Totusindog-hvad-for-nogle-mål?

Oplysning om 2015 Målene går trægt i Danmark. I Sverige har Danidas søsterorganisation ført store oplysningskampagner, og det har givet resultat.

Af Julie Grothen og Sine Schack Vestergaard
Kender du ikke 2015 Målene, så start med at terpe teksten i boksen nederst på siden, de bliver nemlig ikke forklaret i denne artikel. Men du er ikke alene i din uvidenhed, for over 90 procent af den danske befolkning har det ligesom dig.

     Ifølge en undersøgelse fra det europæiske meningsmålings-institut Eurobarometer kender kun ni procent af danskerne til 2015 Målene (Også kendt som Millenium-målene). I Sverige svarer 27 procent, at de har hørt om de otte mål for udvikling, og det er tre gange flere end her til lands. Svenskerne har dermed EU-rekord i viden om 2015 Målene. Med den usikkerhed, der altid ligger i meningsmålinger in mente, kunne noget altså tyde på, at svenskerne gør noget særligt.

Tv-spots om 2015
I Sverige har den statslige bistandsorganisation Sida siden 2001 målrettet kørt årlige kampagner sammen med en række ngo’er

og internationale organisationer. Kampagnerne har hvert år taget et bestemt tema fra 2015 Målene op. Uddannelse, sundhed, vækst, hiv/aids er således blevet eksponeret gennem tv, radio, og dagbladsannoncer og ved konferencer og artikler. I år gælder det målet om lighed mellem kønnene.

     - Vi har gjort meget ud af at kommunikere budskabet om 2015 Målene. Men vi kunne ikke have gjort det selv. Vi samarbejder med det svenske udenrigsministerium (I Sverige er Sida en særskilt styrelse under Udenrigsministeriet, red.), UNDP og en lang række ngo’er, og nu lever 2015-kampagnen efterhånden sit eget liv, siger informationsmedarbejder Helena Vikström fra Sida.

     Hun understreger, at 2015 Målene er den eneste internationale aftale, der samtænker de udviklingsrelevante temaer. Derfor er målene et unikt og vigtigt udgangspunkt for at få fortalt den gennemsnitlige svenske hr. Jönsson om udviklingsbistanden, selvom Sidas arbejde omfatter mere end de otte mål, fortæller Helena Vikström.

     Danida bruger omkring 2,2 millioner kroner om året på at oplyse om 2015 Målene.

     I år har Sida afsat omkring 11 millioner svenske kroner til at informere om 2015 Målene.

Danida vil ikke annoncere
Danida har valgt en anden informationsstrategi end Sida, og det kan forklare den store forskel i vidensniveau på de to sider af Øresund, mener Charlotte Henriksen fra Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed, der koordinerer Danidas arbejde med information om 2015 Målene.

     - Det er vigtigt at kende til forskellen på de to landes politiske prioritering. I Sverige udgør 2015 Målene den bistandspolitiske strategi. I Danmark har man derimod taget udgangspunkt i, at vi allerede har en bistandspolitisk strategi, der er målrettet mod opfyldelsen af 2015 Målene. Her betragtes 2015 Målene som et egentligt måleredskab, forklarer Charlotte Henriksen.

     - Vi har valgt en informationsstrategi, hvor vi arbejder mere indirekte, og hvor vi for eksempel ikke går ud i annoncekampagner. Den indirekte kommunikation omfatter blandt andet, at medierne dækker 2015 Målene redaktionelt, og at vi indgår i samarbejde med for eksempel ngo’er, hvor det er relevant. 

     I 2004 besluttede Danida, at 2015 Målene skulle være den højst prioriterede opgave i kommunikationssammenhæng i årene frem. Nu har man imidlertid erkendt, at de mere indirekte kommunikationsveje næppe kan gøre 2015 Målene mere kendte.

