Foreningsdanmark får nye medlemmer: Den oplagte ekspertise og nåleøjet

Flygtninge og indvandrere her i landet har en enorm viden om lande og kulturer, som kunne være en nyttig ressource i bistanden. Men de har svært ved at blive en del af det danske ngo-miljø.

Tekst og foto:  Julie Grothen
Somalilands Kvindeforening er noget særligt. Ikke bare fordi sammenslutningen af herboende kvinder fra det østafrikanske land arbejder praktisk med integration ved at hjælpe andre kvinder fra deres hjemland med at læse avisen og kommunikere med det offentlige. Heller ikke kun fordi, de hjælper kvindernes børn med at læse deres lektier.

     Det, der gør Somalilands Kvindeforening unik, er, at det er den eneste flygtningeforening, der har opnået økonomisk støtte til et projekt gennem Danidas såkaldte minipulje. Tre år i træk har Somalilands Kvindeforening ansøgt om og fået midler til arbejdet med at fremme sundheden i deres hjemland særligt med henblik på oplysning om hiv og aids. En million kroner er det blevet til i alt.

     - Vi kender geografien, kulturen og befolkningen dernede. Derfor kan vi hjælpe, siger Saada Adan, der står i spidsen for Somalilands Kvindeforening.

     I Somaliland samarbejder foreningen med Somalilands første ngo. De lokale ngo-folk bliver uddannet til at kunne oplyse om hiv og aids, og herefter fortsætter de med at undervise i flygtningelejre, sundhedscentre og i radio og tv.

Det kulturelle nåleøje
Tanken om, at indvandrere og flygtninge har en særligt god baggrund for at gå ind i udviklingsarbejdet, kan lyde indlysende. Alligevel har ingen andre projekter end Somalilands Kvindeforenings kunnet opnå økonomisk støtte fra minipuljen. Puljen bliver administreret af Projektrådgivningen, der er en sammenslutning af 199 organisationer, som alle samarbejder med ngo’er i udviklingslandene.

     - Det ser ud til, at mange indvandrer- og flygtningeforeninger har svært ved at overkomme de mange krav, der stilles til projekterne. Hele den danske foreningskultur er naturligt nok fremmed for mange af disse grupper, men derudover har det ofte været et problem at finde relevante partnere i Syd, siger Marianne Frederiksen. Hun er netop blevet ansat i Projektrådgivningen som ngo-konsulent med særligt ansvar for at støtte indvandrer- og flygtningegrupper, der gerne vil deltage i ngo-samarbejde med udviklingslande.

     Indtil videre har Projektrådgivningen, der har til huse i Århus,  kontakt med omtrent 20 flygtninge- og indvandrerforeninger, og ifølge Marianne Frederiksen har de andre behov end de danske organisationer. Ifølge Projektrådgivningens erfaringer er det noget af et nåleøje for foreningerne at komme igennem med en ansøgning, og Marianne Frederiksens opgave som konsulent bliver at klarlægge de danske traditioner og regler for foreningsdrift og ansøgningspraksis. Der skal ikke være slappere kriterier for flygtningegrupperne. Derfor vil opgaven også blive koncentreret om at opbygge kapaciteten i flygtninge- og  indvandrerorganisationerne.

Mange formelle krav
Saada Adan nikker genkendende til beskrivelsen af nåleøjet. For hende personligt har det også tæret på kræfterne, at Somalilands Kvindeforening skulle leve op til de mange krav.

     - Generelt er Projektrådgivningen meget skeptisk og passer godt på pengene, men det skal de selvfølgelig også. Det er hårdt at komme igennem alle de formelle krav, men vi har været stædige, siger Saada Adan.

     Marianne Frederiksen håber, at hendes arbejde vil bane vejen for mange flere projekter med indvandrer- eller flygtningeforeninger som iværksættere, og med tiden er det håbet at etablere samarbejder mellem danske og indvandrer- og flygtningeforeninger, der arbejder inden for samme område.

     - Disse foreninger har jo et helt ekstremt stort kendskab til det land, de kommer fra. Derfor ser jeg det her som en unik mulighed for at få opkvalificeret den danske bistand. Det er faglige ressourcer, vi aldrig ville kunne tilegne os – så jeg håber, den viden kan komme i spil i den danske bistand, siger Marianne Frederiksen.

Projektrådgivningen
Projektrådgivningen, der fylder ti år i 2005, er en sammenslutning af organisationer, der samarbejder med mennesker i udviklingslandene.

Projektrådgivningen administrerer Minipuljen, der med finansiering fra Danida yder midler til mindre projekter og partnerskabsaktiviteter i udviklingslandene med et budget på maksimalt tre millioner kroner.