Havemøbler med omtanke

Er det rimeligt, at miljøorganisationen Nepenthes sætter danske butikskæder i gabestokken, fordi de ikke sælger miljømærkede havemøbler? Eller er det et nødvendigt forsvar for regnskoven? Udvikling har set på sagen. 

Af Poul Kjar

I april måned offentliggjorde miljøorganisationen Nepenthes for femte år i træk en forbrugerguide med de butikskæder, der henholdsvis sælger eller ikke sælger miljømærkede – FSC-certificerede - havemøbler. 

FSC – Forest Stewardship Council – er en global miljømærkningsordning for tømmerproduktion, der kan sammenlignes med det danske Ø-mærke for økologiske fødevarer.

COOP Danmark (tidligere FDB) ligger alene på den grønne liste over forhandlere, der udelukkende sælger FSC-certificerede havemøbler.    

Butikskæderne Jysk, Ikea og Bauhaus ligger på Nepenthes gule liste over butikker, der sælger FSC-certificerede såvel som ucertificerede havemøbler. 

Og endelig på den røde liste finder forbrugerne otte danske butikskæder, der ikke eller kun i ringe grad forhandler FSC-certificerede havemøbler. Det er blandt andet Bilka, Magasin og ILVA (se boks). Dertil siger Nepenthes formand, biologistuderende Tove Maria Ryding:

- Det er dybt uansvarligt, at danske butikskæder forhandler så store mængder tropisk træ uden at gøre sig den mindste overvejelse om, hvorvidt produkterne er lovligt og bæredygtigt produceret. Deres møbler kan lige så godt være produceret af illegalt tømmer fra fredede regnskovsområder i Indonesien eller et andet sted. 

Nepenthes anbefaler havemøbelkunderne at gå i en stor bue uden om disse butikker. Men spørgsmålet er, om det er rimeligt at sætte butikkerne i gabestokken, blot fordi de ikke sælger FSC-certificerede havemøbler. Der er således ikke tale om, at butikkerne bryder med dansk eller international lovgivning – det er heller ikke ulovligt at drikke letmælk uden Ø-mærket.

- Formålet med forbrugerguiden er først og fremmest er at komme i dialog med butikkerne om deres handel med møbler, der muligvis er fremstillet af ulovligt skovet træ. Vi har oplevet et meget konstruktivt samarbejde med flere butikskæder og ikke mindst COOP Danmark, fastslår Nepenthes-formanden.

For fem år siden var det kun 10 procent af COOP Danmarks havemøbler, der var FSC-certificerede, men i dag bærer alle havemøbler i Kvickly, Kvickly Xtra og Nettorvet FSC-mærket. Og ifølge indkøber Peter Hallum fra COOP Danmark er det en rigtig god forretning for koncernen. Han siger:

- Det er umoralsk og dumt ikke at gøre sig nogle tanker om, hvor træet kommer fra. Og det er efter min vurdering et udtryk for vanetænkning og travlhed, når konkurrenterne ikke følger vores eksempel og sælger produkter, der med garanti er lovligt og bæredygtigt produceret.

ILVA – et kundesegment

Så simpelt er det dog ikke ifølge produktchefen i ILVA, Palle Sundstrøm. I modsætning til tidligere kan ILVA nemlig ikke få FSC-certificeret teaktræ fra deres producenter i Indonesien.

- Vores møbler er unikke og kan ikke produceres andre steder, så det er ikke et spørgsmål om uvilje, men om at vi driver en forretning med en vis kvalitet. Den kvalitet kan vi ikke få på en fabrik i for eksempel Vietnam, der ikke har den fornødne knowhow, fleksibilitet etc.

Palle Sundstrøm tror ikke, at det får nogen kommerciel betydning, at ILVA hænges ud på Nepenthes’ røde liste. ILVAs kunder går efter nogle andre produkter, end kunderne i COOP Danmarks butikker. Der er tale om to forskellige kundesegmenter.

