. Fjernelsen af subsidier til sanitetsinstallationer har haft en negativ indflydelse på antallet af installerede enheder.

AFR * 104.Ghana.814-200., Igangværende


Erhvervssektorprogramstøtte

2003 - 2008

Akt 17 * 22/10 2003 * 205,20 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 205,20 mio. kr. , forbrugt 34,75 mio. kr.

Beskrivelse: I samarbejde med Ghanas regering og en række andre donorer søger Danmark gennem den første fase af erhvervssektorstøtten at forbedre rammebetingelserne for en socialt balanceret erhvervsudvikling i Ghana. Støtten bygger bl.a. på erfaringer fra erhvervssektorstøtten til Tanzania.

Danmarks støtte til erhvervssektorudvikling i Ghana ydes gennem fire komponenter: 1. Styrkelse af juridiske rammer for erhvervslivet, der inkluderer fokus på lovreformer, virksomhedsregistrering og styrkelse af domstolenes håndtering af erhvervsmæssige tvister. 2. Styrkelse af forretningskulturen, som arbejder med organisationsmiljøet, virksomhedernes sociale ansvar og det offentlige systems kundevenlighed over for erhvervslivet. 3. Øget udbud af finansielle og ikkefinansielle produkter til erhvervslivet, der både søger at øge bankernes udlån til små og mellemstore virksomheder og at introducere nye finansielle produkter for denne virksomhedstype. Også udviklingen af nye ideer til tjenester til erhvervslivet støttes. 4. Forbedret adgang til international handel, der forventes færdigformuleret i midten af 2005 som et fælles donorfinansieret program.

Erhvervssektorstøtten vil på det overordnede niveau fremme udformningen af erhvervsvenlig lovgivning og regulering, og på det operationelle niveau bistå centrale institutioner med at udfylde de ændrede rammebetingelser for erhvervssektoren for især mindre virksomheder og deres ansatte.

Danmark vil med sin støtte have et godt grundlag for at indgå i policydialog med Ghana, både på det faglige område samt i arbejdet med at øge harmoniseringen af donorernes støtte til området. Særligt det sidste er der hårdt brug for, da donorstøtten til erhvervssektoren hidtil har været meget fragmenteret og ikke sammenhængende. Forventningen er, at det fra 2005 vil være muligt at yde en væsentlig del af den danske bistand gennem en fælles finansieret mekanisme med deltagelse af en række donorer. Komponent 3 gennemføres allerede sammen med Tyskland.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Færdiggørelse af Handelsretten i Accra Minimum 75% færdig med opførelsen 98% færdig med opførelsen
2. Antallet af erhvervslivs- og/eller arbejdstager organisationer der har modtaget støtte gennem BUSAC fonden. 10 13
3. Antallet af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, der har modtaget støtte i form af kreditter gennem finansielle institutioner, der støttes af SPEED fonden. 100 243

Status: Erhvervssektorprogrammet kom for alvor i omdrejninger i 2004. Efter sin opstart sidst i 2003 blev de første to konsulentkontrakter indgået først på året, hvorefter gennemførelsen af store dele af komponenterne 2 og 3 kunne tage deres begyndelse. Generelt har programmet været i god gænge i 2004, omend visse aktiviteter har taget længere tid at få sat i gang end forventet. Det drejer sig bl.a. om handelskomponenten, hvor regeringen har brugt megen tid på at sikre bred konsensus om en handelspolitik. Med handelspolitikken godkendt sidst i 2004 vil der i 2005 komme fokus på gennemførelse af denne komponent. Arbejdet med at forbedre en række offentlige institutioners kundevenlighed afventer i øjeblikket en større plan for reform af den offentlige sektor. Også her forventes fremskridt i 2005. Visse aktiviteter har vist sig sværere at gennemføre end forventet. Det drejer sig særligt om arbejdet med reform af erhvervslovgivningen under komponent 1. Ved udgangen af 2004 er der dog forbedringer i sigte, om end det til stadighed vil være et område, som vil kræve opmærksomhed. På den positive side tæller, at lokalt ejerskab til arbejdet med erhvervsudvikling er blevet markant øget i løbet af 2004. En samlet strategi for erhvervsudvikling er godkendt og en bredt sammensat koordinationskomite etableret. Komiteen har som opgave at koordinere de mange spredte aktiviteter på erhvervsområdet og har opfordret donorerne til at samordne deres støtte. Om end det endnu er en svag struktur er det en udvikling med potentiale, som aktivt støttes af Danmark. Komiteen forventes i 2005 bl.a at overtage koordinationsansvaret for dele af den danske bistand til området. Som formand for donorgruppen på området og gennem tilslutning til den fælles finansieringsmekanisme, som forventes etableret i løbet af 2005, er Danmark en vigtig partner. Den fælles mekanisme vil dække ca. halvdelen af den danske støtte til området (den del som går til den offentlige sektor).

Risikoelementer: Generelt er der fornuftig udvikling i de væsentligste risikoelementer. Makroøkonomisk stabilitet blev fastholdt i 2004, på trods af valgår, og den internationale afsætning for væsentlige eksportprodukter var god. De langstrakte WTO-forhandlinger har ikke påvirket Ghana negativt. Regeringen har stadig stor fokus på erhvervsudvikling, dog kniber det med at få bemandet flere offentlige institutioner med ansatte af tilstrækkelig høj kaliber. Korruption er også stadig et emne som kræver en indsats.

AFR * 104.Ghana.809, Igangværende


Vandsektorprogram i Ghana

1998 - 2003

Akt 40 * 18/11 1998 * 193,60 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 193,60 mio. kr. , forbrugt 176,12 mio. kr.

Beskrivelse: Programmet omfattede tre hovedområder med tilhørende komponenter: 1. Drikkevands- og sanitetsforsyning på landet; 2. Kapacitetsopbygning og institutionel udvikling, samt; 3. Vandressourceområdet. Programmet vil støtte nøgleinstitutioner inden for den offentlige sektor, inddrage den private sektor i udbygningen af vandforsyningen samt gøre brugergrupper ansvarlige for forberedelse, gennemførelse og vedligeholdelse af vandinstallationer på landet.

Status: Afsluttende rapport og afsluttende regnskaber er udarbejdet.

Risikoelementer: Projektet er afsluttet.

AFR * 104.Ghana.814-100., Afsluttet


Drikkevands- og sanitetsprojekt i Volta regionen

1997 - 2003

Akt 185 * 09/04 1997 * 252,20 mio. kr.

Danida og Ministeriet for offentlige arbejder

Bevilling 252,20 mio. kr. , forbrugt 180,22 mio. kr.

Beskrivelse: Formålet med projektet var at forbedre sundhedstilstanden blandt 400.000 mennesker i Volta regionen ved hjælp af bedre adgang til vandpumper og latriner. Projektet fulgte den nationale strategi, der bygger på brugernes efterspørgsel, ejerskab og ansvar for drift og vedligeholdelse. Den private sektor leverede tjenesteydelser (mobilisering, træning, undervisning og oplysning, samt bygning af anlæg), medens den offentlige sektors rolle bestod i at koordinere og fremme processen. Der lagdes stor vægt på at opbygge den lokale kapacitet bl.a. gennem omfattende træningsprogrammer for involverede landsbyer, skoler, sundhedspersonale, entreprenører m.v. Brugerne bidrog med fem procent af anlægsomkostningerne og skulle vælge en vand- og sanitetskomité, der sammen med distriktsadministrationen var aktivt involveret i planlægningen og gennemførelsen af anlæggene. Kvinders aktive deltagelse i alle dele af processen søgtes fremmet. Der blev arbejdet med en bred vifte af teknologier, og brugerne afgjorde selv, hvilket serviceniveau de kunne og ville betale for.

Status: Afsluttende rapport og afsluttende regnskaber er udarbejdet.

Risikoelementer: Projekter er afsluttet.

AFR * 104.Ghana.18-2., Afsluttet


Drikkevands- og sanitetsprojekt i Volta regionen

1997 - 2003

Akt 185 * 09/04 1997 * 252,20 mio. kr.

