Kommentar:
Studerende i Cambodja forventer en fremtid

af Joen Jelsted

Som beskrevet i sidste udgave af Udvikling (3/2005) står den cambodjanske tekstilindustri for skud efter bortfaldet af handelskvoter, som tidligere beskyttede industrien mod direkte konkurrence med Kina. Artiklen ’Mere end bare et mærke i nakken’ påpegede, at over 10.000 arbejdere er blevet afskediget i tekstilindustrien.

Men de seneste beregninger har allerede vist mere end en fordobling af dette antal. Yderligere nedgang i tekstilindustrien vil føre til en stagnation af den landets økonomi. Cambodjas tekstilindustri udgør 80 procent af landets eksport, og for hver af de 250.000 arbejdere er yderligere fire personer afhængige af deres løn.

Investeringer fra udlandet er faldet til det laveste niveau i 10 år, korruptionen er høj, og der er en hurtigt voksende andel af veluddannede unge arbejdsløse. Hvis tekstilindustrien bliver yderligere svækket af konkurrencen med Kina, så er der potentiale for en destabilisering af Cambodja, som drager skarpe paralleller til fortiden. Det bør vække bekymring.

I slutningen af 1960’erne kom mange studerende også direkte fra universiteterne ud i arbejdsløshed i en stagnerende økonomi - de anså deres styre for at være korrupt og gjorde derfor modstand imod det. Mange af de samme indikatorer er tilstede i dag.

Antallet af studerende ved de videregående uddannelser fra 1997 og til i dag er steget fra 7.000 til  60.000. Disse studerende forventer, at deres uddannelse, på især mange nye private universiteter, vil give dem adgang til et moderne arbejdsmarked – eller i det mindste til job i den offentlige sektor.

Hvad vil der ske, når det går op for de studerende, at deres videregående uddannelse ikke vil føre til den sociale mobilitet og deltagelse i samfundet, som de føler sig berettigede til?

Spørgsmålet er ikke, hvorvidt de arbejdsløse studerende vil søge social forandring, men hvordan de vil gøre det.