- Vi lever af at sælge design og nye trends. Kig på deres havemøbler – det er det samme, som man solgte for 30 år siden, siger ILVA-produktchefen.

Til gengæld ærgrer det Palle Sundstrøm, at Nepenthes ikke giver ILVA kredit for at samarbejde med den anerkendte brancheorganisation Tropical Forest Trust, der oplærer forhandlere, fabrikker og træleverandører i retningslinier for bæredygtig produktion.

- Tropical Forest Trust bidrager til at gøre alle led i kæden lovlige og bæredygtige. Og derefter kan vi få vores produkter FSC-certificerede, forklarer Palle Sundstrøm fra ILVA.

Tove Maria Ryding  anerkender Tropical Forest Trust som et fremragende redskab til at fremme FSC-certificering. Men hun mener ikke, at ILVA kan gemme sig under sit samarbejde, da virksomheden har meldt sig ind for ganske nyligt. 

Et medlemskab i sig selv fortæller ingenting. Der skal først nogle FSC-certificerede møbler i butikkerne, siger Nepenthes formand. 

I WWF Danmark er skovpolitisk medarbejder Jacob Andersen enig, og bakker op om Nepenthes forbrugerguide, hvor nogle kæder ender i gabestokken. Om end det ikke er en metode, som WWF Danmark selv ville anvende.

Hvem ka’ – Bilka (måske)

Informationschef i Dansk Supermarked, Poul Guldborg, bryder sig generelt ikke om Nepenthes lister. Han mener, at de bryder med et væsentligt retsprincip, nemlig at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

- Nepenthes antager pr. automatik, at de havemøbler af teak, som ikke er FSC-mærkede, er lavet af illegalt tømmer, og det er urimeligt og forkert. I Danmark udgør det FSC-mærkede tømmer kun en meget lille del af den samlede tømmerproduktion, men det betyder da ikke, at resten er fældet illegalt, siger informationschefen og tilføjer:

- FSC udgør i øvrigt heller ikke nogen skudsikker garanti for, at alt er gået efter bogen. FSC-systemet har haft sine skandaler, mens vi til sammenligning aldrig har haft problemer med de møbler, vi selv får produceret.

- Det er en dårlig undskyldning, men hørt før, kommenterer skovpolitisk medarbejder Jacob Andersen fra WWF.

Ifølge Poul Guldborg sælger Bilka både borde og stole i egne mærker, men fører også FSC-certificerede havemøbler, så kunderne selv kan vælge. Og han understreger, at de havemøbler i Bilka, der ikke er FSC-mærkede, udelukkende er produceret af træ fra plantager, hvor der bliver genplantet. Det skal samhandelspartnerne skrive under på.

- Man skal naturligvis ikke tage den første og billigste leverandør, men finde en troværdig samhandelspartner med orden i papirerne fra myndighederne. Vi besøger vores leverandører og checker, at de overholder aftalerne. Men selvfølgelig kan vi ikke checke alt, det kan ingen, forklarer han.

Og det er netop problemet ifølge WWF Danmark. Jacob Andersen refererer til EU-kommissionens tal, der siger, at mindst halvdelen af al tømmer på det europæiske marked er illegalt. Af træet fra Indonesien er 80 procent illegalt, skønner EU-kommissionen.

- Det er en ekstrem situation og taler for, at man vender bevisbyrden om: Hvis man ikke har sikkerhed for, at træet er legalt, så er det nok illegalt, siger Jacob Andersen fra WWF.

Eller sagt på en anden måde; meget store dele af den ikke-økologiske mælk er ’sur’, det vil sige produceret imod national lovgivning i oprindelseslandet.

Og derfor er ILVA og Bilka på Nephentes’ røde liste.

Aluminiumsmøbler på vej

På ét punkt er miljøorganisationer som Nepenthes og WWF Danmark enige med butikskæder som ILVA og Bilka. Der mangler retningslinier og lovgivning på området.