Danida og Ministeriet for offentlige arbejder

Bevilling 252,20 mio. kr. , forbrugt 180,22 mio. kr.

Beskrivelse: Formålet med projektet var at forbedre sundhedstilstanden blandt 400.000 mennesker i Volta regionen ved hjælp af bedre adgang til vandpumper og latriner. Projektet fulgte den nationale strategi, der bygger på brugernes efterspørgsel, ejerskab og ansvar for drift og vedligeholdelse. Den private sektor leverede tjenesteydelser (mobilisering, træning, undervisning og oplysning, samt bygning af anlæg), medens den offentlige sektors rolle bestod i at koordinere og fremme processen. Der lagdes stor vægt på at opbygge den lokale kapacitet bl.a. gennem omfattende træningsprogrammer for involverede landsbyer, skoler, sundhedspersonale, entreprenører m.v. Brugerne bidrog med fem procent af anlægsomkostningerne og skulle vælge en vand- og sanitetskomité, der sammen med distriktsadministrationen var aktivt involveret i planlægningen og gennemførelsen af anlæggene. Kvinders aktive deltagelse i alle dele af processen søgtes fremmet. Der blev arbejdet med en bred vifte af teknologier, og brugerne afgjorde selv, hvilket serviceniveau de kunne og ville betale for.

Status: Afsluttende rapport og afsluttende regnskaber er udarbejdet.

Risikoelementer: Projekter er afsluttet.

AFR * 104.Ghana.18-2., Afsluttet


Støtte til Water Resources Institutions (WRIS) - Forvaltning af vandressourcer og vandressource information

1997 - 2002

Akt 214 * 07/05 1997 * 51,50 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 51,50 mio. kr. , forbrugt 51,86 mio. kr.

Beskrivelse: Støtten omfattede teknisk bistand, træning, efteruddannelse, udstyr og tilskud til driftsudgifter til fire vandinstitutioner: Water Resources Commission, Hydrological Services Department; Meteorological Department, og Water Research Institute. Vandressourcekommission stod for samarbejdet og koordineringen med de øvrige institutioner. Formålet med støtten var at styrke institutionernes kapacitet til at indsamle, analysere og opbevare data med henblik på at foretage kvalitative og kvantitative vurderinger af Ghanas vandressourcer. Støtten til vandressourcekommissionen havde til formål at udvikle kommissionens kapacitet til at regulere udnyttelsen af vandressourcerne. Støtten til Vandressourcekommissionen er beskrevet som en selvstændig komponent under 104.Ghana.814-100-4.

Status: Afsluttende rapport og afsluttende regnskaber er udarbejdet.

Risikoelementer: Projektet er afsluttet.

AFR * 104.Ghana.34., Afsluttet


Program for god regeringsførelse og menneskerettigheder i Ghana

2003 - 2008

Akt 76 * 10/12 2003 * 230,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 230,00 mio. kr. , forbrugt 40,71 mio. kr.

Beskrivelse: Programmet støtter gennemførelsen af Ghanas strategi for fattigdomsreduktion (GPRS) med særligt fokus på god regeringsførelse, som er et af strategiens fem prioritetsområder. Det overordnede formål med programmet er, at bidrage til en forbedring af de offentlige serviceydelser for de fattigste i et demokratiseret og decentraliseret Ghana. Denne målsætning søges opfyldt gennem støtte til Ghanas nationalbudget, til Ghanas kommunalreform, til folkelig deltagelse i politiske beslutningsprocesser, til respekt for menneskerettighederne samt til større lighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i statsadministrationen.

Programmet består af fire komponenter:

  1. Budgetstøtte. Budgetstøtten afhænger af konkrete fremskridt med hensyn til offentlig finansiel styring og andre reformer af den offentlige sektor. Disse skridt aftales år for år mellem den ghanesiske regering og en samlet gruppe af donorer. I øjeblikket deltager 10 donorer i det fælles program.
  2. Støtte til decentralisering. Herunder støtte til udviklingsaktiviteter gennemført på kommunalt niveau, samt støtte til opbygning af kommunernes kapacitet til planlægning, finansiel styring og kontrol af disse aktiviteter.
  3. Støtte til uafhængige demokratiske institutioner. Der ydes støtte til parlamentet, ombudsmands- og menneskerettighedsinstitutionen (CHRAJ), retsvæsnet samt til lokale og nationale valg.
  4. Støtte til borgernes deltagelse i politiske beslutningsprocesser. Støtten gives dels til lokale græsrodsorganisationer, der overvåger overholdelsen af menneskerettigheder og gennemførelsen af offentlige arbejder på lokalt niveau, og dels til større uafhængige ghanesiske institutioner, der gennem forskning og offentlige debatter leverer et aktivt mod- og medspil til regeringens politik.

Indikatorer:

  Indikatorbetegnelse Mål Resultat
1. Komponent 1: Antallet af opfyldte støtte-udløsende indikatorer for forbedret offentlig finansforvaltning og offentlige reformer, herunder decentralisering og korruptionsbekæmpelse 8 8
2. Komponent 2: Implementeringen af den nationale decentraliserings-
handlingsplan følger den fastlagte tidsplan. 100% 100%
3. Komponent 3: Præsident- og parlamentsvalget erklæres frit og demokratisk af udenlandske observatører Valget erklæres frit og demokratisk Valget blev erklæret frit og demokratisk
4. Komponent 3: CHRAJ's sagsbehandlingssystem er blevet implementeret og er operationelt i hovedkontoret. At sagsbehandlings-
systemet er implementeret
Ikke færdigt endnu
5. Komponent 4: Udviklingen og implementeringen af et monitoreringssystem for civilsamfundsorganisationer (CSO). Indikatoren bygger på antallet af CSO'er. 5 CSO'er 0 CSO'er. Komponenten er i opstartsfasen.

Status: Programmet blev godkendt i december 2003, og gennemførelsen startede umiddelbart herefter med Danmarks første bidrag til budgetstøtten.

Komponent 1: Samarbejdet omkring budgetstøtten blev yderligere forstærket i 2004, hvor Verdensbanken og Frankrig tilsluttede sig programmet fuldt og helt. Det stærke donorsamarbejde betyder, at budgetstøtten er blevet det væsentligste omdrejningspunkt for dialog med den ghanesiske regering om udviklingsspørgsmål. Ghana har gennemgående opfyldt sine forpligtelser under budgetstøtteprogrammet, herunder gennemførsel af forbedringer i særligt den offentlige finansforvaltning. Støtten er blevet knyttet tættere til gennemførelsen af fattigdomsstrategien, en udvikling som ventes at fortsætte i 2005.

Komponent 2: Støtten til decentraliseringsprocessen implementeres efter planen. Alle de fastlagte aktiviteter for 2004 blev udført.

Komponent 3: Støtten til uafhængige demokratiske institutioner skrider langsommere frem end forventet, hvilket primært skyldes optakten til valget i december 2004. Således var særligt parlamentets implementeringsevne svækket i hele sidste halvdel af 2004. Støtten til CHRAJ tog fart ved udgangen af 2004, hvor implementeringsprocessen af det nye danskinspirerede sagsbehandlingssystem blev påbegyndt. Gennemførelsen af støtten til retsvæsnet skrider også langsomt frem, hvilket primært er pga. manglende menneskelige ressourcer i retsvæsnet. Der imod blev støtten til valgkommissionen implementeret efter planen. Den tætte donorkoordination på området bidrog til øget gennemsigtighed af valgprocessen.

Komponent 4: Støtten til lokale græsrodsorganisationer samt til nationale forskningsinstitutioner gennemførtes som planlagt. Ved udgangen af 2004 blev der truffet beslutning om, at 79 græsrodsorganisationer primært i det nordlige Ghana og 13 større nationale forskningsinstitutioner skulle modtage støtte i 2004/2005.

