Ny Hiv/aids-strategi: Roser blandet med tidsler

Udenrigsministeriets nye aids-strategi får mange roser – men især buketten fra Læger uden Grænser rummer en del tidsler. Udvikling stiller fem skarpe spørgsmål til formanden, Søren Brix Christensen.

Af Poul Kjar
Da Udenrigsministeriets nye aids-strategi blev præsenteret af udviklingsminister Ulla Tørnæs på et offentligt møde den 5. april, var direktør Peter Piot fra FN’s aids-organisation blandt talerne.

     Peter Piot, der ellers ikke lider af behagesyge, roste Udenrigsministeriet og omtalte strategien som "noget af det bedste, han nogensinde havde set". Han udtrykte tilfredshed med, at Danmark nu lægger op til at kombinere forebyggelse, pleje og behandling med anti-retroviral (ARV) medicin i kampen mod aids.

     Læger uden Grænser, der om nogen har været bannerfører for at inddrage medicinsk behandling af hiv-smittede i den tredje verden, er også meget tilfreds med de nye toner i den danske aids-strategi. Men organisationen var til gengæld hurtig til at få armene ned igen.

     Allerede dagen inden præsentationen af aids-strategien bragte dagbladet Politiken en kronik af Læger uden Grænsers formand, Søren Brix Christensen, der kritiserer, at man fra dansk side fastholder, at sundhedssystemerne i u-landene skal være bragt op på et acceptabelt niveau, før Danmark er villig til at give støtte til aidsbehandling.

Udvikling stiller fem skarpe spørgsmål til Søren Brix Christensen:
- Er sagen ikke, at Danmark gør det rigtige ved at støtte de sundhedssystemer, som er en forudsætning for i det lange løb at få bekæmpet hiv/aids-epidemien?

     - Spørgsmålet er, hvor meget systemerne skal fungere, før man kan begynde at uddele ARV-medicin. Man får jo alligevel aldrig besat den sidste lægestilling i Zambia, i Botswana og så videre. I Læger uden Grænser har vi gode erfaringer med at få behandlingen til at fungere med sundhedsassistenter i et simpelt behandlings set-up. Vi behøver for eksempel ikke en masse blodprøver af den hiv-smittede for at konstatere, om virussen er under kontrol. En kontrolvejning kan indikere, om medicinen virker. Og selve indtagelsen af medicinen er såre simpel: Det handler om at tage én pille om morgenen og én om aftenen.

- Bekymrer det ikke Læger uden Grænser, at det stærke internationale pres for mere behandling har ført til, at den globale indsats for forebyggelse er faldende?

     - Det er klart, at behandling ikke skal overtage forebyggelse. Men vi er 15 år bagud med behandling. Vi har aldrig haft flere hiv-smittede og har aldrig haft flere, der dør af aids. Derfor er der her og nu behov for at bruge flere penge på behandling. Og den vigtigste sidegevinst ved at lægge ekstra vægt på behandling er ikke, at du kan holde folk i live, men at det styrker forebyggelsen af hiv. Det motiverer den enkelte til at kende sin status og lade sig teste. Behandling er et forandringshjul i forebyggelse.

- Du beskylder Udenrigsministeriet for at have udøvet medicinsk apartheid i de seneste fem år ved ikke at tilbyde behandling til aids-ramte. Er det ikke at sætte tingene på spidsen på en alt for skinger facon, der ikke gavner debatten?

     - Jo, det er at sætte tingene på spidsen, og det er helt bevidst. Men sagen er jo, at de privilegerede i Afrika er i behandling, men de fattige er ikke. Og hvorfor skal vi ikke støtte de fattige hiv-smittede, lige som vi støttede de fattige under apartheidregimet? Adgang til medicin bliver fremtidens guld og diamanter i Afrika. Toget kører fra os, hvis ikke vi handler derefter. Og så kan vi stå og råbe op om kondomer og forebyggelse, mens landene bryder sammen om ørerne på os.

- Du beskylder også Udenrigsministeriet for ikke at gøre nok ved det problem, at mange afrikanske kvinder bliver smittet på grund af voldtægter og tvungen sex med ældre mænd. Men du kan vel ikke forlange, at Danida med sin aids-strategi skal stoppe volden og ændre på kulturen i de afrikanske samfund?

     - Den kvinde, som er blevet voldtaget og muligvis smittet med hiv, kan jo ikke bruge uddannelse, forebyggelse og rettighedsbaseret viden til noget. Hun har brug for PEP-behandling (post exposure prophylaxis, red.), som er en yderst effektiv og hurtig behandling, der forhindrer voldtagne kvinder i at udvikle hiv-smitten. Her har du essensen af forebyggelse og behandling i ét. Uden behandlingsmulighed henvender denne kvinde sig næppe til sundhedsklinikken.

- Endelig beskylder du Udenrigsministeriet for igen og igen at flytte målstolperne for, hvornår man er parat til at finansiere behandling af hiv-smittede. Men gør Læger uden Grænser ikke det samme i sin kritik: opfinder nye kritikpunkter for at presse Udenrigsministeriet til at bruge flere penge på behandling?

     - Jeg flytter ikke nogen stolper. Læger uden Grænser ser på, hvordan verden ser ud – og vi handler derefter. Aids er ved at undergrave de afrikanske samfund, og der er snart ingen lærere og læger tilbage. Vi kan forebygge og behandle – Danida har kortene på hånden, lad os spille dem sammen.

Danidas hiv/aids-strategi kann læses på http://www.um.dk/da/menu/udviklingspolitik/BistandIPraksis/HIVAIDS