Det problem forsøger miljøorganisationerne WWF, FERN og Greenpeace at løse i et utraditionelt samarbejde med mere end 70 europæiske virksomheder, der er gået sammen i en fælles opfordring til EU om at vedtage en ny lovgivning, der forbyder import af illegalt tømmer til EU.

Erklæringen blev præsenteret i Europaparlamentet den 7. april, og er underskrevet af tre danske virksomheder: Jysk, KoppWood og COOP Danmark. Ifølge indkøber Peter Hallum fra COOP Danmark er det naturligt for Nordens største dagligvarekoncern at indgå i alliancen, da importen af billigt, illegalt træ destabiliserer tømmermarkedet.

Umiddelbart skulle man tro, at EU-kommissionen relativt smertefrit kunne udarbejde en lovgivning om noget, der i forvejen er illegalt, og få den vedtaget af EU-parlamentet og Ministerrådet. Men nej.

- Miljøorganisationen FERN har fået et advokatfirma til at lave et grydeklart forslag til en lovtekst, som EU-Kommissionen nærmest bare kan sende videre til vedtagelse. Men Kommissionen er ikke så samarbejdsvillig. Der er store kommercielle interesser på spil. Og i ministerrådet vil en sådan lovgivning nok også møde stor modstand, siger Jacob Andersen fra WWF.

Han tilføjer, at der i lovteksten er taget højde for, at lovgivningen ikke kommer i strid med WTO’s regler, og dermed ikke kommer til at fremstå som en handelsforhindrende foranstaltning.  

Lovgivning i Europa løser ikke problemet med import af ulovligt skovet tropisk træ, men gør det muligt at retsforfølge virksomheder i Europa, der ikke overholder europæisk lovgivning på området.

Handlen med havemøbler udgør i øvrigt kun en beskeden del af problemet, da træforbruget i for eksempel europæiske havneanlæg er langt større. Faktisk kan problemet med havemøblerne allerede være løst til næste år, da trenden er ved at ændre sig til fordel for aluminiumsmøbler.

Nepenthes forbrugerguide: http://www.nepenthes.dk/tropetrae  

Den grønne, den gule og den røde liste

Den grønne liste, hvor 100 procent er FSC:

COOP                                     100 %

Den gule, hvor 21-99 procent af havemøblerne er FSC:

Jysk                                            57 %

IKEA                                            24 %

Bauhaus                                       21 %

Den røde, hvor 0-20 procent af havemøblerne er FSC:

Din Aktive Isenkræmmer                    7 %

Silvan                                           6 %

Bilka                                             5 %

Harald Nyborg                                4 %

Daells Varehus                               4 %

Idé Møbler                                     0 %

Magasin                                        0 %

ILVA                                             0 %

Kilde: Nepenthes

Hvad er FSC?

FSC (Forest Stewardship Council) er et samarbejde mellem forskellige skovinteresser, der er blevet enige om retningslinier for bæredygtig skovdrift, der respekterer økonomiske, sociale samt naturmæssige interesser.

Retningslinierne fastsættes, så de passer til de lokale forhold. Selve vurderingen af et skovområde og anbefalingerne til de ændringer, der er nødvendige for at opnå certificering, foretages af uafhængige tredjepartskonsulenter, der er godkendte af FSC. Der er med andre ord en tredeling mellem dem, der fastsætter retningslinier; dem, der foretager vurderingen efter retningslinierne og dem, der ejer skoven. Det er denne opsplitning, der sikrer uafhængighed i certificeringssystemet.

50.000.000 hektar skov er blevet FSC-certificeret i 57 lande. Det svarer til et samlet område på næsten 80 gange Danmarks skovareal. Over 20.000 produkter fra FSC-certificerede skove findes på det globale marked. 3.000 virksomheder er FSC-certificerede.