Risikoelementer: Ghana opretholdt makroøkonomisk stabilitet i 2004. Dette samt en omfattende gældslettelse i 2004 mindskede væsentlige risikofaktorer for hele programmets gennemførelse. Sammenhængen mellem statsbudgettet og GPRS er blevet bedre i 2004, og væsentlige finansielle reformer er påbegyndt. Regeringen har efter valget fastholdt sin støtte til decentraliseringsprocessen og civilsamfundet, og de uafhængige demokratiske institutioner opererer tilstrækkelig autonomt.

AFR * 104.Ghana.47, Igangværende


Decentralisering

1998 - 2003

Akt 33 * 21/10 1998 * 50,20 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 50,20 mio. kr. , forbrugt 48,19 mio. kr.

Beskrivelse: Den danske støtte bygger på Ghana's forfatning fra 1992 der fastlægger, at den offentlige forvaltning skal decentraliseres, for at befolkningen i højere grad kan deltage i forberedelse, beslutning og gennemførsel af udviklingstiltag. Loven om lokalstyre fra 1993 gør distriktsrådene til krumtappen i lokal medbestemmelse og forvaltning.

Programmet støtter to hovedområder:

  1. Kapacitetsopbygning på nationalt niveau (Indenrigsministeriet og Landsforeningen af Distriktsråd), på regionalt niveau i to regioner (planlægnings- og koordineringsenheder), og på distriktsniveau (distriktsråd og deres administrationer) i 17 distrikter i de to udvalgte regioner.
     
  2. Støtte igennem en udviklingsfond, der finansierer fattigdomsreducerende projekter i de 17 distrikter. Projekterne udføres blandt andet af lokale NGO'er og er målrettede til især at forbedre kvinders situation i lokalområderne. Programmet bygger på de erfaringer, der er høstet i et ambassadestøttet pilotprojekt i to distrikter i hver af de valgte regioner.

Status: Gennem støtten til distrikterne har det danske bidrag medvirket til træning af 6000 personer (heraf ti procent kvinder) på distrikts og regionalniveau i forvaltning, og igennem en mindre fond er der ydet støtte til 160 lokalområder gennem de nyetablerede områdeforvaltninger. 85 pct. af disse midler er blevet brugt til landbrugsrelaterede aktiviteter. Projektet har endvidere støttet oprettelse af en database, som nu fungerer i alle de 17 distrikter.

Programaktiviteterne blev afsluttet i 2004 og der udestår udarbejdelse af afsluttende rapport og endeligt regnskab.

Risikoelementer: Aktiviteterne er afsluttede og der udestår kun udarbejdelse af afsluttende rapport og endeligt regnskab.

AFR * 104.Ghana.37, Igangværende


Jord- og vandressourcer

1994 - 2003

Akt 50 * 24/10 1994 * 20,60 mio. kr.
Styrelsen * 02/11 1994 * 4,07 mio. kr.
Akt 141 * 09/02 2000 * 11,80 mio. kr.

Danida og Landbrugsministeriet

Bevilling 36,47 mio. kr. , forbrugt 36,16 mio. kr.

Status: Projektet indgik som en delkomponent i Ghanas nationale miljøforvaltningsprogram, der som overordnet formål havde en miljømæssigt bæredygtig udvikling gennem styrkelse af regeringens og befolkningens kapacitet til at beskytte og udnytte naturens ressourcer.

Den danskfinansierede del af projektet, der hovedsagelig omfattede træning og teknisk bistand, fokuserede på opbygningen af viden og kendskab i Ghanas landbrugskonsulenttjeneste til at træne bønderne i at anvende miljømæssigt bæredygtige landbrugsmetoder.

Anden fase var en konsolideringsfase af det afsluttede pilotprojekt til beskyttelse og bevarelse af jord- og vandressourcer, 1994-99. Fasen blev først forlænget til maj 2000, og blev derefter yderligere forlænget til december 2003.

Projektets ene delkomponent bestod primært af formelle og uformelle træningsaktiviteter, seminarer og workshops, hvis målgruppe hovedsagelig var distriktsudviklingspersonale og distrikternes landbrugsagenter. Den anden delkomponent bestod i en støtte svarende til udarbejdelse og igangsættelse af jordudviklingsplaner i 300 landsbyer samt til indkøb af nødvendigt værktøj og materialer.

Afsluttende rapport og afsluttende regnskaber er udarbejdet.

AFR * 104.Ghana.26., Afsluttet


Forskning i malaria

1993 - 2004

Styrelsen * 12/05 1993 * 5,37 mio. kr.
Styrelsen * 12/06 1996 * 7,28 mio. kr.
Danida * 23/07 1999 * 0,74 mio. kr.
Styrelsen * 13/10 1999 * 8,65 mio. kr.

Rigshospitalet, University of Ghana, Noguchi Memorial Institute of Medical Research (NMIMR) og Københavns Universitet Bevilling 22,04 mio. kr. , forbrugt 22,05 mio. kr.

Status: Den tredie og sidste fase af projektet afsluttes midt i 2005. Projektet har i hele sin levetid fokuseret på malariaforskning, da malaria fortsat er et af Ghanas betydeligste sundhedsproblemer. Forskningen er blevet udført i tæt samarbejde mellem ghanesiske og danske forskere og har omhandlet parasitologiske, immunologiske, patogenetiske og epidemiologiske aspekter af malaria-sygdommen, samt studier med henblik på identifikation af nye lægemidler på basis af traditionelle lægeurters virkning mod malaria. Resultaterne af forskningen er blandt andet blevet rapporteret i førende videnskabelige tidsskrifter som Lancet, Journal of Infectious Diseases og Journal of Immunology. Flere af disse rapporter har været medvirkende til de senere års forbedrede forståelse af malaria-sygdommens patogenese, og hvorledes immunsystemet bekæmper malaria-parasitterne.

Forskeruddannelse og kapacitets-opbygning har til stadighed været et helt central element i projektet, og en række ghanesiske forskere har opnået kandidat- og Ph.D. grader i forbindelse med det udførte forskningssamarbejde. Ved den tredje og sidste projektfases afslutning er det lykkedes at opbygge en betydelig og uafhængig forskningskapacitet ved projektets ghanesiske samarbejdsinstitutioner. Dette bevidnes ikke mindst af, at disse har formået at etablere en række nye forskningstiltag, der involverer forskere fra adskillige lande, både i Afrika og andre steder. Flere af de ghanesiske forskere, der er blevet uddannet i forbindelse med projektet, indgår centralt i disse tiltag.

Det har ikke været muligt at opnå RUF-støtte til et såkaldt "anden-generations" kapacitetsopbygningsprojekt med udfasning af flere af de oprindelige partnere og inddragelse af nye. Det er dog lykkedes at opnå støtte til ét enkeltstående Ph.D.-projekt, og de kontakter, der er blevet etableret mellem projektets danske og ghanesiske partnere vil utvivlsomt også fremover danne afsæt for nye forskningssamarbejder.

UDV * 104.DAN.8.L.306., Igangværende


Laboratorium for miljøstudier

1993 - 2007

Danida * 03/02 1993 * 2,87 mio. kr.
Styrelsen * 10/12 1996 * 4,93 mio. kr.
Styrelsen * 17/11 1999 * 5,76 mio. kr.
Styrelsen * 21/01 2003 * 4,81 mio. kr.

Københavns Universitet og University of Ghana, Department of Geography and Resource Development (DGRD)

Bevilling 18,37 mio. kr. , forbrugt 15,82 mio. kr.

Status: Formålet er at styrke forskningskapaciteten ved University of Ghana (Legon University) ved at opbygge og vedligeholde et laboratorium til jord-, plante- og vandanalyser samt at igangsætte og støtte en række forskningsprojekter omhandlende næringsstofcirkulation i bredeste forstand. Laboratoriet støtter master- og Ph.d.-studerende, som har brug for empiriske data til deres afhandlinger, og laboratoriet anvendes mere snævert til forskningsprojekter om næringsstofcirkulation. Hovedparten af apparaturet er doneret gennem forskningsprojektet, men også andre bidragsydere har givet et tilskud.

