Politikerne bag bistanden

Af Sine Schack Vestergaard

- Der har tidligere hersket en konsensus i Danmark om, at vi skulle give én procent af BNI (bruttonationalindkomst, red.) i udviklingsbistand. Hvad mener du om, at den konsensus er blevet brudt?

- Det er drønærgerligt og en helt forkert udvikling. Man skal huske, at baggrunden for konsensus var, at den kolde krig var forbi. I stedet for at bruge kræfter på militær oprustning kunne ressourcerne bruges til udvikling, og derfor afspejlede hele ideen, at vi levede i en verden, hvor der var mulighed for at bygge bro.

- Har I en mærkesag inden for udviklingspolitik, der adskiller sig fra de andre partiers?

- Vi mener, at vi er en bedre garant for demokrati og menneskerettigheder end regeringspartierne, for hvis man ikke har noget med i posen, er det vanskeligt at påvirke. Vi tror på en deal mellem udviklingslande og de rige lande, hvor vi leverer vores del i form af penge og engagement i udviklingen, og så må de levere deres del med hensyn til demokratiske reformer.

- Synes du, at udviklingsbistanden skal højere op på dagsordenen i den offentlige debat?

- Ja, for vi lever i en verden, hvor der er et kæmpe skel mellem rige og fattige. Jeg vil forsøge at sætte fokus på det dilemma, at vi ikke gør nok fra de rige landes side for at sikre, at ingen mennesker efterlades i sult og katastrofe. Konferencen om FN’s 2015 Mål, der skal holdes i september, er en god anledning hertil, og det samme er Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet, hvis vi ellers havde en regering, der ville være med til at synliggøre området i stedet for at skære ned.

- Har du selv været aktiv i u-landsarbejde?

- Ja, i de syv år, jeg har siddet i Folketinget, og før det var jeg aktiv i u-landspolitik som ungdomspolitiker og i Dansk Ungdoms Fællesråd.

- Har du besøgt nogle u-lande?

- Ja, masser. Jeg kan nok ikke nævne dem alle. Jeg har været i Mozambique, Malawi, Zimbabwe, Zambia og flere gange i Sydafrika, som er et lidt atypisk udviklingsland. Jeg har også været i Vietnam og Cambodja, men desværre har jeg aldrig været i Nicaragua og Bolivia (Danmarks programsamarbejdslande i Latinamerika, red.).

De tre vigtigste punkter i Socialdemokratiets politik for udviklingsbistand:

- ‑Bistanden skal udgøre én procent af BNI, og vi skal få mest mulig effektivitet ud af hver eneste krone.

- ‑At holde fokus på, at selv om bistanden er en del af den danske udenrigspolitik, så skal den stadig rettes mod de fattigste grupper.

- ‑Vores udviklingsarbejde bygger på klare principper om menneskerettigheder, demokrati og kvinders deltagelse. De lande, vi er partnere med, skal gøre fremskridt på de områder.

Jeppe Kofod (S) blev valgt til Folketinget i 1998 og har beklædt posten som udenrigsordfører siden 2000.

- Der har tidligere hersket en konsensus i Danmark om, at vi skulle give én procent af BNI i udviklingsbistand. Hvad mener du om, at den konsensus er blevet brudt?

- Bistanden skal igen op på én procent af BNI. Regeringen svigter, når den år efter år skærer i bistanden og udvider omfanget af emner, der falder ind under bistandsbegrebet. Når Danmark skærer i bistanden, mister vi troværdighed, når vi kræver, at andre skal hæve deres bistand.

- Har I en mærkesag inden for udviklingspolitik, der adskiller sig fra de andre partiers?

- Vi har vedholdende fastholdt det danske ansvar over for omverden og dermed kravet om, at Danmark igen skal yde én procent af BNI i bistand. Herudover har vi blandt andet fokuseret stærkt på kampen mod hiv/aids og har presset regeringen til en mere aktiv politik. Vi er kede af, at Norge nu har førertrøjen - den vil vi gerne have tilbage!

- Synes du, at udviklingsbistanden skal højere op på dagsordenen i den offentlige debat?

- For Det Radikale Venstre har bistanden konstant været et høj-fokusområde både før valget og under valgkampen. Vi er det eneste parti i hele Folketinget, der i 2002 stemte nej til, at den besparelse på 1,5 milliarder, som den nye regering foretog på udviklingsområdet, skulle overføres til ventelisterne i Danmark.

