|
Hæder til reformator
Den fornemme belgiske udviklingspris ’King Badouin International Development Prize’ er blevet uddelt til en af de afgørende kræfter bag decentralisering og reformer i det vestafrikanske land Mali. Ousmane Sy, der tidligere var leder af FN’s udviklingsprogrammer i Mali, har været med til at danne et netværk for godt lederskab, der dækker 14 lande i Vest- og Centralafrika, ligesom han har oprettet et viden- og rådgivningscenter. Ousmane Sy arbejder nu i Tchad og Togo med at promovere ideerne om godt lederskab.
– Alt mit arbejde viser, at forandringer kan skabes under bestemte forudsætninger, hvor decentralisering, regional integration og godt lederskab inspireret af afrikanernes erfaringer er på toppen af listen, sagde Ousmane Sy blandt andet i sin takketale. /jg
Denne side er kapitel 11 af 37 til publikationen "Udvikling nr. 4/ 2005".
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/5187/index.htm
|