Dansk Unicef-chef:
Det haster med FN-reformer

Danida giver FN’s børneorganisation Unicef karakteren ’mindre tilfredsstillende’. Christian Balslev-Olsen, chef for Unicef i Eritrea, kalder kritikken forståelig, men advarer mod at skære i støtten.

Af Poul Kjar

’Unicefs deltagelse i donorharmonisering er topstyret. Organisationen arbejder fortsat med en gammeldags projekttankegang. Og indsatsen på landeniveau er mindre tilfredsstillende.’   

Sådan omtaler Danidas performance rapport fra 2004 FN’s børneorganisation Unicef. Dertil kan man tilføje, at Unicef gennem længere tid er blevet kritiseret for at være fodslæbende i forhold til FN’s reformer.

Teolog, Christian Balslev-Olesen, dansk landechef for Unicef i Eritrea, og på vej til et tilsvarende job i Somalia, siger:

- Der er noget rigtigt i kritikken. Unicef har en forpligtigelse til at gøre FN og Unicef mere effektive i de enkelte lande. Men sagen er, at donorerne faktisk lægger flere og flere penge i Unicef.

Christian Balslev-Olsen mener, at donorerne anser FN-organisationen som en central partner for 2015 Målene. Seks ud af de otte udviklingsmål handler om børn.

- Vi arbejder tæt sammen med lokale myndigheder. Derfor er der ikke noget stort pres indefra for at gøre tingene anderledes. Holdningen i Unicef er kort sagt, at samarbejde er godt, resultater er bedre, fastslår den tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

FN’s generalsekretær Kofi Annan lancerede i 1997 og igen i 2002 reformer af FN-systemet, der havde til hensigt at koordinere og effektivisere FN-organisationernes arbejde på landeniveau. Og selv om Unicef beskyldes for at være fodslæbende i forhold til reformerne, fremhæver Christian Balslev-Olesen Eritrea som et eksempel på, at kritikken ikke giver det fulde billede af organisationen. Han siger:

- I Eritrea har vi været tvunget til at rette ind efter reformerne. Vi har at gøre med et lille land med en svag administration, der ikke har ressourcerne til at samarbejde med 10 forskellige FN-organisationer med hver deres program. Derfor er vi godt på vej til at have ét program.

Ifølge Kofi Annans reformtanker i den aktuelle rapport In larger Freedom kan det komme på tale at gennemføre meget radikale reformer, hvor de mange FN-særorganisationer slås sammen og samles i tre grupper inden for udvikling, miljø og nødhjælp. Et forslag, der også møder fuld opbakning hos Christian Balslev-Olesen:

- Det er helt nødvendigt. Der skal ske noget, og det skal gå hurtigt.

Skal Unicef straffes?

Den danske regering har besluttet at underkaste støtten til de internationale organisationer et kritisk eftersyn. Og spørgsmålet er derfor, om Unicef og andre FN-organisationer står til at blive skåret i bidragene?

- Det ville jeg betragte som dybt beklageligt. Der er hårdt brug for opbakning til FN-systemet, som er normdannende for det internationale udviklingssamarbejde. Vi kan ikke lade det være op til de enkelte landes regeringer, for de har deres egne dagsordener, som ofte er mere dikteret af sikkerhedspolitiske hensyn end fattigdomsbekæmpelse. Uden et stærkt FN kan vi ikke balancere de to hensyn, siger Christian Balslev-Olesen og tilføjer:

- Jeg efterlyser, at Danmark ikke bare truer med at tage pengene væk. Det er jo langt hen ad vejen en hjemlig politisk markering, der ikke giver et bedre Unicef. Det rigtige er at bruge stok, men også gulerod. Det gør englænderne for eksempel over for Unicef i Darfur.

Et af de tilbagevendende kritikpunkter af Unicef er, at organisationen handler egenrådigt på grund af de mange frie midler, der kommer fra organisationens nationalkomiteer. Dertil svarer Christian Balslev-Olesen:

- Uden de penge ville vi ikke være i stand til at lave uddannelsesprogrammer for piger, hiv/aidsprogrammer etc. i et land som Eritrea, som mange statslige donorer har store forbehold over for, og som man derfor ikke ønsker at støtte med statslig bistand.

- Men 2015 Målene handler om at bekæmpe fattigdom i hele verden og ikke kun i velfungerende lande. Derfor burde vi finde en metode til at yde bistand til alle nødlidende børn og voksne, uanset om de er født i Zimbabwe, Nordkorea eller Eritrea. Det er børnene og de fattige, der bliver gidsler, når der opstilles hårde betingelser for at give langsigtet bistand.

- Hermed antyder du også, at det var forkert, at vi fra dansk side lukkede Eritrea som samarbejdsland i 2002?

- Jeg kan jo ikke sige, at grundlaget for at yde langsigtet udviklingsbistand til Eritrea er blevet bedre. Demokrati og menneskerettigheder har det ikke for godt, og konflikten med Etiopien dræner fortsat statskassen. Men det er klart, at det er børnene, der har betalt prisen for, at Danida for eksempel har lukket et stort uddannelsesprogram.

Ny chef for Unicef

Fra dansk side er der endnu ikke taget stilling til, om man overhovedet skal skære i støtten til internationale organisationer som Unicef. Og om udnævnelsen af den tidligere amerikanske landbrugsminister, Ann Veneman, som ny chef for Unicef betyder en styrkelse af FN’s børneorganisation vil tiden vise.

Ann Veneman udtalte allerede inden sin tiltræden (1. maj 2005), at prævention og reproduktiv sundhed ikke er relevante emner for FN’s børneorganisation. Det kunne umiddelbart godt ligne en kæp i hjulet på det store arbejde, som Unicef i samarbejde med blandt andre UNFPA og UNDP gør for at bekæmpe hiv/aids i blandt andet Eritrea.

Christian Balslev-Olesen kan ikke kommentere på udnævnelsen af Ann Veneman. Han lægger dog ikke skjul på, at brugen af prævention og reproduktiv sundhed er et følsomt område, især efter Bush-administrationens indtog i Washington.

Men i marken er selv USAID folkene meget liberale og prøver at finde løsninger, påpeger Christian Balslev-Olesen.