Bolivia: De fattige millionærer

Den danske udviklingsbistand til Bolivia blev sidste år skåret med 50 millioner kroner. Det er et signal til Danidas sydamerikanske samarbejdsland om at få løst de sociale konflikter og opnå en optimal udnyttelse af landets naturgas.

Af Poul Kjar
- Vi sender et politisk signal til den bolivianske regering og oppositionen: Brug jeres naturressourcer optimalt til at løse fattigdomsproblemerne, genskab investeringsklimaet og fortsæt reformerne. Så vil vi også fremover støtte jer, siger den danske ambassadør i Bolivia, Mogens Pedersen, om den danske beslutning om at skære 50 millioner kroner i udviklingsbistanden til det sydamerikanske samarbejdsland.

     Bolivia har i de seneste 4-5 år været præget af sociale uroligheder og politisk kaos, der har sat en stopper for investeringslysten og vanskeliggjort udviklingsarbejdet.

     Danida har haft et mindreforbrug i forhold til planerne for udviklingsbistanden – man har simpelthen ikke kunne bruge budgetter på forsvarlig vis - og det har været med til at lette beslutningen om at skære udviklingsbistanden til Bolivia fra 200 til 150 millioner kroner om året.

     Det er navnlig bondeorganisationer og fagforeninger, der med demonstrationer og vejspærringer står bag den sociale uro. Urolighederne udspringer af århundreders undertrykkelse af ikke mindst landets fattige indianske befolkning og dens kamp for et mere retfærdigt samfund.

     Men den aktuelle krise udspringer ikke mindst af spørgsmålet om Bolivias naturgas. Oppositionen med kokabøndernes leder, Evo Morales, i spidsen forsøger at presse regeringen til at lægge store skatter og afgifter på de internationale olieselskaber, der har koncessioner på at udnytte Sydamerikas næststørste forekomst af naturgas.

Tre udviklingsscenarier
- Bolivia er nødt til at finde en pragmatisk løsning på gasspørgsmålet og oppositionen må acceptere samarbejdet med de udenlandske firmaer, siger Mogens Pedersen fra hovedstaden La Paz og understreger, at han ikke kan blande sig i Bolivias energipolitik.

     Ambassadøren lægger dog ikke skjul på, at det er de udenlandske selskaber, der har ekspertisen til at udvinde de store mængder naturgas. Og dermed få en god forretning ud af det sydamerikanske energieventyr, der blandt andet skal være med til at levere strøm til nabolandene Argentina og Brasilien.

     - Men samtidig må firmaerne være parate til at betale større afgifter og dermed bidrage til landets udvikling. Det er afgørende, at indkomsten fra naturgassen kommer den fattige befolknings interesser til gode, siger Mogens Pedersen – i modsætning til hvad der i århundreder har været tilfældet ved udvinding af Bolivias rige forekomster af sølv og tin.

     I forbindelse med den kommende landestrategi for Bolivia har Danida som en konsekvens af urolighederne valgt at arbejde med tre forskellige scenarier for den fremtidige udvikling i det urolige samarbejdsland. Scenarierne med tilhørende handlingsplaner taler om; a)stabilitet, b)social uro og fortsatte politiske konflikter eller c)ustabilitet og decideret underminering af demokratiet.

     Dertil siger Mogens Pedersen:

- Vi kan tilpasse den danske udviklingsbistand til alle tre udviklingsscenarier, og vores vurdering er, at vi vil være i stand til at arbejde og gøre en forskel, også selv om situationen skulle blive alvorligt forværret.

     Ambassadøren tilføjer, at hvis det værst tænkelige scenarie med ustabilitet og voldsomme uroligheder indtræffer, så vil Danida i en periode kunne trække sig helt ud af den offentlige sektor og finde andre kanaler og samarbejdspartnere.

Udfasning af Bolivia?

Man kunne argumentere for, at Bolivia med sin store forekomst af naturgas er et land, der i virkeligheden burde klare sig selv, og at det derfor ikke ville være urimeligt at udfase Andes-landet som dansk samarbejdsland. Dertil siger den danske ambassadør:

     - Bolivia er det fattigste land i Sydamerika og over halvdelen af befolkningen er oprindelige folk, som i århundreder er blevet udelukket fra den politiske beslutningsproces og økonomiske udvikling. Den udvikling skal der laves om på, og det vil vi fortsat gerne bidrage til blandt andet gennem et nyt program til støtte af konflikthåndtering og menneskerettigheder.

     Mogens Pedersen fremhæver, at Bolivia har gennemført vidtrækkende reformer inden for uddannelse, i den kommunale sektor og i forhold til oprindelige folks adgang til jord.

     - Det er fremskridt, som Danmark lægger stor vægt på. Derfor vil det være urimeligt at lukke Bolivia ned, og vi vælger derfor - og lige som andre donorer - at sende et politisk signal ved at sætte noget af bistanden i bero, slutter ambassadøren.

Fra urolighed til urolighed
Urolighederne i form af vejspærringer og proteststrejker kulminerede i en revolutionslignende opstand i oktober 2003.

     Opgøret endte med, at militær og politi slog hårdt ned på de sociale bevægelser. Mindst 80 mennesker omkom og den meget neoliberalt tænkende præsident, Gonzálo Sánchez de Lozada, der havde forhandlet naturgaskontrakten hjem med de internationale olieselskaberne, flygtede ud af landet i en helikopter med en anklage om folkemord hængende efter sig.

     Vicepræsidenten, den parti-uafhængige og populære historiker og tv-journalist, Carlos Mesa, blev indsat som ny præsident i 2003. Han fik skabt midlertidig ro ved at indgå en fredspagt og alliance med parlamentets største oppositionsparti, MAS, under ledelse af kokabøndernes leder, Evo Morales, og der blev afholdt en folkeafstemning om naturgassen.

      Men nu er den gal igen med nye uroligheder, og i starten af marts i år annoncerede Carlos Mesa, at han ville gå af, fordi landet ikke kan regeres. Kongressen afviste enstemmigt hans afskedsansøgning. Efterfølgende er der blevet vedtaget en gaslov i deputeretkammeret, som nu drøftes i senatet.

     Olieselskaberne truer med at lægge sag an mod Bolivia for kontraktbrud, hvis loven bliver vedtaget. Evo Morales og de faglige organisationer lover til gengæld vejblokader, hvis loven ændres i senatet.