1’eren er ikke altid den bedste

Allestedsnærværende Christian Friis Bach og Ibis-formand John Nordbo har udgivet en opdateret version af deres bog Den globale markedsplads om Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Af Poul Kjar
1'eren udkom i 1999 lige op til den dramatiske ministerkonference i Seattle, hvor demonstranter og aktivister stjal billedet, og den amerikanske handelsminister til sidst måtte opgive at få de mere end 100 medlemslande af WTO til at blive enige om noget som helst.

2'eren tager fat, hvor 1'eren slutter, men er derudover blevet kraftigt bearbejdet og udbygget. Forfatterne lægger nu mere vægt på forskellige synspunkter på forhandlingerne i WTO og anlægger dermed en mere nuanceret og uddybende tilgang.

Eksempelvis kapitlet om TRIPS-aftalen om intellektuelle ejendomsrettigheder, der er blevet opdateret med blandt andet historien om den skelsættende retssag, som 39 internationale medicinalvirksomheder, herunder danske Lundbeck og Novo Nordisk, anlagde mod den sydafrikanske regering, der blev sagsøgt for at have lovliggjort produktion af billig kopi-medicin mod hiv/aids.

Retssagen endte med, at medicinalvirksomhederne trak sagen tilbage, og WTO åbnede op for kopiering af udenlandsk medicin i tilfælde af en alvorlig sundhedskrise.

Kapitlet er også blevet beriget med et andet positivt aspekt af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Som en del af TRIPS-aftalen skal opfinderen beskrive og offentliggøre opfindelsens karakter, og det er med til at sikre, at ny viden hurtigere spredes gennem publikationer og licenser. Og det kan også være til fordel for u-landene.

Der er kapitlet om frihandelsdogmet, som ikke gælder i den globale økonomi med multinationale selskaber, der kan udnytte en dominerende position på markedet. Eller sagt med andre ord: Når forudsætningen om mange små virksomheder, der konkurrerer frit, ikke holder, så holder resultatet om, at frihandel er den bedste løsning, heller ikke. Derfor skal frihandel kombineres med politik og institutioner, der kan regulere konkurrencen.

Forfatterne refererer her til Harward-økonomen Dani Rodrik, der konkluderer, at Kina og Indien ikke er eksempler på, at fri og ureguleret markedsøkonomi skaber høje vækstrater, men derimod at disse lande udviklede nogle meget stærke institutioner og derefter åbnede op for frihandel.

I kapitlet om told og markedsadgang leverer forfatterne et herligt billede på WTO’s forgænger, GATT-forhandlingerne: ".. der bestod i et kæmpe Matador-spil, hvor landene byttede toldsatser og indrømmelser, som var det Rådhuspladsen, Grønningen og Bredgade.."

Den slags sproglige oaser er tiltrængte i formidlingen af den globale markedsplads.

Der er kapitlet om landbrug, som er det vigtigste og sværeste emne i WTO-forhandlingerne. Den samlede landbrugsstøtte i de rige lande er over 300 milliarder dollars om året, eller omkring fem gange den samlede u-landsbistand. Forfatterne peger på det paradoks, at for en række fattige fødevareimporterende lande vil liberaliseringen af landbruget blive en dyr affære som følge af højere verdensmarkedspriser på en række fødevarer.

Og derudover rummer bogen mange andre interessante temaer og aftaler relateret til WTO.

Ingen tvivl, 2'eren er bedre end 1'eren - i modsætning til Hollywood-baskeren Speed med Sandra Bullock, og hvad der ellers er begået af kunstneriske mesterværker. Den bredere tilgang er en væsentlig forbedring.

Den globale markedsplads - kort og godt om WTO henvender sig til almindelige borgere, der er interesserede i at vide mere om WTO, men også til studerende på handelsskoler, gymnasier og HF, til voksenundervisning og lignende.