Så kom Tsunami-evalueringen

Udenrigsministeriets håndtering og evaluering af flodbølgekatastrofen er et varmt emne i offentligheden, mens nødhjælpsindsatsen i Sydøstasien lever et stille liv. Udvikling har set på den del af evalueringsrapporten, der analyserer den humanitære indsats.

Tekst og foto: Poul Kjar

Udenrigsministeriets evaluering af den humanitære tsunami-indsats til 200 millioner kroner omtaler en række problemstillinger, der bliver fulgt op med et sæt anbefalinger til, hvordan vi fra dansk og international side bliver bedre til at håndtere fremtidige katastrofesituationer.

I analysen af den danske humanitære indsats, der indgår som en del af den samlede tsunami-evaluering, fremgår det, at de internationale organisationer i starten var relativt langsomme med at få beskrevet katastrofens omfang og karakter, mens de internationale medier havde en mere realistisk vurdering.

Der står også i rapporten, at FN’s koordineringskontors informationer om behovene i de ramte områder til tider var upræcise, og det vanskelliggjorde arbejdet med at udsende dansk materiel.

Ifølge Udenrigsministeriet bør FN’s koordineringskontor OCHA derfor styrkes for at fremme hurtigere og mere præcise oplysninger i humanitære katastrofer, og det skal overvejes, om Danmark skal bidrage til at styrke FN’s vurderingshold med mere personel.

Udenrigsministeriet skriver endvidere, at der opstod problemer med de informationer, der kom fra EU- kommissionens informationsmekanisme (MIC), der ikke altid svarede overens med de informationer, der kom fra FN-systemet. Ifølge rapporten skal det derfor undersøges nærmere, at der er brug for begge informationssystemer.

Dyrt at sende mobilhospital til Indonesien

Udenrigsministeriet skriver, at udsendelse af personel er en omkostningseffektiv ordning.

Men i fremtiden skal det overvejes, om det for eksempel er for dyrt at udsende et mobilhospital og eftersøgningshold til Indonesien. I stedet kunne Danmark støtte tilsvarende indsatser gennem internationale organisationer, der allerede er til stede i katastrofeområdet.

Rapporten omtaler, at Beredskabsstyrelsen ydede et stort arbejde med organisering og udsendelse af vandanlæg etc., og at der blev inddraget anlæg fra forsvaret og indkøbt nyt materiel.

Udvikling fulgte i øvrigt arbejdet på Sri Lanka med at rense vand og oplevede de faktiske problemer med for eksempel vandrensningsanlæggene, der blev indkøbt i største hast, og som reelt set ikke var tilpassede en katastrofesituation (læs Udvikling, januar 2005 – http://www.udvikling.dk). Anlæggene var beregnet til at rense procesvand til industrien.

Endeligt omtaler rapporten, at der manglede kommunikation, logistik, flykontrol og fysisk planlægning i forbindelse med tsunami-katastrofen, og at det muligvis er inden for disse områder, hvor Danmark har de facto ekspertise, at der i fremtiden skal satses.

Ulla Tørnæs ser på anbefalingerne

Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs er det vigtigt at vurdere de danske og internationale erfaringerne af indsatsen, og hun fremhæver især to af evalueringsrapportens anbefalinger: 

Ulla Tørnæs er meget optaget af ideen om et modulbaseret system inden for EU's civile beredskab. Hun siger:

- Det handler om at opbygge et beredskab, hvor landene melder ind, så alle ikke stiller med et felthospital det samme sted. Hvor landene bidrager med deres ekspertise på forskellige områder til én pulje.