En afrikansk road movie

Tigerbugten. Menneskeskæbner og landskaber snor sig ind og ud af hinanden i Pedro Rosa Mendes’ rejseberetning fra Angola.

Af Janina Graae
I 1997 rejste den portugisiske journalist Pedro Rosa Mendes tusindvis kilometer tværs over Afrika fra vest- til østkysten, fra Angola til Mocambique - med tog uden indmad, i udtjente lastbiler og busser, med båd og på motorcykel.

Om bogen Tigerbugten, der udkom på dansk i 2004, skriver han selv: "Baggrunden for dette projekt var den mest ædle, dvs. ikke nogen speciel. Disse sider er et atlas, hvor man kan følge denne rejse gennem Afrika: en effektiv kortlægning af en rute, hvor lokaliteterne har ansigter, og hvor rum og tid er de koordinater, der lyver mest." Det er også en af bogens store styrker: Man hører fra mennesker, der ellers aldrig ville have haft mulighed for at fortælle deres historie.

Personerne, Mendes møder, er ikke udvalgt på forhånd. Det skærper interessen for alle de millioner andre, som ikke er kommet til orde, fordi de tilfældigvis ikke var i nærheden, da Pedro Rosa Mendes kom forbi.

Pedro Rosa Mendes er både journalist, rejseskribent og forfatter, og han spiller på alle tangenter. Menneskeskæbner og landskaber snor sig ind og ud af hinanden, afbrudt af sange, digte, anekdoter samt af et manuskript til en enkelt historisk-etnologisk kortfilm!

Forfatteren er bestemt ikke upåvirket af det, han møder på sin vej. Om en krigsinvalid fra den angolanske uafhængighedsbevægelse UNITA hedder det: "Her er en overlevende uden ansigt, vansiret, afskyelig, en facade skrabet bort med en kniv. Jeg beder til, at han ikke vil tale, for hans stemme vil helt sikkert være skrækindjagende. Et fotografi vil ikke blive noget portræt, der er grænser for, hvad kemi formår: det må blive et omrids."

Han er sprogligt præcis – og bogen virker godt oversat – og beskriver eksempelvis hvordan "der blev skudt med øjenkontakt, mens hadet sprængte sig ud af det hvide af øjnene" i byen Cuíto i Angola, hvor UNITA og den angolanske regering kæmpede om magten.

Persongalleriet i Tigerbugten er et kapitel for sig. Vi møder John Van Der Merwe, soldat i den sydafrikanske hær og i 1975 anfører for en bataljon angolanske buskmænd, der sammen med den såkaldte Bøffel-bataljon udslettede Agostinho Netos og Fidel Castros tropper. Vi møder Daniel Libermann, der elsker kvæg, som andre elsker mennesker. Olímpia, der ikke kan få vasket menneskeblodpletten i sin lejlighed af, og mere anonyme skikkelser som Joaquina Ngueve på 31 år med syv børn og to tidligere ægtemænd.