- Har du selv været aktiv i u-landsarbejde?

- Siden sommeren 2004 har jeg været ambassadør for UNICEF-Danmark. Det har gjort, at jeg har fået u-landsarbejdet ind under huden. I januar var jeg med i Care Danmarks velgørenhedsauktion, hvor de udbød en middag med en politiker til den højest bydende. Som led i mit engagement i området skal jeg med Care  Danmark til Vietnam, hvor vi skal besøge kvindeorganisationer, der kæmper for kvinders rettigheder og bedre levevilkår. Jeg glæder mig til at få sat ansigt på de mange kvinder, der fik gavn af auktionen. Jeg er også tovholder på Det Arabiske Initiativ, som for alvor er ved at tage form nu, og så er jeg medlem af Mellemfolkeligt Samvirke.

- Har du besøgt nogle u-lande?

- I sommeren 2004 besøgte jeg Darfur som UNICEF-ambassadør. Det var en meget overvældende oplevelse. Deres sult og elendighed sidder stadig på nethinden. Ellers har jeg rejst meget i den arabiske verden. Palæstina modtager efterhånden så meget nødhjælp, at landet kan betegnes som et u-land.

De tre vigtigste punkter i De Radikales politik for udviklingsbistand:

- ‑Genetablering af den danske bistand på én ­procent af BNI.

- Bred international støtte til FN’s 2015 Mål.

- ‑Bistand har de svageste som mål, ikke vores egen sikkerhed. Bistanden skal derfor ikke udvandes til fordel for andre mål.

Naser Khader (R) blev valgt til Folketinget i 2001, men er ny på posten som udviklingsordfører.

- Der har tidligere hersket en konsensus i Danmark om, at vi skulle give én procent af BNI i udviklingsbistand. Hvad mener du om, at den konsensus er blevet brudt?

- Det har jeg det sådan set fint med. Det handler ikke om, hvor mange penge vi bruger, men om at vi bruger dem ordentligt. Desuden bruger vi stadig mange penge sammenlignet med andre lande, og jeg er godt tilfreds med niveauet.

- Har I en mærkesag inden for udviklingspolitik, der adskiller sig fra de andre partiers?

- Vores mærkesag er, at bistanden skal gå til de fattigste i de fattigste lande, men det mener de andre partier sikkert også.

- Synes du, at udvklingsbistanden skal højere op på dagsordenen i den offentlige debat?

- Ja, når der er store katastrofer viser det sig jo, at folk er interesserede og gerne vil hjælpe. Men det er da sørgeligt, at der skal en katastrofe til, før at vi interesserer os for de fattige lande. I det daglige handler debatten mest om talrytteri.

- Har du selv været aktiv i u-landsarbejde?

- Nej

- Har du besøgt nogle u-lande?

- Nej

De tre vigtigste punkter i De Konservatives politik for udviklingsbistand:

- ‑Samhandel med u-landene.

- ‑Miljø.

- ‑Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse.

Carina Christensen (C) blev valgt til Folketinget i 2001 og er ny som udviklingsordfører. Hun har tidligere været sit partis ordfører for kultur, erhverv og boligpolitik.

- Der har tidligere hersket en konsensus i Danmark om, at vi skulle give én procent af BNI i udviklingsbistand. Hvad mener du om, at den konsensus er blevet brudt?

- Det var da rarere, dengang der var et stort politisk flertal for en høj profil på det her område, for så havde vi jo ikke sparet de 10 milliarder på de fattigste, som vi har gjort de sidste tre år. Men når nu situationen er anderledes, så synes jeg, at det er ok at tage en politisk debat. Vi må forsøge at vinde et flertal for igen at se u-landsarbejde som en del af at skabe en mere fredelig verdensorden. På den måde er vi ude i en politisk kamp, en værdikamp om du vil.

- Har I en mærkesag inden for udviklingspolitik, der adskiller sig fra de andre partiers?

- Vi er nok især kendetegnet ved at lægge stor vægt på koblingen mellem udviklingsbistand og miljø.

- Synes du, at udviklingsbistanden skal højere op på dagsordenen i den offentlige debat?

- Ja, bestemt. Jeg synes, at både udviklings­bistanden og det skæve handelssystem – de rige landes røveri – er vigtigt. Som formand for Udenrigsudvalget vil jeg forsøge at sætte de dagsordener, blandt andet ved at vi i udvalget skal diskutere 2015 Målene frem mod FN’s konference i september.

- Har du selv været aktiv i u-landsarbejde?

- Ja, jeg er medlem af Mellemfolkeligt Samvirkes styrelse og har været medlem af MS’ repræsentantskab siden en gang i 80’erne.

- Har du besøgt nogle u-lande?

- Puha, det er lidt lige som når mit barnebarn spørger, hvor jeg har været. Tanzania, Uganda, Rwanda, Egypten, Sydafrika, Malaysia og Thailand, Indien og Indonesien. Måske har jeg også været flere steder i Afrika…

De tre vigtigste punkter i SF’s politik for udviklingsbistand:

- ‑At koble bistand og kampen for en retfærdig verdensorden.

- ‑At fastholde fattigdomsorientering.

- ‑At få bistanden op på mindst én procent af BNI plus 0,5 procent oveni til miljø.

Steen Gade (SF) sad i Folketinget fra 1981-1999, hvorefter han holdt en pause. Han blev valgt ind på ny ved valget i februar og er nu formand for Udenrigsudvalget.

- Der har tidligere hersket en konsensus i Danmark om, at vi skulle give én procent af BNI i udviklingsbistand. Hvad mener du om, at den konsensus er blevet brudt?

- Jeg mener faktisk ikke, at der har været konsensus. Der har måske været enighed mellem de store partier, Venstre og Socialdemokraterne, men Dansk Folkeparti har aldrig været enige. Vi mener tværtimod, at Danmark skal nå det mål, som FN har sat, om at vi skal give 0,7 procent af BNI.

- Har I en mærkesag inden for udviklingspolitik, der adskiller sig fra de andre partiers?

- Jeg tror, at alle har de gode intentioner om at gøre bistanden mere effektiv. Vi mener, at man i FN-regi burde koordinere, hvad de forskellige lande er særligt gode til, så der ikke sværmer for mange ind i et område, som vi for eksempel så det ved tsunamien, hvor der nærmest var for mange kokke. Men det er vi nok ikke alene om at mene.

- Synes du, at udviklingsbistanden skal højere op på dagsordenen i den offentlige debat?

- Nej, egentlig ikke, for vi mener, at bistanden skal ned på 0,7 procent. Det er faktisk noget, der ikke er særlig stor debat om. Mit indtryk er, at det er noget, man ordner hen over en finanslovsforhandling, og det mener jeg er for usikkert. Man burde lægge en fast politik, der sagde, at dansk bistand skal følge FN’s mål om 0,7 procent.

- Har du selv været aktiv i u-landsarbejde?

- Nej, jeg kan nok ikke prale af at være den største giver af bistand. Jeg har givet til forskellige indsamlinger, og så har jeg støttet et barn i Rwanda, som desværre er dødt nu.

- Har du besøgt nogle u-lande?

- Jeg har rejst i Nordafrika og Asien, i Israel og på Vestbredden og i Gaza, men ikke i egentlige u-lande. Det glæder jeg mig meget til at få lejlighed til i forbindelse med arbejdet i Udenrigsudvalget.

De tre vigtigste punkter i Dansk Folkepartis politik for udviklingsbistand:

- ‑Udviklingsbistand skal være hjælp til selvhjælp.

- ‑En særlig indsats på fokuserede områder som for eksempel aids-bekæmpelse eller Afrika.

- ‑Bistanden skal følge FN’s målsætning om 0,7 procent af BNI.

Søren Espersen (DF) blev valgt ind i Folketinget ved valget 8. februar.

Pia Larsen, Venstre

- Der har tidligere hersket en konsensus i Danmark om, at vi skulle give én procent af BNI i udviklingsbistand. Hvad mener du om, at den konsensus er blevet brudt?

- Konsensus er ikke et mål i sig selv. Det afgørende er at skabe en effektiv og målrettet bistand.

- Har I en mærkesag inden for udviklingspolitik, der adskiller sig fra de andre partiers?

- Venstres politik er regeringens politik, og jeg synes ikke, at vores udviklingspolitik adskiller sig meget fra for eksempel Socialdemokraternes.

- Synes du, at udviklingsbistanden skal højere op på dagsordenen i den offentlige debat?

