Sælg guldet og sæt de fattige fri      

Af Peter With

Tik – tik – tik. Hvert tredje sekund dør et barn et sted i u-landene. Et gigantisk stopur er stillet op foran Verdensbankens hovedsæde på Pennsylvania Avenue i Washington DC, hvor de rige G7-landes finansministre mødes den 15. april. To millioner ét tusind og otte og tyve – 2.001.028 - står der på en skærm ved siden af, da jeg passerer.

- Så mange børn er døde, siden G7’s finansministre sidst mødtes i London. Døde af sygdomme og underernæring, der kunne være undgået, hvis de rige lande havde sikret de penge, det koster at nå de internationale 2015 Mål for udvikling, forklarer Max Lawson fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam.

De fattigste u-landes gæld til Verdensbanken og Valutafonden er det hotteste emne for de udviklingsorganisationer og andre ngo’er, der i år er kommet til Washington til de to institutioners forårsmøder. De er kommet her for at påvirke embedsmænd, ministre, politikere og presse – og for selv at koordinere strategier. Et par hundrede demonstranter samles foran Verdensbanken med figurer af Bush og den Paul Wolfowitz, der overtager lederskabet af banken pr. 1. juni. Der spilles på bongotrommer, og skiltene har slogans som A wolf at the door (En ulv ved døren), Dump the debt (Drop gælden) og Outsource Bush Inc. (Udlicitér Bush & Co). I sammenligning med de voldsomme demonstrationer få år tilbage, hvor globaliseringsmodstandere brugte kasteskyts, ligner dette mere en fredelig happening. Det store politiopbud og sikkerhedsbarriererne virker helt ude af proportioner.

Ministrenes forhandlinger inden for murene i Valutafondens brune bygning bringer ingen gennembrud i denne omgang:

- Vi er alle enige om, at vi må yde flere ressourcer for at nå de internationale udviklingsmål, og at gældslettelse er et vigtigt element, udtaler den britiske finansminister Gordon Brown til pressen efter møderne mellem G7’s finansministre og IMF’s Internationale Monetære og Finansielle Komité. På bordet ligger en række forslag til at reducere den gæld, som de fattigste lande skylder banken og fonden. Storbritannien har foreslået, at de fattigste u-lande slipper for at betale renter og afdrag frem til 2015.

- Intet afrikansk land, som er forpligtet på 2015 Målene, bør stilles over for valget mellem at betale af på gælden og at finansiere skoler og sundhedsvæsen, udtalte Brown i marts og tilbød, at Storbritannien vil betale sin andel af gældslettelsen til Verdensbanken.

USA derimod vil slette de fattigste landes gæld til Verdensbanken og IMF, men sådan at banken og fonden selv dækker tabet, dels ved at tage af reserverne og dels ved at skære ned på udlån og bistand. Mange europæiske lande er skeptiske og ser bag forslaget et ønske fra USA om at svække IMF’s og Verdensbankens uafhængighed. Frankrig har helt andre forslag til finansiering, som for eksempel internationale skatter på flybilletter eller på valutatransaktioner.

Guldreserver i søgelyset

’Jeg føler mig undervurderet’, står der på en guldbarre af pap, som OXFAM har fordelt blandt ngo’er, presse og ministre: En række ngo’er, blandt andet det europæiske gældsnetværk EURODAD, foreslår, at et salg af IMF’s undervurderede guldreserver skal frikøbe de fattige landes gæld både til IMF og til Verdensbanken. Det er nemlig den eneste af de foreslåede modeller, der giver ekstra ressourcer til 2015 Målene. Både USA’s og den britiske model - der også inkluderer salg af guld, og som nu støttes af Canada og Holland - belaster de eksisterende budgetter for u-landsbistanden.

Og guldreserverne er et varmt emne. IMF’s direktør, spanske Rodrigo de Rato, har fremlagt analyser fra IMF, der viser, at guldsalg er en teknisk gangbar løsning. Det kan gøres uden at underminere det internationale guldmarked og vil derfor ikke skade de udviklingslande, der som Sydafrika får betydelige indtægter fra guld, påpeger de Rato. Problemet er, at USA ikke vil være med. En række senatorer i Kongressen mener, at guldreserverne i IMF, der blandt andet stammer fra USA's oprindelige indskud, er skatteydernes penge – og modsætter sig derfor forslaget.

- Det haster med at finde en løsning, svarer finansministeren fra Lesotho, Timothy Thalane, på spørgsmålet om, hvilket af forslagene til gældslettelse de afrikanske lande foretrækker, og fortsætter:

- IMF har tidligere solgt af guldet, uden at det har skadet de guldproducerende lande i Afrika. Vi vil ikke pege på et forslag frem for et andet, blot der findes en løsning, siger han.

Fra nordisk side er der skepsis over for at sælge ud af guldet. De nordiske ledere peger i stedet på, at hvis andre lande også giver 0,7 procent af nationalindkomsten til bistand, ja så er det ikke være noget problem at finansiere 2015 Målene.

Tik – tik – hvornår standser stopuret? Kan parterne blive enige om metoden inden målstregen?

- Vi kan glemme alt om 2015 Målene, hvis donorlandene ikke finder en løsning på finansieringen inden for de næste seks måneder, udtaler James Wolfensohn, den afgående præsident for Verdensbanken, på det afsluttende pressemøde. Men Wolfensohn er ikke pessimist, og peger på, at flere lande nu forpligter sig til at øge udviklingsbistanden gradvist mod FN’s mål om 0,7 procent af BNI. Han venter, at statslederne ved G8-topmødet i Skotland til juli – eller senest til september ved 2015-topmødet i New York vil finde en løsning trods de forskellige forslag.

- Når der bruges 1000 milliarder dollars til militærudgifter og 300 milliarder dollars til landbrugsstøtte, er det absurd, at der ikke skulle være plads til de 50 milliarder ekstra, som det kræver for at nå udviklingsmålene, slutter Wolfensohn.

G7-landene

USA
Canada
Japan
Frankrig
Tyskland
Storbritannien
Italien

Nord/Syd Koalitionen