Klaus Bustrup, direktør i Landbrugsraadet: Udvikling kommer før handel

Landbruget har historisk set været en hjørnesten i dansk udviklingsbistand. Men under VK-regeringen er støtten til landbrug i Den Tredje Verden blevet kraftigt reduceret. Udvikling har talt med Klaus Bustrup, direktør i Landbrugsraadet og medlem af Danidas Styrelse gennem 15 år.

Af Poul Kjar
Hvad mener du om, at andelen af dansk udviklingsbistand, der går til at støtte landbrug i udviklingslandene, er blevet reduceret fra 20 til 10 procent gennem de seneste par år?

     - Det vigtigste er at sikre udvikling i udviklingslandene. Det er ikke afgørende, om det sker inden for landbrug eller inden for andre områder. Men det er helt forkert ikke at satse på støtte til landbrug i udviklingslandene. Da jeg indtrådte i Danidas Styrelse for over 15 år siden, var andelen, som man brugte på landbrug, faldet fra 20 procent (i 70’erne, red.) af den samlede udviklingsbistand til seks procent (1990, red.). I dag indgår landbrug i langt de fleste landeprogrammer. At landbruget så på det seneste har fået mindre betydning, kan ikke hidse mig op. Jeg er en stor tilhænger af integrerede indsatser, der ser tingene i sammenhæng. Det gælder for eksempel et bivejsprojekt, der indgår i et transportsektorprogram, men som kan være afgørende for, om landbruget udvikler sig.

- Er det fornuftigt, at vi fra dansk side satser mere og mere på at hjælpe udviklingslandene til at handle – blandt andet gennem det nye udspil Handel, Vækst og Udvikling? (som netop er blevet behandlet i Danidas Styrelse, se side 2, red.)

     - Nej! Jeg har hele tiden sagt, at faktorernes orden ikke er ligegyldig i den her sammenhæng. Udspillet burde i stedet hedde Udvikling, Vækst og Handel. Det vigtigste er jo at hjælpe et land i gang med en produktion, så det kan klare sig selv. Hvis ikke man har noget at handle med, så er det fuldstændig ligegyldigt, om man har fri adgang til andre markeder. Vi skal huske på, hvad vi fortæller vores egne virksomheder herhjemme: "Dyrk i første omgang jeres hjemmemarked og afprøv derefter de nære markeder. Men pas på med at bevæge jer for langt ud i verden, hvor I alligevel ikke kan klare jer." Mange tror, at alle udviklingslandenes problemer bliver løst, hvis de får adgang til det europæiske marked.

- Er det ikke fordi, at du som direktør for Landbrugsraadet vil beskytte det europæiske landbrugsmarked?

     - Nej. Det er reelt for at hjælpe udviklingslandene. I første omgang skal de udvikle sig - og i anden omgang skal udviklingslandene indbyrdes have nedbragt handelsbarriererne. Derefter kan de forsøge sig med eksport til det europæiske marked. I den sammenhæng skal vi være opmærksomme på, at vi ikke opstiller tekniske handelshindringer. På den anden side kan vi i Europa ikke gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Det er at gøre grin med forbrugere og alle andre, hvis vi opstiller et normsæt for fødevarer, der bare ikke gælder for udviklingslandene.

- Hvor står Landbrugsraadet i spørgsmålet om at få afviklet landbrugsstøtten, og dermed få liberaliseret markedet til gavn for blandt andet udviklingslandene?

     - Landbrugsraadet er nok den meste avancerede og progressive europæiske landbrugsorganisation i forhold til vores mål og vilje til at reducere landbrugsstøtten. Men EU har andre mål end at indrette landbrugspolitikken efter udviklingslandenes behov. Vi skal hjælpe udviklingslandene, men vi skal ikke kun hjælpe udviklingslandene ved at afvikle EU’s landbrugsordninger. Det er for snæver en tankegang. Det vil være fuldstændig urimeligt, og det ved ansvarlige politikere også godt. Men som en del af EU’s landbrugsreform vil den produktionsbundne landbrugsstøtte blive afviklet, og EU har også givet tilsagn om, at eksportstøtten skal væk. 

     - Den samlede landbrugsstøtte i de rige lande er stadig på mere end 300 milliarder kroner om året - eller fem gange mere den samlede bistand. Er det ikke helt urimeligt?