De konkrete projekter omfatter studier af næringsstof-cirkulationen i tropiske økosystemer som f.eks. studier af specielle landbrugssystemer, som f.eks. løgdyrkning, med særlig vægt på undersøgelser af jordbund og grundvand, kvælstoffikserende agro-forestry systemer, stofomsætning i skovøkosystemer blandt andet forårsaget af termitter og harmattanstøvets influx af næringsstoffer til forskellige økologiske zoner. Hensigten med disse projekter er at forøge vores viden om næringsstofomsætningen i forskellige tropiske økosystemer, at sikre en optimal bevarelse af jordens næringsstoffer, samt at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion.

Laboratoriet nyder høj anseelse som et af de bedste i området. I 2004 var der ca. 45 M.sc. og ca. 10 Ph.D. studerende, ligesom der var tilknyttet en M.sc. fra Københavns Universitet. De fælles forskningsprojekter i 2004 var især fokuseret på jordmiljø og -kvalitet, bl.a. indvirkningen på jordmiljøet i Ghana fra støv fra Sahara. Ligeledes tog laboratoriet i løbet af året nyt analyseudstyr i brug.

For at sikre en spredning af forskningsresultater relevante for Vestafrika udgiver projektet tidsskriftet "West African Journal of Applied Ecology".

UDV * 104.DAN.8.L.305., Igangværende


Forskning i hydrogeologi

1994 - 2008

Danida * 09/05 1994 * 0,10 mio. kr. Styrelsen * 18/06 1997 * 4,97 mio. kr. Styrelsen * 02/05 2001 * 4,98 mio. kr. FL * 17/06 2004 * 5,31 mio. kr.

Københavns Universitet og University of Ghana, Department of Geology

Bevilling 15,36 mio. kr. , forbrugt 10,07 mio. kr.

Status: Projektets formål er at styrke indsatsen i Ghanas vandsektor ved gennem Ph.d.-programmer og fælles forskningsprojekter at kvalificere ghanesiske hydrogeologer til at varetage forskningsmæssige og projektrelaterede opgaver.

Et mål i den afsluttende del af fase 2 har været at styrke den faglige og forskningsmæssige kompetence ved Dept. of Geology, så instituttet fremover har kapacitet til at opnå støtte fra eksterne fonds- og forskningsmidler. Aktiviteterne i 2004 har været præget af usikkerheden omkring en fortsat bevilling til videreførelse af projektet i en 3. fase. Det er derfor glædeligt, at projektet har modtaget tilsagn om bevilling for endnu en fireårig periode til udfasning af projektet. Aktiviteterne har været koncentreret omkring de 3 etablerede felt- og undervisningsområder i Boukorum, Anloga og Afram Plains. De igangværende forskningsprojekter er i alle områder tilknyttet deltagelse af ghanesiske og danske forskere. Desuden har ghanesiske og danske projektdeltagere deltaget i den 32. Int. Geolog Kongres i Firenze i Italien, hvor der blev præsenteret en række af projektets aktiviteter og resultater. 2 Ph.d.-programmer er blevet endeligt afsluttet i 2004 med tildelingen af Ph.d.-graden.

I de 2 forløbne projektperioder er der afsluttet 3 Ph.d.-programmer med tildeling af Ph.d.-graden. Projektets resultater er blevet præsenteret på internationale konferencer og bliver publiceret i ghanesiske og internationale tidsskrifter og proceedings. Det er indtil videre blevet til 20 publikationer og abstrakts. 2 igangværende Ph.d.-program forventes afsluttet i 2005. Der er yderligere påbegyndt 2 nye Ph.d.-programmer, som forventes afsluttet indenfor den kommende og afsluttende 4-årige projektfase.

UDV * 104.DAN.8.L.309., Igangværende


PS-projekt mellem J. Hvidtved Larsen A/S og Ako Waste Management Ltd. om etablering af en effektiv slamsugning, servicering af septiktanke og rensning af offentlige afløb i Accra

2000 - 2004

Styrelsen * 02/02 2000 * 10,27 mio. kr.

Danida, J. Hvidtved Larsen A/S og Ako Waste Mgt. Ltd

Bevilling 10,27 mio. kr. , forbrugt 10,26 mio. kr.

Status: Parterne i samarbejdet er J. Hvidtved Larsen A/S, Silkeborg, og Ako Waste management Ltd., Accra, der sammen har etableret et joint venture. IFU deltager som finansiel partner. Formålet med projektet er på kommercielt grundlag at etablere en effektiv slamsugning og servicering af septiktanke for husholdninger og virksomheder i dele af Accra. Endvidere vil der ske rensning af offentlige afløb for flydende og fast affald. Man ønsker således at igangsætte en forretning baseret på affaldsindsamling, slamsugning af septiktanke, offentlige latriner i de fattige bydele samt rensning af afløb og kloakker. Samarbejdets støttekomponenter består af træning, teknisk assistance, overførsel af ny teknologi, miljøstøtte samt lån til investeringer. Projektet forventes at bidrage til jobskabelse, uddannelse, økonomisk vækst samt forbedring af miljøforhold.

Projekt-støtten udløb ultimo 2004. Efterfølgende er Larsen Ghana Ltd. solgt til et lokalt selskab som forventes at drive forretningen videre i fremtiden.

Projektet er afsluttet.

ERH * 104.Ghana.20-45, Afsluttet


Støtte til Sundhedsdirektoratets ekstraordinære poliokampagne i 2004

2004 - 2004

Styrelsen * 28/09 2004 * 9,71 mio. kr.

Danida og Ghana Health Service

Bevilling 9,71 mio. kr. , forbrugt 9,67 mio. kr.

Status: Formålet er at støtte den globale kamp for udryddelse af polio gennem et bidrag til en ekstraordinær vaccinationskampagne i Ghana. Det danske bidrag skulle sammen med bidrag fra en række øvrige donorer sikre afholdelse af to landsdækkende vaccinationsrunder i efteråret 2004.

Poliokampagnen blev som planlagt gennemført over to landsdækkende runder i efteråret 2004. Der er ikke tilknyttet yderligere aktiviteter til projektet.

Det er endnu ikke lykkedes at udrydde polio globalt, hvorfor der stadig vil være mulighed for en genopblussen. Der har ikke været konstateret polio i Ghana efter gennemførelsen af kampagnen. Der er imidlertid fortsat uro i lande i regionen, hvilket øger risikoen for en genopblussen. Der vil derfor fortsat være behov for tiltag for at være så sikre som muligt på at sygdommen ikke kommer tilbage i Ghana.

AFR * 104.Ghana.48., Igangværende


PS-projekt: Muk Air Denmark, IFU og Muk Air Ghana Ltd. om etablering af ruteflyvning mellem de større byer i Ghana og Vestafrika

1997 - 2005

Styrelsen * 18/06 1997 * 6,16 mio. kr.

Danida, Muk Air Denmark og Muk Air Ghana Ltd.

Bevilling 6,16 mio. kr. , forbrugt 5,15 mio. kr.

Status: Formålet med projektet, og det i den forbindelse stiftede joint venture Muk Air Ghana Ltd., hvori også IFU deltager, var at etablere ruteflyvning mellem de større byer i Ghana og det øvrige Vestafrika, således at den økonomiske vækst i den vestafrikanske region kan støttes via en udvikling af transportsektoren. Den indenlandske flyvning påbegyndtes i 1997, og passagertallet udviklede sig i starten tilfredsstillende, hvilket viste, at der var et transportbehov til stede. Imidlertid opstod der alvorlige uoverensstemmelser i selskabets bestyrelse og direktion. Over en kort periode skiftede selskabet direktør tre gange, hvilket førte til en svækkelse af selskabets udvikling. Problemerne betød, at selskabet kom i økonomiske vanskeligheder og standsede sin flyvning i september 1998. Selskabets ejere er i færd med iflg. ghanesisk lovgivning at opløse selskabet i frivillig likvidation, hvilket forventes afsluttet i 2005.

