|
ALPE – op ad bakke
Allianceprogrammer mellem store og små spillere på den danske ngo-scene har haft en langsom start. Men nu er der ved at komme gang i alliancerne.
Af Poul Kjar
- Det har været en lang og sej proces at få Allianceprogrammet op at stå. Arbejdet har stået på i flere år og har kostet mange personaleressourcer, fortæller Peter With fra u-landsorganisationen Ibis, der er koordinator på Alliancen for Fattigdomsbekæmpelse – ALPE.
Alliancen består af 11 danske organisationer, der både tæller fagforeninger, handicaporganisationer, små og store u-landsorganisationer.
Programmet arbejder på at danne netværk mellem organisationernes samarbejdspartnere i fem afrikanske og mellemamerikanske lande. Målet er at styrke partnernes deltagelse i det politiske arbejde med fattigdomsstrategier, de såkaldte PRSP’er.
Forarbejdet til Allianceprogrammet startede i 2001, og i 2002 blev et pilotprojekt til 2,6 millioner kroner sat i gang med deltagelse af de tre store organisationer Ibis, MS, Folkekirkens Nødhjælp og det daværende Center for Udviklingsforskning.
Den efterfølgende allianceansøgning med 12 deltagende organisationer på 30 millioner kroner blev afvist i Danidas styrelse i december 2003, og alliancen blev opfordret til at udarbejde et mindre og mere fokuseret projekt. Resultatet blev et program til seks millioner kroner.
- Det er klart, at vi ender op med et langt mindre ambitiøst projekt, der er blevet skåret fra 30 til 6 millioner kroner. Færre lokale koordinatorer, færre konkrete projektaktiviteter og færre sekretariats- og forskningsmidler i Danmark. Men kun én af de danske organisationer er faldet fra, siger Peter With.
Få ansøgninger
Allianceprogrammerne blev lanceret i Danidas civilsamfundsstrategi fra 1999. Formålet er, at organisationer i fællesskab kan søge penge i Danida, så deres forskellige kernekompetencer supplerer hinanden med det formål at gennemføre en mere sammenhængende indsats inden for et område.
Men ansøgningerne er ikke væltet ind.
- Vi har formuleret en ramme for bevillingerne til samarbejde mellem ngo’erne, men det har aldrig været meningen, at det skulle føre til et større antal bevillinger. Og samarbejdet kan vise sig at være svært, fordi de mindre ngo’er opererer under nogle helt andre vilkår, end de store gør. For eksempel bliver de frivillige fra de mindre organisationer nødt til at holde møder uden for almindelig arbejdstid, siger chefkonsulent Jens Kåre Rasmussen fra kontoret for Humanitær Bistand og Ngo-samarbejde i Udenrigsministeriet.
Endelig er der store kulturelle forskelle på organisationerne. ALPE-projektets sammensætning af fagbevægelsen, handicaporganisationer og små og store u-landsorganisationer kan virke som en umulig cocktail. Men dertil siger Peter With:
- De bidrager hver især med det, der er deres særkende. Navnlig de mindre organisationer er meget interesserede i at få deres partnere i syd til at få kendskab til og samarbejde med de store. Således kan lokale handicaporganisationer i Ghana få stor gavn af at blive koblet til tunge spillere som de lokale fagforeninger, der er vant til at lave lobbyarbejde, fortæller Peter With.
Efter en svær start har Danida nu bevilget i alt 82 millioner kroner til ni forskellige allianceprogrammer mellem store og små spillere på ngo-banen.
AlPEs 11 danske medlemmer
BUPL, 3F, Ulandssekretariatet,
Dansk Blindesamfund, Dansk Handicapforbund, De Samvirkende Invalideorganisastioner,
Care Danmark, Ibis, Folkekirkens Nødhjælp, MS og Kvindernes U-landsudvalg.
Denne side er kapitel 24 af 33 til publikationen "Udvikling nr. 2 marts 2005".
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/4782/index.htm
|