Miljøet og millionerne

Af Julie Grothen

I det nye regeringsgrundlag ’Nye Mål’ lægges der op til at bruge flere kræfter i kampen mod globale miljøproblemer, men samtidig kritiserer ngo’erne regeringen for at have skåret kraftigt ned på området.

"Bistanden til at bekæmpe de globale miljø- og fattigdomsproblemer skal forøges. En om­fattende og ef­fektiv miljøindsats i udviklingslandene er et centralt led i Regeringens samlede klimapolitik, som netop ikke bygger på et snævert nationalt perspektiv…". Sådan lyder formuleringen i regeringsgrundlaget.

Generalsekretær i Verdensnaturfonden i Danmark (WWF), Kim Carstensen, er noget skeptisk over for de smukke ord.

- Jeg er ikke ovenud imponeret over den ekstra indsats i regeringsgrundlaget, men jeg glæder mig da over, at der stadig findes en miljøbistand, og at det går fremad igen efter de store nedskæringer, siger Kim Carstensen, der også er næstformand i Danidas Styrelse.

I Finansloven for 2005 kan man ellers læse, at der afsættes yderligere 800 millioner kroner til miljøbistanden over fem år. Men skal man tro ngo’erne, er den forøgelse ikke meget værd i forhold til de tidligere nedskæringer.

- Kritikken har været, at de 800 millioner kroner ekstra kommer på et tidspunkt, hvor der er skåret betydeligt ned, både i forhold til hvor stor miljøbistanden var, før Anders Fogh Rasmussen tiltrådte, og endnu mere i forhold til prognoserne for, hvordan bistanden ville have været, hvis den tidligere regering stadig havde siddet, siger Kim Carstensen.

Kritikken kommer i en analyse lavet af journalist Knud Vilby for 92-gruppen, der er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. Regnestykket viser, at miljøbistanden til udviklingslandene i år beløber sig til 2,7 milliarder kroner, men hvis Nyrup-regeringens planer var blevet fastholdt, havde beløbet været 4,3 milliarder kroner. Det vil sige, at der på årsbasis er forsvundet 1,6 milliarder kr., så når regeringen kalder de 800 mio. kroner til miljøbistanden for en forøgelse, er det ikke rigtigt, lyder konklusionen i Knud Vilbys analyse.

- Det er klart, at regeringen ønsker at give et godt signal ved at sige, at man giver flere penge til miljø, og jeg er sikker på, at regeringen gerne vil profilere sig på området. Men det er desværre meget svært midt i al den talgymnastik at få en reel diskussion af prioriteringerne, siger Kim Carstensen.

Han mener, at der er gode muligheder i Danidas miljøstrategi, der fokuserer på miljøbeskyttelse som en del af fattigdomsbekæmpelsen. Strategien tager fat på emner som bæredygtigt landbrug og skovdrift, forurening, der direkte rammer de fattige, som problemer med rent vand, affaldssortering og kloakering i storbyslummen, og endelig har de internationale miljøaftaler også en høj prioritet.