     - Jeg tror, at vi får vanskeligt ved at komme op på en højere kendskabsgrad. Det er de første procent, der er lette at få fat i. Det er dem, der i forvejen er interesserede i emnet, vurderer Charlotte Henriksen.

     - Men det er vigtigt, at danskerne kender de her mål, så de ved, at Danmark deltager i det internationale samarbejde om at halvere andelen af verdens fattige inden 2015.

     Det er dog lykkedes at trænge igennem informationsstrømmen og få medierne til at tage 2015 Målene op. Sidste år kørte  P1-Morgen for eksempel en serie 2015-udsendelser hen over sommeren, og flere dagblade skrev om emnet. Desuden førte en serie udsendelser på TV-2 med Bubber i blandt andet Ghana, Bolivia og Vietnam til, at selv Billed-Bladet skrev om 2015 Målene.

     - Vi kommer altså ud til mange, men problemet er, at det er meget svært at fastholde et kendskab, så folk ikke glemmer, hvad de har hørt, siger Charlotte Henriksen.

Det fælles ansvar
Ud over Danida er også de danske ngo’er og FN’s udviklingsprogram UNDP’s nordiske kontor aktive i at oplyse om 2015 Målene. I slutningen af april holder UNDP og en gruppe ngo’er tre kampagnedage i Danmark om 2015 Målene.

     Ifølge Lotte Dahlmann fra UNDP er det vigtigt at oplyse om 2015 Målene, fordi Mål 8 netop understreger, at halvering af verdens fattigdom er et fælles ansvar i et globalt partnerskab. Det betyder, at vi alle sammen er ansvarlige.

     - Men er det ikke bedre at bruge kræfterne på at bekæmpe fattigdommen i stedet for at oplyse om, at man gør det?

     - Det er selvfølgelig en prioritering, hvor mange penge man vil bruge på oplysning. Men midler brugt på egentlig fattigdomsbekæmpelse overstiger langt de midler, der bruges på oplysning. Derfor er det ikke et spørgsmål om enten eller, men om både og. Danmark har politisk givet opbakning til 2015 Målene, men hvis man ikke bruger ressourcer på at fortælle, hvad det drejer sig om, så er der heller ikke ret mange, der kender dem. I Sverige har man været villig til at bruge de ressourcer, det kræver at få gang i en dialog. Udviklingsspørgsmål er ikke det, der står højest på dagsordenen, og det er svært at trænge igennem med et budskab, siger Lotte Dahlmann.

     - Borgerne skal have mulighed for at spørge, hvad deres regering gør for at nå 2015 Målene. Hvis ikke befolkningen kender 2015 Målene, kan de ikke lægge pres på politikerne, men der kan også ske det, at politikerne bliver usikre på, om de overhovedet har opbakning til at følge den politik, tilføjer hun.

     Lotte Dahlmann mener dog, at der er ved at komme gang i diskussionen af 2015 Målene i Danmark også.

     - Det går lidt langsommere her, men det spreder sig som ringe i vandet. De, der bliver engagerede i det, er virkelig meget engagerede, siger hun.

     I en tidligere undersøgelse foretaget af Gallup i Danmark i december 2004 lyder konklusionen, at kun seks procent af befolkningen har hørt om 2015 Målene. Gallup konkluderer at:

     "Alt i alt viser undersøgelsen på det punkt, at der er en meget lille gruppe – muligvis af mere eller mindre professionelle inden for området – som kender 2015 Målene."

     Dette er til trods for, at 51 procent af danskerne kan huske at have set et eller flere programmer med Bubber i u-lande, som handlede om netop – 2015 Målene.

Læs mere på http://www.2015.dk
Oplysninger om UNDP’s kampagnedage findes på http://www.udrydfattigdommen.nu

1. Halvere fattigdom
2. Sikre skolegang for alle børn
3. Sikre kvinder ligestilling
4. Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele
5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele
6. Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme
7. Sikre et bæredygtigt miljø
8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling