|
Folkedrab fra morgenstunden
Besk beretning om hvordan FN og det internationale samfund svigtede idealerne og Rwanda, da det gjaldt.
Af Julie Grothen Journalist Øjvind Kyrøs bog "God morgen, Rwanda - er I begyndt at arbejde?" har taget sin titel fra et opråb, som befolkningen i Rwanda dagligt kunne høre i den nationale radio i 1994. Det retoriske spørgsmål handlede ikke om et hvilket som helst job; det handlede om at slå ihjel. Når radioværterne ikke spillede hadske popsange med tekster, der omtalte landets tutsier som skadedyr og kakerlakker, udfyldte de sendefladen med de barbariske opfordringer. Øjvind Kyrø hørte det, for han var der selv. Og nu, ti år efter at en million mennesker blev nedslagtet, uden at verdenssamfundet formåede at gribe ind, har han udgivet sin bog, der bærer undertitlen "Håndbog i folkedrab". Det er Øjvind Kyrøs sarkastiske hilsen til FN og resten af det internationale samfund, fordi deres manglende indgriben ifølge journalisten netop gjorde folkemordet nemt at udføre for hutuerne.
Den canadiske leder af FN-missionen i landet, Roméo Dallaire, prøvede at råbe FN-ledelsen i New York op. Men forgæves. Da Rwandas præsident Habyarimanas fly blev skudt ned den 6. april 1994, og myrderierne i landet tog til, stod general Dallaire med få tusinde mand i landet, og han fandt ingen opbakning til at gribe ind fra sine overordnede. Beskeden fra ledelsen var, at udenlandske statsborgere skulle evakueres, men at Dallaire ikke måtte tage parti i kampen mellem hutuer og tutsier. Urolighederne blev først alt for sent anerkendt som folkedrab.
Øjvind Kyrø har ud over sit ophold i Rwanda lavet en hel del research, og hans bog giver både den historiske forhistorie til folkedrabet og en minutiøs skildring af, hvad der gik for sig i Rwanda i 1994. Bogen er som dokumentation på ugerningerne i familie med skildringer af holocaust og tragedien på Balkan.
Og derudover åbner Øjvind Kyrø for en diskussion af, hvad ondskab er, og hvordan den kan holdes i ave. Han mærker nemlig også selv under sit ophold i Rwanda, at han ville være i stand til at slå ihjel uden snerten af medfølelse. Heldigvis begrænser han sin ageren i landet til at rapportere derfra, og hans bog er i den grad læseværdig om end en ubehagelig skildring af virkeligheden.
Julie Grothen er journalistpraktikant i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. julgro@um.dk
Denne side er kapitel 32 af 37 til publikationen "Udvikling nr. 1".
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/4580/index.htm
|