Nyt om navne

BILATERALE LANGTIDSRÅDGIVERE (Ansatte på sektorprogrammer, der administreres af Danida og regeringer i modtagerlandene)
M.Sc. Soc. Pieter-Paul Gunneweg, 48, er kontraktansat som Public Health Adviser ved sundhedssektorprogrammet i Tanzania med tjenestested i Mwanza.

Læge Johnny Johansen, 59, er kontraktansat som Hospital Management Adviser ved sundhedssektorprogrammet i Tanzania med tjenestested i Dar es Salaam.

M.Sc. Civil Engineer Jean-Pierre Triboulet, 58, er kontraktansat som chefrådgiver ved sektorprogrammet for vand og sanitet i Benin med tjenestested i Cotonou.

MULTILATERALE RÅDGIVERE (Ansatte i FN-organisationer. JPO = Junior Professional Officer)
Cand.polit. Bo Robert Pedersen, 33,  er udsendt til Ghana som JPO for FN’s Børnefond (UNICEF) med henblik på at arbejde med monitorering og evaluering.

Cand.scient.pol. Jonas Märcher Ottosen, 29, er udsendt til Uganda som JPO for FN’s Udviklingsprogram (UNDP) med henblik på at varetage samarbejdet mellem Southern African Development Community (SADC) og FN-systemet.

Cand.scient.soc. Anne Egelund Ryberg, 29, er udsendt til Zambia som JPO for FN’s Aidsprogram (UNAIDS) med henblik på at arbejde med hiv/aids-relaterede emner.

Special Assistant

Cand.scient.soc Kasper L. Andersen, 33, er udsendt til Nicaragua for FN’s Udviklingsprogram (UNDP) med henblik på at arbejde som Special Assistant for FN-Koordinatoren i Nicaragua

MA Commerce/Econ. Jesper Klindt Petersen, 35, er udsendt til Uganda for Verdensbanken med henblik på at arbejde som Special Assistant for Verdensbankens landekoordinator.

UDENRIGSMINISTERIET
Cand.polyt. Mogens Bregnbæk, 60, udsendes til ambassaden i Nairobi som bistandskonsulent.

Ambassadør Jørgen Bøjer, 65, er udnævnt til særlig repræsentant for FN’s Fredsopbygningskommission (PBC) og til at fremme danske synspunkter til 2005-Topmødet generelt. Udnævnelsen til særlig repræsentant ændrer ikke ved Jørgen Bøjers arbejdsopgaver som ambassadør i Prag (Se også side 5).

Mimi Grønbech er ansat som programkoordinator ved ambassaden i Accra.

Cand.scient.pol. Lone Bøge Jensen, 38, udsendes til ambassaden i Managua.

Cand.scient. Birte Torp Pedersen, 42, er ansat som Programkoordinator for transportsektorprogrammet ved ambassaden i Cotonou. Birte Torp Pedersen har tidligere været ansat i COWI.

NGO’ER
Cand.med. Merete Stubkjær Christensen, 39, er blevet udsendt som koordinerende sundhedsmedarbejder til Tanzania for Brødremenighedens Danske Mission. Her skal hun arbejde på med et mobilt klinikprojekt.

Handelsuddannede Mads Krage, 60, tiltræder som bestyrelsesformand for Max Havelaar. Mads Krage har i 24 år været administrerende direktør for Netto.

Foto: Morten Holtum.

Teolog Morten Christian Mortensen, 57, er udsendt til Bangladesh med henblik på at arbejde som teologisk underviser ved Bangladesh Lutherske Kirke. Morten Christian Mortensen kommer fra en stilling som præst i Slesvig.

Civilingeniør Ole Moeslund er udsendt til Viktoriasøen i Kenya for Mellemfolkeligt Samvirke. Her skal han arbejde som rådgiver i en større miljøorganisation. Ole Moeslund har tidligere bl.a. arbejdet med miljøundervisning i Sydafrika, og har de seneste to år været tilknyttet et europæisk miljøforskningsprojekt på Odense Universitet.

Bygningsingeniør Erich Zinkernagel Petersen, 56, er udsendt til Tanzania for Danmission. Her skal han arbejde for den Evangelisk-lutherske kirkes byggeafdeling. Erich Petersen har tidligere været udsendt til Tanzania for Dansk Missionsråds udviklingsafdeling.

Bogholder og merkonom Solveig Ferm Petersen, 56, er udsendt til Tanzania for Danmission, med henblik på at arbejde som rådgiver og underviser ved den Evangelisk-lutherske kirke. Solveig Petersen har tidligere været udsendt til Tanzania for Dansk Missionsråds udviklingsafdeling som økonomisk rådgiver.

Andre
Cand.jur. Dorrit Rée Iversen, 30, er blevet ansat i international afdeling på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), hvor hun især skal arbejde med forebyggelse af tortur både i Danmark og internationalt. Dorrit Rée Iversen har en baggrund fra Udenrigsministeriet, hvor hun varetog bistanden til Afrikas Horn, og har senest arbejdet i Justitsministeriet med strafferetligt samarbejde i EU.

Cand.Comm. og journalist, Katja Iversen, 35, har startet kommunikationsvirksomheden KatComm, hvor hun vil løse kommunikations- og medieopgaver for nationale og internationale organisationer, der arbejder med udviklingsspørgsmål. Katja Iversen kommer fra en stilling som informationskoordinator i Sex & Samfund, og har tidligere arbejdet for bl.a. Folkekirkens Nødhjælp og Ibis.

Politikommissær Kim Tabor, 59, er udpeget af EU til politi- og retsmissionen i Irak. Kim Tabor vil komme til at arbejde i koordinationsenheden i Bruxelles. Kim Tabor har international erfaring bl.a. fra Palæstina og Sydafrika.

Vicepolitikommissær Bjarne Walther, 54, er udpeget af EU til politi- og retsmissionen i Irak og vil blive placeret i forbindelsesenheden i Bagdad. Bjarne Walther har erfaring fra politiets arbejde med internationale relationer, bl.a. fra Kosovo, Bosnien og Kroatien.




Denne side er kapitel 37 af 38 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1 af 30-04-2005
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/5053/index.htm

 

 
 
 
 
  © | www.um.dk  
 

 

 

 

8" ð˜