ERH * 104.Ghana.20-28, Igangværende






Guatemala

Dansk overgangsbistand til Guatemala
Dansk overgangsbistand til Guatemala, fase II


Dansk overgangsbistand til Guatemala

1997 - 2000

Akt 88 * 04/12 1996 * 31,40 mio. kr.

Danida

Bevilling 31,40 mio. kr. , forbrugt 31,14 mio. kr.

Beskrivelse: Programmets overordnede formål er at bidrage til gennemførelsen af fredsaftalen i Guatemala og til opbygningen af et demokratisk samfund, samt støtte respekten for de grundlæggende menneskerettigheder. Programmet har særligt fokuseret på at støtte bestræbelserne for at etablere et retssamfund, gennemførelse af aftalen om oprindelige folks rettigheder, støtte til politisk og social forsoning samt styrkelse af demokratiet gennem støtte til civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocesserne på såvel nationalt som lokalt niveau.

Status: Gennem programmet er der blandt andet ydet støtte til udarbejdelse og udgivelse af den guatemalanske sandhedskommissions rapport, FN’s verifikationsmission i Guatemala, MINUGUA, sammenslutninger af civilsamfundsorganisationer for kvinder og oprindelige folk, oplysningskampagner i forbindelse med grundlovsreformer foranlediget af fredsaftalen, samt civilsamfundets generelle deltagelse i implementering af fredsaftalerne. Samtlige aktiviteter for overgangsbistanden er afsluttet og de sidste FN-fonde, som programmet har støttet er under administrativ afslutning.

Risikoelementer: Samtlige aktiviteter er afsluttet og programmet er under lukning. De sidste afsluttende regnskaber forventes modtaget inden udgangen af 2005.

MELA * 104.Guatemala.8, Igangværende


Dansk overgangsbistand til Guatemala, fase II

2000 - 2001

Akt 149 * 01/03 2000 * 9,30 mio. kr.

Danida og FN-organisationer i Guatemala

Bevilling 9,30 mio. kr. , forbrugt 7,99 mio. kr.

Status: Programmet er anden fase af den danske overgangsbistand til Guatemala, hvis overordnede formål er at bidrage til gennemførelsen af fredsaftalen i Guatemala og til opbygningen af et demokratisk samfund, samt støtte respekten for de grundlæggende menneskerettigheder. Programmet har særligt fokuseret på at støtte bestræbelserne for at etablere et retssamfund, gennemførelse af aftalen om oprindelige folks rettigheder, støtte til politisk og social forsoning samt styrkelse af demokratiet gennem støtte til civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocesserne på såvel nationalt som lokalt niveau.

Alle resterende programaktiviteter afsluttedes i 2003. De endelige revisionsrapporter forventes modtaget fra FN-systemet i september 2005.

MELA * 104.Guatemala.8/1, Igangværende






Guinea-Bissau

Forskning i primær sundhedstjeneste


Forskning i primær sundhedstjeneste

1997 - 2006

Styrelsen * 12/03 1997 * 5,98 mio. kr.
Danida * 29/03 2001 * 1,40 mio. kr.
Styrelsen * 10/04 2002 * 1,95 mio. kr.
Styrelsen * 06/03 2003 * 1,00 mio. kr.
FL * 10/06 2003 * 12,00 mio. kr.

Statens Seruminstitut, Laboratório Nacional de Saúde Pública og Projecto de Saúde Bandim

Bevilling 22,33 mio. kr. , forbrugt 15,88 mio. kr.

Status: Hovedaktiviteterne i det første år af Fase 2 af det guineanske ENRECA projekt har været forberedelsen af 5 Ph.D. projekter, som alle er blevet accepteret af Københans Universitet. Studierne er blevet pågyndt. Desuden har projektet forberedt 3 læger til master studier i International Health ved Københavns Universitet, som blev påbegyndt i september 2004. Denne forberedelse har især fokuseret på engelsk, statistik og data management. Ni europæiske forskere, som har haft samarbejdsprojekter i Guinea-Bissau, har forsvaret deres doktor eller Ph.d. afhandling i løbet af det forløbne år. Projektet har deltaget i adskillige workshops inden for INDEPTH Network for logitudinale studier. Intensive engelskkurser bliver organiseret i Gambia for ENRECA kandidater og i Bissau for projekt-assistenter. Flere kurser i statistik, STATA, og dataorganisation og databehandling er blevet organiseret i Bissau. En ny administrativ struktur er blevet igangsat og en guineansk meddirektør er blevet udpeget af sundhedsministeriet.

Projektet har modtaget det guineanske samfunds "Oscar" som bedste sundhedsprojekt i 2004. Projektet har givet meget lovende foreløbige resultater, som tyder på, at ændringer i den aktuelle sundhedspolitik er nødvendig og at det har store potentialer for yderligere forskning. Effekten på børnedødelighed af vacciner og vitamin A supplementering kan ikke forklares med den specifikke beskyttelse mod visse sygdomme eller mod vitamin-A mangel. Studierne viser, at immunstimulation er afgørende for reduktion af børnedødelighed i de fattigste lande og tilsyneladende er disse effekter kønsspecifikke. Samarbejdsprojekter med Gambia, Senegal, Malawi, Sudan og Congo har givet yderligere data, der bekræfter disse observationer. Projektet har publiceret mere end 30 artikler i internationale tidsskrifter i det forløbne år. Yderligere projekter og PhD studier har opnået finansiering.

UDV * 104.DAN.8.L.502., Igangværende






Honduras

Rentelettelse vedr. Honduras gæld til Danmark
Rentelettelse vedr. Honduras gæld til Danmark


Rentelettelse vedr. Honduras gæld til Danmark

2003 - 2010

Akt 12 * 26/09 2002 * 82,00 mio. kr.

Danida og Regeringen

Bevilling 82,00 mio. kr. , forbrugt 22,01 mio. kr.

Beskrivelse: Siden 1994 har Honduras igennem en række aftaler fået koncessionelle gældsomlægninger i Parisklubben (jf. akt. 117 af 26.1.1994 (20,2 mio. kr.), akt. 138 af 15.1.1997 (11,3 mio. kr.), akt 109 af 8.12.1999 (26,3 mio. kr.) og akt 12 af 26.9.2002 (82 mio. kr.)). Efter Mitch orkanen blev Honduras anerkendt som HIPC-land. Honduras nåede beslutningstidspunktet i juni 2000. På grund af de tidligere gældsomlægninger var der ikke behov for nye gældseftergivelser i den forudsete interimsperiode. Imidlertid er Honduras blevet forsinket i HIPC-processen, og en aftale i Parisklubben på Kölnvilkår blev derfor indgået i april 2004. I medfør af denne aftale får Honduras eftergivet samtlige betalinger til Danmark på eksportkreditter frem til HIPC-afslutningstidspunktet, som nu forventes nået i 2005. På dette tidspunkt vil restgælden blive eftergivet.

Status: I 2004 blev der til Danmarks Erhvervsfond/EKF udbetalt 21,2 mio. kr. til dækning af Honduras restancer og forfaldne betalinger på eksportkreditter.

Risikoelementer: Der er ikke egentlige risici forbundet med gældslettelsen, idet Honduras dog kan risikere at blive yderligere forsinket i HIPC-processen, som forventes afsluttet i første halvår 2005.

FNV * 73.B.167., Igangværende


Rentelettelse vedr. Honduras gæld til Danmark

1997 - 2019

Akt 138 * 15/01 1997 * 11,30 mio. kr.

Danida og Regeringen

Bevilling 11,30 mio. kr. , forbrugt 2,49 mio. kr.

Status: I 2004 udbetaltes 0,82 mio. kr. under aftalen, hvorefter sagen afsluttes. Der henvises til 73.B.167., under hvilken sag den resterende del af gældseftergivelsen til Honduras vil blive afviklet.