     - Nøglen til at reducere landbrugsstøtten er Verdenshandelsorganisationen (WTO). WTO har et klart sigte om at liberalisere handlen med landbrugsvarer og ikke mindst reducere landbrugsstøtten. Jeg kan bekræfte, at vi går meget aktivt ind i WTO-forhandlingerne. Men igen. Vi skal heller ikke være naive. Alle lande har egeninteresser. Det har Europa. Det har dansk landbrug og fødevareindustri. Vi skal trods alt bevare en landbrugsproduktion, som betyder meget for den danske samfundsøkonomi. Holdningen blandt nogle folketingspolitikere synes at være, at vi bare skal lægge det hele på bordet, og så kan de andre overtage vores markedsandele. Jeg mener, at vi skal gå ind for en politik, hvor alle reducerer, så vi opnår lige konkurrencevilkår.

- Hvorfor går vi ikke i spidsen og afvikler støtten til den danske sukkerproduktion?

     - EU skal til at vedtage en ny sukkerreform, som vil sænke støtten, prisen og kvotemængderne. Der er ikke tale om fuld liberalisering, og det er interessant, at en række udviklingslande har advaret om fuld liberalisering af sukkermarkedet. En fuld liberalisering vil nemlig ramme udviklingslandene, der ikke kan konkurrere med et land som Brasilien. Mens det nuværende system med kvoteordninger faktisk giver de fattigste udviklingslande en form for handelspræference. Det siger jeg ikke for at forhindre en sukkerreform. Vi støtter op om sukkerreformen.

- Det kunne godt lyde som en undskyldning for ikke at gøre noget?

     - Nej. Brasilien skal have de samme muligheder som alle mulige andre lande. Men målet er at favorisere udviklingslandene, de fattige u-lande i Afrika. Vi ønsker ikke at give Brasilien, der er verdens mest effektive producent af fødevarer, en præferencestilling. Noget andet, som komplicerer det her spørgsmål i WTO-forhandlingerne, er, at udviklingslandene ikke selv ved, hvad de vil. Udviklingslandene er jo en enormt spredt gruppe med meget forskellige interesser. De forsøger at gruppere sig i én gruppe med lande som Indien, Sydkorea og Brasilien. Det går galt, for der er ikke et logisk sammenfald af interesser imellem de lande.

- Er der bred opbakning i landbruget til Landbrugsraadets holdninger om at tage hensyn til udviklingslandenes landbrugsproduktion?

     - Der er en betydelig accept af, at vi skal bruge penge på udviklingsbistand. LOK (Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed, red.) har i en årrække fået midler fra Danida til at sikre oplysning om u-landene i landdistrikterne og Landbrugsraadet har været med til at skabe opbakning til dansk udviklingsbistand.

- Hvad mener du om, at VK-regeringen har skåret i udviklingsbistanden, og Danmark ikke længere giver en procent af BNP til udviklingslandene?

     - Landbrugsraadet tog i sin tid afstand til reduktionen af udviklingsbistanden. Men man kan jo altid diskutere, hvor meget man skal give. Om det skal være en halv, én eller to procent af BNI. Men nu har vi altså lagt os fast på 0.8 procent, og så må vi sørge for, at de penge bliver anvendt bedst muligt. Derfor er jeg også glad for, at man vil se på den multilaterale bistand. Det må også indgå i overvejelserne, om balancen mellem den bilaterale og multilaterale udviklingsbistand er som den skal være. Ikke at den multilaterale nødvendigvis er dårlig og skal beskæres.

- Men VK-regeringen har jo allerede skåret i støtten til for eksempel landbrugets internationale forskningsinstitution, CGIAR?

     - Det beklager jeg også, for landbrugsforskning er afgørende for at komme videre.

- Har det givet gnidninger mellem Venstre og Landbrugsraadet, at en Venstre-ledet regering skar i udviklingsbistanden, da den kom til i 2002?

     - Vi har klart markeret vores holdning til det her. Men det har ikke givet anledning til lange nattemøder.

Landbrugsprogrammer
- Danidas landbrugsprogrammer er meget forskellige på grund af forskellige geografiske og klimatiske forhold i samarbejdslandene.

- Støtten går til blandt andet politik- og strategiudvikling

• Der ydes støtte til aktiviteter inden for følgende konkrete områder:
• Mindre husdyr, primært hønsehold på landsbyniveau.
• Bevarelse af jordens frugtbarhed og naturressourceforvaltning
• Forædling, produktion, forarbejdning og markedsføring
• Fiskeopdræt
• Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr
• Makrofinansielle ydelser