- Ja. Blandt andet har vi i regeringen nu en udviklingsminister, som kun er udviklingsminister, og det er i sig selv et signal. Desuden sikrer den løbende justering og effektivisering, som vi foretager af bistanden, at vi holder en dialog med både programsamarbejdslande, ngo’er og fagfolk.

- Har du selv været aktiv i u-landsarbejde?

- Nej, men jeg har været valgobservatør i Afrika flere gange, mens jeg var erhvervsordfører, før jeg blev udviklingsordfører.

- Har du besøgt nogle u-lande?

- Ja, nu må jeg se, om jeg kan remse dem alle op. Jeg har været valgobservatør i Kenya, Uganda og Tanzania, og så har jeg været i mange af Danmarks andre programsamarbejdslande – Vietnam, Cambodja, Mozambique og Sydafrika. Jeg har været udviklingsordfører i den foregående folketingsperiode også, og før det var jeg medlem af Udenrigsudvalget.

De tre vigtigste punkter i Venstres politik for udviklingsbistand:

- ‑Fattigdomsbekæmpelse.

- ‑Demokratisering.

- ‑Menneskerettigheder.

Pia Larsen (V) har siddet i Folketinget siden 1990 og var også udviklingsordfører i sidste valgperiode.

- Der har tidligere hersket en konsensus i Danmark om, at vi skulle give én procent af BNI i udviklingsbistand. Hvad mener du om, at den konsensus er blevet brudt?

- Det er en skandale. Og så sker det oven i købet samtidig med, at vi har en regering, der giver skattelettelser til de rigeste. Vi synes, at udviklingsbistanden skal op på 1,5 procent af BNI.

- Har I en mærkesag inden for udviklingspolitik, der adskiller sig fra de andre partiers?

- Helt konkret, så vil vi fremsætte et beslutningsforslag om, at EU i WTO ikke skal være med til at presse de fattige lande til at privatisere deres vandforsyning. Det giver dyrere vand. Vi synes hellere, at man skal opbygge brugerstyrede, lokale vandforsyninger, og det har Danida selv gode erfaringer med.

- Synes du, at udviklingsbistanden skal højere op på dagsordenen i den offentlige debat?

- Det burde den. Vi håber, at vores beslutningsforslag om vandforsyning vil skabe debat, og så synes vi, at u-landsbistanden skal være både større og bedre, blandt andet burde man i højere grad bruge lokal arbejdskraft frem for dyre, internationale konsulenter.

- Har du selv været aktiv i u-landsarbejde?

- Ja, jeg har været fredsvagt i Guatemala og arbejdet for Mellemamerika-Komiteen i et slumkvarter i Managua, Nicaraguas hovedstad. Og så har jeg været landsformand for Operation Dagsværk i 1995.

- Har du besøgt nogle u-lande?

- Mexico, Guatemala, Belize, Nicaragua, Honduras, Ecuador, Peru, Bolivia, Argentina – men det tæller vel ikke med – Mozambique, Sydafrika, Egypten, Jordan og Palæstina.

De tre vigtigste punkter i Enhedslistens politik for udviklingsbistand:

- ‑Større u-landsbistand.

- ‑Bedre u-landsbistand ved for eksempel ikke at bruge så mange penge på udenlandske konsulenter – brug de lokale i stedet for.

- ‑Genoprette fattigdomsorienteringen, så pengene går til dem med størst behov og ikke til industristøtte.

Rune Lund (Ø) blev valgt til Folketinget for første gang ved valget i februar.

Hvad laver Udenrigsudvalget?

Udenrigsudvalget er det udvalg i Folketinget, der diskuterer Danmarks udviklingsbistand. Siden 1997 har udvalget dog også beskæftiget sig med sikkerheds- og udenrigspolitik i bredere forstand og søger således at belyse sammenhængen mellem sikkerheds- og udviklingspolitik. Desuden behandler udvalget konkret bistandspolitik som landestrategier.

• Diskussion af FN’s 2015 Mål og fremtidige ændringer i FN-systemet.
• Fokus på Afrika. Ifølge Steen Gade er der i udvalget stemning for, at en af årets rejser skal gå til Afrika, men endnu ligger der ingen faste planer.
• Endeligt vil udvalget følge Det Arabiske Initiativ nøje. /ssv