De 10 Bedste faglitterære bøger om u-landene :
Læs og forstå

Faglitterære milepæle. Redaktionen har atter ladt kanonen og skyder her de 10 bedste FAGLITTERÆRE bøger om u-lande afsted til læserne.

Af Katic og Kjar

I april-nummeret af Udvikling (3/2005, side 16) præsenterede vi en skønlitterær kanon med de 10 bedste romaner fra de varme lande.

– God inspiration – og det er vel den vigtigste intention, skriver forfatter Peter Tygesen om Udviklings kanon og tilføjer, at LeCarrés Den standhaftige gartner måske er ’lige tynd nok i det øvrige selskab’.

Og selvsamme Peter Tygesen, forfatter til ’Congo, formoder jeg’ og Mellemfolkeligt Samvirkes Bibliotek har også denne gang været så venlige at agere litterære førerhunde for os.

Fagbøger med appel

I den faglitterære kanon åbner vi denne gang også op for den engelsksprogede litteratur. Ellers var det blevet en tynd kop te.

Så er det i gang med stakken af bøger. Men hvordan skal de sorteres? At bøgerne skal være væsentlige, langtidsholdbare kilometersten, er jo generelt for alle kanoner. Vi har valgt to kriterier:

Kriterium 1: Appel. Det er ikke nok, at en bog er en milesten i u-landsforskningen. Kanonen skulle nødig blive en liste over forsømt pligtlæsning. Fagbøger, der kan læses af ren interesse eller har litterær værdi, bør derfor ikke mangle på listen.

Kriterium 2: Geografisk spredning. Ingen tvivl om, at dette område domineres af (mænd fra) den engelsksprogede verden. Derfor er vi glade for, at der også blev plads til to danskere, en svensker, en nordmand, en palæstinenser, en vestindisk-født algerier – samt et værk skrevet af et internationalt forfatterkollegium.

Desværre indeholder en Top-10 ikke 12 eller 15 bøger. Vi er derfor gået benhårdt til værks.

Undskyld, Vandana Shiva

Det er med beklagelse, at vi ikke fik plads til Eduardo Galeano, Gunnar Myrdal eller André Gunder Frank. Også undskyld til Amartya Sen og Vandana Shiva.

Ej heller blev der plads til Ronald Segals oversete slavejagthistorie ’Islam's Black Slaves. A History of Africa's Other Black Diaspora’. Læs den alligevel.

Samuel Huntingtons ’Clash of Civilizations’ er også en milepæl, men vi har valgt at lægge den i bunken med global kultur- og ikke udviklingsteori.

Efter denne håndfaste og uden tvivl uretfærdige frasortering, når vi frem til følgende 10 faglitterære værker, som vi mener nu og fremover vil være væsentlige trædesten inden for udvikling.

De 10 udødelige er:

Fordømte her på jorden (1968) af Frantz Fanon (Oversat fra: Les damnés de la terre).

Denne bog blev lidt af en bibel for både det nationalistiske Afrika og de Sorte Pantere i USA. Fanon er da også en vaskeægte og benhård revolutionær, hvis hovedtese er at selvstændighed og frigørelse fra kolonisystemet kun kan opnås gennem vold, koordineret, ledet og forklaret af frihedsbevægelsen. Frantz Fanon, var født på Martinique i Vestindien, men skrev om især Afrika. Fordømte her på jorden indeholder en rækker skarpsindige og profetiske beskrivelser af den ’falske afkolonisering’ omkring 1960 – hvor afrikanske eller asiatiske despoter blot afløste de europæiske. 

Engang var landbruget i Syd et område domineret af kvinder. Så kom de europæiske kolonisatorer og landbruget blev overdraget til mænd, hvilket medførte en forringelse af kvinders selvstændighed og økonomiske status. Det er i korte træk fortællingen i nationaløkonomen Ester Boserups Kvinde i u-land (1974), der oprindeligt udkom på engelsk med titlen ’Women’s role in economic development’ (1970). Bogen er blevet kendt som en klassisk analyse af u-landskvinders sociale og økonomiske situation på landet og i byen og har fået betydning langt ud over den danske grænse.  I 1969 modtog Ester Boserup som den første kvinde Rosenkjær-Prisen af Danmarks Radio for sin forskning og evne til at formidle denne til en større kreds.

Der skulle gå 25 år før Edward W. Saids værk ’Orientalism’ fra 1978 blev oversat til dansk under titlen Orientalisme: vestlige forestillinger om Orienten (2002). Bogen er et studie af Vestens opfattelser af Orienten (Det fjerne og nære Østen) gennem tiderne - historisk, samfundsmæssigt, politisk og kulturelt. Said gennemgår, hvordan vores syn på Orienten er kommet til udtryk inden for vestlig filosofi, litteratur og kunst. En aktuel bog. Den palæstinensisk-fødte Said havde i øvrigt kort før sin død i 2003 sagt ja til en invitation fra Michael Irving fra DIIS til for første gang at besøge Danmark.