FNV * 104.Honduras.7-3., Afsluttet






Indien

Nationalt spedalskhedsprogram (DANLEP)
Landsbydrikkevandsforsynings- og sanitetsprojekt i Karnataka
Støtte til det Nationale Blindeprogram (DANPCB), fase 3
Udbygning af konsulenttjeneste og landbrugsskoler i Karnataka (WYTEP)
Grundforbedring og landbrugsudvikling
Nationalt tuberkuloseprogram (DANTB)
Efterspørgselsbaseret drikkevands- og sanitetsprojekt i Tamil Nadu
Træning af og konsulenttjeneste for landbokvinder i Tamil Nadu (TANWA)
Distriktssundhedsprojekt i Madhya Pradesh, fase 3
Udvikling af husdyrbrug i Tamil Nadu (PULDEP)
Integreret fiskeriprojekt i Tadri, Karnataka
Bevarelse af medicinske planter i Syd-Indien, fase 2
Grundforbedring og træplantning, Koraput, Orissa
Træning af og konsulenttjeneste for landbokvinder i Orissa (TEWA)
Konsulenttjeneste for landbokvinder i Madhya Pradesh (MAPWA)
Husdyrbrugsprojekt i Bastar-distriktet
Husdyrsprojekt i Koraput, Orissa
Prøvestation for vindturbiner, Tamil Nadu

Nationalt spedalskhedsprogram (DANLEP)

1986 - 2003

Akt 10 * 09/10 1985 * 76,60 mio. kr.
Akt 152 * 20/03 1991 * 70,00 mio. kr.
Akt 19 * 22/10 1997 * 76,40 mio. kr.

Danida, Department of Economic Affairs, Ministry of Finance, Regeringen og Sundheds- og Familievelfærdsministeriet

Bevilling 223,00 mio. kr. , forbrugt 161,64 mio. kr.

Beskrivelse: Projektet bidrager gennem en indsats både på distrikts, delstats og centralt niveau til gennemførelse og kvalitativ udvikling af det indiske nationale spedalskhedsbekæmpelsesprogram. Ved projektets start udvikledes med udgangspunkt i ganske få distrikter strategier og metoder til bekæmpelse af den frygtede sygdom. Disse tiltag omfattede stort set alle aspekter af sygdommen: uddannelse af sundhedspersonale, sundhedsoplysning til befolkningen, udvikling af behandlingsmetoder, leverancer og distribution af medicin, opfølgning af sygdomsudbrud, forbedring af rapporteringssystemer samt ikke mindst ændringer i sundhedsorganisationen. Indsatsen har været overordentlig vellykket og metoderne benyttes i vidt omfang i den globale bekæmpelse af spedalskhed. Projektets tredje fase fokuserer på integration af spedalskhedsbekæmpelsen i den primære sundhedstjeneste samt overdragelse af ansvaret for udvikling af nye metoder til kost-effektiv begrænsning af sygdommen i takt med den faldende hyppighed.

Status: Efter atten år blev det danske bidrag til Indiens spedalskhedsprogram afsluttet i november 2003. Det sidste projekt år fokuserede på at sikre bæredygtig overdragelse af alle aktiviteter til de indiske sundhedsmyndigheder. Projektpersonalet blev gradvist udfaset og alle væsentlige erfaringer med udvikling af programmet blev dokumenteret. Der blev udgivet syv publikationer med resultater fra operationel forskning. Erfaringerne fra den danske støtte til spedalskhedsprogrammet blev dokumenteret i en større udgivelse som blev diskuteret med de relevante sundhedsmyndigheder samt andre aktører på området. En sygdomshyppighed på 58 spedalske per ti tusinde i 1981 er faldet til 3 per ti tusinde i 2003.

Risikoelementer: Spedalskhedsprogrammet nyder fortsat stor sundhedspolitisk opmærksomhed. Integrationen af spedalskhedsprogrammet i den primære sundhedstjeneste er en langvarig og tidskrævende proces som endnu er undervejs. Problemer er relateret til personale spørgsmål, dels vedr. uddannelse dels vedr. placering. Det er for tidligt at udtale sig om hvorvidt spedalskhedsbekæmpelsen vil lide under denne organisatoriske forandring. Udestående er stadig modtagelse af endeligt reviderede regnskaber for projektet.

ASI * 104.Indien.121., Igangværende


Landsbydrikkevandsforsynings- og sanitetsprojekt i Karnataka

1990 - 2006

Akt 31 * 25/10 1989 * 50,00 mio. kr.
Akt 381 * 26/06 1996 * 81,93 mio. kr.
Akt 221 * 04/09 2002 * 38,70 mio. kr.

Danida og Department of Economic Affairs, Ministry of Finance

Bevilling 170,63 mio. kr. , forbrugt 122,36 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets formål er at sikre en forbedret og holdbar drikkevandsforsyning og sanitetsstandard baseret på en efterspørgselsbaseret model i distrikterne: Kolar, Chitrdurga, Bijapur og Bagalkot.

De umiddelbare mål er:

  1. at gøre folkevalgte lokalråd i stand til at planlægge, drive, vedligeholde og føre tilsyn med drikkevands- og sanitetsinstallationer.
  2. at finde hensigtsmæssige løsninger på at få udviklet og undersøgt grundvand med store mængder fluorid, der bliver brugt til at drikke.
  3. at styrke lokalbefolkningens bevidsthed og vaner vedrørende hygiejne og sanitet, inklusiv øget brug af latriner.

Status: Projekterne i Bijapur og Bagalkot blev i 2004 afsluttet på bæredygtig vis. Projektets anden fase blev indledt fra april 2003. I forhold til målene er:

  1. Det fysiske arbejde i forbindelse med fase to i fremgang, og der arbejdes nu på at skaffe vandforsyning til yderligere 205 landsbyer udover de 726, der blev afsluttet i den første fase. De færdiggjorte vandforsyninger har over 500.000 brugere, hvoraf langt de fleste er under fattigdomsgrænsen, og over en tredjedel er stammefolk eller kasteløse. Et stort antal træningsprogrammer er iværksat i landsbyer i projektområderne.
  2. Der er gjort tiltag til at decentralisere både den driftsmæssige og ledelsesmæssige del af projektet til de enkelte landsbyer under ledelse af de folkevalgte lokalråd. Specielle planer i forbindelse med drift og vedligeholdelse er blevet sat i værk på landsbyniveau ligesom omfattende dokumentationsarbejde er blevet planlagt med Karnatakas regering.

Resultaterne fra Danidas drikkevandsprojekter har betydet, at den indiske regering har omformuleret den nationale politik på området for drikkevand og sanitet efter Danidas principper. Projektet afsluttes med udgangen af 2005.

Risikoelementer: Der kan være forskel mellem delstatsregeringens politiske beslutninger, og på det der reelt føres ud i livet, selvom delstaten er meget samarbejdsvillig.

ASI * 104.Indien.153., Igangværende


Støtte til det Nationale Blindeprogram (DANPCB), fase 3

1978 - 2002

Akt 330 * 12/09 1989 * 109,00 mio. kr.
Akt 186 * 24/03 1997 * 55,60 mio. kr.

Danida og Sundheds- og Familievelfærdsministeriet

Bevilling 164,60 mio. kr. , forbrugt 108,51 mio. kr.

Beskrivelse: Danida har med tre projektfaser støttet det indiske blindeprogram siden 1979. Det overordnede formål er at nedbringe forekomsten af blindhed og nedsat syn gennem en støtte til det nationale blindeprogram på centralt, delstats og distriktsniveau. Den første fase fokuserede på udbygning af infrastruktur, uddannelse samt udvikling af programmets organisation. Denne støtte fortsatte i den anden projektfase og blev suppleret med væsentlig teknisk bidrag til forbedring af programmets ledelse og administration. I november 1997 påbegyndtes en tredje og afsluttende projektfase. Det danske bidrag sigter nu især mod udvikling af nye eller reviderede strategier for det nationale program. Den indiske regering har besluttet at ændre strategi for øjensundhedstjenesten fra lejr- til institutionsbehandling af syns lidelser, især grå stær. Beslutningen har betydet gennemgribende revision af programmets strategier for sundhedsoplysning, uddannelse og organisation. Projektet medvirker til at nye arbejdsgange og -metoder tilrettelægges i samarbejde med ledelsen af det nationale program og afprøves i en enkelt delstat. Projektet fokuserer særligt på at nå ud til kvinderne og til den fattige landbefolkning med oplysning om betydningen af hurtig behandling af øjen- og syns lidelser. Det var forudset at det tekniske bidrag til det nationale blindeprogram over en periode skulle overtages af et særlig ressourcecenter før afslutningen af den danske støtte.