Göran Hydén er – se selv hjemmesiden fra Center for Afrikanske Studier på University of Florida – en nydelig ældre svensk professor i statskundskab. Hans bog No short cuts to progress (1983) diskuterer kritisk hele udviklingskonceptet, herunder manglen på virkelige fremskridt. Hydéns bog diskuterer også emner som regeringsførelse, decentralisering og ikke mindst et behov for forandring af donorers og regeringers praksis. 

Thomas Pakenhams The Scramble for Africa (1991) er forrygende velskrevet. Man læser verdenshistorie, som var det en spændingsroman. Dette er den ultimative bog om de tre C’er i europæernes kolonisering af Afrika: Commerce, Civilization and Christianity. Flere læsere vil nok kende Hochshilds bog Kong Leopolds Arv om belgiernes kolonisering af Congo. Den bygger i høj grad på The Scramble. I modsætning til Pakenham, lykkes det Hochshild at sætte fingeren på et særligt grimt kapitel i koloniseringens historie i en sådan grad, at det virkeligt åbnede mange menneskes øjne. Men The Scramble for Africa er hovedkilden.

En af de store salgssucceser for Mellemfolkeligt Samvirkes Forlag er professor John Degnbol Martinussens Samfund, stat og marked: en kritisk gennemgang af teorier om udvikling i den 3. verden (1994). Ikke uden grund. Det er nemlig den hidtil mest omfattende bog på dansk om årsagerne til udvikling og underudvikling i Asien, Afrika og Latinamerika. Samfund, stat og marked giver ganske enkelt et grundigt overblik over udviklingsteorier, -begreber og -strategier.

Whose reality counts?, spørger Robert Chambers i sin bog fra 1997. I denne opfølgning på forfatterens bog ’Rural Development: Putting the Last First’ slår Chambers til lyd for, at centrale aspekter i udviklingsprocessen er blevet overset, og at mange af fortidens fejltagelser er opstået ’ved de magtfuldes dominans.’ Udviklingsarbejdere har behov for nye tilgange og metoder, specielt i forhold til  uddannelse

og kundskabsoverføring, skriver Chambers. Han argumenterer også for, at skal de fattigste målgrupper nås, ja så er det nødvendigt med såvel personlige som erhvervsmæssige og institutionelle ændringer. 

Zygmunt Baumans Globalisering: de menneskelige konsekvenser fra 1999 er et forsøg på at skildre og vurdere globaliseringens mindre åbenbare følger. Det, der for nogle vil betyde en grænseoverskridende frihed, vil for andre betyde en uønsket, uafværgelig fastlåsning, såvel geografisk som økonomisk, påpeger den britiske sociolog i denne bog, der er godt på vej til at blive en klassiker.

Norske Thomas Hylland Eriksens Ethnicity and nationalism fra 2002 er også at finde på mangen en pensumliste. Ikke uden grund. På basis af et omfattende materiale fra klassiske studier til moderne sociologisk og antropologisk forskning undersøger Hylland Eriksen relationerne mellem etnicitet, klasse og nationalt tilhørsforhold. Han inddrager mange eksempler fra hele verden, herunder muslimske minoriteter i europæiske storbyer, tysk national identitet og den multietniske østat Mauritius.

Et af de sikre tegn på at sommeren er over os, er offenliggørelsen af World Development Report, der udgives af FN’s Udviklingsprogram UNDP. Den finder vej til kanonen, fordi den formår at sætte dagsorden. Det er den, utallige rapporter og artikler henviser til. Det er den, ngo’er i den fjerneste krog af Unga-Bungaland kan tage frem og slå deres politikere i hovedet med. Ikke et værk, man læser på grund af stor litterær skønhed, men her dokumenteres og analyseres verdens tilstand sort på hvidt. Rapporten vælger klogeligt hvert år at koncentrere sig om et enkelt tema.

Udviklings kanon-trilogi afsluttes i juni, hvor vi afslører titlen på de 10 bedste rejse- og journalistikbøger fra udviklingslandene.

Tak for bidrag til at få støbt de 10 kanonkugler!

En stor tak til Mellemfolkeligt Samvirkes Bibliotek i København og til forfatter Peter Tygesen.

Tak til seniorrådgiver Tone Bratteli (NORAD), journalisterne Jesper Heldgaard og Øyvind Kyrø og tak til Marianne Østergaard webredaktør i Udenrigsministeriet.

10 solide kanon-kugler

  1. Frantz Fanon: Fordømte her på jorden
  2. Ester Boserup: Kvinde i u-land
  3. Edward W. Said: Orientalisme
  4. Göran Hydén: No short cuts to progress
  5. Thomas Pakenham: The Scramble for Africa
  6. John Degnbol Martinussen: Samfund, stat og marked
  7. Robert Chambers: Whose reality counts? Putting the first last
  8. Zygmunt Bauman: Globalisering: de menneskelige konsekvenser.
  9. Thomas Hylland Eriksen: Ethnicity and nationalism
  10. UNDP: World Development Report



Denne side er kapitel 34 af 37 til publikationen "Udvikling nr. 4/ 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/5187/index.htm

 

 
 
 
 
  © | www.um.dk  
 

 

 

 

g