Status: Projektet afsluttedes i november 2003 med udfasning af allerede påbegyndte aktiviteter og en bæredygtig overdragelse af aktiviteterne til de indiske myndigheder samt dokumentation af erfaringerne fra den danske støtte siden 1979. Et revideret uddannelsesmateriale blev optrykt i adskillige lokalsprog og distribueret til alle delstater. I projektstaten Karnataka modtog alle medicinske fakulteter og større hospitaler med øjenafdelinger det nødvendige kirurgiske udstyr til gennemførsel af behandling af almindelige øjenlidelser. Svagheder i det administrative system blev afhjulpet ved uddannelse af programmets administrative personale i delstaten. For at sikre bæredygtighed støttede projektet udvikling af den langsigtede programplanlægning som dækker perioden frem til 2020. I Karnataka øgedes antallet af øjenoperationer med over 50% fra 2001-2003. Antallet af kataraktoperationer med indsætning af kunstig linse er fordoblet, og omfatter i slutningen af 2003 87% af alle kataraktoperationer. Erfaringerne fra den danske støtte til blindeprogrammet er dokumenteret igennem udgivelse af en bog.

Risikoelementer: Motivationen blandt sundhedspersonalet er øget bl.a. p.g.a. privatisering af visse af programmets kerneydelser. Behandlingen er billig sammenlignet med andre lande dog er det fortsat et problem at sikre adgang til behandling for de fattigste befolkningsgrupper. Involvering af DANPBC i udarbejdelsen af ‘Vision 2020’ har sikret langsigtet bæredygtighed for aktiviteterne. Der udestår stadig modtagelse af endeligt revideret regnskab for projektet.

ASI * 104.Indien.79., Igangværende


Udbygning af konsulenttjeneste og landbrugsskoler i Karnataka (WYTEP)

1989 - 2005

Akt 181 * 29/03 1989 * 59,70 mio. kr.
Akt 17 * 14/10 1989 * 35,50 mio. kr.
Akt 218 * 03/05 2000 * 28,30 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 123,50 mio. kr. , forbrugt 86,14 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets formål er at støtte landbrugsproduktionen i delstaten Karnataka. Dette opnås ved: 1. praktisk træning af landbokvinder og landboungdom på statens ungdomsskoler 2. oprettelse af et antal stillinger for kvindelige landbrugskonsulenter. Herved bidrages til øget produktivitet i landbruget og øget levestandard for landbrugsfamilier. Projektet omfatter hele delstaten.

Status: Den tredje fase blev påbegyndt 1. juni 2000 og har medført en yderligere styrkelse af officererne under delstatens generelle konsulenttjeneste ved et forbedret træningsforløb. Projektet har ved udgangen af 2004 trænet over 100.000 landbrugskvinder direkte, samtidig med at over 30.000 såkaldte link workers (lokal uddannede landbyboere, der nu er i stand til at undervise uden for deres distrikt) også er blevet uddannet. Ydermere er der etableret omkring 5000 kvindelige selvhjælpsgrupper, der har til formål at videregive erfaringer samt støtte hinanden internt. En midtvejsevaluering fra 2002 påpegede visse planlægnings- og ledelsesmæssige mangler, der medførte forsinkelser i aktiviteterne. Der blev i 2003 taget tiltag til et tættere samarbejde mellem Danida´s rådgivningsenhed og projektets hovedkontor hvilket har forbedret situationen. Træningselementet er endvidere blevet styrket ved etableringen af en ressource gruppe (Training Ressource Group).

I forbindelse med gennemførelsen af den tredje fase påpegede en midtvejsevaluering fra april/maj 2002 visse planlægnings- og ledelsesmæssige mangler, der medførte forsinkelser i den tredje fase. For at løse disse problemer blev en todelt effektiviseringsplan sat i gang, hvor første del fokuserer på et tættere samarbejde mellem Danida´s rådgivningsenhed og projektets hovedkontor. Anden del ophandler opstillingen af en handlingsplan med klare delmål for den resterende del af projektet.

Der blev i februar 2004 gennemført et review, der opstillede denne handlingsplan med klare delmål for den resterende del af projektet. Dette blev siden i oktober 2004 efterfulgt af en monitoring mission, der kunne konstatere, at der er sket fremskridt i forbindelse med implementeringen af handlingsplanen. Der er dog stadig problemer med projektets Management Information System, ligesom en styrkelse af link workers stadig er nødvendig.

Risikoelementer: Effektiv gennemførelse af planen i landbrugsdepartementet er stadig kritisk for at opnå de satte mål. Der lægges stor vægt på internaliseringen i den lokale regering. Der er opstillet en fokuseret handlingsplan med klare delmål for den resterende del af projektet (afsluttes maj 2005).

ASI * 104.Indien.103., Igangværende


Grundforbedring og landbrugsudvikling

1996 - 2007

Styrelsen * 09/10 1996 * 2,60 mio. kr.
Akt 18 * 09/10 1996 * 29,20 mio. kr.
Akt 18 * 09/10 1996 * 46,70 mio. kr.
Akt 218 * 04/09 2002 * 8,00 mio. kr.
Akt 218 * 04/09 2002 * 20,40 mio. kr.

Danida, Department of Economic Affairs, Ministry of Finance og Landbrugsministeriet

Bevilling 106,90 mio. kr. , forbrugt 71,38 mio. kr.

Beskrivelse: Formålet med projektet er at forbedre levestandarden for småbønder og landarbejdere i tørkeområder i det nordlige Karnataka og det vestlige Madhya Pradesh ved at uddanne dem i langtidsholdbar anvendelse af naturressourcer på privat og offentligt område. Det sker gennem 1. at gøre dem i stand til at drive landbrug i tørkeområder, 2. at træne dem i græsnings-planlægning og havebrug og 3. grundforbedring og træplantning.

Status: Projektet har gennemført den første fase, på fem år, og er nu i fase II. Projektet havde en svær start pga. større tørkeproblemer og udeblivelse af monsunen i projekt-området. Der har gennem dele af projektforløbet været vanskeligheder i Karnataka med at rekruttere et tilstrækkeligt antal ansatte til projektet, herunder et par nøglestillinger. Disse problemer synes dog løst. Man har været i stand til at videreformidle viden om landbrug under de naturgivne forhold på et lavt omkostningsniveau. For projektet i Madhya Pradesh gik det langsomt med at få modtagergrupperne godt involveret i planlægningen af projektet, især fordi den offentlige forvaltning ikke er vant til at arbejde på denne måde. Det er dog lykkedes at involvere de lokale beboere i selve udførelsen af projektet. I den påbegyndte anden fase vil man fortsætte med de initiativer, der er sat i gang men fokusere mere på at institutionalisere tiltagene og på at opbygge lokal viden og erfaring, der sikrer, at de resultater, projektet har opnået, bliver videreført. Aktiviteterne i Karnataka blev afsluttet ved udgangen af maj 2004. Delstatsregeringen i Karnataka støtter og allokerer økonomiske midler til en konsoliderings- og bæredygtighedsfase, der forløber over 18 måneder med begyndelse i juni 2004. Projektet i Madhya Pradesh afsluttes med udgangen af 2005. Der blev som følge af et externt review i marts og april 2004 udarbejdet en årsplan for perioden 1. april 2004 til 31. marts 2005. I januar 2004 blev der ansat en fuldtids Danida rådgiver, hvilket i kombination med det eksterne review afslørede hidtil ukendte svagheder ved projektet. På denne baggrund er en proces igangsat for at identificere disse svagheder og forbedre situationen. Implementeringen af aktiviteter, som de kommer til udtryk i udfasnings- og bæredygtighedsstrategien, sker kun langsomt.

Risikoelementer: På grund af forsinkelser med undertegnelsen af en bilateral aftale om projektets fase II, kan det vise sig vanskeligt at nå alle de opstillede mål.

ASI * 104.Indien.180., Igangværende


Nationalt tuberkuloseprogram (DANTB)

1996 - 2007

Akt 420 * 13/08 1996 * 54,80 mio. kr.
Akt 116 * 30/04 2003 * 51,50 mio. kr.

Danida, Department of Economic Affairs, Ministry of Finance og Finansministeriet

Bevilling 106,30 mio. kr. , forbrugt 55,37 mio. kr.

Beskrivelse: Danida er den indiske regerings centrale partner til at udvikle og gennemføre tuberkulosebekæmpelsesprogrammet i delstaten Orissa, som har en befolkning på 36 millioner mennesker. Projektet støtter gennemførelsen af centralregeringens reviderede nationale tuberkulosebekæmpelsesstrategi i alle 30 distrikter, heraf i 14 distrikter med overvejende stammebefolkning. I distrikterne udvikles forskellige oplysningskampagner og andre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter samt metoder til forbedret diagnostik og behandling af TBpatienter. For hele delstaten udvikles et sygdomsovervågningssystem og et medicinforsyningssystem. Erfaringerne fra projektaktiviteterne på distrikts- og delstatsniveau bruges til fortsat forbedring af det nationale TB-program som tillige støttes med uddannelse af centralt placerede medarbejdere samt opbygning af operationel forskningskapacitet.

Status: Alle 30 distrikter bliver nu støttet af projektet. Mere end 121.000 patienter er gennem hele projektet behandlet for TB og det anslås at mindst 24.000 mennesker har reddet livet på grund af behandlingen. Resultatet understøtter WHO's beregning, der viser at hver krone investeret i tuberkulose-bekæmpelse over en 20årig horisont har en positiv samfundsøkonomisk effekt 50 gange investeringen. Sundhedspersonalet tilknyttet tuberkulosebekæmpelsesprogrammet i de 30 distrikter er nu uddannet/er under uddannelse så de kan udføre deres opgaver tilfredsstillende og indkøb af udstyr til programmet forløber tilfredsstillende. Godkendelsen af den afsluttende fase af dansk støtte til programmet blev forsinket da den nationale indiske regering, som led i politiske forhold der ikke vedrører sundhedssektoren, ønskede den danske bistand udfaset snarest muligt. I december 2003 blev en toårig anden fase af projektet formelt godkendt. I oktober 2004 blev de sidste 16 distrikter implementeret i projektet. De 14 gamle distrikter forsætter med projektaktiviteterne, som ud fra de tekniske indikatorer overordnet forløber tilfredsstillende og resultaterne ligger over det nationale niveau. I de nye distrikter forløber programmet endnu ikke helt tilfredsstillende, men det forventes at kunne ske i løbet af 2005. En HIV/AIDS koordinator vil blive ansat i løbet af 2005 i lighed med andre delstater dels for at sikre helhedsløsninger for patienterne og dels med henblik på forebyggelse og tidlig sygdomsopsporing. På delstatsniveau er der planlagt en række aktiviteter med henblik på at strømline udfasningen og styrke projektets bæredygtighed udover projektperioden.

Risikoelementer: HIV/AIDS er et hastigt voksende problem i Orissa og det er usikkert hvordan det vil påvirke resultaterne af DANTB programmet. Ansvaret for medicinforsyningen i distrikterne er overtaget af den globale fund, men der er stadig usikkerhed mht. sikringen af at der løbende er tilstrækkelig med medicin til rådighed. Forkortelsen af projektets anden fase fra 4 til 2 år må generelt forventes at påvirke konsolideringen af projektaktiviteterne.

ASI * 104.Indien.178., Igangværende


Efterspørgselsbaseret drikkevands- og sanitetsprojekt i Tamil Nadu

1990 - 2004

Akt 31 * 25/10 1989 * 35,00 mio. kr.
Akt 381 * 26/06 1996 * 60,00 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 95,00 mio. kr. , forbrugt 63,73 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets overordnede formål er at skabe og fastholde en holdbar vandforsyning og forbedrede sanitære forhold i projektområdet. Projektet er baseret på en efterspørgselsbaseret model, hvor det enkelte lokalråd skal anmode om støtte fra projektet

De umiddelbare formål er: 1. forbedret system af lokalstyret vedligeholdelse af vandforsynings-installationer i projektområdet. Projektet er lagt an på at dække 350 landsbyer, at fremstille og opsætte op mod 30.000 latriner i private hjem og 700 institutionslatriner. Forbedret og tilegnet viden blandt relevant delstatsregeringspersonale og de mennesker, der er omfattet af projektet, med henblik på at fastholde brugbare og passende tekniske løsninger. 2. forbedret og tilegnet viden blandt relevant delstatsregeringspersonale og dem, der er omfattet af projektet med henblik på at fastholde brugbare og passende tekniske løsninger samt forbedre viden om vigtigheden af ordentlige sanitære forhold og hygiejne. 3. at delstatsregeringen begynder en proces for introduktion af reguleringsmekanismer for grundvandsudvinding.

Status:

  1. Projektets mål om at dække 350 landsbyer blev ikke nået, og der var ved udgangen af 2004 færdiggjort vandforsyningsanlæg i 302 landsbyer. Der er bygget ca. 20.175 latriner i private hjem og godt 416 institutionslatriner. Vandforsyningsanlæggene er i vidt omfang overdraget til landsbyerne.
  2. Danida har trænet over 44.000 landsbyfolk i, ikke blot at vedligeholde de etablerede vand- og sanitetsanlæg, men også at videreformidle viden om sundhed og hygiejne samt ordentlig brug af det sparsomme vand til resten af landsbyboerne. Herigennem er man nået ud til omkring 267.000 landsbyboere. I alt har ca. 806.000 mennesker fået gavn af projektet i form af forbedret vandforsyning.
  3. Delstatsregeringen i Tamil Nadu har gennemført en gennemgribende revision af delstatens samlede strategi for udvikling af landdistrikterne, hvor de i projektet indeholdte principper danner model. Resultaterne fra Danidas drikkevandsprojekter har betydet at den indiske regering har omformuleret den nationale politik på området for drikkevand og sanitet efter Danidas principper.

Projektet blev som planlagt afsluttet den 31. marts 2004. Den afsluttende rapport, Project Completion Report (PCR) er i den forbindelse blevet udarbejdet på tilfredsstillende vis. Endelig regnskabsafslutning udestår.

Risikoelementer: Der er forskel mellem den centrale regering og delstatsregeringens erklærede politiske beslutninger og på det, der reelt føres ud i livet, hvorfor projektet blev en del forsinket.

ASI * 104.Indien.154., Igangværende


Træning af og konsulenttjeneste for landbokvinder i Tamil Nadu (TANWA)

1986 - 2002

Akt 113 * 15/01 1986 * 25,98 mio. kr.
Akt 338 * 16/06 1993 * 60,62 mio. kr.
Danida * 16/06 1993 * 0,65 mio. kr.

Danida og Finansministeriet

Bevilling 87,24 mio. kr. , forbrugt 77,72 mio. kr.

Beskrivelse: Projektets formål er at støtte landbrugsproduktionen i delstaten Tamil Nadu ved bedre udnyttelse af kvindernes potentiale i landbruget. Dette opnås ved at: 1. træne landbrugskvinder i at vælge relevant landbrugsteknologi og dyrkningsmetoder 2. overføre viden fra allerede trænede landbrugskvinder til utrænede kvinder 3. forbedre adgangen til eksisterende landbrugsrådgivning for landbrugskvinder fra mindre landbrug 4. øge antallet af kvindelige landbrugskonsulenter. Projektet er efter en pilotfase i 6 distrikter udvidet til at omfatte hele delstaten (ca. 1200 landsbyer).

Status: Projektet blev, som planlagt, afsluttet i 2003. Der er totalt set trænet 94.950 landbrugskvinder direkte, og mere end en halv million landbr